K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-11-2010, 21:00   #11
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Kære Lotte!

Du har været vågen og klar i din sag - og haft rettidig omhu og passet på dig selv i en kompleks sag!

Men vælg dine kampe med omhu! Kæmp ikke alle kampe!

Citat:
Oprindeligt indsendt af Lotte68 Se meddelelser
Jeg var i arbejdsprøvning sep-dec 2008 hos Incita, og de behandlede mig rigtig pænt der, og respekterede mig og mine begrænsninger.
Konklussionen på min progressionrapport er, at min arbejdsevne er ubetydelig, at jeg ikke kan arbejde grundet mine smerter som de bestemt mener er helt reelle.
De beskriver mig desuden som meget pligtopfyldende, og at jeg har gjort mit bedste for at gøre det så godt jeg kunne, og også at jeg har overskredet min smertegrænse mange gange i forløbet for at yde mit bedste.
Deres psykolog var jeg også til samtaler hos, og hendes udtalelse er også at jeg er helt normal psykisk, og at min nakkeskade gør mig uarbejdsdygtig.

Her er en præcis arbejdsprøvevurdering, som er vigtig for din sag!

Der strander min sag så. Jeg hører intet fra jobcenter efter den arbejdsprøvning, og da jeg ringer for at tale med min sagsbehandler får jeg at vide flere gange, at hun vil ringe tilbage, men intet sker.
........

Jeg har gang på gang spurgt ind til at få en møde med det team, som de sagde hed "afklaring."

Jeg er trods utallige trusler om aktivering blevet fritaget for aktivering, da jeg har gjort det helt klart for jobcenter, at hvis de forsøger at aktivere mig, så får jeg erklæring fra min læge på, at det vil forværre min tilstand, hvilket de udmærket godt fra de lægepapirer jeg har på min tilstand, at jeg risikerer at blive lam.

I løbet af foråret og sommeren 2010, ringer jeg op til jobcenter 10-12 gange, samt sender mails, og efter et par måneder bliver jeg endelig ringet op af en sagsbehandler der indleder med at sige, at hun ikke er ansvarlig i min sag, men hun vil ikke sige hvem der er det.

Hoverende siger hun, at min sag da ikke er nogen pensionssag, at jeg nok skal til en psykiater snart, det vil hun anbefale, at der bliver indhentet en speciellægeerklæring fra en psykiater.
Jeg gjorde hende det klart at jeg aldrig har fejlet noget psykisk, og at Incitas psykolog også havde skrevet at mine smerter ikke er psykiske, men relateret til min nakkeskade.
Hun siger da pludselig, at hun kan se min arbejdsprøvning er forældet.
Jeg bliver dybt chokeret over den udtalelse, og siger at i så fald er det jo fordi de har syltet min sag. Hun siger da at grunden er fuldstændig ligelyldig, så nu vil hun lige tale med sin visitationsformand om der skal hentes nye lægelige oplysninger der kan danne grundlag for at sende mig i en ny arbejdsprøvning.
(Har dog fået bekræftet fra en advokat, at der ikke er nogen lov om forældet arbejdsprøvning, det er kun hvis de kan begrunde at man skulle have fået det bedre pludselig, og min tilstand er jo kronisk)

Godt!

Dagen efter indtaler sagsbehandleren på min telefonsvarer, at der nu skal indhentes en speciallægeerklæring fra en ortopædkirurg.
Jeg modtager da med posten nogle uger senere en skrivelse om, at jeg skal til speciellæge - en ortopædkirurg med speciale i albuer og knæ.
Da min skade sidder i nakken, spørger jeg jobcenter pr. brev samt mail hvorfor jeg ikke skal til en læge der har med min sygdom at gøre.
Først efter mange skrivelser får jeg et svar, at det skal jeg fordi det har de skønnet med henblik på en eventuel ny arbejdsprøvning.
Jeg sender en klage til dem over svaret, men jobcenter svarer ikke på mine henvendelser.

Da jeg har hørt og læst også herinde om de "gode lægeerklæringer" er jeg nok klar over, at ham her må være en af de læger de benytter til at skaffe disse 'gode' erklæringer, så jeg tager min diktafon med derop og optager hele forløbet.

Godt!

Da speciellægeerklæringen kommer, jobcenter sender mig den ikke, jeg får den kun fordi jeg selv kontakter hospitalet og anmoder om aktindsigt i min journal, er hans konklussion at han ikke ser nogen arbejdsevne tilbage hos mig.

Godt!

Men han kører meget på, at han mener der ligger dybere psykologiske faktorer bag mine smerter, men skriver også at da jeg har været hos psykolog kan han ikke komme med nogle forslag til behandling.

Heldigvis dokumenterer min optagelse af forløbet hos den læge, at han var af den opfattelse at alt snerte var psykisk, han sagde bl.a. at en fakir jo kan ligge på søm uden det gør ondt, og at smerte har at gøre med personligheden og den man er. Han sagde flere gange "Du har smerter på grund af den du er".
Han var så langt ude, at jeg næsten troede det var løgn.

Utroligt!

Jeg gik da til min læge og fik en henvisning til smerteklinik, og han har netop skrevet en attest om mine smerter og min tilstand, at den er fysisk, og at det er min nakkeskade der ligger til grund for mine smerter.
Han ser ingen arbejdsevne.
Denne er afleveret til Jobcenter med kvittering.

Godt!

I august, efter også at have været til møde hos Borgerrådgiveren, skriver jeg en klage gennem Borgerrådgiveren. Der går lang tid og Borgerrådgiveren rykker for svar fra jobcenter. Til sidst svarer jobcenter, at de ikke kan imødekomme min klage, med en masse formelle begrundelser: "Din sag er under udredning i henhold til hele den sociale lovgivning osv..." Ingen svar på hvorfor de ikke har behandlet min sag i halvandet år, og ingen svar på hvorfor jeg ikke kan komme i kontakt med ansvarlige for behandling af min sag.

Nå!

I august, kort efter afsendelse af min klage til Borgerråfgiveren, får jeg pludselig et brev fra Jobcenter Nyropsgade at min sag, nu er overflyttet til Musvågevej, og at de nu behandler min sag.

Jeg blev dog pludselig inkaldt af samme sagsbehandler, der havde ringede mig op, at hun kunne se jeg ikke havde været til råd og vejledning så hun indkaldte mig til et sådan møde, men gjorde igen klart at hun ikke var ansvarlig for min sag.
Ved mødet den 13/9-10, var hun langt mere venlig, og skrev nogle af de ting ned jeg sagde.
Først og fremmest klagede jeg selvfølgelig over manglende sagsbehandling, og hun sagde, at det ville hun lade gå videre til de ansvarlige.
Jeg klagede også over at der stod i sagsakterne, at de ville indhente en statusattest fra min fysioteapeut for over et år siden, men det var jo ikke gjort.
Jeg bad også om et møde med de nye ansvarlige for min sag, og sagde at det skulle være hurtigst muligt, da jeg jo i snart to år ikke har kunne få et eneste møde med anvarlige for min sag.

Ja - selvfølgelig!

Jeg sagde også, at jeg gerne ville have opdateret min ressourceprofil, da den var gammel og fuld af fejl, bl.a. er min arbejdsprøvning eller diagnose slet ikke nævnt.
De har dog selv selv fabrikeret for længe siden, en meget tynd helt mangelfuld og fejlagtig Arbejdsevnevurderingsjournal, bestående af tilfældige udtalelser og notater som som er fuld af vrøvl, bla. at jeg ønsker at blive lærer, det har jeg dog aldrig sagt til dem.

Skriv selv notat til jobcenter om præcise dokumenterende lægefaglige diagnoser og vurderinger fra den overordentligt fyldestgørende lægefaglige dokumentation i din sag!

Og skriv notat fra din ligeledes fyldestgørende dokumentation om arbejdsprøvningsvurdering!

Underskriv og aflever disse notater til jobcenter - med stempel og underskrift på modtagelse - så skal disse præciserende lægefaglige og socialfaglige vurderinger indarbejdes i din ressourceprofil.

Det skete i min sag! Selvom sagsbehandler syntes at fnyse ad mig over mine notater - hun kendte godt min sag! sagde hun - men notater var vigtige og blev indarbejdet i ressourceprofil til partshøring - og jeg fik tilkendt ftp, som mine lægefaglige og socialfaglige vurderinger pegede på!

Og lægefaglige og socialfaglige vurderinger i din sag peger også på ftp - kun er der myte om psykisk komponent i smerte, som skal aflives - i din sag!

............

I sidste uge gik jeg så til en advokat med alle sagens akter - en advokat der gennemlæser sager gratis.
Så fik jeg i dag en mail fra advokaten, at han ikke vil tage sagen, da han mener jeg skal have en speciellægeerklæring fra en psykiater, da det bliver anbefalet af optopæden, og en masse andre begrundelser, der slet ikke står i min sag. Ortopæden skriver ikke at han anbefaler en sådan erklæring.

Jeg er meget enig med advokaten og med Jørgine og med LUM: Få henvisning til en dygtig psykiater af egen læge, som kan aflive ortopædens myte om psykisk faktor i din smerte.

Her på K10 har jeg hørt, at Niels Balle Christensen, Risskov ved Århus, er god til denne slags psykiatrisk speciallægeerklæring! Få evt. henvisning til ham af egen læge.

Eller spørg din egen læge om råd, hvilken psykiater, der kan hjælpe med at lukke din sag omkring ortopæds myte!


Jeg tror ikke advokaten vil tage sagen, fordi han ved jeg ikke har så mange penge, for hans begrundelser giver slet ikke mening.

Jeg tror advokaten er reel - og råder dig til det eneste rigtige: at få din sag lukket - klar parat til ftp - ved psykiatrisk speciallægeerklæring!

Jeg talte med en jurist fra Borgerrådgiverens kontor for 10 dages tid siden, og hun sagde de ville tage stilling til om der skulle sættes en undersøgelse i værk. Dette ville Borgerrådgiveren kun gøre hvis de mente jobcenter havde overtrådt gældende lovgivning herunder Retssikkerhedsloven.

I går får jeg så heldigvis et brev fra Borgerrådgiveren, at de vil sætte en undersøgelse i gang.
Denne undersøgelse kan tage op til tre måneder, og jeg kender jo slet ikke udfaldet af den.

Jobcenter vil igen bortforklare sig med sagsbehandling igang!


Underligt er det jo at advokaten, som burde kende loven ikke kan se den er helt gal med min sag.

Nej! Han er saglig og reel: Den hjælp, du nu behøver i sag, er en psykiatrisk speciallægeerklæring, som kan lukke ortopæds og sagsbehandlers - og i baggrund genklang af lægekonsulents - myte om psykisk faktor i dine smerter!

Jeg er dog spændt på hvordan jobcenter vil argumentere, for ifølge min aktindsigt jeg til sidst fik efter mange henvendelser, så har jobcenter intet foretaget sig i min sag i halvandet år. Det eneste de har lavet er at indhente en statusattest fra min læge. I den står der min tilstand er kronisk og ireversibel og at jeg ikke kan arbejde.

Jobcenter nævner ikke min arbejdsprøvning overhovedet, det er som om den slet ikke har eksisteret, for de kan jo ikke lide resultatet af den.

Jobcenter argumenterer dog i deres svar på min klage med at nu har de indhentet en speciallægeerklæring, den de valgte at indhente efter mine utallige opkald og klager til dem over foråret og sommeren 2010, så den tæller ikke engang med i det halvandet års forløb.

Men sagen er stadig syltet og intet sker. Jeg havde håbet advokaten kunne skrive til jobcenter, men når han ikke vil tage min sag, kan det jo ikke nytte.

Ved ikke om jeg skal finde en anden advokat, eller søge førtidspension på det foreliggende grundlag?

Nej!

Mener I at jeg skal have indhentet en psykiatisk speciallægeerklærnig når jeg aldrig har fejlet noget psykisk?

Er det normal procedure i alle sager om sygdom?

Ja - det er vigtigt for at aflive ortopæds, sagsbehandlers, lægekonsulents myte om psykisk komponent i dine smerter!

I så fald undrer det mig bare, for man bliver jo heller ikke undersøgt hos en tandlæge hvis man har ondt i storetåen.

Jeg har dog tænkt på at få henvisning til psykister så jeg kan bevise igen, at jeg ikke fejler noget psykisk, selv om jeg synes det er helt omsonst.
Men jeg kan jo ikke få ham til at lave en speciallægeerklæring, for det har jeg ikke råd til.

Få henvisning igennem din egen læge til psykiatrisk udredning på baggrund af ortopæds mistanke om psykisk komponent i smerte!

Og som smertelægen siger, så har jeg jo billeder af min tilstand, han fatter ikke hvordan de kan forsøge at bortvise min tilstand når der er noget så konkret som scanningsbilleder der viser præcis hvad jeg fejler.
Gennem alle undersøgelser fra før min scanning, har jeg vist lægerne hvor jeg havde ondt, og hvor smerterne strålede ud fra. Det står i mine lægepapirer.
Og scanningen bakker 100% op om at min skade sidder præcis hvor jeg har påpeget mit problem er.

Enig! Men systemet er stift og har bidt mærke i ortopæds teori om at al smerte er psykisk - selvom det lyder utroligt, ortopæden skulle være uddannet til at måtte vurdere og udtale sig som han gør omkring psykosomatik.

Det er jo virkelig vanvid, og selv om jeg intet fejler psykisk så kommer jeg sgu snart til det, for jobcenter giver mig dårlige nerver og kører mig ned psykisk.
Det er virkelig hård psykisk terrer man skal finde sig i fra deres side.
Jeg er så rystet over at systemet bahandler kronisk syge så modbydeligt.

Ja!

Det er jo en kendt sag at syge bliver behandlet groft af systemet, men det er alligevel kommet bag på mig at de bryder samtlige lovgivninger på området, og er fuldstændig kolde også selv om man klager til Borgerrådgiveren.

