Hjælp - hvad må lægekonsulenterne?

[Maria99]

Vi har netop været udsat for en lægekonsulent, der underkendte speciallæge og lægeudtalelser og samtidigt skrev mere eller mindre direkte at min mand bare havde sine smerter/sygdom fordi han ville have forsikringspenge da smerterne stammede fra en forsikringsskade. Alt i alt var udtalelsen særdeles grov og den indeholdt flere deciderede usandheder.

Mit spørgsmål: Hvad er det lige lægekonsulentens job er? Hvilke regler er denne underlagt? Der må vel være grænser for hvor frit de må digte?

På forhånd tak

[FrkNorden]

Hej Maria,

Lægekonsulenten må KUN oversætte lægepapirer/special læge erklæringer til sagsbehandler.

Det I har hørt fra lægekonsulent er IKKE ok... Prøv at gå ud på forsiden hvor alle nye forum emner er... Går du næsten ned i bunden, er der et emne, der hedder politik. Her kan du læse en MASSE om lægekonsulenter. Emnet har jo været rigtig meget oppe de sidste dage i medierne....

[MTVRV1]

det er en enlig svale siger inger støjberg

når det så er sagt, må der alså være et eller andet i sagen
der gør at lægekonsulenten ikke tror på din mand

tror alså ikke på en lægekonsulent bare skriver på den måde
der må ligge et eller andet bag

min sag har været fordi lægekonsulenten 4 gange og venter på den femte gang
3 forskellige har skevet
så kender alså alt til dem

[Webmaster]

Du kan se hvad de må her https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19809 som i øvrigt er fundet under Nyttige links http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684

[Maria99]

Tusind tak for de hurtige svar - det var liiige hvad jeg manglede.

Tror lægekonsulenten tilhører de læger, der ikke "tror" på piskesmæld, selvom såvel læge, neurolog, læge på arbejdsmedicinisk klinik og fysioterapeut havde skrevet, at alle min mands symptomer stammer fra 4xpiskesmæld.

Frygteligt ubehageligt, at få sådan en "rapport" i hovedet - vi havde slet ikke set det komme, da alle udtalelser ellers var nærmest enslysdende.

[Håber]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

når det så er sagt, må der alså være et eller andet i sagen
der gør at lægekonsulenten ikke tror på din mand

tror alså ikke på en lægekonsulent bare skriver på den måde
der må ligge et eller andet bag

Det er muligt der ligger noget bag og der er et eller andet i sagen, men nu er det jo ikke lægekonsulentens opgave at vurdere, om en borger reelt fejler det som speciallæger siger denne fejler! Så bliver det jo netop fri digtning og op til den enkelte lægekonsulentes overbevisninger om en borger er syg eller faker...

I silkeborg fx. har lægekonsulenterne problemer med at acceptere fibromyalgi. Det er bare et spørgsmål om at folk skal motionere så leddene bliver smurt og så skal det nok gå over.....

Det er IKKE lægekonsulenternes opgave at komme med deres egen holdning til, hvorvidt en borger fejler det speciallægeerklæringer siger, men alene at oversætte lægefaglige udtryk og evt henvise til yderligere behandlingsmuligheder. ISÆR ikke hvis lægekonsulenten ikke har netop dette område som speciale hvilket formentlig hører til sjældenhederne.

[MTVRV1]

du har helt ret
men der må være et eller andet som er gået galt

men kunne godt tænke mig og se hvad lægekonsulenten har skrevet i fuld længe

vi kan ikke bedømme noget, ud fra disse få oplysninger

[TimeGuest]

Bla. præsten, overlæren og lægen har historisk været tillagt en betydelig universel autoritet.

Præsten og overlæreren har i moderne tid mistet meget af deres universelle autoritet og nu er lægen og i særdeleshed ”lægekonsulenten” på samme vej.

Med nogle af de lægefaglige udtalelser fra ”lægekonsulentens” pen til sociale sager, som vi har mødt herinde på K10 (hvor man nemt kan komme i tvivl om hvorvidt ”lægekonsulenten” reelt har bestået sin kandidatgrad eller har bestået ”med ført hånd”), synes der at være belæg for, at den lægefaglige autoritet bør dale ganske betydeligt i niveau.

I spørgsmål om sygdom (hvordan det så end defineres) har de fleste almindelige mennesker nok en fornemmelse af om de er ”på toppen” eller det modsatte – ikke nødvendigvis at de dermed ved hvad de fejler eller hvordan de skal behandle tilstanden (det vil typisk være en lægefaglig, der mere teknisk tager stilling til den side af sagen).

I forhold til omgivelserne er sagen lidt anderledes, for den der ikke føler sig ”helt på toppen” - vedkommende har måske en aftale om at slå naboens græs i løbet af ugen. En aftale som nu måske ikke rigtig lader sig indfri.

I forhold til naboen kan den syge forkynde sin sygdomsoplevelse over for naboen, der typisk vil sige noget i retning af: OK, det er godt nok ærgerligt, men jeg finder ud af at få græsset slået på en anden måde.

Omvendt forholder det sig med den syges arbejds-økonomiske aftaler.

Den syge er måske medhjælper i en pølsevognsforretning og må nu meddele chefen, at sengen må holdes nogle dage … eller hvad der nu skal til for at komme tilbage på toppen, dvs. chefen må sælge sine pølser selv indtil da.

Alt efter ansættelsesvilkår skal den syge måske stille med dokumentation for ikke at være ”på toppen” og det er typisk her lægen kommer ind i rollen som ”linievogter” med det sigte, at se til, at den syge ikke pjækker sig til nogle (uberettigede) fridage. Underforstået: med udgangspunkt i, at tillid er godt, men kontrol er bedre.

Bliver borgeren langtidssyg og skal forsørges af det offentlige, er det igen lægen, der er på banen som "linievogter" for at sikre at borgeren ikke pjækker og dermed nasser sig til uberettigede offentlige ydelser.

Kommunerne der varetager opgaver ift. udbetaling af offentlige forsikringsydelser relateret til sygdom og dermed uarbejdsdygtighed, de har ikke været sen til selv ”in house” at ansætte lægefaglige ”linievogtere” med det (skjulte) sigte at sikre sig (ekstra) imod at borgeren pjækker fra arbejdslivet og derved uberettiget forsøger at nasse på de offentlige kasser – som røgslør har man officielt beskrevet funktionen anderledes som bla. en ”oversætterfunktion”.

Da lægen traditionelt har besiddet en betydelig autoritet, vil almindelige mennesker som fx sagsbehandlere uden en lægefaglig uddannelse, være præget af, at de tillægger lægen mere autoritet end egentlig berettiget, herunder også hvor sagen drejes i subjektiv retning og derfor ser vi formodentlig begrundende udtalelser i sociale afgørelsessager som fx: ”lægekonsulenten” har raskmeldt dig, ”lægekonsulenten” vurderer at din funktionsnedsættelse ikke er af en sådan karakter at du ikke skulle kunne varetage en arbejdsfunktion eller ”lægekonsulenten” mener at du bare skal på et smertehåndteringskursus, så forsvinder dine varige rygsmerter osv … I kender mange af disse formuleringer, der i sagsbehandlerens verden netop bliver ophøjet til sandheder med stort S fordi ”lægekonsulenten” som ”autoritet” har forfattet dem (skriftligt eller mundtligt), upåagtet at det i retningslinierne for ansættelsen grundlæggende ikke er ”lægekonsulens” opgave.

Man kan sige, at sagsbehandleren nemt kan komme til at ligge under for den autoritetsmyte som lægefaget gennem tiderne mere eller mindre har været tillagt at skulle besidde og derfor i afgørelsessager om offentlig forsørgelse skjuler sig bag ”lægekonsulentens” ord.


Det må være en stor rolle for en ”lægekonsulent” at påtage sig at optræde som: Gud i sociale afgørelsessager, for derved at medvirke til at frelse de offentlige kasser for alle disse frådende djævle, der forklædt som borgere myldre frem på jord for at tage for sig af kommunekassen.

Omvendt, uden at nævne navne, så synes det dog ud fra sagsfremstillinger her på K10 og i medierne, at der er nogle ”lægekonsulenter”, der alligevel synes at være faldet ganske godt ind i rollen.