Henvisning til psykiatri afvist - hvad nu?

[Bethsen]

Så er der nyt fra lægen - hun skrev selv i dag ang. den afviste henvisning. Vi fik følgende besked fra hende:

"Kære X,

Psykiatri visitation har afvist min henvisning. De mener ikke du har
en reelt behandlings behov i sygehus psykiatri, men egentlig er
tilfreds med din situation som den er (fraset kommunens pres).
Du er velkommen til at kontakte mig."

Jeg synes helt ærligt at det er noget underligt noget at skrive... Måske ser jeg spøgelser, men jeg læser det som om, at hun har opfattet situationen som, at der slet ikke ønskes en behandling... Hvilket ikke er rigtigt. Minpårørende har derfor svaret med følgende:

"Hej (læge),

Jeg tror der er sket en misforståelse. Jeg vil gerne i behandling, hvis der findes noget, jeg endnu ikke har prøvet. Jeg tror, at jeg har brug for en henvisning til en udredning, hvis det kan lade sig gøre.

Mvh. X"


Desværre kan man ikke skrive særlig meget i E-konsultationen, og hvis vi skal tale med lægen kræver det, at jeg ringer op (hvilket er svært, da jeg er på arbejde i telefontiden).

Vi er meget nervøse for, om lægen har fået et forkert indtryk, og om det, hun har skrevet i sin henvisning på nogen måde kan påvirke min pårørende i forhold til kommunen, også selvom det ikke er en udtalelse. I afvisningen fra psykiatrien står der, at lægen har angivet, at "pt. ønsker status quo" - Det er ikke rigtigt, og det var ikke det, der blev sagt til konsultationen. Der blev sagt, at han var tilfreds med stats quo i forhold til, hvor slemt det engang har været, og at han havde svært ved at forestille sig, at det kunne blive bedre.

Er der nogen der ved, om vi kan gøre noget for, at misforståelsen bliver rettet op - udover at skrive til lægen? Jeg tænker evt. i forhold til det, kommunen kommer til at se... Det nytter jo ikke noget at lægen skriver noget usandt, som kan være en belastning for sagen...

PS: Hvis ikke der bliver lavet en ny henvisning, er beslutningen at skifte læge. Det kan godt være, at at min pårørende gør det alligevel - det er ikke ligefrem fordi tilliden er kæmpe stor...

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Bethsen

Så er der nyt fra lægen - hun skrev selv i dag ang. den afviste henvisning. Vi fik følgende besked fra hende:

"Kære X,

Psykiatri visitation har afvist min henvisning. De mener ikke du har
en reelt behandlings behov i sygehus psykiatri, men egentlig er
tilfreds med din situation som den er (fraset kommunens pres).
Du er velkommen til at kontakte mig."

Jeg synes helt ærligt at det er noget underligt noget at skrive... Måske ser jeg spøgelser, men jeg læser det som om, at hun har opfattet situationen som, at der slet ikke ønskes en behandling... Hvilket ikke er rigtigt. Minpårørende har derfor svaret med følgende:

"Hej (læge),

Jeg tror der er sket en misforståelse. Jeg vil gerne i behandling, hvis der findes noget, jeg endnu ikke har prøvet. Jeg tror, at jeg har brug for en henvisning til en udredning, hvis det kan lade sig gøre.

Mvh. X"


Desværre kan man ikke skrive særlig meget i E-konsultationen, og hvis vi skal tale med lægen kræver det, at jeg ringer op (hvilket er svært, da jeg er på arbejde i telefontiden).

Vi er meget nervøse for, om lægen har fået et forkert indtryk, og om det, hun har skrevet i sin henvisning på nogen måde kan påvirke min pårørende i forhold til kommunen, også selvom det ikke er en udtalelse. I afvisningen fra psykiatrien står der, at lægen har angivet, at "pt. ønsker status quo" - Det er ikke rigtigt, og det var ikke det, der blev sagt til konsultationen. Der blev sagt, at han var tilfreds med stats quo i forhold til, hvor slemt det engang har været, og at han havde svært ved at forestille sig, at det kunne blive bedre.

Er der nogen der ved, om vi kan gøre noget for, at misforståelsen bliver rettet op - udover at skrive til lægen? Jeg tænker evt. i forhold til det, kommunen kommer til at se... Det nytter jo ikke noget at lægen skriver noget usandt, som kan være en belastning for sagen...

PS: Hvis ikke der bliver lavet en ny henvisning, er beslutningen at skifte læge. Det kan godt være, at at min pårørende gør det alligevel - det er ikke ligefrem fordi tilliden er kæmpe stor...

ak, ja kender det fra egen læge. Alt skal gå så stærkt og det er som om lægen tror han/hun ved på forhånd hvad det drejer sig om. En overskrift, men ikke læse selve teksten.
du skriver, at du ikke kan ringe p.ga arbejde og e.- konsultation er for kortfattet, men så er der jo kun tilbage at skrive et brev.
Jeg vil anbefale, at skrive kort at I ønsker en henvisning med henblik på en bedring. Skriv evt i stedet et brev og send det med posten eller aflever det i konsultationen., så i kan uddybe problematikken og udrede misforståelser.

[KageØre]

Oprindeligt indsendt af Bethsen

Så er der nyt fra lægen - hun skrev selv i dag ang. den afviste henvisning. Vi fik følgende besked fra hende:

"Kære X,

Psykiatri visitation har afvist min henvisning. De mener ikke du har
en reelt behandlings behov i sygehus psykiatri, men egentlig er
tilfreds med din situation som den er (fraset kommunens pres).
Du er velkommen til at kontakte mig."

Jeg må sige, at inden du skrev lægens svar her på siden, sad jeg faktisk med den fornemmels ud fra de formuleringer der har været brugt i de tidligere indlæg.

[Bethsen]

Oprindeligt indsendt af KageØre

Jeg må sige, at inden du skrev lægens svar her på siden, sad jeg faktisk med den fornemmels ud fra de formuleringer der har været brugt i de tidligere indlæg.

Altså, at han ikke vil i behandling, eller at lægen tror, han ikke vil i behandling? Eller at psykiatrien ville afvise henvisningen?

Det er en lidt speget situation at få forklaret, synes jeg... Det, der helt konkret blev sagt til første møde med lægen, var, at han snart ikke selv kunne se nogen udvej, udover FTP. Det skyldtes, at han tidligere har fået at vide (mundtligt) at psykiatrien ikke kan gøre mere for ham, og at hans tilstand nu har været stationær i 3 år på trods af den behandling, som er foreslået. Men han er jo ikke selv læge, så der skal jo ligge nogle papirer, hvor en speciallæge har udtalt sig om mulighed for behandling, og det var egentlig det, han skulle have en henvisning til. Så har lægen formuleret det sådan, at han ønsker FTP, fordi han er under pres fra kommunen (hvilket ikke er tilfældet - han ønsker bare, at der sker et eller andet, så han ikke længere er fanget i samme situation, som han har været de sidste tre år). Det har psykiatrien selvfølgelig afvist, fordi der ikke er nogen egentlig handleplan i henvisningen...

Puha, synes det er en svær verden at navigere i. Man skal godt nok være forsigtig med, hvordan man formulerer sig...

[Thisted_1970]

Oprindeligt indsendt af Bethsen

Desværre kan man ikke skrive særlig meget i E-konsultationen, og hvis vi skal tale med lægen kræver det, at jeg ringer op (hvilket er svært, da jeg er på arbejde i telefontiden).

Altså ikke for at være uforskammet, men blot for at give et godt råd, men hvis du ikke kan tage 15 min. fra arbejde og ringe til lægen og "råbe op", ja så bliver det op ad bakke, for der kan på din vens vej til hjælp, kommer flere situationer hvor man skal foretage sådanne opkald både til den ene og til den anden.
Man kan kun vinde sådan en sag ved at presse på og gøre sig hørt, og til det hører en masse opkald, samtaler, osv osv osv. og for dem af os som ikke er specielt udadvendte, er det ikke rart - men man må simpelthen acceptere at det i en periode kommer til at fylde meget at holder "vandet" i kog, det er bare ikke et område hvor man vinder noget hvis man ikke presser på.

Og ja, det er vigtigt at man udtaler sig tydeligt og klart på de få møder man har med lægen. - og dette indebærer at man planlægger disse lægebesøg godt - altså patient og bisidder - et godt tip er selv at tage initiativet ved de samtaler og sætte dagsordenen istedet for at lade sig indfange af lægens autoritet og dagsorden - man kan passende lave et talepapir med punkter man skriver på...

Det er vigtigt at man på alle leder tager ansvar for sin egen sag, og handler- og ikke blot følger den slagne vej - man kan overveje at inddrage en borgerrådgiver.

Det skal nok gå godt for jer! men bevæben dig med tålmodighed, - 3 år er ikke så lang tid i systemet, desværre. - Jeg krydser fingre.

[de7smådværge]

Oprindeligt indsendt af Thisted_1970

Altså ikke for at være uforskammet, men blot for at give et godt råd, men hvis du ikke kan tage 15 min. fra arbejde og ringe til lægen og "råbe op", ja så bliver det op ad bakke, for der kan på din vens vej til hjælp, kommer flere situationer hvor man skal foretage sådanne opkald både til den ene og til den anden.
Man kan kun vinde sådan en sag ved at presse på og gøre sig hørt, og til det hører en masse opkald, samtaler, osv osv osv. og for dem af os som ikke er specielt udadvendte, er det ikke rart - men man må simpelthen acceptere at det i en periode kommer til at fylde meget at holder "vandet" i kog, det er bare ikke et område hvor man vinder noget hvis man ikke presser på.

Og ja, det er vigtigt at man udtaler sig tydeligt og klart på de få møder man har med lægen. - og dette indebærer at man planlægger disse lægebesøg godt - altså patient og bisidder - et godt tip er selv at tage initiativet ved de samtaler og sætte dagsordenen istedet for at lade sig indfange af lægens autoritet og dagsorden - man kan passende lave et talepapir med punkter man skriver på...

Det er vigtigt at man på alle leder tager ansvar for sin egen sag, og handler- og ikke blot følger den slagne vej - man kan overveje at inddrage en borgerrådgiver.

Det skal nok gå godt for jer! men bevæben dig med tålmodighed, - 3 år er ikke så lang tid i systemet, desværre. - Jeg krydser fingre.

Synes den bemærkning er lidt uforskammet. Pårørende kan ikke gøre alt og der er mange jobs hvor man ikke lige kan gå fra sine opgaver.

Til Benthe: Når læger henviser til bl.a. distriktspsykiatrien, skal det i gennem Den Centrale Visitation. Masser af mennesker bliver afvist pga. lægernes mangelfulde indhold i henvisningerne. Tror det kaldes " den gode henvisning " hvis man Googler og noget som lægerne bør gøre brug af. Blot til info.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Thisted_1970

Altså ikke for at være uforskammet, men blot for at give et godt råd, men hvis du ikke kan tage 15 min. fra arbejde og ringe til lægen og "råbe op", ja så bliver det op ad bakke,

Udover at det godt kan tage en del mere end 15 minutter, kan der være flere problemer i, at ringe til sin læge

Nu har jeg f.eks. læge i et lægehus, hvor det er tilfældigt hvem man får fat i hvis man ringer i telefonkonsultationen, og har man brug for hjælp i forbindelse med en social sag, så er det jo ikke helt lige meget hvem man får i tale.
Og tidligere, da min "gamle" læge var der, og jeg var sikker på, at det var ham selv der passede telefonen om morgenen, da kunne det nemt tage 45 minutter at komme igennem.

[Bethsen]

Undskyld den lange svartid, jeg har haft lidt svært ved at overskue situationen... Men nu er jeg her. Tak for jeres gode råd og ønsker.

Oprindeligt indsendt af Thisted_1970

Altså ikke for at være uforskammet, men blot for at give et godt råd, men hvis du ikke kan tage 15 min. fra arbejde og ringe til lægen og "råbe op", ja så bliver det op ad bakke, for der kan på din vens vej til hjælp, kommer flere situationer hvor man skal foretage sådanne opkald både til den ene og til den anden.
Man kan kun vinde sådan en sag ved at presse på og gøre sig hørt, og til det hører en masse opkald, samtaler, osv osv osv. og for dem af os som ikke er specielt udadvendte, er det ikke rart - men man må simpelthen acceptere at det i en periode kommer til at fylde meget at holder "vandet" i kog, det er bare ikke et område hvor man vinder noget hvis man ikke presser på.

Og ja, det er vigtigt at man udtaler sig tydeligt og klart på de få møder man har med lægen. - og dette indebærer at man planlægger disse lægebesøg godt - altså patient og bisidder - et godt tip er selv at tage initiativet ved de samtaler og sætte dagsordenen istedet for at lade sig indfange af lægens autoritet og dagsorden - man kan passende lave et talepapir med punkter man skriver på...

Det er vigtigt at man på alle leder tager ansvar for sin egen sag, og handler- og ikke blot følger den slagne vej - man kan overveje at inddrage en borgerrådgiver.

Det skal nok gå godt for jer! men bevæben dig med tålmodighed, - 3 år er ikke så lang tid i systemet, desværre. - Jeg krydser fingre.

Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig gøre det, men jeg har ikke mulighed for "bare" at tage 15 ud af min arbejdsdag på jævnlig basis - det tager som regel 45 min at komme igennem til vores lægehus, og da jeg underviser, kan jeg ikke rigtig sidde og hænge i en telefon 45 min en gang eller to om ugen... Der sidder 30 elever og venter på hjælp. Så det er ikke en mulighed. Jeg har orienteret min chef om situationen, og han er meget forstående, men jeg har ikke lyst til at trække for meget på hans tålmodighed... Mit arbejdsliv skal også fungere.

Vi havde faktisk planlagt lægebesøget, men det var min pårørende, der skulle føre ordet, og pga. hans angst fik han måske leveret noget af informationen på en lidt akavet måde... Det hjalp heller ikke, at lægen ikke talte ordentligt dansk, og selv var svær at forstå. Vi havde medbragt en oversigt over behandlingstilbud og medicinering, som min pårørende har været igennem de sidste 6 år, så hun kunne se, hvad der er gjort indtil videre. Jeg ved ikke, om der var andet, vi kunne have gjort? I så fald tager jeg meget gerne imod gode råd!

Udover det, så er der igen nyt fra lægen. Vi skrev som tidligere beskrevet og spurgte, om hun kunne lave en ny henvisning til en udredning. Hendes svar var noget i stil med:

"Kære X,

Jeg har lavet en henvisning. Psykiatrien har afvist min henvisning.

Mvh. Læge."

Altså kort sagt vil hun ikke lave en ny henvisning. Hvad pokker gør vi så? Ringer til visitatoren fra psykiatrien og prøver at forklare situationen? Sagsbehandleren fra kommunen ringer lige om lidt for at høre, hvordan det gik med at få en udtalelse fra lægen, og egen læge vil hverken give en eller skrive en ny henvisning til psykiatrien...

Er der kun tilbage at skifte læge og prøve igen? Hvad med de ting, hun har skrevet om "pres fra kommunen", dem er vi lidt bekymrede for om kan misforstås?

[Thisted_1970]

Oprindeligt indsendt af Bethsen

Hej,
Jeg er pårørende til en på kontanthjælp, som lider af generaliseret angst, socialfobi og periodevis depression. Overordnet set har sygdomsforløbet varet i lidt over 6 år, hvor han har gjort alt, hvad han kunne for at blive rask. Angsten er så svær, at han ikke selv kan tage telefonen eller ringe op, han er først nu (efter 5-6 år)

Jeg ville finde en ny læge, - det kan gøres hurtigt - alternativet er at bestille en ny konsultation hos eksisterende læge, men min erfaring er at en læge, hvis de har skrevet en statusattest eller erklæring som ikke er retvisende, er uvilllige til at ændre den indenfor det nærmeste tidsrum, pga faglig stolthed.

Men ved en ny læge kan I starte på en frisk, og så må du "skide" på hvad den nye læge tænker om dig og jer, når I kommer første gang og du tager ordet- send til lægen 1-2 sider et par dage før med en fremstilling af sagen - angiv at du/I er frustrerede over situationen, - ingen behandling på trods af store psykiske problemer.

Ved at give lægen en skriftlig fremstilling, sikrer I at alt det væsenlige bliver hørt og noteret, og du kan så supplere mundtligt ved konsultationen.

Du kan også i brevet informere, at det er en del af pt. personlighed ikke selv at kan fremføre sagen så den bliver forståelig for 3. part.

Du kan selvfølgelig risikerer at lægen tænker, uha, hun er da godt nok godt fremme i skoen, hvad vil hun opnå?

og hvad så? det må du bare ignorere - lægen kan tænke hvad han vil, men skal holde sig til en lægefaglig vurdering, og vil i de langt de fleste tilfælde gøre det, hvis det lykkes dig at forklare sagens alvorlighed

[Bethsen]

Oprindeligt indsendt af Thisted_1970

Jeg ville finde en ny læge, - det kan gøres hurtigt - alternativet er at bestille en ny konsultation hos eksisterende læge, men min erfaring er at en læge, hvis de har skrevet en statusattest eller erklæring som ikke er retvisende, er uvilllige til at ændre den indenfor det nærmeste tidsrum, pga faglig stolthed.

Men ved en ny læge kan I starte på en frisk, og så må du "skide" på hvad den nye læge tænker om dig og jer, når I kommer første gang og du tager ordet- send til lægen 1-2 sider et par dage før med en fremstilling af sagen - angiv at du/I er frustrerede over situationen, - ingen behandling på trods af store psykiske problemer.

Ved at give lægen en skriftlig fremstilling, sikrer I at alt det væsenlige bliver hørt og noteret, og du kan så supplere mundtligt ved konsultationen.

Du kan også i brevet informere, at det er en del af pt. personlighed ikke selv at kan fremføre sagen så den bliver forståelig for 3. part.

Du kan selvfølgelig risikerer at lægen tænker, uha, hun er da godt nok godt fremme i skoen, hvad vil hun opnå?

og hvad så? det må du bare ignorere - lægen kan tænke hvad han vil, men skal holde sig til en lægefaglig vurdering, og vil i de langt de fleste tilfælde gøre det, hvis det lykkes dig at forklare sagens alvorlighed

Tak for dit input, Thisted_1970 - jeg tror, at jeg vil råde min pårørende til at skifte læge. Det er min klare opfattelse, at den nuværende læge netop ikke kan holde sin subjektive vurdering af situationen ude af sin lægefaglige vurdering... Jeg har en fornemmelse af, at hun har besluttet sig for, at min pårørende bare kan tage sig et job, hvor man ikke skal have med mennesker at gøre, og så er han mere eller mindre rask, hvilket jo ikke er tilfældet... Det er virkelig frustrerende at føle, at man ikke bliver hørt.