K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-12-2008, 13:43   #1
ayla
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Indlæg: 67
Styrke: 16
ayla er ny på vejen
Endnu er "funktionel lidelse kage" under bagning

Hej alle
Jeg er splinterny herinde og i går skrev jeg et rimeligt langt indlæg om mit udredningsforløb, men mistede hele ”redeligheden” (måske fordi det tog for lang tid). Nu orker jeg ikke starte forfra igen (det bliver ligesom ikke det samme), så nu vil jeg se om jeg kan høste mig et par svar og kommentarer fra I kloge og erfaringsrige mennesker herinde, uden yderligere baggrundsviden. Jeg ved virkelig ikke, hvor mit indlæg skulle høre hjemme herinde, men kun at jeg ønsker at blive visiteret til et flexjob.

Jeg er sygemeldt p.g.a. mit lave stofskifte, som lægerne siger, er vellykket behandlet og jeg er mere end uenig! Reelt stopper mine sygedagpenge d. 31. dec., men jeg er indstillet til arbejdsprøvning, hvor jeg og min jobkonsulent er i tænkeboks for at finde et sted. Samtidig har jeg en forespørgsel inde hos sagsbehandleren, om jeg får sygedagpengene forlænget, hvis jeg kommer i jobtræning i år eller nærmere i beg. af det nye år.
Jeg har her i nov. modtaget min opdaterede arbejdsevnevurderingsjournal (for første gang siden ressourceprofilen blev lavet) med lægekounsulentnotat. Det har fået mig op af stolen, og jeg har været i gang med at ”forfatte” mine kommentarer, rettelser og tilføjelser. Nu så jeg for alvor, hvordan der hele vejen ganske diskret er blevet lagt ingredienser i skålen til funktionel lidelse/psykiatrisk grundsygdom/let kronisk depression kagen, hvor psykiateren skulle ælte og sluttelig er det oplagt lægekonsulenten opgave at bage denne kage. MEN deri er der jo intet nyt! Mit håb var efter min arbejdsprøvning, at få taget toppen af en fuldtidsstilling med flex. Jeg har i sygemeldingsperioden fået det væsentligt bedre p.g.a. JEG SELV har fundet og skaffet mig (med hjælp af recept fra min endokrinolog) en ny og meget bedre medicin fra udlandet. Efter læsning her på K10 kan jeg se, det bliver umuligt for mig at få” lidt flex”, når jeg nu har det nogenlunde rimeligt. Min stofskiftelidelse er en autoimmun sygdom, som jeg ikke ved hvordant opfører sig fremover + at ud over min tidligere træthed (som fik mig til at forstå, hvorfor gamle mennesker kunne være så trætte, de bare ønskede at dø) giver lavt stofskifte (store) kognitive problemer!
Mine spørgsmål er:
Under lægekonsulentnotatet skriver han indledningsvis, at han ”er blevet bedt om en vurdering af mine helbredsmæssige forhold med henblik på fremtidig forsørgelse, herunder mulighed for deltagelse i arbejdsprøvning”. Yderligere skriver han til slut under ”Vurdering” at han ønsker at se sagen når den psykiatriske undersøgelse foreligger. Må han vurdere? (Jeg kommer til at tænke på, måske er det ét skidt – for vil det være at foretrække han ikke må, men det er op til sagsbehandleren – vil prognoserne være bedre m.h.t. det er op til hendes vurdering?!)
Skal en arbejdsevnevurderingsjournal ikke være kronologisk – det er den bestemt ikke og gør den meget uigennemskuelig.
De referatbreve sagsbehandleren sender efter hver kontakt (hver 4. uge) – er det vigtigt at kommentere dem, eller er det kun hvad er der indført i arbejdsevnevurderingsjournalen, der har endelig relevans?
Så har jeg et ”lille” tillægsspørgsmål ang. ferie. Jeg var af sted 14 dage i okt. Og fik ingen sygedagpenge. Det kom som et chok, da jeg kontaktede min sagsbehandler angående om det var i orden jeg tog hjemmefra omkring det givne tidspunkt, da det så ud for mig, som det ikke var til hinder for mit sagsforløb. Jeg fik beskeden, at det var ok, jeg ville i tidsrummet være raskmeldt og måtte selv finansiere perioden. Om sommeren havde jeg nemlig spurgt min tidligere sagsbehandler (som desværre skulle have uddannelsesorlov) om reglerne for ferie. Hun sagde (og refererede dette senere i brev til mig), man som hovedregel ikke kunne holde ferie, når man er sygemeldt, men at jeg gerne måtte opholde mig et andet sted, hvis det ikke var til hinder for kommunens sagsbehandling m.v. Der blev intet nævnt om den økonomiske side, så jeg var jo kun obs på, om det kunne komme til at passe ind i kommunens program! Jeg kæmpede bravt for at beholde sygedagpengene under mit ophold i udlandet (ferie). Jeg har læst, at det er op til sagsbehandler, hvordan hun tolker loven (hun henviste nu bare til hendes chef - teamlederen, da jeg gjorde indsigelser). Jeg skrev brev til ham med ”anmodning op rekreation i udlandet. Måtte selvfølgelig ringe til ham, for at få respons. Han påpegede blot ”det står i loven, man ikke kan holde ferie med sygedagpenge”. Da jeg kom hjem fra udlandet (var alligevel taget af sted, måtte simpelthen have et pusterum – min sjæl var for længst rejst!), fik jeg min læge til at udstede et brev til kommunen, at han havde anbefalet min ferie/rekreation (min læge havde selv ferie i tidsrummet inden jeg tog af sted). Men jeg har intet hørt, og heller ikke spurgt!
Må de bare ignorere lægens anbefalinger (og ikke engang reagere på, de har modtaget brevet)? Er der nogen af jer, der ved hvor i loven, dette står (ferie under sygemelding)? Jeg vil gerne kunne referere til loven, hvis jeg skal spørge ind til ”lægens anbefalingsbrev” – om de ikke har modtaget det. Jeg behøvede ikke at have antydet, indlægget nok ikke blev så langt!

Håber på nogle svar og kommentarer
Mange hilsener
Susanne
ayla er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-12-2008, 17:19   #2
Sommer
Hvor skulle jeg ellers være
 
Sommers avatar
 
Tilmeldingsdato: 24-02 2008
Indlæg: 195
Styrke: 17
Sommer er ny på vejen
Hej Susanne og velkommen.

Jeg har også sådan en autoimmun sygdom. Det lyder meget bekendt det du skriver.

Jeg har i 2007, mens jeg var på sygedagpenge, holdt 4 ugers sommerferie. Jeg trængte i den grad til ro. Det kunne jeg godt få lov til, og var "raskmeldt" i en måned. Jeg betale selv de fire uger med feriepenge. Jeg var også udenlands og nød virkelig ikke at skulle stå på pinde for systemet.

Jeg er ikke så skrap i §§§ men der kommer nok nogen der ved mere om det.

Det er en hård sygdom og den træthed der følger med, er helt ubeskrivelig. Jeg har søgt pension nu, for jeg kan ikke se nogen fremtid på arbejdsmarkedet. Venter på en afgørelse.

Håber du får nogle flere svar.

Mvh. Sommer.
Sommer er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2008, 16:02   #3
ayla
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Indlæg: 67
Styrke: 16
ayla er ny på vejen
Hej Sommer

Det var varmede meget at blive budt velkommen – tak skal du have ! Som du skriver, at du brugte dine feriepenge. Det synes jeg også er rimeligt, hvis man har nogen, det havde jeg ikke!
Nu kender jeg ikke noget til din historie, men hvis du også har lavt stofskifte, og er på ordinært medicin, så er det meget sandsynligt, du kunne have gavn af at skifte til en medicin lavet af tørret griseskjoldbruskkirtel. Men man skal være opsat på det, for medicinen kan kun købes i udlandet og ikke alle læger er villige til at udskrive recept. Mange jeg har læst om og debatteret med på andre forums, der stadig havde det elendigt, på trods af de var i medicinbehandling (den ordinære) og blodprøven var normal, siger de har fået ”livet tilbage”. Hvilket også har været min erfaring!

Mange hilsener
Ayla

Sidst redigeret af ayla; 05-12-2008 kl. 16:03. Årsag: retning
ayla er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 01:45   #4
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Hej Ayla og velkommen til.

Pyha... du stiller en masse vanskelige spørgsmål.

Du kan gøre følgende med din ressourceprofil:

Når du modtager den, SKAL dine kommentarer skrives ind i profilen. Hvis kommunen er uenig i dine kommentarer, skal de begrunde denne.

Hvis lægekonsulenten skriver noget andet end din egen læge/speciallæge, skal det begrundes meget grundigt.

Når du skal bede om et konkret svar på noget fra kommunen, så gør det ALTID skriftligt. (Jeg tænker her på dine spørgsmål vedrørende ferie.) ALDRIG pr. telefon eller mundtligt ved et møde.

Det er vist rigtigt, at man nogle gange undtagelsesvis kan holde ferie på sygedagpenge, men jeg kender ikke de nærmere regler for det.

Men jeg kan helt klart anbefale dig at læse sygedagpengeloven. Den får du meget brug for fremover.

