K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-06-2007, 19:35   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Godt link med god forklaring Om lov om FTP ;-)

Jeg har siddet og undersøgt regler om FTP ansøgning og her syntes jeg det er til at forstå og godt forklaret hvad der egentligt sker og hvordan det foregår med en pensionsansøgning.


Tildeling af førtidspension

Link.

http://kortlink.dk/3wu9
( anbefalet at gå direkte til siden)

Under nyttige links her på siden skal du klikke på Fleksjob og lovgivning så finder du det udmærkede

www.fleksjob.dk


Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.
Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1. at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2. at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

* Generelt om behandlingen af en førtidspensionssag
* Påbegyndelse af en sag om førtidspension
* Afgørelsen
* Lovgivning m.v.

Generelt om behandlingen af en førtidspensionssag

Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Personer, som ønsker, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.


Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1. en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
2. en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,
3. den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4. den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5. angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Påbegyndelse af en førtidspensionssag

En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunen enten træffer afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger.

Anmoder en person om, at der alene tages stilling til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension.

En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

Datoen for sagens påbegyndelse skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter pågældendes anmodning, skal tillige have meddelelse om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Når der for et medlem af en arbejdsløshedskasse er rejst sag om førtidspension, skal kommunen underrette Arbejdsdirektoratet i umiddelbar tilknytning til både sagens påbegyndelse og afgørelsen.

Reglerne om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen finder anvendelse på sager om førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, se Arbejdsevnemetoden.

Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.

Er dokumentationsgrundlaget, ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der stilles til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, se ovenfor, indhentes de nødvendige oplysninger.

I sager, der påbegyndes efter anmodning fra en person, som ønsker, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om førtidspension i disse sager skal udarbejdes ud fra de foreliggende oplysninger.
Afgørelsen
Kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende. Kommunen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Kommunen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats kan blive selvforsørgende.

Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Kommunen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Lovgivning m.v.
Loven

* Lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 om social pension, kap. 3
* Lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007 om retssikkerhed og administration m.v., § 5.

Bekendtgørelser

* Bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension (Førtidspension og folkepension), kap. 2

Cirkulærer, vejledninger, m.v.

* Vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension fra. 1. januar 2003, kap. 2
* Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3 af september 2005. Oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen.

Afgørelser m.v.

* Afgørelser m.v.
* Påbegyndelse af sag om førtidspension
o Arbejdsprøvning - sagsoplysning
o Afgørelse på det foreliggende dokumentationsgrundlag
* Grundlaget for afgørelsen om førtidspension
o Betydningen af sagsbehandlerens indstilling
o Borgerens medvirken
o Tilbud om møde
* Ressourceprofilen
o Konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet
o Mangelfuld ressourceprofil
o Manglende ressourceprofil
o Ressourceprofilen en myndighedsopgave, der ikke kan uddelegeres
* Afgørelser om retten til pension
o Afslag på pension
o Mulighed for behandling
o Tilkendelse af pension
o Tilkendelse med kontrol
o Udsætte afgørelsen
* Klageinstansernes kompetence
o Klage over ressourceprofilen
o Klageinstansernes kompetence i øvrigt
o Ændring til skade for klageren


Puha det er meget læsning hva...bliv nu ikke helt bel øjet...

Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Godt link & godt initiativ Jna Et godt link! 4 08-04-2013 20:51
Et godt link - HandiKlip Pyt Et godt link! 0 15-07-2012 15:51
Et godt link for EU/EØS-borgere brøkpensionist Politik og Samfund 120 25-05-2010 12:14
godt link baldur Dit og Dat 0 08-06-2008 02:02
Et godt link Hejdien Et godt link! 2 07-09-2007 11:28




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension