Syg i arbejdsprøvning

[superkok]

men er det rigtigt forstået at man SKAL møde op på de dage man har fået at vide, om man så tager hjem igen med det samme er ligegyldigt ??

som min jobkonsulent sagde bedre at møde op end bare blive hjemme.men og de kan bruge det ogs og om det bider en i røven bad efter skal jeg ikke kunne sige men kan kan jo tænke at de ville bruge det mod en jeg har så ikke oplevet det selv

[Anne Mette]

Jeg har fra bl.a. lægen fået af vide at det vigtige er at møde op, for ellers kan de sige der ikke er grundlag for at vurdere dig og dermed sende dig ud igen og igen og....

MEN når det er sagt, siger han så også, at en sygemelding kan blive nødvendig hvis man ikke kan klare det. Så den er lidt dobbelt.
Møder man op i det omfang man kan og må sygemelde sig når man ikke længere kan, så må det vel også være fint, bare man husker at de også skal have et vist grundlag at vurdere på. De skal jo se hvor meget du kan/ikke kan og hvordan du fungerer osv.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Marolle

undskyld jeg lige blander mig her og bruger din tråd, men er det rigtigt forstået at man SKAL møde op på de dage man har fået at vide, om man så tager hjem igen med det samme er ligegyldigt ??
vil kommunen ikke se det sådan, at jamen så kommer du jo afsted, ergo du har stadig arbejdsevne ??

så man skal altså tage afsted, lige meget hvor dårligt man er ?

Hvis du overhovedet er i stand til det, er det bedre at møde op, end helt at blive hjemme.
Og selvfølgelig på skrift.
Nu kender jeg ikke dit problem, men hvis du f.eks. møder op og siger, at du har det rigtig skidt og går hjem igen, og de rent faktisk kan se på dig at du har det skidt, så er det jo mere troværdigt end hvis du bare ringer.

Det at du møder op viser at du har viljen, at du godt kan passe en aftale og at du godt kan komme op om morgenen.

Jeg tror at mange (mig selv incl.) har oplevet, at få en arb.prøvning forlænget, med begrundelsen: for meget fravær, vi kan ikke bedømme dig.

En kommune kan se tingene på mange mærkelige måder, oftest i kassetænkningens navn, så intet er sikkert, men så kan du jo bruge de argumenter vi her er kommet med, og forklare, at du gerne vil afklares hurtigst muligt, og at du prøver at gøre dit bedste.

Du kan jo også spørge din sagsbehandler eller jobkonsulent (den der har sendt dig i arb.prøvning/praktik) om hvad du skal gøre i de forskellige situationer, f.eks.:
1. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har det dårligt allerede inden jeg skal afsted,
skal jeg ringe og melde syg, eller er det bedst at møde op hvis jeg
overhovedet er i stand til det?
2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får det rigtig skidt inden min arbejdsdag er
slut, er der nogen jeg skal kontakte og give besked om at jeg går hjem "i
utide"?

Få så meget som muligt på plads inden start, for at undgå misforståelser senere.

[lola44]

Jeg låner også lige tråden lidt, som Marolle, har jeg gået medde samme tanker, siden jeg for 2 mdr siden fik at vide, at jeg skulle i ny arbejdsprøvning (er selvfølgelig ikke startet endnu).

Fik også at vide at det er meget vigtigt at jeg møder hver dag, selvom jeg går hjem med det samme igen.

Men en af problematikkerne ved min sygdom er, at jeg mange dage ikke er i stand til at komme uden for en dør, nogle dage kommer jeg slet ikke ud af nattøjet.
Et andet problem er, at jeg ikke er i stand til at kunne møde på faste dage og tidspunkter, hvilket gør det praktisk talt umuligt at finde en egnet arbejdsplads, hvor resten af mine skånebehov også bliver opfyldt.

For det første er jeg bange for at presse mig selv, fordi jeg skal møde hver dag og evt ødelægge resten af min dag, hvor der måske var chance for, at jeg senere havde overskud og kræfter til noget andet.

For det andet er jeg som andre bange for at de siger: hun kunne jo godt møde alligevel, selvom hun sagde det modsatte.

På den anden side er jeg også bange for, at de trækker tiden ud et par år mere, med flere arbejdsprøvninger, fordi jeg ikke har kunne møde op næsten hver dag.

Jeg er så nervøs for den arbejdsprøvning, så det halve kunne være nok, også fordi den sidste gik helt galt.

[Vovse]

lola44, jeg synes du skal snakke åbent med din sagsbehandler/jobkonsulent om det, og bede dem om at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bliver i stand til at gennemføre en arb.prøvning, på en eller anden måde.

Én mulighed kunne være, at du foreslår, at de kan komme hjem til dig, enten på de dage du ikke kan møde op, eller også i stedet for en alm. arb. prøvning.

Jeg mener jeg har læst om, at Helenekr blev afklaret på den måde.

Jeg ved godt, at mange ikke bryder sig om hjemmebesøg, men hvis nu det kunne være måden at få det hele afsluttet på, var det måske værd at overveje.

[Cillenolle]

Tak for jeres svar.

Jeg tog på arbejde, dels fordi jeg gerne vil dette her og dels fordi det faktisk er der, at jeg ikke tænker på min situation. Det er en slags frirum. Desværre gør det mine vanskeligheder værre udenfor arbejde.

Anden aktør ringede i går, men jeg talte ikke meget med dem, da jeg kunne mærke at jeg havde det så skidt, at jeg faktisk ikke kunne tale med dem. Jeg aftalte at sende en mail med hvordan jeg har det og så blev der foreslået at jeg skulle ned i tid. Det rammer også hårdt, for jeg var sikker på, at jeg kunne klare det.

Hvad hvis ens læge vil sygemelde en. Tænker at hvis jeg "føjer" dette, ryger mine sygedagpenge og jeg ender i rendestenen og hvis jeg fortsætter praktikken sker det samme, fordi jeg modsætter behandling. Giver det mening???

[Enteneller]

Puha, der er mange spørgsmål i en arbejdsprøvning.

Selvfølgelig skal man såvidt muligt møde op, men er man syg så er man syg. Har man det svært på nogle tidspunkter af dagen, jamen så er det med at få lagt dette ind i ens skånehensyn.

Cillenolle, du kan jo kun møde det du kan. Du er nødt til at lade være med at tænke over hvad det betyder for din fremtid. Jeg var selv 100 på at jeg var fleksjobber, men har måtte erkende at jeg er mere til førtidpension. Det hele kommer henad vejen, men først at man nødt til at gå i arbejdsprøvning hvis man kan. Kommer der forhindringer undervejs, er det behov for en syge melding, tilpasning af skåne behov eller lign. så er det vigtigt at få talt med aktørerne og sagbehandlerne herom. De vil jo også kun at de skal gå så godt som muligt.

Held og lykke.

Kh. EE

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af lola44

Jeg låner også lige tråden lidt, som Marolle, har jeg gået medde samme tanker, siden jeg for 2 mdr siden fik at vide, at jeg skulle i ny arbejdsprøvning (er selvfølgelig ikke startet endnu).

Fik også at vide at det er meget vigtigt at jeg møder hver dag, selvom jeg går hjem med det samme igen.

Men en af problematikkerne ved min sygdom er, at jeg mange dage ikke er i stand til at komme uden for en dør, nogle dage kommer jeg slet ikke ud af nattøjet.
Et andet problem er, at jeg ikke er i stand til at kunne møde på faste dage og tidspunkter, hvilket gør det praktisk talt umuligt at finde en egnet arbejdsplads, hvor resten af mine skånebehov også bliver opfyldt.

For det første er jeg bange for at presse mig selv, fordi jeg skal møde hver dag og evt ødelægge resten af min dag, hvor der måske var chance for, at jeg senere havde overskud og kræfter til noget andet.

For det andet er jeg som andre bange for at de siger: hun kunne jo godt møde alligevel, selvom hun sagde det modsatte.

På den anden side er jeg også bange for, at de trækker tiden ud et par år mere, med flere arbejdsprøvninger, fordi jeg ikke har kunne møde op næsten hver dag.

Jeg er så nervøs for den arbejdsprøvning, så det halve kunne være nok, også fordi den sidste gik helt galt.

Nu ved jeg ikke lige hvad du fejler, men kunne det tænkes i dit tilfælde, at en arbejdsprøvning forværre din tilstand? (sådan lyder det nemlig lidt i mine ører), samt at arbejdsprøvningen tildels er nyttesløs....

Hvis du kunne få dét ned på skrift fra læge/behandlende netværk, jamen så bliver du helt fritaget fra arbejdsprøvningen.

Jeg kom heller aldrig i arbejdsprøvning, hvilket jeg er dybt taknemlig over..

[Enteneller]

Og jeg vil med det samme sige, at jeg ikke vil anbefale en arbejdsprøvning i fald man har det meget svært ved det. Til syvende og sidst kan det forværre ens helbred, det gjorde det for mig, jeg så det bare ikke selv, men måtte lære og skulle have haft mere hjælp udefra under mine arbejdsprøvninger.

Husk det er muligt at afværge en arbejdsprøvning, hvis man vitterligt ikke føler at man kan. Der er ikke nogen der tvinges til noget, det handler i sidste ende om livskvalitet.

[popiae]

Hvorfor skulle du miste dine sygedagpenge, ved at konstatere at denne afprøvning er for meget?
VH Popiae