Der er mulighed for forlængelse af sygedagpenge, når du skal i arbejdsprøvning, men du skal under alle omstændigheder varsles MINDST 14 dage FØR de standses... inkl. klagevejledning.

Der SKAL ligge en plan for, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og der SKAL tages stilling til revalidering, fleksjob eller førtidspension i ressourceprofilen, FØR de kan standse dine sygedagpenge.

Kan du IKKE godkende ressourceprofilen, så skriver du det samtidig med din underskrift.

Sygedagpengeloven kan du finde her:

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=30746

Jeg håber, jeg fik svaret (samlet) på dine spørgsmål, ellers skriver du bare igen.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2008, 17:08   #5
gitteh
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 15-12 2008
Indlæg: 1
Styrke: 0
gitteh er ny på vejen
Hej Ayla

Hej
Vi er vist i samme båd - desværre. Jeg har også lavt stofskifte - med fine normale tal - men føler mig slet ikke fin og normal.
Min endokrinolog synes at jeg burde have det fint og det samme gør min egen læge - men endo. sagde at "der er ikke noget medicinsk galt med dig" - du må have problemer i dit liv - ja og min egen læge har nu sat mig på antidepressivt medicin.
Jeg har en fornemmelse af at det er stofskiftet der driller - har et lidt lavt T3 1,42 (1,1-2,50) og har prøvet T3 som tillægsmedicin - men det fik jeg det desværre endnu værre af.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve Armour - men ved ikke hvordan jeg skal få fat i en recept. Er nu på 4. dagen med et nyt antidepressivt medicin Mirtazapin, som gør mig døsig og groggy. Jeg er sygemeldt på 4 måned og spekulerer meget på om jeg vil kunne klare at komme tilbage på mit job og hvad jeg så skal gøre, hvis jeg ikke kommer tilbage. Har tænkt fleksjob ell. lign. - men det er vist ret svært at få anerkendt stofskiftelidelser som årsag til fleksjob? Min egen læge er ihvertfald af den overbevisning at jeg ikke kan være sløj med de fine tal. Ja og hvad gør man så?
Du siger at Armour har hjulpet - er du sød at skrive lidt om hvad godt det har gjort for dig og evt. hvilke bivirkninger det har?
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med nogen af dine spørgsmål - jeg er selv helt grøn i den forbindelse.
Jeg stresser meget over fremtiden og frygter meget at havne i en gråzone - kontanthjælp - som man jo iøvrigt ikke kan få hvis ens man tjener rimeligt.

Jeg har også en lille knude i hypofysen der skaber forhøjet prolaktin (mælkehormon) og jeg kan læse mig til at den ógså vil kunne skabe depression, træthed o.lign.. men igen siger lægerne at det ikke kan være den der er årsag til mine symptomer.
Jeg har været sygemeldt siden 1.9 med stress-nu også depression - men som sagt har jeg en mistanke om at det skyldes en af mine kroniske sygdomme - som det er svært når lægerne siger det modsatte. Men et eller andet er der jo galt og jeg kan mærke at min krop slet ikke fungerer som før - jeg kan ikke huske, tænke, jeg er træt, langsom, deprimeret, forkvalmet, fryser, hovedpine, fordøjelsesbesvær ja you name it - I have it!
Ønsker at der er sket dig godt nyt siden du skrev sidst.....
Kh fra en i samme båd
Mange hilsner
Gitte
gitteh er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2008, 18:14   #6
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Wink Hej Ayla

Jeg vil da også gerne lige byde velkommen

Jeg har selv en autoimmun, sygdom omend en anden end den i har lyder det til, jeg har Lupus (SLE).

I den forbindelse, vil jeg da gerne spørge om der er nogen af jer der har prøvet Hemoterapi? Det overvejer jeg nemlig at gøre, hvis jeg kan finde en læge der vil lege med, eller evt instruere mig i selv at gøre det.

Eller hvis der er nogen i Sønderjylland der kender en læge der er med på ideen.

Mvh. &

Hrefna
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2008, 20:26   #7
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Smile

Citat:
Oprindeligt indsendt af ayla Se meddelelser
Jeg er sygemeldt p.g.a. mit lave stofskifte, som lægerne siger, er vellykket behandlet og jeg er mere end uenig!
Citat:
Oprindeligt indsendt af Sommer Se meddelelser
Jeg har også sådan en autoimmun sygdom. Det lyder meget bekendt det du skriver.
Citat:
Oprindeligt indsendt af gitteh Se meddelelser
Vi er vist i samme båd - desværre. Jeg har også lavt stofskifte - med fine normale tal - men føler mig slet ikke fin og normal.
Min endokrinolog synes at jeg burde have det fint og det samme gør min egen læge - men endo. sagde at "der er ikke noget medicinsk galt med dig" - du må have problemer i dit liv - ja og min egen læge har nu sat mig på antidepressivt medicin.
Jeg kunne finde på at foreslå jer - "stofskifte-sildene" - at oprette en stofskifte-gruppe her på K10, da jeg ved, at stofskiftesygdomme er et oplagt mål for både TERM-modellen og alskens kvaksalvere med lægeautorisation, der hellere psykiatriserer stofskiftepatienter - end efteruddanner dem selv til at kunne behandle sygdommen.... Prøv at overveje forslaget.

Relaterede tråde:
At leve med en kronisk Stofskiftesygdom
arbejdsprøvning
Førtidspension
nede igen
Sådan behandles din sygdom - TERM-modellen

Tror også at Ingrid har en stofskiftesygdom.... hvis jeg husker korrekt fra denne tråd

Desuden kan denne tråd Er du "Compliant"??? måske inspirere til at lære at sige fra overfor urimelige krav og mangel på respekt for patienter.

Der er helt sikkert flere stofskiftesyge her.... måske vil de give sig til kende?

God bedring og rigtig mange hilsner

Sidst redigeret af Tante Ana; 15-12-2008 kl. 20:46. Årsag: rette stavefejl
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-12-2008, 12:28   #8
ayla
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Indlæg: 67
Styrke: 16
ayla er ny på vejen
Hej

Har ikke været herinde en hel del dage og blev meget forbavset over de gode svar, jeg havde fået Jeg havde mere eller mindre forbudt mig selv at åbne pc´en – idet, ud over de ubeskrivelige positive og uundværlige muligheder, der er via nettet, er det samtidig for mig en voldsom tidsrøver. Jeg trængte til en pause og gør det stadig her op til jul, for at få lidt bund i andre ting! Samtidig har jeg været ved at forfatte et meget langt brev til min læge, efter jeg på foranledning af kommunen var ved psykiater, for at få lavet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Jeg blev så vred og tænkte "nok er nok". Ved nærmere eftertanke, gik det for alvor op for mig, at alt udløber fra min praktiserende læge. Det er jo fordi min læge, slet ikke støtter mig. I det store og hele er kommunens opgave kun at rette sig efter lægens fund, manglende fund og hans vurdering. I hvert fald hvis man ikke har lægens støtte, ikke mindst når man er sygemeldt, er alt da tabt på forhånd. Det dårligste der er sket i mit liv, er netop min læges og endokrinologs manglende støtte og tro på mig. De konsekvenser det har haft er, kan man næsten sige, langt værrere end sygdommen. Venner og familie trækker sig, fordi de ikke vil (er ikke i stand til) at forstå, det kan passe, når jeg fortæller om TERM-modellen og dens følger. Så jeg tror, jeg kan konstatere, de uden at sige det direkte, tænker "det er for langt ude" og at lægerne nok har ret i, det er noget psykisk! Jeg var netop ved at skrive et indlæg hertil på bølgen af min vrede efter modtagelse af psykiatrisk erklæring, men kunne ikke lige overskue det p.g.a. rettelser til kommune, brev til læge o.s.v. Jeg trængte til en pause med min sag. Jeg vender frygtelig tilbage imellem jul og nytår eller efter jul.

Tusind tak til zuza for noget konkret at gå efter, Gitteh og Hrefna (Poul Henningsen rammer hudløs plet)(jeg kender ikke til Hemoterapi), for bekræftelsen af (endnu engang), at der er noget fundamentalt forkert i behandlingen (medicinsk og menneskeligt) af patienter med stofskiftesygdomme eller sygdomme relaterende hertil - og de fleste andre sygdomme, der bliver dumpet i kassen "funktionelle lidelser". Jeg kan ikke blive bekræftet nok - det er uundværligt for at opretholde troen på mig selv, og min virkelighedsfølelse, når man mere eller mindre har hele lægestanden imod sig! Tante Ane, det lyder som nogle rigtig gode forslag – simpelthen!

Rigtig glædelig jul, samt et godt
og helsebringende nytår til Alle

Mange hilsener
Ayla

Sidst redigeret af ayla; 16-12-2008 kl. 12:29. Årsag: skrivefejl
ayla er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan man "frasige" sig den "økonomiske del" af en FP, for at få psykisk "ro på" ? EB3 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-09-2013 11:43
Flere pladser ledig for FP fra "hele" Århus på "Bydelsreporter" kursus. SidselK Nyttigt at vide for Førtidspensionister 4 31-08-2012 15:16
Kronisk trætheds syndrom-funktionel lidelse? lotte123 Din historie 21 22-01-2012 23:27
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" klarkurs Alt det andet 24 18-03-2010 22:25




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension