K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-11-2008, 21:52   #1
ocdinderstinde
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
ocdinderstindes avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-07 2008
Lokation: Kolding
Indlæg: 36
Styrke: 16
ocdinderstinde er ny på vejen
Thumbs up Aflevering af OCD underskrifter til sundhedsministeren

Så er der nyt fra mig.

Mit møde med sundhedsministeren, Jakob Axel Nielsen.

Først vil jeg gerne takke alle Jer, der har bidraget med en underskrift til min online underskriftindsamling.

Jeg endte med at få indsamlet 1790 underskrifter på, at der bør indføres gratis psykologbehandling til OCD ramte i Danmark. Underskrifterne afleverede jeg til sundhedsministeren, Jakob Axel Nielsen torsdag den 30. oktober 2008.

Udover ministeren og jeg deltog to kvinder ved mødet. Mit gæt er, at det var to af ministerens embedsmænd.
Jeg startede med at give ministeren de 1790 underskrifter, og jeg sagde til ham: ”1790 personer har skrevet under på, at OCD ramte bør have gratis, specialiseret psykologbehandling.” Jakob Axel Nielsen takkede for underskrifterne, hvorefter han sagde: ”Det er et godt stykke arbejde, du har gjort Lisbeth, men det er nok lidt overflødigt, da vi er kommet dig i forkøbet!” Sandsynligheden for, at han ville komme med den sidste bemærkning, havde jeg tænkt, var stor, så jeg var beredt. Nogle få dage før mit møde med sundhedsministeren var der blevet indført behandlingsgaranti til psykisk syge via Satspuljeordningen. Ordningen var og er jeg ikke tilfreds med. Jeg mener ikke, at den dækker behovet hos alle OCD ramte, hvilket jeg også sagde til Jakob Axel Nielsen. Udover behandlingsgarantien er der en specialordning for personer med angstlidelser i let til moderat grad, som kommer til at gælde fra 2010. Ordningen kommer til at betyde, at disse patienter kan blive henvist til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Jeg sagde til ham, at jeg tror, de sværest OCD ramte vil komme i klemme ved ordningen. Både fordi de ikke er omfattet af den, og fordi de mest specialiserede psykologer har fravalgt at have overenskomst med sygesikringen. Sundhedsministeren var stadig ikke enig med mig, men det kan man nok heller ikke forvente af én, der ikke ved, hvad det vil sige at få for dårlig og en alt for utilstrækkelig behandling!

Jeg havde i punktform skrevet ned, hvad der var vigtigt for mig at få sagt. Det blev dog hurtigt overflødigt, da sundhedsministeren viste sig at være en meget sympatisk mand. Han ville gerne høre, hvordan det er for mig at leve med OCD, og hvordan det er startet. Jeg fortalte ham om flere situationer, som jeg normalvis ikke taler så højt om, og som jeg ikke ønsker at komme ind på her. Det gav Jakob Axel Nielsen et indblik i, hvordan det er at lide af OCD. Desuden fortalte jeg ham om den fejlbehandling, jeg har været udsat for på Bøgegården, og hvordan det fik mig til at miste tilliden til det offentlige system. Dette havde jeg indtryk af, at han egentlig godt kunne forstå. Vi fik også en snak om de behandlingstilbud i det offentlige system, som jeg knap nok har fået.

Derudover sagde jeg til ham, at hvis man er i behandling i det offentlige system for OCD i svær grad, så vil man ofte risikere at skulle skifte behandler undervejs, da man har behov for et langt forløb. Dette er ikke godt, når man skal behandles for OCD. Årsagen er, at man har behov for et tillidsforhold til behandleren for at turde gå med til eksponeringen. Jeg sagde, at ethvert behandlingsskift vil betyde, at denne tillidsrelation skal bygges op på ny. I det private system er der mindre risiko for, at man må skifte behandler midt i et forløb.

Til slut sagde ministeren, at han var glad for, han havde mødt mig. Dette havde givet ham et indblik i, hvordan det er at leve med OCD, og det gjorde det lettere for ham/dem, når de skal tage stilling til, hvordan de skal hjælpe os. Helt til sidst sagde han: ”Jeg håber, du får det så godt, som det overhovedet er muligt at have.” Jeg takkede, og vi gav hånd til afsked.

Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg får opfyldt mit krav om gratis, specialiseret psykologbehandling til OCD ramte lige med det samme. Jeg ved dog, at jeg har været med til at gøre en forskel. Det kunne jeg mærke ved mit møde med Sundhedsministeren. Jeg har været med til at gøre en stor forskel, og jeg er én af årsagerne til, at OCD langt om længe er kommet på dagsordenen. Mit hårde og lange stykke arbejde når højst sandsynligt ikke at komme mig til gavn, men nu ved jeg i det mindste med mig selv, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.
__________________
Mvh Lisbeth

www.ocd-inderstinde.dk
ocdinderstinde er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-11-2008, 22:52   #2
majs
Slettet bruger
 
Tilmeldingsdato: 31-12 2006
Indlæg: 268
Styrke: 18
majs er rigtig godt på vej
Det er rigtig flot gået og klaret Lisbeht!

Jeg håber virkelig at det rykker, også "allerede" nu.

Mvh
majs
majs er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2008, 00:40   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Lisbeth.

Jeg vil ønske dig stort tillykke med dit resultat. Jeg er stolt over at arbejde samme med så stærke personligheder her på k10. Lad os fortsætte sammen.

Ærbødigst Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-11-2008, 00:54   #4
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
også ros fra mig.. det er sejt gået.
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2008, 01:06   #5
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Og som OCD ramt person, vil jeg også udtrykke min glæde og begejstring over at du har kæmpet så godt. Selv kan jeg kun bidrage med underskrifter....da jeg i hvertfald ikke tør give hånd til nogen

Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-11-2008, 18:13   #6
ocdinderstinde
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
ocdinderstindes avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-07 2008
Lokation: Kolding
Indlæg: 36
Styrke: 16
ocdinderstinde er ny på vejen
Hej Alle.

Hvor var det dejligt at læse Jeres beskeder. Det er rart med noget ros, når man har gjort et stort og hårdt stykke arbejde.
Jeg slutter nok ikke min kamp her, men jeg er løbet tør for ideér, så måske skal jeg hellige min energi til skolen og min bogskrivning for en stund. Muligheden for at gøre noget mere kommer sikkert helt af sig selv igen på et tidspunkt!
Jeg giver i hvert fald ikke op lige med det samme.

helenekr:
Jeg kender godt til det med ikke at kunne give hånd, men den dag var det ikke så svært. For mig er det værst, når det er mange personer, der skal gives hånd til, og jeg så skal spise lige bagefter!

Peter: Tak skal du have. Jeg er meget glad for din omtale af min personlighed. Ind imellem er den dog ikke så stærk...
__________________
Mvh Lisbeth

www.ocd-inderstinde.dk
ocdinderstinde er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Dokumentation for aflevering af skrivelser til kommunen. bodilelisabeth Alt det andet 5 21-06-2012 10:14
Aflevering af svar til partshøring HeidiAnd Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 3 23-03-2011 08:59
aflevering af partshøring til kommuen MTVRV1 Alt det andet 11 26-01-2010 16:25
Kvittering for aflevering af brev hos kommunen????? Chihuahua Dit og Dat 5 16-07-2009 20:00
Underskrifter og dokumenter @PerChr Et godt link! 0 15-02-2009 03:15




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension