K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-05-2010, 18:49   #1
Fido
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-04 2010
Lokation: Midtsjælland
Indlæg: 10
Styrke: 15
Fido er ny på vejen
Lightbulb Psykiske - Hvor starter jeg?

Puha. Ved slet ikke hvad jeg skal begynde med..

Jeg har efter lang tids konsultation hos min flinke psykiater fået konstateret følgende. Har desværre ikke fået det på papir endnu og kan kun huske det som han sagde det.

- Personlighedsforstyrrelse
- ADD(uden hyperaktiviteten)
- Social Dysfunktionel
- Panikangst
- symptomer på Bordeline
- psykopatiske træk
- mindre depression(som mulig bivirkning af anden medicin)

Jeg får Concerta, Motiron, Cipralex(anti-depri), Alopram(når jeg skal ud af døren) og så mangler vi at finde medicin som kan sørge for at klappen ikke går ned.

Lidt om mig selv:

Jeg har arbejdet i butik og studeret ved siden af fra jeg var 18 til 25 år. Bestod en HF uden at åbne en bog, men ellers har jeg droppet ud af mange forskellige uddannelser. Har altid fået at vide at jeg er klog og har altid haft store planer med livet. Jeg havde faktisk håbet på at komme på revalidering og starte på en uddannelse igen igen. Så faldt bomben fra min psykiater! De sidste 4 konsultationer havde han stukket til mig angående min plan om uddannelse. Jeg forstod ikke helt hvorfor, da ingen jo skulle fortælle mig hvad jeg god nok til(stædighed). Så læste han min foreløbige diagnose op og fortalte mig om det der Borderline og psykopatiske træk. Og så sagde han at jeg jo godt vidste at jeg ikke kom til at gennemføre uddannelsen inderst inde. Det gjorde så ondt at få at vide.. Især da det efter et par timers i tanke-*******, gik op for mig at han havde ret Læste så efterfølgende at det er naturligt at folk med Borderline symptomer kan have svært ved at erkende at de ikke kan det som de gerne vil. Det har jeg så erkendt nu og det er noget af et slag i hovedet.

Lige nu har jeg boet i Ringsted i et års tid og er plantet på kontanthjælp. Jeg har ikke været så aktiv med at søge hjælpen. Regnede dog med at der kom gang i tingene efter at min sagsbehandler sagde hun ville indhente oplysninger fra min læge og psykiater. Jeg var deroppe for 2 uger siden og hun havde kun hentet nogle gamle papirer og derfor snakkede hun om at jeg skulle i aktivering osv. Nå ja, og så forklarede hun mig at hun kun var vikar og at hun stopper her den 31 maj. Jeg kunne ikke ringe og bede om en ny sagsbehandler, men ville nok blive kontaktet en gang til sommer eller efter ferien. Der skulle laves rokeringer. Så knækkede filmen for mig...

Hun havde lovet mig at indhente oplysninger og det har hun ikke gjort. Jeg har så spildt endnu 3 måneder af mit liv.

Nå, kunne blive ved med at skrive herinde, men egentlig vil jeg gerne vide hvad jeg skal gøre.

Jeg har hentet aktindsigtserklæringen her på K10 og går op og får den stemplet imorgen. Jeg har en aftale med min psykiater på mandag og min sagsbehandler sagde at hun nok skulle bede om noget fra ham. Desuden sagde hun at et aktiveringscenter ville henvise mig til distrikspsykiatrien(det var så også løgn for ringede selv til dem imorges og de sagde at kun min læge eller psykiater kunne henvise mig). Så det sørger jeg for at han gør på mandag.

Men ellers er jeg helt blank med hvad jeg skal starte med at gøre? Alle dem jeg har snakket med siger at jeg skal på pension, men har efterhånden så lidt tiltro til systemet at jeg er skeptisk over om det overhovedet kan lade sig gøre.
Fido er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-05-2010, 19:18   #2
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Det er nok lidt begrænset hvor meget jeg kan hjælpe dig, men hvis du med "stempel" mener en kvittering, så er det super.
Ellers vil jeg anbefale dig, at du altid sørger for at få en kvittering hver eneste gang du afleverer noget til kommunen.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Fido Se meddelelser
Jeg har hentet aktindsigtserklæringen her på K10 og går op og får den stemplet imorgen.
Når du har problemer med, at få kommunen til at indhente lægelige oplysninger om dig, så kan du overveje, om du selv har mulighed for at skaffe nogle af disse oplysninger.

Havde du nu haft en dårlig ryg, havde din læge sikkert nogle, røntgenbeskrivelser, f.eks.

Men du har ihvertfald mulighed for, at bede om aktindsigt hos både din egen læge og din psykiater, og hvis der så står noget i deres materiale som kan bruges, så kan du selv aflevere det på kommunen, mod kvitt. selvfølgelig.

Så kan de ikke længere lukke øjnene for dine problemer.

Du kan også klage til jobcenterchefen over, at tingene ikke er gjort korrekt, men så husk at skrive tydeligt, at det er en KLAGE, da den ellers blot bliver overgivet til din sagsbeh.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-05-2010, 19:33   #3
Fido
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-04 2010
Lokation: Midtsjælland
Indlæg: 10
Styrke: 15
Fido er ny på vejen
Tak for det.

Når nu kommunen siger de vil indhente "noget". Så er der, som jeg har forstået det, forskel på at indhente en diagnose og så indhente en udtalelse fra min psykiater omkring mine muligheder i livet. Kunne nemlig godt forudse at de kunne finde på at hente noget, som ikke er fyldestgørende eller for mit det bedste.
Fido er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-05-2010, 23:32   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Uanset hvad.......

Kære Fido.

Så skal du , efter min mening, foreløbigt holde dig til 2 vigtige ting.

Hold fast på din psykiater og meld dig ind i SIND www.sind.dk

http://www.sind.dk/raadgivninger.6 tal med nogen der ved hvad det drejer sig om.....de kan guide dig videre.
Alt det lovmæssige med kommunen klare vi her på k10, i fællesskab

Forsøg at tage det rolig, panik og stress gavner dig ikke.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-05-2010, 00:08   #5
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Hej Fido!
Hvor gammel er du?

Det er smadderhårdt at få en psykisk diagnose første gang det sker. Og det er smadderhårdt at få at vide, at man ikke kan alt det man vil.

Nøj, hvor var jeg bare gal og ked af det, da jeg havde været hos en psykolog da jeg blev indlagt med depression og paranoid psykose da jeg var ca. 21 år.
Jeg talte om, at nu skulle jeg bare lige fikses og tilbage på uddannelsen, blive sygeplejerske og ud med Læger uden Grænser, som det havde været planen i årevis.
Han sagde, at det ikke bare lige ville blive fikset, at det først lige var begyndt, at jeg næppe burde blive sygeplejerske, og at jeg skulle indstille mig på at leve et roligt liv med struktur. Hrmpf! Ta' den! Gu' vil jeg ej.

Og nu sidder jeg her med 5 års psykiske op- og nedture, 2 afbrudte uddannelser, diverse mislykkedes afklaringsforløb gennem kommunen og endelig - ENDELIG - har jeg accepteret, at tingene slet ikke bliver, som jeg havde forestillet mig. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke gjorde det for mange år siden.

Jeg får nu ENDELIG en hjemmevejleder, som kan holde mig i ørerne så jeg får ryddet op og gjort rent.
Jeg er ENDELIG kommet i aktiveringsforløb som er realistisk. Jeg har haft for vane at overvurdere mig selv i stor stil, lægge ud med fuld drøn og så falde ned med et brag, for så at sidde fast hvor du sidder nu: Blive lagt på et skrivebord i månedsvis på grund af de evindelige omstruktureringer, i hvilken tid man så kan gå endnu mere i stå.
Nu er jeg et sted hvor jeg har god støtte og hjælp, bl.a. med at få søgt om hjemmevejleder og at have en at få vendt mine (u)realistiske ambitioner og visioner med, og som har tilknyttet mig et træningscenter, hvor jeg kommer to gange om ugen og træner med en personlig træner. Det er overkommeligt. Og en øjenåbner. Jeg formår nemlig ikke at komme den tredie gang om ugen som det er planen jeg skal igang med. Hvordan pokker skulle jeg så kunne klare et flexjob eller en uddannelse som jeg hele tiden har forventet jeg ville ende i snart?

Jeg er pisse træt af, at jeg ikke kan alle de ting jeg gerne vil. Jeg kan rette grammatik i universitetsopgaver, jeg er kvik i pæren, lærer hurtigt og er god til at komme på idéer og har et supergodt overblik over eksempelvis planlægning af arrangementer. Når jeg er ude blandt mennesker fremstår jeg som en velfungerende ung kvinde.
Men min lejlighed er mega rodet (det er et forhindringsløb at gå omkring og her er virkelig beskidt), jeg har hele dage hvor jeg ikke kommer udenfor trods alle mine gode intentioner og jeg har dage hvor der hænger en sort sky i mit hoved og min krop er så træt, så træt.

Jeg fortæller dette, fordi du skal vide, at du ikke er den eneste. Og fordi jeg ønsker for dig, at du er hurtigere end jeg var til at indse hvad du har brug for. Det er surt show at opdage at man faktisk er psykisk syg, men des hurtigere du accepterer det og får funderet over, hvad det er du har tendens til at være urealistisk omkring, des hurtigere vil du nå til det sted, hvor du kan komme ind i en stabil hverdagsrutine.

