Danskerne har de skrøbeligste sind i Verden...

[Græshoppa]

Hej!

Ah, det er virkelig noget ****! Men hvor skal man så flytte hen?
Jeg har muligheden for at flytte til udlandet og har ikke meget lyst til at blive i Danmark. Jeg tror faktisk, det er bedre andre steder og blot rigtig skidt i DK. Har tidligere boet i Sydeuropa, og syntes faktisk, jeg havde det bedre der.

Håber ikke, jeg kommer for langt væk fra trådens emne, ellers må I have mig undskyldt!

Knus Græshoppa

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Katharina

I forlængelse af din diagnose af tidsånd vil jeg tilføje:

Samfund - ikke kun i DK - men i hele Vesteuropa og USA - synes ramt af tidsånd af en slags ADHD:

"Der er fart på i det senmoderne samfund. Vi skal hele tiden yde mere, hurtigere og bedre. Det er som om, det ikke bekymrer regering, folketingsflertal eller chefer for de statslige myndigheder, hvordan mennesker trives i et sådant samfund.

Tværtimod bidrager de energisk til at holde farten høj bl.a. ved at fokusere snævert på økonomiske bundlinjer og nationale topplaceringer...

Konsekvensen er, at hver enkelt af os, barn som voksen, presses til at holde flere bolde i luften, end vi magter."

Vi multitasker. For at klare det, sætter vi tempoet op. Så bliver vi ligesom hyperaktive.

Vi giver os mindre tid til at tænke os om, så vi også bliver impulsive. Vi har opmærksomhed flere steder på én gang, så vi virker uopmærksomme.

Og hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed er de tre hovedsymptomer på ADHD, og er således blevet træk ved det senmoderne samfund til gene både for stressfølsomme voksne og børn, beskriver artikel i Information den 15. feb. 2011:

http://www.information.dk/259626


Jeg var en af de stressfølsommme over for dette pres i det lange løb:

Egentlig elskede jeg at multitaske med mange koordinerende møder om løbende arbejdsopgaver - men ledelsesforståelse og ledelsesopbakning er fuldstændig alfa omega i projektorganisation med kreativ mødeorganiseret multitasking - og det kom til at mangle ved omstrukturering - og da knækkede min film.

Min sjæl kunne ikke følge med - som du siger til både multitasking på arbejde og hjemme - og samtidig passe på mit helbred - mærkede jeg pludselig.

Og i det perspektiv valgte jeg at passe på mit helbred og min familie - fremfor på et arbejde, der gjorde mig syg!

Og: Så var sygemelding det rigtige.

Kjeld Fredens beskriver, at mennesker, der multitasker er som i en tilstand af at være småfulde - der skal meget lidt til at slå dem ud af kurs - jf. Avisen.dk den 22. sept. 2010:

http://avisen.dk/multi-tasking-svare...ld_133847.aspx

Uhh, du skriver rigtig mange ting, og linker til mange artikler. Det vil lige tage mig lidt tid til at læse. Dog vil jeg lige kommentere noget først

Denne fart vi har på for at kunne følge med skaber jo en nærmest kronisk tilstand af stress. Ikke dermed at sammenholde det med at have stress=syg - selvom vi bliver meget sårbare overfor det
Men i og med vi kører så højt på i tempo (som du refererer til forskellige steder) kører vores kroppe på et (næsten)konstant adrenalinsus
Adrenalin er en smart overlevelsesmekanisme, som gør os i stand til at klare udfordringer, men er også kun ment som en kortvarig tilstand, da det er alt for hårdt ved kroppen. En længerevarende adrenalinrus laver et forfærdeligt rod i kroppens biokemi, og som er med til at give os alverdens dårligdomme, som vi ikke kan sætte en finger på. Vi kan bare mærke, vi ikke har det så godt
Hvis det står på i alt for lang tid, ender vi med at blive syge af det

Vi har fået indrettet os selv og vores tilværelse efter at det næsten ikke kan gå op uden dette adrenalinsus til at bære os igennem

[Katharina]

@Tassi: Tak for endnu et tankevækkende indlæg i debat:

Oprindeligt indsendt af Tassi

1. Denne fart vi har på for at kunne følge med skaber jo en nærmest kronisk tilstand af stress. Ikke dermed at sammenholde det med at have stress = syg - selvom vi bliver meget sårbare overfor det

2. Men i og med vi kører så højt på i tempo (som du refererer til forskellige steder) kører vores kroppe på et (næsten)konstant adrenalinsus
Adrenalin er en smart overlevelsesmekanisme, som gør os i stand til at klare udfordringer, men er også kun ment som en kortvarig tilstand, da det er alt for hårdt ved kroppen. En længerevarende adrenalinrus laver et forfærdeligt rod i kroppens biokemi, og som er med til at give os alverdens dårligdomme, som vi ikke kan sætte en finger på. Vi kan bare mærke, vi ikke har det så godt
Hvis det står på i alt for lang tid, ender vi med at blive syge af det

3. Vi har fået indrettet os selv og vores tilværelse efter at det næsten ikke kan gå op uden dette adrenalinsus til at bære os igennem.

Ad 1: Enig - som fuldtidsarbejdende i krævende job, som har og behøver vores fulde menneskelige og faglige opmærksomhed, engagement, omsorg, og arbejdsindsats - samtidig med økonomisk og socialt ansvar for familie, hus, husholdning - og med et menneskeligt ansvar for at passe på os selv og vore familier: med opmærksomhed, trivsel, varme, ynde, overblik, nærvær, omsorg, et godt helbred...

Ja - så er det vel ikke mærkeligt - vi skal passe på at mærke efter og give os selv ro - til at få sjælen med - og her er stresssymptomer ikke i sig selv sygdomstegn - som du siger - men bare kroppens signaler til os om behov for at give os selv tid og ro - med lov til at løse en opgave ad gangen i egen rytme og rækkefølge med koncentration og nærvær - væk fra stressfelt - har jeg lært på den hårde måde.

Ad 2: Enig i beskrivelse, at adrenalinkick på den korte bane er godt - giver os mulighed for kick til at klare opgavepres svarende til ambitioner på ens arbejde og hjemme - og det føles tilfredsstillende.

Men pres på den lange bane med langvarigt adrenalinsus både på arbejde og hjemme kan blive for meget for ens helbred - og så bliver man syg af bivirkninger af konstant adrenalinsus - med kaos i ens indre biokemi - har jeg oplevet - men er langsomt ved at finde mig selv på den anden side - med styrke og glæde og velvære og ro igen - på en ny måde - men for altid sårbar.

Ad 3: Vi har nok som du siger indrettet os på tilværelser, der næsten kun kan gå op - båret igennem af adrenalinsus - det kan jeg godt genkende.

Min mor var hjemmegående husmor - så hun kunne bedre koncentrere sig om hus og børn og have og fritidsinteresser og wellness og planlægge ferier med ro - end jeg har kunnet.

Jeg har en søster, som sammen med sin mand, der er håndværker, har valgt at leve på lavt budget, begge kun med halvtidsjob - for at kunne koncentrere sig om deres børn og hus og have og fritidsinteresser - og med god tid til at kunne støtte deres børns skolegang og fritidsinteresser med omhu - ud over arbejde. De kan leve på lavt budget, fordi de har købt deres hus billigt, og selv har renoveret hus i takt med de havde råd - og nu bor i et dejligt hus sammen med deres 2 glade og velstimulerede drenge.

Jørgine her på K10 har et rigtig godt billede: at arbejdsmiljø med stress på arbejde og hjemme - faktisk giver vores krop så dårlige betingelser, at hver enkelt af vore celler i kroppen stresses - helbredelse kan ske, når vi igen giver krop et godt arbejdsmiljø med opmærksomhed på gode arbejdsbetingelser og gode arbejdsstillinger som basis for at trække vejret rigtigt og ilte blod og celler - så kan celler restituere - og vi kan opleve fornyet vitalitet og styrke.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=16760

BTW: Jeg undrer mig over procedurer for sagsbehandlingsforløb i sygedagpengesager, som synes at give dårlige betingelser for krops og cellers iltningsvilkår og restitutionsvilkår - både for fysisk og psykisk betingede sygdomstilstande - det bør ændres, hvis samfund mener sygedagpengeforløb skal fremme helbredelse fysisk og psykisk.