Skift af socialrådgiver

[stjerne10]

Jeg er langtids sygemeldt, og er utilfreds med min sagsbehandler i jobcenteret.

Jeg føler ikke at hun rådgiver mig ordentligt, og tilbageholder informationer for mig.

Hvordan forholder det sig hvis man ønsker at skifte sagsbehandler, og vil det skade mig mere end gavne mig?

Hilsen Stjerne10

[stampe]

Fremlæg dine argumenter for jobcenterchefen og bed om en anden sagsbehandler. God kemi er alfa og omega.

[FrkM]

I første omgang kunne du jo prøve at tale med din socialrådgiver om det. Jeg har i min tid som socialrådgiver ofte oplevet, at det har været ganske små misforståelser som har gjort at borgeren har følt "manglende kemi" mv. Nogle gange har det ganske enkelt skyldtes at vi har talt forbi hinanden. Det er min erfaring at man efter en sådan snak ofte har et langt bedre sagsforløb fordi der kommet en helt anden åbenhed i samarbejdet. Jeg ved det kan være svært at tage op - men forsøg. Tag evt. en med som kan hjælpe dig med at få åbnet op for samtalen.

Hvis ikke du har mod på det kan du kontakte nærmeste leder. Begrund så objektivt som muligt hvorfor du ønsker at skifte.

Jobcenterchefen kan du overveje at inddrage hvis nærmeste leder afviser dit ønske om skifte.

Du kan fremsætte dit ønske om sagsbehandlerskifte men har ikke noget retskrav på det.

Jeg ønsker for dig, at der - forhåbentligt i et samarbejde - findes en løsning som du bliver tilfreds med.

[supersus]

Du sender en ansøgning, så neutral som muligt til jobcentret, om at du ønsker at skifte sagsbehandler, og hvorfor ( uden mudderkastning ). Så skriv pænt, og resultat så skal det nok lykkes at få en ny.

Det var sådan jeg gjorde og vupti så fik jeg en ny sagsbehandler, og hende blev jeg rigtig glad for.


Vær obs på, at du IKKE har krav på en ny, men derfor kan det alligevel godt lade sig gøre at ¨å en ny.

[jasch]

Når der ingen kemi eller samarbejde har eksisteret og man føler det er en personlig hetz, så burde det være ok at få en anden sb.

Jeg er selv i gang med en klage over min sb, da hun absolut intet overholder lovgivningsmæssigt ej heller hjemsendt sag fra BAN.

Blev ikke partshørt og afgørelsen er den samme smøre uden brug af lovgivningen igen igen, det er bare ikke rimeligt

[uffo]

Hej.
Det skal du på ingen måde finde dig i. De sidder der for at hjælpe,og gør de det ikke ordentligt,skal der en ny til.
De glemmer oftes at de sidder der for vores skyld, så klag hvis du føler dig utryk.

Mine erfaringer er, at de føler sig som enevældige konger, og det hjælper betragteligt på sagsbehandlerne når de får modspil.

[maruus]

Oprindeligt indsendt af FrkM

Jeg har i min tid som socialrådgiver ofte oplevet, at det har været ganske små misforståelser som har gjort at borgeren har følt "manglende kemi" mv.

som har gjort at Borgeren har følt manglende kemi m.m. ?

Hvor er sagsbehandlerens skyld i dette ?

Kommunernes ansatte i jobcentre m.m. kan sikkert gøre sig betydeligt mere umage for ikke at blive misforstået.

Der findes vel kurser også i dette så BORGEREN kan gå glad ud af døren og føle sig godt hjulpet ... i stedet for alle disse sager man ser her på K10 i misforståelsernes hellige navn.

[FrkM]

I mødet med borgeren kan en socialrådgiver i udgangspunktet ikke tillade sig at føle "manglende kemi". Der skal sagsbehandles sobert, lovmedholdeligt og ordentligt uanset om man som rådgiver føler kemi med en borger eller ej. Det er klart den professionelles forpligtelse - men der skal to til at dialogen bliver rigtig god.

Som socialrådgiver har man jo ikke nogen som helst mulighed for at vide hvis en borger føler sig dårligt behandlet hvis man ikke får det at vide. Det er sket, at der pludselig har været en klage over min sagsbehandling uden at jeg har haft nogen fornemmelse af, at borgeren har været utilfreds.

I stjerne10s indlæg står: ”Jeg er langtids sygemeldt, og er utilfreds med min sagsbehandler i jobcenteret. Jeg føler ikke at hun rådgiver mig ordentligt, og tilbageholder informationer for mig.”

Da jeg besvarede indlægget havde jeg ikke andre oplysninger end disse og derfor kom jeg til at tænke på at problemet kunne skyldes misforståelser mellem hende og socialrådgiveren.

Jeg husker eksempelvis engang en borger som følte, at jeg skjulte oplysninger. Det kom fuldstændig bag på mig for det var bestemt ikke tilfældet. Da vi så fik en samtale om det, viste det sig, at h*n følte at jeg skjulte noget fordi journalen altid lå lukket sammen på bordet (det var dengang der var papirjournaler og den var meget omfattende). For mig var det jo fuldstændig naturligt at den lå der i fald jeg fik behov for at læse i den – og jeg havde bevidst lukket den for at vise at jeg var til stede i samtalen og havde forberedt mig... fremadrettet lå den slået op på bordet - en løsning som borgeren var tilfreds med. Et andet eksempel var engang hvor en borger følte sig jagtet fordi jeg sendte indkaldelsesbreve ud i god tid – for mig var det udelukkende pga. det lettede mig administrativt at gøre det sådan…. Lidet vidste jeg, at borgeren fik den opfattelse, at jeg indkaldte i så god tid for at h*n skulle blive nervøs for samtalen i flere uger + h*n var sikker på, at jeg gjorde det fordi jeg forsøgte at få vedkommende til at glemme aftalen så jeg kunne iværksætte en sanktion. Vi lavede en aftale om, at jeg indkaldte ca. 1 uge før og problemet var løst. Husker også engang hvor jeg skrev ”Hej XXX” i mine breve til en borger. Borgeren følte i den grad at jeg talte ned til ham ved at gøre sådan – jeg gjorde det fordi borgeren altid skrev ”Hej” til mig. Der var også engang hvor en borger følte sig reduceret til at et ”0” fordi jeg nogle gange skrev ”pgl.” i journalen. Vi fik en snak om hvorfor jeg skrev sådan og kemi-problemet var løst. Det er det jeg mener med små misforståelser.

Selv sluttede jeg gerne mine samtaler af med noget i retning af: ”har du nogle spørgsmål?”, ”er du ok?” og altid gjorde jeg opmærksom på, at borgeren naturligvis skulle kontakte mig hvis der opstod nogle spørgsmål efter samtalen. Hvis en borger sagde at alt var ok og jeg efterfølgende ikke hørte yderligere, så havde jeg jo ikke nogen mulighed for at vide at borgeren gik derfra dybt nedbøjet, følte sig dårligt behandlet eller andet.

Og ja, på samtlige semestre under uddannelsen modtages undervisning i kommunikation / den svære samtale osv. Mange socialrådgivere modtager efteruddannelseskurser i kommunikation. Rigtig mange borgere er meget godt tilfredse med deres socialrådgiver – men dem hører vi kun sjældent om herinde.

Som jeg før har skrevet herinde, så findes der – som indenfor alle brancher – brodne kar, men jeg tror fuldt og fast på, at langt langt hovedparten af dem der uddanner sig til socialrådgiver har et oprigtigt og ydmygt ønske om at gøre en positiv forskel, hjælpe og støtte borgere videre i livet. Vi skoles altså ikke til at være nogle uhyrer som kun forsøger at forpeste borgeres tilværelse….. men lovgivningen strammes kontinuerligt…. Og dermed reduceres vores hjælpemuligheder også – og måske dermed også sandsynligheden for at borgeren kan gå glad ud af døren. De fleste er jo ikke særligt glade hvis de ikke kan få det de mener sig berettiget til… men uanset lovgivningen så skal man naturligvis altid behandles sobert, lovmedholdeligt, respektfuldt og ordentligt.

Det jeg forsøger, at appellere til, er egentlig bare, at inden klagemuligheden bringes i anvendelse kunne det jo være at man via en direkte dialog kunne komme problemerne til livs. Af og til tror jeg at klagemuligheden bruges lidt som en automatreaktion (dette afsnit er ikke henvendt til stjerne men er mere en generel iagttagelse).

Til stjerne:
Jeg tror ikke det vil skade din sag. Det er vigtigt, at du fremadrettet opnår tillid til den sagsbehandling du får - og selv skal være en aktiv del af. Så jeg synes du gør helt ret i, at forsøge at finde en løsning. Om du så vil forsøge dialogen med din socialrådgiver eller vil klage er jo helt op til hvad du skønner er bedst for dig.

Afslutningsvist vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg selv har været klient i systemet… så jeg kender selv til den usikkerhed, frustration mv. man kan føle under en længerevarende sygemelding. Tankerne om ”hvad nu?”, ”hvor ender jeg?”, undersøgelser her og der, den næsten helt umulige opgave det kan være at få fat på ens sagsbehandler.. åh ja, jeg kender det.

Ovenstående er ikke skrevet for at træde nogen over tæerne eller for at kloge mig, men alene et forsøg på at beskrive hvordan det kan opleves fra den ”anden side af bordet”.

[Carmen]

Vel talt, FrkM :-)

Vi har bare ikke så mange socialrådgivere herude...

[phhmw]

Kære Stjerne10

min mening er at hvem din SB er, er så uendeligt ligegyldigt. Denne bliver alligevel med stor sandsynlighed udskiftet alligevel. Oftes mange gange.

Brug dine kræfter på at sættet dig ind i lovgivningen og grib ind samme øjeblik din SB ikke overholder lovgivningen.

Det kan du bruge k10 til. Men spild ikke kræfter på hvem din SB er. SB af i dag har kun eet mål, at gøre det så billigt som muligt for kommunen.

SB du har det godt sammen med og smiler til dig vil ikke nødvendigvis dig det godt.

Hilsen Peter