Nu da du står for endnu flere måneders venten på at noget skal ske, så vil jeg anbefale dig at kontakte det nærmeste Fountain House. Jeg kom i det i København, og det er et rigtig godt sted. Der ligger desuden et i Tåstrup og et i Næstved. http://fountain-house.dk/default.asp?id=238

Desuden kan du måske have glæde af:
http://borderlineforeningen.dk/
http://www.adhd.dk/
http://thecrazies.freeforums.org/portal.php
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-05-2010, 09:24   #6
Fido
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-04 2010
Lokation: Midtsjælland
Indlæg: 10
Styrke: 15
Fido er ny på vejen
Kan se at der stadig er lidt håb forude.. Måske..

Var til psykiater imorges og han sagde som ventet at han INTET havde modtaget fra min kommune. Hverken en henvendelse om at få en journaludskrift(som jo er ubrugelig mhb på pension) eller en henvendelse om en statuserklæring på mig. Han sagde at kommunen ikke hentede disse frivilligt, da en statuserklæring koster penge at indhente at indhente for kommunen.

Noget andet han fortalte mig og som virkelig rystede mig, var at han havde læst et brev fra Indenrigsministeren. Han har sendt et brev ud til alle jobcentre og skrevet til dem at de "så vidt muligt ikke bør godkende flex-jobs eller godkende førtidspensioner i resten af 2010". Så han mente ikke at jeg skulle regne med at få pension i år. Han mente at det var helt grotesk at et sådan brev var blevet sendt ud.

Han var dog helt enig i at jeg aldrig kom til at gennemføre en uddannelse og at jeg aldrig kom til at få mig et normalt job. Desværre kunne han ikke skrive en statusrapport til mig mod at jeg selv betalte, da dette ville være forkert. Han lovede dog at sende mig en journaludskrift, så jeg har et eller andet på papir at forholde mig til. Desuden henviste han mig til distriktspsykiatrien, da jeg mere eller mindre er stationær iflg ham.


Nu skal jeg så til at handle. Optog hele samtalen med mit møde med min sagsbehandler sidst. Jeg kan jo vælge at vente på at min journal kommer fra min psykiater og så aflevere den på kommunen sammen med en førtidspensions-ansøgning. Men jeg kan vel også klage over at de ikke har indhentet oplysninger som lovet i snart 4 måneder? Nu har jeg heldigvis på diktafon at min sagsbehandler ville indhente oplysninger fra min psykiater og da hun ikke har gjort dette har de vel brudt loven?

Hvordan skriver jeg en klage over at hun ikke har gjort dette? Og hvilke paragraffer har hun overtrådt? Og hvem skal jeg klage til? Bare lederen eller også borgmesteren?

God dag til jer alle
Fido er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-05-2010, 16:21   #7
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Jeg ville til en start skrive til sagsbehandlerne bare noget i stil med ...


Citat:
Jeg har d.d været ved min psykiater og trods aftale med dig for 4 måneder siden opdager jeg at du endnu ikke har bedt om en statusattest fra min psykiater som vi jo ellers aftalte på det møde.

Er der en grund til dette? og hvordan forestiller du dig at vi kommer videre uden den statusattest som du selv siger du behøver ?

Jeg håber det er en fejl og at du med det samme som aftalt indhenter statusattesten sådan at vi kan komme videre med min sag...

Jeg skal bede dig om at svare mig på denne mail inden 10 dage og oplyse mig om hvorvidt du indhenter statusattesten eller om der er sket noget i min sag så du mener at det ikke længere er nødvendigt...

I tilfælde af at jeg ikke høre fra dig vil jeg oplyse at jeg agter at gå videre med dette i form af en klage over sagsbehandling til alle rette instanser dette er beklageligt men jeg har brug for afklaring nu og at kunne komme videre med mit liv

Hilsen
Så giver du din sagsbehandler en chance og hvis ikke du har fået noget på skrift så skal du klage til sagsbehandler , dennes overordnet , hele kommunalbestyrelsen og borgmesteren og det du skal klage over er sagsbehandlingen i din sag
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Sådan starter du en underskriftsindsamling L.S. Politik og Samfund 12 09-09-2013 23:11
Hvornår starter en sag? kamma Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 17 25-08-2010 15:16
Starten på historien starter nu ..... S+T Din historie 5 20-06-2010 09:42
hvor dan starter man en ftp sag op?? cosol At søge førtidspension 8 27-06-2009 01:21
Hvor starter jeg - Hvad gør jeg? Klund Alt det andet 3 13-04-2008 23:03




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:14.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension