Pernile

[Pernile]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

Du skal selvfølgelig også have fortalt din sagsbehandler det, for ellers kan de lukke din sag på at du ikke medvirker... Men JA!, jeg syntes helt klart at du skal få det stoppet... Det er jo halv-grotesk det har gang i.

Hvis du har mulighed for det, så syntes jeg at du skal få inddraget en person du stoler på, og som kan hjælpe dig i det her, for det lyder godt nok udfordrende, når du ovenikøbet har det dårligt både psykisk og fysisk.

Jeg har været hos lægen idag og han synes at han kan ikke hjælpe mig at sætte timerne ned fordi han kan ikke se hvormeget jeg kan arbejde. Han kan hjælpe kun lægeligt at jeg drukner i masse medicin. Så han har skiftet dolol med oxycontin 10mg og oxycorm 5 mg plus ibuprofen og panodiler. og jeg skal være i alle timerne(jeg skal arbejdsprøves op til 33t) om så ligger jeg haldelen af dagen eller prøver at være til stede heledagen. Han siger at det er vigtig at være i alle de timer så får jeg en afklaring ellers bliver det ikke til noget.

[Enteneller]

Igen Pernile, du kan kun det du kan om så kommunen sagde at du skulle arbejde 80 timer om ugen, så når du det du når.... med de pauser du behøver.

Har du forsøgt at tale med din sagsbehandler om hvordan det går mht. din afklaring/arbejdsprøvning? Du skal se din afprøvning som en måde du kan leve dit arbejdsliv på fremover hvis du f.eks blev visiteret til fleksjob..

Du må gøre op med dig selv hvordan du vil leve dit liv sammen med dit arbejdsliv, enten må du komme til kort ellers kan du blive ved med at slæbe dig rundt i manegen.

[Vovse]

Du husker vel, at skrive en udførlig dagbog, som du sender til sb og jobkonsulent.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Du husker vel, at skrive en udførlig dagbog, som du sender til sb og jobkonsulent.

Vovse, det tror jeg desværre ikke at Pernile orker pt. Hun har selv spurgt mig til indgangs vinklen hertil da hun var råvild. Jeg forsøgte at finde din tråd frem med nyttige links osv., men jeg kan sagtens forstå hvis Pernile ikke får det gjort, desværre.

Måske har du glemt hvordan det var Vovse? Ellers må der være forskel på psykisk og fysisk lidelse under en arbejdsprøvning og ressourcerne til at skrive dagbog og her må du forstå mig ret. Jeg ved at det for mig også bliver en hurdle.

Ved ikke om det er diciplin eller overskud, men det er mega svært at få impliceret.

[jasch]

Ja det er sq hårdt med den dagbog og min sb kan ikke bruge den siger hun...jeg bestemmer dit timetal.

[Pernile]

[QUOTE=Enteneller;193326]

[Pernile]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Vovse, det tror jeg desværre ikke at Pernile orker pt. Hun har selv spurgt mig til indgangs vinklen hertil da hun var råvild. Jeg forsøgte at finde din tråd frem med nyttige links osv., men jeg kan sagtens forstå hvis Pernile ikke får det gjort, desværre.

Måske har du glemt hvordan det var Vovse? Ellers må der være forskel på psykisk og fysisk lidelse under en arbejdsprøvning og ressourcerne til at skrive dagbog og her må du forstå mig ret. Jeg ved at det for mig også bliver en hurdle.

Ved ikke om det er diciplin eller overskud, men det er mega svært at få impliceret.

Jeg ved ikke hvad du mener Enteneller du skriver i gåde og jeg er ikke så klo at læste dem.
Ja jeg skriver dagbog hver dag men sender ikke. Sagsbehandler skal har dem til sidst når jeg færdig med arbejdsprøvning. De dagbøger er ikke det sammen som dem I giver link til. De er anderledes. Men skal ikke skriver hvordan du har det efter arbejde.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Pernile

JDe dagbøger er ikke det sammen som dem I giver link til. De er anderledes. Men skal ikke skriver hvordan du har det efter arbejde.

