Må man læse imens man flex-jobber?

[mukke]

Dette er en gentagelse af et spørgsmål, jeg er kommet til at lægge hvor ikke mange ser det.

For 10 år siden måtte jeg afbryde en revalideringsuddannelse fordi jeg blev forsinket af inddragelse i families sygdom.
Jeg måtte ikke få det år, jeg manglede, men har gerne måttet være i bistands-og aktiveringsmøllen i 10 år.
Det har været 10 års tortur, desperation, sorg og periodisk opgivelse, og et stadigt håb om at kunne læse færdigt på den ønskeuddannelse, jeg fik afbrudt.
(Jeg betaler studiegæld fra HF´en endnu. Jeg lånte 40.000, har ihvertfald betalt det, - og skylder nu 70.000, - for ingenting!)

Sidste år havde jeg lidt arbejde som kontorvikar og fik til sidst ansættelse hos Silvan med en meget lovende udviklingsplan, - men røg efter en uge, da krisen ramte branchen. Nå, jeg kunne alligevel ikke holde til det fysiske.

Nu er jeg, efter endnu en resultatløs jobsøgningsperiode i kommuneregi (8 om ugen) sendt videre til visitation, - flex, eller fredning, går jeg ud fra.
Sociale indikationer, sagde en sagsbehandler, - fysiske, sagde en anden.
Jeg er vurderet som en kategori 4 pgr. af min alder (55), min "forkerte" baggrund og mine fysiske ting, let slidgigt, en nakkekomplikation og partiel hypermobilitet.
Før har jeg, i løbet af en periode med "Plan & Handling", været kørt i stilling til flexjob, da jeg har brug for vekslende arbejde uden løfte/bære eller stå/sidde for længe ad gangen, men det blev stoppet af en sagsbehandler, som åbenbart skulle spare.
Hun sagde åbent, - ja, din sag har kørt elendigt og du skulle have flexjob, men du må svømme videre som hidtil, - og plan-handling sagde: Herfra skal du selv klare det videre forløb.
Ja, så skete der jo ikke de store forandringer.
Det, der har sat mig grundigt istå er, at jeg ingen erhvervsmæssig opkvalificering har måttet få, da jeg jo har fået (den afbrudte revalidering).

Lige nu venter jeg på at blive indkaldt til et møde, - så vi kan tale om, hvad jeg kan eller ønsker, sagde sagsbehandleren.
Jeg er meget usikker på, hvad der skal ske og går efterhånden i spåner når jeg taler med nogen fra systemet. Derfor har jeg besluttet at have en bisidder med.
Bortset fra alt dette, er mit største ønske at få lov til at komme min vej ved hjælp af mine egne ressourcer og min egen valgte baggrund (undervisning i musik, samt billedkunst, grafik, - min oprindelige, men desværre private uddannelse).
Jeg har følt mig eksistentielt død i årevis, men opdagede i efteråret, at der er liv i kludene endnu, hvis jeg får lov......,
men hvis jeg tilkendes flex, - må jeg da uddanne mig færdigt parallelt med det? eller skal jeg opgive mit liv igen? Har man større frihed på flexjob, end på kontanthjælp?

Undskyld det lange indlæg, men det er svært at forkorte det her.

Hilsen, Mette