40 år som kronisk smertepatient, orker snart ikke mere.Gode råd er mere end velkomne.

[Ricky M.]

Tak Carmen, og mente det var underforstået vi snakkede pensions bekendtgørelsen

[Carmen]

Velbekomme, Ricky, men jeg er endnu ikke så stiv i social lovgivning, at jeg kan henføre særligt mange paragraffer til den enkelte lov...

Rødspætte, jeg føler med dig og kan tydeligt se dit dilemma (efter 21 år som kronisk smertepatient; også ryg plus en del flere diagnoser de seneste 10 år).

...det jeg umiddelbart tænker mht. morfindepot:
Er din erfaring, at du er smertedækket via morfin?
Samt du nøje skal overveje risici under og efter indgreb.

Rickys råd om en § 17 på foreliggende er et godt råd, efter min mening, da der synes at være tendens til revurderinger af flexbevillinger i én lang uendelighed i et ihærdigt forsøg på at begrænse adgangen til FP - begrundet i, at jeg til fulde forstår, at 40 års kamp med kroniske smerter dræner umenneskeligt.

...og, ja, det er meget grænseoverskridende at ha' behov for praktisk hjemmehjælp (hvordan man tackler, at have behov for personlig hjemmehjælp, tror jeg aldrig, jeg lærer), men værre at blive kvalt i støv, opvask og snavset vasketøj :-)

[Karo]

Jeg orker ikke at udpensle mine smerter, dog vil jeg sige, at det som driver mig i øjeblik til vanvid er mine meget følsomme slimhinder.
I perioder kan jeg næsten ikke indånde luft gennem næsen, så ond gøre det. Øv, nogle gange så er jeg træt af det hele.
Suk fra Karo.

Noget som jeg lige fik læst:

http://fysio.dk/fafo/Nyheder/Forsker...ing-af-smerte/
Interesant.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

"Men overlægen kunne ikke helt udelukke, at der måske er en teoretisk mulighed for, at jeg vil kunne klare en støttet beskæftigelse nogle få timer om ugen efterfølgende"

Det er desværre nok denne lille linie som kommunen straks griber, og derfor ikke af sig selv indstiller dig til en pension efter § 18.

Og det gør "kommunen", fordi de enten 1) er ude i ond tro ift. helheden eller 2) er grundlæggende mangelfuld begavet.

Det er ikke ud fra det foreliggende til at afgøre hvilken af de to "onder", der er afsættet for at Spætten unødvendig skal pines & plages yderlig - når nu sygdom i forvejen i tilstrækkelig grad pinder & plager Spætten.


Jeg er ikke engang sikker på, at mere uddannelse kan løfte sagsbehandlingskvaliteten - der skal formodentlig helt andre og mere begavede mennesker til, før det vil rykke ...

Ikke dermed sagt, at begavelse er en garanti for god sagsbehandling - men så kan man da i det mindste ikke undskylde sig med: ren dumhed, når man "sætter strøm til" Spætten med afsæt i én eller anden misforstået vendetta imod pøblens stormløb imod de offentlige kasser.


BTW: Jeg forstår godt at nogle mener, at alt håb er ude for Danmark, hvis det begavelsesniveau, som Spættens sag illustrerer, er med til at sætte gennemsnittet.

[Ricky M.]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Og det gør "kommunen", fordi de enten 1) er ude i ond tro ift. helheden eller 2) er grundlæggende mangelfuld begavet.

Det er ikke ud fra det foreliggende til at afgøre hvilken af de to "onder", der er afsættet for at Spætten unødvendig skal pines & plages yderlig - når nu sygdom i forvejen i tilstrækkelig grad pinder & plager Spætten.


Jeg er ikke engang sikker på, at mere uddannelse kan løfte sagsbehandlingskvaliteten - der skal formodentlig helt andre og mere begavede mennesker til, før det vil rykke ...

Ikke dermed sagt, at begavelse er en garanti for god sagsbehandling - men så kan man da i det mindste ikke undskylde sig med: ren dumhed, når man "sætter strøm til" Spætten med afsæt i én eller anden misforstået vendetta imod pøblens stormløb imod de offentlige kasser.