Så vil jeg kraftigt anbefale dig, at skrive din egen dagbog for resten af døgnet.
Det handler jo om, at der skal laves en helhedsvurdering (hedder det vistnok).
Det er jo ikke noget værd, at du måske nok kan klare x antal timer på jobbet, hvis du så ikke er i stand til at restituere (altså komme ovenpå igen).

Og uanset om sb ønsker det eller ej, så synes jeg, at du skal sende den til hende hver uge, med en bemærkning om, at du ønsker den lagt i din sag.

Husk, jeg skriver det her i den allerbedste mening, kun for at prøve at hjælpe dig.

EE, selvom det nu er godt 2 år siden jeg var i min sidste praktik, så har jeg sandelig ikke glemt hvad det handler om.
Glem nu ikke, at jeg kæmpede i næsten 15 år, så jeg mener nok, at jeg har prøvet lidt af hvert i det system.

Og skulle jeg endelig gå hen og glemme det, så kan jeg jo bare finde usb-stikket med alle mine dagbøger frem, for en lille reminder.

Den rapport som "min" konsulent skrev efter praktikken lænede sig så meget op af mine dagbøger, så selvom det var hårdt, så er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde det.

Om der er forskel på dagbogs-skrivning alt efter om man er fysisk eller psykisk ramt ved jeg ikke, kender jo kun til den fysiske del, men jeg ved, at psyken også blander sig når man kæmper med store smerter og bliver presset til det yderste, både på job- og hjemmefronten.

Jeg er alene med 2 børn, som ikke er hos deres far hver anden weekend ell., så uanset hvor mange smerter jeg havde, så var der ting der skulle gøres.
så nej, jeg har sandelig ikke glemt hvordan det var, at være i arb.prøvning/praktik.

Her er den dagbogs-model som jeg brugte: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

[heidi kastrup]

jeg vil også mene at hvis du på nogen måde overhovedet kan finde overskudet til at skrive dagbog for hele døgnet vil det være det aller bedste for dig. Jeg fik selv afbrudt min arbejdsprøvning efter kun 1 måned på baggrund af mine timer og et stigende smerteniveau, samt det jeg havde beskrevet i dagbogen....

det er jo slet ikke rimeligt den besked du har fået fra lægen....det gælder ikke om at se hvor langt du kan slæbe dig igennem, men om hvordan du kan arbejde fx i et flexjob - der kan man jo højst sandsynligt ikke ligge i over halvdelen af den tid man skal være der - og så gå direkte hjem under dynen - og slet ikke have noget liv ved siden af - så ja det gælder i mine øj e ikke om at se hvor mange smerter du kan holde ud, men hvor meget du kan arbejde....Og som jeg læser det, er det ikke helt det der sker pt....
Så ikke andet for en at få fat i sagsbehandler hurtigst muligt og få forklaret hvordan du har det....Hvis man i sidste ende kun kigger på hvor mange timer du har været der, er det jo et helt misvisende resultat.....
Knus

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af jasch

Ja det er sq hårdt med den dagbog og min sb kan ikke bruge den siger hun...jeg bestemmer dit timetal.

Ja og ikke mindst når man er idet, men det er nok det bedste at få skrevet om ikke andet i citater hvad man kan.

Godt svaret Vovse ingen tvivl om at du er en stærk person, der har kæmpet for dit liv og dine børn og naturligvis stadig gør det. Jeg kan bare mærke at når jeg er "oppe" psykisk så er det som sådan ikke noget problem for mig lige at få skrevet en "hurtig" dagbog. Når jeg er i afprøvningen eller under anden form for pres så er realiteterne en ganske anden og det hele går nærmest fløjten, så er dagbogen i sig selv min "arbejdsprøvning" hvad enten den er på 10 linier eller ej.

Pernile det er meget mærkeligt at de ikke vil vide hvordan du har det efter arbejde. Dog håber jeg at du så får smerte niveau, behovet for pauser, effektivitet og hvad der ellers er vigtigt for dig indføjet i den du skriver. Som heidi kastrup skriver så var det nok en god idé at få et møde med din sagsbehandler om hvor presset du er. Det kan jo ende med en ny depression hvis du ikke passer på.