Svær angst - cand mag men slut dagpenge 1/1 - Aner ikke noget om Fleksjob/førtidspens

[thoughtfox]

Indkaldt til Jobcenterbesøg med socialfobi - Kæmpede mig til uddannelse og har søgt job i 2-3 år - indser efterhånden jeg skulle have søgt fleksjob eller førtidspension for mange år siden, i stedet for pligtskyldigst at blive ved at prøve at få udd og job Men tal om at tale forbi hinanden til det møde, fordi folk ikke fatter hvor belastende socialfobi kan være: "den rar dame" forklarer mig at jeg da heller ikke er "deres bord" på "Akademiker-indsaten" siden jeg jo er så dårlig, men der er da endnu et (eller to) andre jobcentre i København som jeg "lige kan kontakte og smutte hen til" (HA! det tager jo måneder at turde) Et for syge og et for flex/førtidspension - men nu har hun så også arbejdet med det felt engang - og hun kan da "ligeså godt sige mig at det nok ikke er NOK, det du fejler" - at de andre centre vil hegle mig igennem og "bede mig gå til flere andre psykiatere og læger uden at det nok vil lykkes" - det er håbløst - jeg er egentlig ligeglad med diagnoser, men fakta er jo bare, at jeg ikke KAN være på en arbejdsplads i mere end få timer om ugen, fordi min socialfobi er så pinefuld(har flere speciallæge erklæringer). Tror de ikke jeg også gerne selv ville have at det ikke var sådan? Jeg tænker ofte på hvor meget nemmere det ville være for alle - også samfundet - hvis jeg gik op i røg efter 1/1 når mine dagpenge løber ud og ikke var her de sidste måske 30 år af mit liv. hjælp - hvordan overlever jeg systemet? Det skræmmer mig mere end noget andet Nogen råd?

[Pip]

Tænker om et godt job for dig måske ville være oversætter.. hvor du kan sidde hjemme ved din egen pc og blot få tilsendt opgaver, som skal oversættes og returneres.. eller læses korrektur på.

Ved ikke om man kun kan det som selvstændig, eller man med den rette uddannelse ville kunne få det som job...

Og i givet fald, om de så vil revalidere dig til det...

[-Henrik-]

Jeg vil blot sige, at jeg virkelig føler med dig.
Har selv socialfobi og ængstelig personlighedsforstyrrelse, og fik på den baggrund førtidspension i 2007.
Det er hårdt at kæmpe med sin angst, og det er svært for andre, inkl. diverse folk på jobcentre m.v., at sætte sig rigtig ind i, hvad det vil sige, at have angst.
Men jeg tænker: Når du skriver, du har flere speciallægeerklæringer på, at du døjer med det, du døjer med, burde det så ikke være en smal sag for dig, at få systemet til at forstå, at du skal have noget hjælp - at du ikke "blot" kan klare et 37-timers job?

[maruus]

Oprindeligt indsendt af -Henrik-

burde det så ikke være en smal sag for dig, at få systemet til at forstå, at du skal have noget hjælp - at du ikke "blot" kan klare et 37-timers job?

What - forstår ikke den medfølende kommentar

[amaranth]

Jeg er også cand.mag, og har fået fleksjob - fortvivl ikke, det kan lade sig gøre!
Har du en psykiater/kontaktperson/god ven, der kan hjælpe dig med at holde styr på det hele?

[0401AMvB]

Jeg er også Cand.mag, og er blevet tilkendt FP, dog pga. fysiske problemer. Men ro på: Det er din ARBEJDSEVNE, du skal bedømmes på. Men du skal være stationær, færdigbehandlet og tilstanden skal være varig. Godt du har fundet K10 - man overlever bedre med vennerne her i hånden - for mig har de været en megastøtte.

[-Henrik-]

Oprindeligt indsendt af maruus

What - forstår ikke den medfølende kommentar

Jeg forstår så til gengæld ikke, hvad det er, du ikke forstår?

[thoughtfox]

Mange. mange tak for al jeres indsigt! K10 virker som om det kunne redde mit liv tak <3 Sagen er at det jeg ikke forstår ganske enkelt er ALT hvad der har med hvordan man dog søger, hvor man søger etc...fleksjob/førtidspension - eller måske snarere at jeg INTET ved nu : hvad ER det jeg skal gøre for at have en chance for at komme ud af denne situation med at jeg "lover at kunne tage et fuldtidsjob" med dags varsel. Min socialfobi gør jeg knap kan kontakte min egen læge og at det tager f.eks 1,5 år efter henvisning at turde gå til psykiater (en jobcoach sagde jeg ikke kunne bruge en speciallæge erklæring fra 2001) så den blotte ide om at turde "tackle kommunen" (hvis det da ER dem?) skræmmer mig mere end altr det andet til sammen - der er jo tilsyneladende adskillige "jobcente"? Er det der man begynder at søge fleks job /førtidspension - eller er det en sagsbehandler et andet sted? Er der noget man skal passe på at sige/ikke at sige? Noget man hellere bør have med? Min socoialfobi gør desværre at jeg ikke magter at gå fra den ene til den anden i hurtig rækkefølge - jeg ville sådan ønske jeg vidste hvem der kunne starte en sådan sag for mig - og jeg ved ikke på hvilket kontor jeg skal starte og med hvad?

[Ukken]

Ja den er sørme tung. Det jeg tænker er at du har brug for en hjælper ellers bliver vejen filme lang.

Der er Ricky men ved ikke hvor han befinder sig i landet og det du har brug for er en kontinuerlig kontakt - og derudover koster han penge.

Så er der kontaktperson i psykiatrien men kender ikke til KBH.

Hvad med herinde er der en sjæl her herinde der kunne være din hjælper i forhold til at komme ud af døren og gå med dig og vil det hjælpe med en sådan. Du har jo ikke brug for hjælp til sagsgang osv mere en " social krykke "

[thoughtfox]

Tak - men jo, jeg HAR brug for hjælp med sagsbehandlingen, og jeg er åbenbart for dum til at finde rundt herinde i alle de mange kategorier og grupper mm - Jeg håbede på K10 at finde en vej ind for en helt "uvidende" - hvordan starter jeg overhovedet sådan en sag? Hvem går jeg til? Lægen? "kommunen"? (hvem i kommunen) Eller sygemelder jeg mig bare, så "kommer systemet efter mig" automatisk? Den eneste jeg har kontakt til pt er min psykiater... Men i følge mange tjeklister mm herinde er det jo laaaangt fra nok med en diagnose, og det store kommunale system skræmmer mig usigeligt Hvis I bare kunne pege mig lidt i den rigtige retning på hvor man går hen ville jeg være SÅ taknemmelig