BTW: Jeg forstår godt at nogle mener, at alt håb er ude for Danmark, hvis det begavelsesniveau, som Spættens sag illustrerer, er med til at sætte gennemsnittet.

For det er meget bedre at lave dårlig sagsbehandling når "man har en bedre begavelse", for så gør man det i...? OND TRO? Og fornøjelse ved at sætte strøm til? Kan lure at du gerne vil have eksperimentet fra en tidligere diskussion med ind igen?
Selvom den forsker som i tidernes morgen udførte eksperimentet tydeligt drog den konklusion at den person med den "større" begavelse trykkede på samme knap, som den person med "mindre", og derved forbandt strøm nettet? Og dermed var konklusionen at højere uddannelse ikke havde en målbar effekt i dette eksperiment?

Og tager vi så i betragtning at det i Danmark er disse såkaldte "højere" begavelser som udformer lovene og reglerne der skal sagsbehandles efter, og også dem som indskrænker handlemulighederne til nærmest ingenting, ja så kan jeg sandelig godt forstå at du syntes at det skal være "højere" begavede der skal udføre sagsbehandligen!

Hvad er værst? Barnet der smadrer morfars drivhus ved et uheld eller dumhed, eller barnet som gør det mod bedre vidende?

[Roedspaetten]

I er nogle fantastiske og vidende mennesker....
I giver een en følelse af støtte og omsorg.... Tusind tak for det...

Min erfaring med morfin er meget ringe, da jeg altid hårdnakket har nægtet at bruge det. Jeg ønsker ikke at bruge noget der gør mig "høj", så jeg har aldrig fået morfin-piller...
Men ved et par af de store ryg-operationer lå jeg en uges tid med et udvendigt epidural-kateter med morfin i. Og det virkede rigtig godt. Men dette indvendige kateter skal lægges længere ind end det epidurale rum.... Man lægger det i stedet ind i noget som "de" kalder det subdurale rum. Selve pumpen lægges ind under huden i bughulen. Den kører med en bestemt, konstant, passende og afprøvet, "baggrundsdosis". Derudover udstyres jeg med en "fjern-betjening" som kan bruges til at tage en ekstra dosis ved smerte-gennembrud. Fjernbetjeningen indstilles til at kunne give et vist antal ekstra doser med et vist antal timers mellemrum.
Pumpen skal tømmes og re-fyldes med morfin på Smerteklinikken ca. hver
6.-7. uge.
Der er ved operationen de sædvanlige risici for beskadigelser af ting og sager samt diverse funktioner. Derudover vil en infektion så langt inde medføre alvorlige tilstande såsom hjernebetændelse. Morfinen i kateteret kan ved dets udgang i ryggen danne krystaller, som osse vil være ganske ubehagelige at rende rundt med derinde.
Og hver gang pumpen skal tømmes og fyldes vil der osse være en forøget risiko for at få bragt en infektion ind i den centrale del af nervesystemet.
Gevinsten der håbes meget på, men som ingenlunde er blevet mig lovet, er måske et lidt bedre liv, måske lidt bedre smerteniveau, måske lidt bedre smerte og medicin-styring, måske lidt mindre bivirknings-tryk pga af mindre forbrug af "sytemisk medicin", altså ikke slet så mange piller og plastre... Måske lidt flere kræfter til at leve en eller anden form for liv med daglige gøremål uden at bruge timer og dage bagefter på at "holde-ud" skrige og græde af smerternes voldsomhed. Måske få et liv uden de konstante overvejelser og opgørelser over om dette liv stadig er en værdig tilværelse for mig eller om hvorvidt jeg helt koldt og seriøst vil have det bedre ved ikke at deltage mere i dette liv....
I de sidste 3-4 år er plus-siden ved mine "livs-opgørelser" blevet uhyggeligt meget kort.... I et par lange "high-end" smerteanfald med høj intensitet og styrke af mange ugers varighed har plussiden været tom og tankerne i den retning har været uhyggeligt konkrete.... Men det kan man jo heller ikke være bekendt over for dem, der holder af een...
Men jeg tror at tilstanden er kendt af enhver kronisk smertepatient, jeg tror ikke jeg er den eneste, der til tider gør status/regnskab over livet.
Men jeg kan osse mærke, at jeg bliver mere og mere tyndslidt, jeg har intet overskud til at leve, har ikke levet i mange år, al energi bliver brugt på at overleve dagens smerteniveau.... Man bliver drænet og så er der ingen kræfter tilbage til at leve et liv.
Det er den tilværelse, som jeg håber på at kunne bedre lidt ved at gå med i det her forsøg....

Men det forsøg hindrer jo så nu, at jeg kan få tildelt den pension, som afklarings-rapporten ellers konkluderer er det eneste rigtige....
Og jeg har i den grad virkelig brug for begge dele, så det er lidt som at vælge mellem pest og kolera.
Skal jeg sige ja til forsøget og så se frem til nye langvarige af-klarings-forløb, (har lige været gennem 1 1/2 års prøvelser), men måske med en lidt bedre smertedækning?
Eller skal jeg sig nej til forsøget og bede om at få min pensionssag afgjort på det foreliggende grundlag?

Jeg som troede mig sygemeldt i ventetiden på forsøgs-operationen har i dag lige fået et brev fra jobcentret hvor jeg indkaldes til "Jobsamtale når du modtager ledighedsydelse/særlig ydelse".
Heri står videre, at jeg skal til samtale om, "hvad jeg selv kan gøre og hvad kommunen kan gøre for at finde et fleksjob til dig" citat slut....
Jeg forstår ingenting.... Jeg skal til møde med den samme person på jobcentret som forlangte mig afklaret i et forløb, som siden mente at jeg skulle pensioneres, som derefter spurgte lægekonsulenten om Smerteklinikkens forsøg og som ved vores sidste møde den 27. sept. sygemeldte mig på baggrund af Smerteklinikkens erklæring om at jeg er for syg til at deltage i et arbejde. Omkostningerne medicinsk og helbreds-mæssigt er alt for høje når jeg forsøger at gøre det...
Og den erklæring udtalte hun sig enig i.... men nu skal jeg til møde om fleksjob den 5 dec. Der står at jeg har mødepligt og at jeg risikerer at miste min ledighedsydelse hvis jeg ikke møder op.....
Så må jeg bare håbe, at jeg ikke ligger på hospitalet den dag. Eller at dagens smerteniveau umuliggør aktivitet ud af huset...
Men hvorfor sagde hun så i sept. at jeg fra da af var sygemeldt....?

Jeg forstår snart ingenting mere. Og jeg bruger alt for meget energi og tanke-kraft på at forstå de her ting... Kræfter der går fra den psykiske evne til at udholde smerterne... De bliver mere dominerende end som at de behøver at være, hvis jeg har mere ro på i min tilværelse...

Jeg opgiver at forstå lige nu....
Nok for nu.... Undskylder for at bruge jeres tid på mig selv og for eventuelle kringlede og skæve forklaringer og beskrivelser samt tastefejl og "fejl-40´ere"

[Ricky M.]

Oprindeligt indsendt af Roedspaetten

I er nogle fantastiske og vidende mennesker....
I giver een en følelse af støtte og omsorg.... Tusind tak for det...

Min erfaring med morfin er meget ringe, da jeg altid hårdnakket har nægtet at bruge det. Jeg ønsker ikke at bruge noget der gør mig "høj", så jeg har aldrig fået morfin-piller...
Men ved et par af de store ryg-operationer lå jeg en uges tid med et udvendigt epidural-kateter med morfin i. Og det virkede rigtig godt. Men dette indvendige kateter skal lægges længere ind end det epidurale rum.... Man lægger det i stedet ind i noget som "de" kalder det subdurale rum. Selve pumpen lægges ind under huden i bughulen. Den kører med en bestemt, konstant, passende og afprøvet, "baggrundsdosis". Derudover udstyres jeg med en "fjern-betjening" som kan bruges til at tage en ekstra dosis ved smerte-gennembrud. Fjernbetjeningen indstilles til at kunne give et vist antal ekstra doser med et vist antal timers mellemrum.
Pumpen skal tømmes og re-fyldes med morfin på Smerteklinikken ca. hver
6.-7. uge.
Der er ved operationen de sædvanlige risici for beskadigelser af ting og sager samt diverse funktioner. Derudover vil en infektion så langt inde medføre alvorlige tilstande såsom hjernebetændelse. Morfinen i kateteret kan ved dets udgang i ryggen danne krystaller, som osse vil være ganske ubehagelige at rende rundt med derinde.
Og hver gang pumpen skal tømmes og fyldes vil der osse være en forøget risiko for at få bragt en infektion ind i den centrale del af nervesystemet.
Gevinsten der håbes meget på, men som ingenlunde er blevet mig lovet, er måske et lidt bedre liv, måske lidt bedre smerteniveau, måske lidt bedre smerte og medicin-styring, måske lidt mindre bivirknings-tryk pga af mindre forbrug af "sytemisk medicin", altså ikke slet så mange piller og plastre... Måske lidt flere kræfter til at leve en eller anden form for liv med daglige gøremål uden at bruge timer og dage bagefter på at "holde-ud" skrige og græde af smerternes voldsomhed. Måske få et liv uden de konstante overvejelser og opgørelser over om dette liv stadig er en værdig tilværelse for mig eller om hvorvidt jeg helt koldt og seriøst vil have det bedre ved ikke at deltage mere i dette liv....
I de sidste 3-4 år er plus-siden ved mine "livs-opgørelser" blevet uhyggeligt meget kort.... I et par lange "high-end" smerteanfald med høj intensitet og styrke af mange ugers varighed har plussiden været tom og tankerne i den retning har været uhyggeligt konkrete.... Men det kan man jo heller ikke være bekendt over for dem, der holder af een...
Men jeg tror at tilstanden er kendt af enhver kronisk smertepatient, jeg tror ikke jeg er den eneste, der til tider gør status/regnskab over livet.
Men jeg kan osse mærke, at jeg bliver mere og mere tyndslidt, jeg har intet overskud til at leve, har ikke levet i mange år, al energi bliver brugt på at overleve dagens smerteniveau.... Man bliver drænet og så er der ingen kræfter tilbage til at leve et liv.
Det er den tilværelse, som jeg håber på at kunne bedre lidt ved at gå med i det her forsøg....

Men det forsøg hindrer jo så nu, at jeg kan få tildelt den pension, som afklarings-rapporten ellers konkluderer er det eneste rigtige....
Og jeg har i den grad virkelig brug for begge dele, så det er lidt som at vælge mellem pest og kolera.
Skal jeg sige ja til forsøget og så se frem til nye langvarige af-klarings-forløb, (har lige været gennem 1 1/2 års prøvelser), men måske med en lidt bedre smertedækning?
Eller skal jeg sig nej til forsøget og bede om at få min pensionssag afgjort på det foreliggende grundlag?

Jeg som troede mig sygemeldt i ventetiden på forsøgs-operationen har i dag lige fået et brev fra jobcentret hvor jeg indkaldes til "Jobsamtale når du modtager ledighedsydelse/særlig ydelse".
Heri står videre, at jeg skal til samtale om, "hvad jeg selv kan gøre og hvad kommunen kan gøre for at finde et fleksjob til dig" citat slut....
Jeg forstår ingenting.... Jeg skal til møde med den samme person på jobcentret som forlangte mig afklaret i et forløb, som siden mente at jeg skulle pensioneres, som derefter spurgte lægekonsulenten om Smerteklinikkens forsøg og som ved vores sidste møde den 27. sept. sygemeldte mig på baggrund af Smerteklinikkens erklæring om at jeg er for syg til at deltage i et arbejde. Omkostningerne medicinsk og helbreds-mæssigt er alt for høje når jeg forsøger at gøre det...
Og den erklæring udtalte hun sig enig i.... men nu skal jeg til møde om fleksjob den 5 dec. Der står at jeg har mødepligt og at jeg risikerer at miste min ledighedsydelse hvis jeg ikke møder op.....
Så må jeg bare håbe, at jeg ikke ligger på hospitalet den dag. Eller at dagens smerteniveau umuliggør aktivitet ud af huset...
Men hvorfor sagde hun så i sept. at jeg fra da af var sygemeldt....?

Jeg forstår snart ingenting mere. Og jeg bruger alt for meget energi og tanke-kraft på at forstå de her ting... Kræfter der går fra den psykiske evne til at udholde smerterne... De bliver mere dominerende end som at de behøver at være, hvis jeg har mere ro på i min tilværelse...

Jeg opgiver at forstå lige nu....
Nok for nu.... Undskylder for at bruge jeres tid på mig selv og for eventuelle kringlede og skæve forklaringer og beskrivelser samt tastefejl og "fejl-40´ere"

Hej igen

Det ene udelukker skam ikke det andet kære rødspætte... Du kan bede om at de laver en afgørelse på det foreliggende grundlag, som det er nu, og derved skal du bare fortsætte i det forløb med smerteklinikken. Hvis de siger ja, ja så har du pension. Siger de nej, så har du ikke tabt noget som helst.

Jeg vælger at tro på at det er forholdsvis fornuftige mennesker som er den overvejende del af dem som er ansat i det offentlige, og derfor tror jeg du får din pension.

[Ricky M.]

Hvis du er indlagt,. til undersøgelse, hos lægen eller lign. så kræver det bare et afbud inden mødet, så er den klaret. medicinsk(lægelig) behandling før sags behandling

[Roedspaetten]

Oprindeligt indsendt af Ricky M.

Hej igen

Det ene udelukker skam ikke det andet kære rødspætte... Du kan bede om at de laver en afgørelse på det foreliggende grundlag, som det er nu, og derved skal du bare fortsætte i det forløb med smerteklinikken. Hvis de siger ja, ja så har du pension. Siger de nej, så har du ikke tabt noget som helst.

Jeg vælger at tro på at det er forholdsvis fornuftige mennesker som er den overvejende del af dem som er ansat i det offentlige, og derfor tror jeg du får din pension.

Hej igen Ricky...
Hvorfor skriver de så i dag om at jeg skal til møde om fleksjob....?
Betyder det ikke, at de mener at jeg kan arbejde og at jeg derfor ikke kvalificerer til pension...?
Een er ikke ret meget rigtig klog oven i hovedet i dag, jeg har intense smerter i dag og den ekstra medicinering sløver processerne i øverste etage mere end vanligt....
Een kunne forledes til at bede jer om at svare mig på en langsomt skrivende måde, så trænger tingene nok lidt bedre ind...!
Nej, pjat at skrive sådan, men kunne lige bruge lidt galgenhumor nu...
Alt afledende hjælper lige nu...

Mvh
Den flade

[Ricky M.]

Oprindeligt indsendt af Roedspaetten

Hej igen Ricky...
Hvorfor skriver de så i dag om at jeg skal til møde om fleksjob....?
Betyder det ikke, at de mener at jeg kan arbejde og at jeg derfor ikke kvalificerer til pension...?
Een er ikke ret meget rigtig klog oven i hovedet i dag, jeg har intense smerter i dag og den ekstra medicinering sløver processerne i øverste etage mere end vanligt....
Een kunne forledes til at bede jer om at svare mig på en langsomt skrivende måde, så trænger tingene nok lidt bedre ind...!
Nej, pjat at skrive sådan, men kunne lige bruge lidt galgenhumor nu...
Alt afledende hjælper lige nu...

Mvh
Den flade

Jeg skriver langsomt nu

Du skal til en ganske almindelig opfølgnings samtale, som skal holdes med personer som er visiteret til fleksjob. Ikke noget farligt der.

Det er senest til dette møde jeg syntes (nærmest forlanger at du skal bede om at de kigger på dine pensionsmuligheder efter § 17, de foreliggende oplysninger...

HUSK, DET SKADER IKKE DIN SAG!