Betaler de rigeste mest i skat? Ja og... nej.

[andersb]

Citeret og kommenteret i tyk skrift.

Mod-Villy gruppen holder sig ikke for god til at gå-efter-manden, opflammet af en retfærdig charme over, at han går-efter-Kjærsgaard. Bl.a. skriver Grete, d. 6. januar 2010 kl. 15:03 harmdirrende: "Hvor er jeg træt af at høre dig, Villy, sige, at det er "de rigeste" der får den største skattelettelse. Ja, selvfølgelig er det det!!! Det er jo også "de rigeste" der betaler mest i skat! De får bare lov til at beholde flere AF DERES EGNE PENGE."

Hmm... så er det at jeg spørger: betaler de rigeste mest i skat? Individuelt? Ja. Som gruppe? NEJ!

Er det som enkeltperson eller som gruppe, at man bidrager til samfundet mest? Som gruppe selvfølgelig og som gruppe er de højtlønnede borgere færrest: 217.432 (Danmarks Statistik 2008 ) Det er dem, der har modtaget de højeste skattelettelser på op til flere hundrede tusinde kr om året og det er deres meninger (brok-over-skatten), der dominerer i medierne.

Så kommer den mellemste gruppe med indtægter på mellem 300.000 og 499.999. Dem har vi 832.930 af (Danmarks Statistik 2008 ). Deres skattelettelser kan de mærke hver måned, men de er ikke større end at de kan spises op på et år.

Så kommer den største gruppe, dem på overførselsindkomster (ja, ja, de betaler også skat) og de lavtlønnede med indkomster på mellem 100.000 og 299.999. Dem har vi 2.394.071 af (Danmarks Statistik 2008 ) og deres skattelettelser rækker til enten ingenting eller 1-2-3-4 hundrede kr om måneden.

For det første går topskattegrænsen ved 389.900, - det vil sige at din opdeling er forkert. Danmarkstatistik deler op i 100.000'ener, men dette giver stadig at den gruppe der tjener mest(forudsat vi sætter grænsen ved 400.000 personer, da det er mere relevant) er på 613.228 personer. OG JO, denne del af befolkningen betaler mere i skat end de to andre grupper til sammen.

Hvad var politikernes påståede hensigt med skattelettelserne? Var det ikke noget om at skattelettelserne skulle skubbe samfundet (forbruget) i gang i disse krisetider?

Så er det at jeg spørger: hvem har mest brug for nyanskaffelser, nødvendige udskiftninger og for bedre næring, mere protein, frugt og grønt, varmere tøj til ungerne, DSB-billetter til Bakken? Hvem har mest brug for at "forbruge" mere?

Det har de fattige og de lavtlønnede! Havde de fået skattelettelserne af betydning, ville disse penge allerede være i cirkulation i samfundet og tilbage i statskassen igen, i form af nye A-skatter (fra flere nye arbejdspladser, færre nye arbejdsløse), moms, andre afgifter osv. Det kan nærmest ikke undgås når samfulde 2.394.071 forbrugere får ekstra penge mellem hænderne, set i forhold til deres basale og deres hidtil helt eller delvis u-dækkede legitime behov for sundere livsførelse.

Mellemgruppen rejser som regel pengene op og bruger dem mest i udlandet, eller spiser på restaurant en ekstra gang eller drikker en flaske god vin i ny og næ. Det får ikke samfundets tandhjul til at dreje særlig meget mere end før (deres) skattelettelser.

Den mindste gruppe, de rigeste, de spiser allerede godt og nok i forvejen, de har ikke brug for mere grej end de ikke allerede har (sådan slag på tasken), de kan dårligt rejse mere end de allerede gør, de får endnu bedre råd til at købe eksperternes skatteråd til at nedbringe deres skat endnu mere.... og deres skattelettelser bliver anbragt i fast ejendom eller andet passivt, hvor det ikke skubber samfundets forbrug i gang. De bliver bare rigere og det er helt OK med mig, hvis de bare ikke konstant fældede bitre tårer over OVERHOVEDET at skulle betale skat og aldrig bliver tilfredse før deres trækprocent kommer så tæt på nul som muligt. De mætte mavers evindelige "offer-trip"!