Jobcenter har flere gange forsøgt at bilde mig ind at der findes love som ikke eksisterer, og efterhånden som jeg har fået sat mig mere og mere ind i loven, og har argumenteret imod det de har sagt er de blevet musestille, og så skyndt sig at skifte emne.

Ja!

Jeg vil gerne bede om nogle gode råd, og gerne navn på evt. virkelig god advokat.

Jeg tror, det nu er vigtigt ved psykiatrisk speciallægeerklæring at fastslå, der ikke er nogen som helst psykisk komponent i din smerte. Tag dine erklæringer med fra egen læge og fra psykolog og fra smerteklinik - så psykiater kan citere disse erklæringer. Psykiaterne er da rystede over behandlingen af folk på jobcentrene - de vil gerne hjælpe med at aflive jobcentres myter om psykiske komponenter i fysiske diagnoser/smerter!

Og mener I at jeg vil kunne opnå at få førtidspension på foreliggende grundlag?

Jeg mener, der er grundlag for ftp efter § 18 i nedenstående lægefaglige dokumentation, men luk først klogeligt din sag med psykiatrisk speciallægeudtalelse om, at der ikke vurderes at være psykisk komponent i dine smerter!

Af dokumentation på min sygdom har jeg følgende:

Røntgen på slidgigt i nakken.
MR-sacnning på kronisk nakkeskade (prolaps, stenose)

Undersøgelser og samtaler om evt. operation på Bisbebjerg og Rigshospitalet.
De fraråder operation med mindre jeg får lammelser, da de siger det er et risikablelt indgreb.

Statusattest fra egen læge på at jeg er kronisk syg og uarbejdsdygtig
Statusattest fra min fysioterapeut (gået der siden 2007) på at jeg er kronisk syg med nakkeskade og uarbejdsdygtig.

Progerssionsrapport fra min arbejdsprøvning på ubetydelig arbejdsevne fra Incita

Speciallægeerklæring fra ortopæden der beskriver at han ingen arbejdsevne ser.
(Ham der mener alle smerter er psykiske)

Attest fra smertelæge på at jeg er uarbejdsdygtig, at min tilstand er kronisk og den skyldes min fysiske nakkeskade.

Du har særdeles god lægefaglig dokumentation i din sag - og suppler med psykiatrisk speciallægeudtalelse for at lukke myte om psykisk komponent i din smerte!

Der er plantet myte om psykisk komponent i din smerte - du har psykologers vurderinger af, at smerte ikke er psykisk - men kom nu jobcenter i møde - i samråd med egen læge - ved henvisning fra egen læge til udtalelse fra psykiater - at diagnose/smerte ikke vurderes at have psykiske komponenter - jobcentre vægter psykiatrisk speciallægeerklæring fremfor psykologerklæringer - fordi jobcentres hovedvejleder omkring sygdomme er en medicinsk orienteret lægekonsulent.


Har nu igen på eget initiativ været hos neurolog, og venter nu også på nye papirer fra ham også.

Godt!
..........
Der har her på K10 i september været debat om, hvad der skal til for at komme i nærheden af førtidspension:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=125366#post125366


"For at komme i nærheden af en førtidspension, skal


1) sygdommen være stationær

2) behandlingsmulighederne være udtømte

3) funktionsevnen være beskrevet

4) arbejdsevnen være reduceret til det ubetydelige eller næsten ubetydelige


Ad pkt. 1: Det væsentlige her er formodentlig, at der ikke er en statistisk chance af en vis størrelse for at sygdommen bedres.

Ad pkt 2: Her er tale om anerkendte og relevante behandlinger

Ad pkt 3: Det er lægen der skal beskrive funktionsevnen

Ad pkt 4: Det er her arbejdsprøvningen kommer ind i billedet - med mindre den fra lægelig side frarådes (er kontraindiceret)."

Når vi analysere lægefaglige og socialfaglige oplysninger i din sag ligger de tæt på førtidspension!

Men luk myte om psykisk komponent i smerte ved psykiatrisk speciallægeerklæring.

Andre har mødt denne hurdel i deres sag - og fået god hjælp af eks. psykiatrisk speciallæge Niels Balle Christensen, Risskov ved Århus:

Læs herom eks. på denne tråd på K10:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=60773


Håber du kan bruge mine overvejelser som støtte i din sag!

Held og lykke!

Sidst redigeret af Katharina; 18-11-2010 kl. 22:26.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
syltet hen i systemet lillemus48 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 11-04-2011 11:00
Bliver min sag syltet?? emilie Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 06-02-2011 11:39
aktivering, arbejdsprøvning..STRESSS...syltet??? Nessa12 Alt det andet 12 12-10-2010 14:52
Min historie om at blive syltet, og spændt ben for. loke Din historie 13 17-06-2009 10:34
Syltet i Egedal - fri proces - spørger politikere zuza Det er da strengt ! 0 08-02-2008 04:32




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:55.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension