Danmark, mit fædreland.....

[Sisseann]

også jeg har skrevet under

[Reno]

Selvfølgelig har jeg også skrevet under, tak for linket

[Anny]

Ja, jeg har også skrevet under. Der er efterhånden så meget at sige "nej" til.

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Anny

Ja, jeg har også skrevet under. Der er efterhånden så meget at sige "nej" til.

Ja, hold da op, hvor ville jeg gerne hellere sige Ja

[phhmw]

http://www.ft.dk/samling/20161/lovfo...l185/index.htm

Om lovforslaget
Sagsgang
Fremsat 30-03-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 26-04-2017
Betænkning afgivet 30-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-06-2017
3. behandlet, vedtaget 02-06-2017
Se hele tidsplanen
Ministerområde
Sundheds- og Ældreministeriet

Resumé

Formålet med lovforslaget er at indføre regler, hvorefter det bliver tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter over 15 år. Desuden foreslås det at indføre regler om tvangsindgreb, som skal sikre, at tvangsbehandlingen kan gennemføres, herunder regler om fysisk fastholdelse, anvendelse af beroligende medicin, tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel samt regler om gennemførelse af personlig hygiejne. Beslutninger om tvangsbehandling og tvangsindgreb kan alene træffes af en læge eller en tandlæge, og beslutninger kræver desuden samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller værge.

Af hensyn til patientens retssikkerhed foreslås det, at der kan klages over beslutninger om tvang til Tvangsbehandlingsnævnet, som oprettes ved Styrelsen for Patientsikkerhed, og at beslutninger om og enhver gennemførelse af tvangsbehandling og tvangsindgreb (bortset fra personlig hygiejne) skal tilføres en tvangsprotokol, ligesom enhver beslutning om tvangsbehandling og tvangsindgreb skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Vedtaget 92 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF, KF) 9 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

phhmw

Umiddelbart en sympatisk lov der har et godt sigte, men erfaringsmæssigt ved vi at hvor der er mulighed for misbrug vil misbrug opstå.

Hilsen Peter

[Anny]

Der vil helt givet ske misbrug, ligesom der før og nu bliver begået overgreb og magtmisbrug overfor mennesker i et afhængighedsforhold, i vort såkaldte veldfærdssamfund.

Jeg fulgte opfordringen i underskriftindsamlingen, og skrev til 9 politikere. Modtog tre autosvar og et rigtigt:

Kære folkevalgte!
Jeg har ikke for vane at kontakte Jer, har faktisk aldrig prøvet det før, men da I er i færd med at vedtage en lov som tillader tvangsbehandling, må jeg reagere med en personlig beretning som protest.
Min søn blev for nogle år siden af pædagogen på sit bosted ledsaget til lægen, for at tale om, hvorfor han sov dårligt og ikke kunne passe sin skole, et STU-tilbud. Han fik ”en lille pille til natten” som jeg fik det refereret, tænkte at det nok var en mild sovepille, slumrepille, eller sådan. Men efter nogle uger spurgte min søn mig om ikke jeg nok ville spørge hans lærer om hvordan han var anderledes. Han følte sig nemlig som gående ved siden af sig selv. Da der var gået et par uger mere havde han taget 10 kg på, og ”gik på nettet” og fandt ud af, at han havde fået psykofarmaka. Fuldstændig ulykkelig bad han mig om at tage med sig til lægen, for at komme ud af det ”lort”. Her fik vi oplyst, at pillerne var givet på mistanke om depression, og at min søn da bare kunne lade være med at tage dem hvis han ikke syntes de gavnede.
Han slæbte sig igennem det sidste halve år på skolen, skiftede læge og trænede sig selv i form igen. Havde mistet tilliden til pædagogerne og flygtede nærmest fra bostedet til egen lejlighed, og har det i dag fire år senere forholdsvis godt, men kan ikke tilgive fejlbehandlingen, pædagogisk og lægeligt. Retshjælpen kan ikke anbefale at rejse en sag, som falder i to forskellige sektorer. Vi fandt dog socialstyrelsens anonyme indberetningsmulighed, men er altså efterladt med en erfaring fra systemerne som springer over hvor gærdet er lavt i behandlingen af andre mennesker.
Min søn har kompleks autisme.
Venlig hilsen xxx

Her er svaret:

Tak for din henvendelse. Din personlige beretning gør meget stort indtryk på mig. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at den lov du henviser til, på ingen måde omfatter din søn.

Som jeg læser din beretning, så har din søn fået at vide, at han har fået et sovemiddel, men har i stedet fået et antidepressivt middel – uden at tale med din søn om det. Loven forudsætter netop, at lægen og andre sundhedspersoner altid skal sikre patientens samtykke – og kun hvor det ikke er muligt, kan loven eventuelt anvendes. Men det vil forudsætte, at du som nærmeste pårørende eller en værge skal involveres. Præmisserne for, hvornår man kan igangsætte behandling, selv om patienten modsætter sig er ret præcise, og der skal altså være tale om livsnødvendig behandling. Det kunne eksempelvis være den svært demente, som modsætter sig at tage medicin, men som skal behandles for en alvorlig urinvejsinfektion, fordi alternativet både er smertefuld og livstruende. Her vil personalet – med de pårørendes accept få lov til at ”smugle” pillen med i en skefuld grød eller lignende. Sådan gør personalet på plejehjem allerede i dag – men uden den nødvendige lovhjemmel, og det bliver ikke registreret. I fremtiden har personalet loven i ryggen og skal registrere, at medicin gives på denne måde.

Din søn ville jo have været i stand til at sige fra, hvis han havde vidst, hvad lægen gav ham. Og han var selv i stand til at konstatere, at det medicin han tog, var noget andet end det lægen havde sagt han fik. Den situation er ikke omfattet af loven. Den er i strid med loven, og din søn er i sin gode ret til at klage.

Om han kan få ret afhænger desværre af, om I kan bevise, at han modtog medicinen i den tro, at det var sovemedicin. Men du må meget gerne hilse din søn fra mig og sige, at han er blevet fejlbehandlet, og at det er uacceptabelt, det han har været udsat for. Der er ikke lovmæssig hjemmel til den behandling og han kan forvente, at en anden læge aldrig ville udsætte ham for det samme.

Med venlig hilsen xxx


Jeg blev da lidt glad for et svar, men tror ikke der er taget højde for misbrug. Det er simpelthen gået for hurtigt.

[phhmw]

Kære Anny.

... som jo præcis beskriver een af mange muligheder for det misbrug, vi i virkeligheden, kender til.

Tak, Anny.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://prodstoragehoeringspo.blob.co...-%20samlet.pdf

Herunder høringssvar fra k10.

Hilsen Peter

[phhmw]

Ingen kender til fremtiden, især ikke om Folketinget vil genindføre tvang i behandlingen, efter juli 2019. Herunder ordineret psykofarmaka under tvang. Udover tvungen lumbale operationer og ETC Elektrochok.

Man skal vide, ikke tro!

Men skulle det værste ske, at der blev genindført tvang, herunder indtagelse af psykofarmaka, krævet af jobkonsulenter eller sagsbehandlere, efter såkaldt lægefaglig behandlingstilbud, bør vi kende til følgende konsekvens.

http://www.dystoni.dk/medicinudloest-dystoni.html

Det er vigtigt, at patienter, som starter behandling med et neuroleptikum eller med et kvalmestillende medikament af nævnte type informeres af lægen om, at der i sjældne tilfælde (omkring 5%) kan optræde akut dystoni de første dage af behandlingen. Sker det, skal behandlingen selvfølgelig ophøre og lægen tilkaldes.

Årsagerne til, at nogle individer reagerer så kraftigt på nogle få doser af en i øvrig nyttig og oftest veltålt medicin, er kun delvist kendte. Har en person fået nævnte medicintyper i mere end 3-4 dage uden at udvikle akut dystoni, er der som regel ikke længere nogen risiko for denne dystoniform. Der kan derimod ved fortsat behandling med de samme medicintyper igennem måneder være risiko for at udvikle såkaldt sen eller tardiv dystoni.

Patientforsikringen.

http://www.dystoni.dk/forum/post.asp...rumguid=654965

Jeg er en dystonipatient, som har vundet en sag ved Patienterstatningen. Jeg fik i februar 2011 symptomer på cervikal og oromandibulær dystoni. Symptomerne startede kort efter, at jeg begyndte behandling med et tricyklisk antidepressiv, som hedder Amitriptylin (det kendes også under navnene Saroten og Elavil). Det var nogle piller, som jeg fik til behandling af kronisk hovedpine og nakkesmerter. Amitriptylin bruges ellers primært til at behandle depression, men lægerne bruger det også nogle gange til at behandle kroniske smerter.

Da jeg havde taget pillerne i fem måneder, havde jeg meget generende, ufrivillig hoveddrejning mod venstre. Jeg havde også kraftige muskelspændinger omkring munden. Jeg havde aldrig haft disse symptomer før. Jeg fik mistanke om, at symptomerne skyldtes Amitriptylin, så jeg stoppede med at tage dem efter fem måneder. Dystonien forsvandt imidlertid ikke, så jeg gik til den neurolog, som oprindelig havde udskrevet Amitriptylin. Først vurderede hun, at jeg ikke havde dystoni, men at mine symptomer var psykosomatiske. Derfor satte hun mig i behandling med et andet antidepressiv, et såkaldt SSRI-præparat, som hedder Paroxetin (kendes også under navnet Paxil). Kort efter, at jeg begyndte at tage Paroxetin, blev dystonien betydeligt værre. Efter at have taget Paroxetin i to måneder stoppede jeg i efteråret 2011 på eget initiativ med at tage pillerne. Jeg har ikke taget antidepressiver siden.

Efter jeg helt stoppede med at tage antidepressiver, blev mine dystoni-symptomer gradvist bedre, men de er desværre ikke forsvundet, og jeg er stadig meget plaget af symtomerne i dag. I december 2011 blev jeg diagnosticeret med dystoni af en neurolog på Hamlet Privathospital. Diagnosen er siden blevet bekræftet på Bispebjerg Hospital, bl.a. med EMG-målinger.

I august 2013 anmeldte jeg sagen til Patienterstatningen, fordi jeg havde mistanke om, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin-pillerne. Patienterstatningen var 16 måneder om at behandle min sag. I december 2014 gav Patienterstatningen mig medhold og anderkendte, at jeg havde fået en lægemiddelskade. Patienterstatningen skrev i afgørelsen, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin. De vurderede min mengrad til at være 5%, og jeg har fået udbetalt 44.000 kr. i erstatning.

Efterfølgende har neurologerne på Bispebjerg fortalt mig, at de også kender andre patienter, som har fået tardiv dystoni af antidepressiver (vel at mærke antidepressiver, som ikke er neuroleptika). Tardiv dystoni er jo ellers normalt noget, man forbinder med neuroleptika, som anvendes til at behandle psykoser, skizofreni og kvalme.

Det har været noget af en kamp at få Patienterstatningen til at anderkende skaden. I første omgang afviste de sagen, fordi lægekonsulenten havde misforstået, hvornår behandlingen med Amitriptylin begyndte. Lægekonsulenten havde tilsyneladende ikke læst min sagsanmeldelse særligt grundigt. Derfor måtte jeg skrive et udførligt brev tilbage til dem og forklare dem meget grundigt, hvordan kronologien var i mit sygdomsforløb. Derefter fuldte et langt forløb, hvor jeg blev undersøgt af to speciallæger. Begge speciallæger vurderede, at jeg havde fået tardive dystoni, så derfor fik jeg til slut medhold i sagen.

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgr...Grupper/318522

De fleste antipsykotika, især 1. generations antipsykotika, kan forårsage neurologiske og motoriske bivirkninger i form af akatisi, dystoni, parkinsonisme og dyskinesi, som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS).

Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral ingift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med okulogyration og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler (antikolinergika), som har umiddelbar effekt.

phhmw

Nu har du nok materiale, hvis en fremtidig sagsbehandler påstår at du får fjernet dine sygedagpenge, hvis ikke du ønsker at indtage psykofarmaka, som foreslået af enten en lægekonsulent eller Sundhedskoordinator fra Rehabiliteringsteamet og hvor du skriftligt forlanger et ansvarspådragelse, hvis du skulle få dystoni af den tvungne behandling.

Hilsen Peter

[vasen]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Ingen kender til fremtiden, især ikke om Folketinget vil genindføre tvang i behandlingen, efter juli 2019. Herunder ordineret psykofarmaka under tvang. Udover tvungen lumbale operationer og ETC Elektrochok.

Man skal vide, ikke tro!

Men skulle det værste ske, at der blev genindført tvang, herunder indtagelse af psykofarmaka, krævet af jobkonsulenter eller sagsbehandlere, efter såkaldt lægefaglig behandlingstilbud, bør vi kende til følgende konsekvens.

http://www.dystoni.dk/medicinudloest-dystoni.html

Det er vigtigt, at patienter, som starter behandling med et neuroleptikum eller med et kvalmestillende medikament af nævnte type informeres af lægen om, at der i sjældne tilfælde (omkring 5%) kan optræde akut dystoni de første dage af behandlingen. Sker det, skal behandlingen selvfølgelig ophøre og lægen tilkaldes.

Årsagerne til, at nogle individer reagerer så kraftigt på nogle få doser af en i øvrig nyttig og oftest veltålt medicin, er kun delvist kendte. Har en person fået nævnte medicintyper i mere end 3-4 dage uden at udvikle akut dystoni, er der som regel ikke længere nogen risiko for denne dystoniform. Der kan derimod ved fortsat behandling med de samme medicintyper igennem måneder være risiko for at udvikle såkaldt sen eller tardiv dystoni.

Patientforsikringen.

http://www.dystoni.dk/forum/post.asp...rumguid=654965

Jeg er en dystonipatient, som har vundet en sag ved Patienterstatningen. Jeg fik i februar 2011 symptomer på cervikal og oromandibulær dystoni. Symptomerne startede kort efter, at jeg begyndte behandling med et tricyklisk antidepressiv, som hedder Amitriptylin (det kendes også under navnene Saroten og Elavil). Det var nogle piller, som jeg fik til behandling af kronisk hovedpine og nakkesmerter. Amitriptylin bruges ellers primært til at behandle depression, men lægerne bruger det også nogle gange til at behandle kroniske smerter.

Da jeg havde taget pillerne i fem måneder, havde jeg meget generende, ufrivillig hoveddrejning mod venstre. Jeg havde også kraftige muskelspændinger omkring munden. Jeg havde aldrig haft disse symptomer før. Jeg fik mistanke om, at symptomerne skyldtes Amitriptylin, så jeg stoppede med at tage dem efter fem måneder. Dystonien forsvandt imidlertid ikke, så jeg gik til den neurolog, som oprindelig havde udskrevet Amitriptylin. Først vurderede hun, at jeg ikke havde dystoni, men at mine symptomer var psykosomatiske. Derfor satte hun mig i behandling med et andet antidepressiv, et såkaldt SSRI-præparat, som hedder Paroxetin (kendes også under navnet Paxil). Kort efter, at jeg begyndte at tage Paroxetin, blev dystonien betydeligt værre. Efter at have taget Paroxetin i to måneder stoppede jeg i efteråret 2011 på eget initiativ med at tage pillerne. Jeg har ikke taget antidepressiver siden.

Efter jeg helt stoppede med at tage antidepressiver, blev mine dystoni-symptomer gradvist bedre, men de er desværre ikke forsvundet, og jeg er stadig meget plaget af symtomerne i dag. I december 2011 blev jeg diagnosticeret med dystoni af en neurolog på Hamlet Privathospital. Diagnosen er siden blevet bekræftet på Bispebjerg Hospital, bl.a. med EMG-målinger.

I august 2013 anmeldte jeg sagen til Patienterstatningen, fordi jeg havde mistanke om, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin-pillerne. Patienterstatningen var 16 måneder om at behandle min sag. I december 2014 gav Patienterstatningen mig medhold og anderkendte, at jeg havde fået en lægemiddelskade. Patienterstatningen skrev i afgørelsen, at jeg havde fået tardiv dystoni udløst af Amitriptylin. De vurderede min mengrad til at være 5%, og jeg har fået udbetalt 44.000 kr. i erstatning.

Efterfølgende har neurologerne på Bispebjerg fortalt mig, at de også kender andre patienter, som har fået tardiv dystoni af antidepressiver (vel at mærke antidepressiver, som ikke er neuroleptika). Tardiv dystoni er jo ellers normalt noget, man forbinder med neuroleptika, som anvendes til at behandle psykoser, skizofreni og kvalme.

Det har været noget af en kamp at få Patienterstatningen til at anderkende skaden. I første omgang afviste de sagen, fordi lægekonsulenten havde misforstået, hvornår behandlingen med Amitriptylin begyndte. Lægekonsulenten havde tilsyneladende ikke læst min sagsanmeldelse særligt grundigt. Derfor måtte jeg skrive et udførligt brev tilbage til dem og forklare dem meget grundigt, hvordan kronologien var i mit sygdomsforløb. Derefter fuldte et langt forløb, hvor jeg blev undersøgt af to speciallæger. Begge speciallæger vurderede, at jeg havde fået tardive dystoni, så derfor fik jeg til slut medhold i sagen.

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgr...Grupper/318522

De fleste antipsykotika, især 1. generations antipsykotika, kan forårsage neurologiske og motoriske bivirkninger i form af akatisi, dystoni, parkinsonisme og dyskinesi, som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS).

Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral ingift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med okulogyration og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler (antikolinergika), som har umiddelbar effekt.

phhmw

Nu har du nok materiale, hvis en fremtidig sagsbehandler påstår at du får fjernet dine sygedagpenge, hvis ikke du ønsker at indtage psykofarmaka, som foreslået af enten en lægekonsulent eller Sundhedskoordinator fra Rehabiliteringsteamet og hvor du skriftligt forlanger et ansvarspådragelse, hvis du skulle få dystoni af den tvungne behandling.

Hilsen Peter

AK, aj men godt denne virkelige historie kommer ud.

Der hersker desværre stadig hos rigtig mange mennesker en blind tillid til, at diverse antidepressive præparater er stort set uden bivirkninger. Dog erkender medicinalfirmaerne at det kan nedsætte libido.

I øvrigt undrer det mig, at medicin som kun er testet udfra en bestemt sygdomsgruppe bliver ordineret til helt andre sygdomme.
Desuden er der svindlet med forskningen! Peter C Gøtsche professor ved chrocane centret.

Antidepressiva til smertepatienter og smertemedicin til depressive.
F.eks lyrica, som gav mig alvorlige og livstruende bivirkninger.

Til Jer der føler sig tvunget udi disse forsøg: Lad som om I tager det, og sig i ikke kan tåle det. Man skal ikke sætte sit helbred under yderligere pres.
Jeg kender folk, som har taget SSRI præparater i årevis, og trods jeg kender dem godt kan jeg overhovedet ikke se de har fået det bedre. De nedtrapper også jævnligt, men efter nogen tid kommer der uro, og de begynder igen, fordi psykiateren siger, det er fordi du stadig er deprimeret.

Peter C Gøtsche mener det er fordi kroppen er blevet afhængig, men det afviser psykiatri standen, som i øvrigt samarbejder med neurologerne.

På Neurologernes egen hjemmeside har de taget, Funktionel lidelse til sig.
de skriver trods alt at den ikke er godkendt i WHO diagnosesystem, men det er jo ganske belejligt, hvis det er svært at stille en diagnose!

Hvor er vi på vej hen? Danmark har allerede gået halvvejen ,men kan stadig nå at vende om. Der er dog nok for store pengeinteresser involveret til, at det indenfor rækkevidde.