Selvfølgelig er det en utopi, bare overveje at give skattelettelser (af betydning) til de resterende 2.394.071 skatteborgere. Det ville koste billioner og "udgiften" (inden pengene var vendt tilbage til statskassen) ville slet og ret lamme hele samfundet og så godt som suspenderer infrastrukturen, inkl. folketingsmedlemmers og ministrenes lønninger på ubestemt tid. Derfor får de fattige og de lavtlønnede nul og nix, mens de færre får rigeligt og på denne konto kan politikere med liberalist-i-maven bevise deres skattelettelses-vilje, hvor betydningen for samfundet taget i betragtning, er disse skattelettelser mere af navn end de er af gavn.

Det er helt bevidst at man vælger at mindske topskatten når man vil sætte penge ind i samfundet på den billigst tænkelige måde. (At der så er en helt anden diskussion om hvor vidt det er fair at man ikke alle betaler den samme relative indkomst af sin løn til samfundet er noget andet.) Hvis man har et beløb man vil bruge til skattelettelser og lægger dem på bundskatten skal dette gives til alle, dermed bliver det så lidt hver enkelt får ud af det at det ikke vil ændre folks forbrugsvaner. Hvis man derimod deler beløbet ud som lettelse i topskatten det kunne mærkes mere for den enkelte(hvis man vel og mærke betaler topskat, men det skaber gang i samfundet, hvilket er til gavn for ALLE), derudover skaber det også incitament til at arbejde mere for den enkelte og det vil så betyde at det faktisk kan øge den samlede skattebetaling i DK.

Selvfølgelig betaler vores fattige og lavtlønnede, som gruppe, mest i skat, og som gruppe bliver de... set mest ned på. Gid de velpolstrede, i det mindste lod dem være i fred og fri for deres (uberettiget) foragt, bebrejdelser og løftede pegefingre!

Det nytter heller ikke at påpege (bebrejde), at en stor del af disse fattige lever i forvejen af statskassen og lever for de samme penge der er indbetalt i skat af de flittige (forurettede) skatteydere-i-arbejde, bla, bla, bla..... Det gør de mellem- og højtlønnede i politik, statsadministrationen og i kommunerne også. De lever af præcis af samme statskasse som de fattige, uanset hvor ubekvemt det måtte føles for de selvretfærdige!

Der er en hel industri i samfundets regi opbygget efterhånden (af vores lovgivende flertal) omkring de fattige. Blev alle fattige tryllet selvforsørgende på en gang - ville et par hundrede tusinde af de selvretfærdige offentlige ansatte og de private "aktører" ryge på hovedet ud i arbejdsløshed og over på det private arbejdsmarked eller offentlig forsørgelse, og dèr ville de få lov til at føle den samme kærlighed, de i dag pisker de fattige med.

Det er noget vås, hvis disse "fattige" som du kalder dem alle skabte værdi i samfundet ville deres forbrug være større og der ville være andre slags arbejspladser til dem

Jeg mener, at det var en gang i 2005 eller var det 2006, at der blev skrevet en del om, at alene af VKO regeringen alskens indførte borger-kontroltiltag indenfor den sociale sektor har kostet omkring 9 milliarder (9.000.000.000) kr. om ÅRET. Af udviklingen at dømme, må dette beløb have vokset betydeligt i de mellemliggende år.

Nu kan jeg ikke findet nogen tal på hvad socialt bedrageri koster os om året, men vi er i milliardklassen, det vil sige at det ikke kan siges hvor mange af de penge som er kommet ind igen ved at stoppe snyden. Derudover koster det jo også penge at sætte folk i fængsel, men sådan er det bare. Det at vi har kontrol gør at folk ikke i samme grad tør snyde/slipper afsted med det.

[Tullee]

Ja - vel koster det da penge at sætte folk i fængsel - for der kan folk nemlig blive omskolet og få en videregående uddannelse hvis det er det folk ønsker for at komme videre med deres liv - men den slags er der ikke råd til ude i det virkelige liv hvor andre er havnet på en kontanthjælp p.g.a. nedslidning - sygdom m.m. - de klienter blíver i de fleste tilfælde fastholdt på en kontanthjælp uden udsigt til at kunne komme videre med deres liv fordi det er den billigste løsning for kommunerne - eller er det? - eller er det bare sådan det er/skal være?.

[Jørgine]

Må håbe, at den kommende reformen for førtidspension og flexjob kommer til at indeholde adgang til behandlingsformer mm., der er tilpasset den enkelte borgers behov - og efterfølgende suppleres med relevant uddannelse og efteruddannelse.

Måske har fængslerne været langt fremme i skoene i forhold til at se behovet for uddannelse i fremtiden?

Jørgine

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af Katharina

Regeringens DREAM-økonomer i velfærdkommission og arbejdsmarkedskommission synes uvidende om baggrund for dansk demokratisk velfærdssamfund - med flexicuritymodel - med solidarisk velfærd som sikkerhed i system - som modvægt mod usikkerhed i nemt at hyre og nemt at fyre.

Den solidariske velfærdsmodel regnes ellers for essentiel for en stabil dansk demokratisk velfærdsudvikling, så vore børn skal lære om den i skolen jf. Demokratikanon 2008 - udviklet efter Kanslergadeforlig mellem S,V, RV i 1933 - som baggrund for videre udvikling af flexicuritymodel for jobskabelse og arbejdsmarked og velfærd i Dk. fra 1933 til nu, som mange lande beundrer.

Læs mere i Demokratikanon om Kanslergadeforlig som basis for udbygning af solidarisk velfærdsmodel i Dk. fra 1933 til nu, som jeg undrer mig over unge borgerlige debattører/økonomer ikke synes at have med i deres uddannelsesmæssige ballast:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/ - side 66 - 67.

Jørgen Rosted - økonom og tidligere departementchef - fortæller om utrolig bæredygtighed i den danske økonomiske model for solidarisk velfærd og arbejdsmarked og jobskabelse incl. efterløn - som er blevet kaldt en flyvende humlebi - i Information den 29. jan. 2011:

"I 70’erne var jeg økonom i Finansministeriet og blev sat til at oprulle alle argumenterne imod efterlønnen. Det var de samme som i dag, men det gjorde ikke indtryk på statsminister Anker Jørgensen (S), for regnestykker viste, at efterlønnen ikke kostede noget, når de ældre, der gerne ville forlade arbejdsmarkedet, skabte plads til de unge, der ellers var arbejdsløse."

Læs mere her: http://www.information.dk/257835


Og Kristian Madsen supplerer i blog i Politiken i dag:


McKinsey ville vælge Fair Løsning:

For kort tid siden præsenterede det internationale konsulentfirma McKinsey en særdeles interessant rapport om den europæiske økonomi lige nu.

Den er et spændende bud på et alternativ til den sparestrategi, som de fleste europæiske lande for tiden forfølger.

Konsekvenserne af sparestrategien ses mest tydeligt i Storbritannien, hvor David Camerons regering har skåret ned med hård hånd:
Her viser de nye økonomiske nøgletal en negativ vækst på 0,5 pct. af BNP i fjerde kvartal. Auch!


McKinsey foreslår en alternativ strategi, hvor de europæiske lande forsøger at komme ud af problemerne ved at skabe vækst ved at lære af hinandens styrker.

Danmark fremhæves især for vores fleksible arbejdsmarked.(Flexicurity model - med fleksibilitet ved nemt at fyre og hyre med samtidig sikkerhed ved solidarisk velfærdsmodel red)

For mig at se er rapporten i en dansk kontekst et stærkt argument for den tilgang, der ligger i ‘Fair Løsning’ (jf, S og SF red)" - bl.a fordi:

Vi har ikke noget stort gældsproblem....

Flexicurity er vores guldæg....



"Samlet set tegner McKinseyrapporten et stærkt billede af, at der er mere fremtid i en vækststrategi, som beskrevet i S-SF-planen, end i regeringens besparelsestrategi."

http://blog.politiken.dk/madsen/2011...-l%c3%b8sning/

McKinsey-rapport om bæredygtighed i flexicurity-model for vækst jf. S og SF:

http://www.mckinsey.com/mgi/publicat...rope/index.asp

Om fald i engelsk økonomi ved sparestrategi:

http://www.mortgagestrategy.co.uk/ec...024361.article

Om flexicurity-koncept:

http://en.wikipedia.org/wiki/Flexicurity

Om "fair løsning" jf S og SF - svarende til vækstmodel for økonomi, som McKinsey-rapport anbefaler:

http://fairlosning.dk/images/Soc_A4_bogplan_v13.pdf