K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-02-2009, 00:49   #1
tuxon
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 17
tuxon er rigtig godt på vej
Stof til eftertanke !

Nogle af jer har sikkert set denne før - jeg ved ikke hvem der er forfatteren, men jeg kan lide den ! ( den kan for den sags skyld komme fra K10 )


Stof til eftertanke - ja hvorfor ikke !





Sæt de gamle i fængsel

Lad de gamle bytte plads med fangerne, så vil vore ældre få al den pleje de savner, og fangerne deres straf.


I den senere tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjemmene.

Som ansat i retsvæsnet, med et udmærket kendskab til forholdene for vore straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel.
Der vil de nemlig få mulighed for, at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning. De vil få vasket deres hår ganske gratis, og de vil få nye briller, når de trænger, og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger af to politibetjente i en behagelig bil, forstås.

De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft.
De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for at bleen bare bliver vendt.

Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man såmænd ikke engang behøver at udskifte personalet.
Fængselspersonalet er så vandt til at nusse om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de udmærket kan fungere som plejepersonale.

Og fangerne, ja dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddøsede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå rundt om kommoden, lænestolen og TVét.

Der kan de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette peddigrør, og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen en gang hver uge, for at få lidt frisk luft.
Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.
Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man nu skal til at bruge alle de penge man ikke har på medicin, tandlægebesøg og briller.

Nogle vil nok indvende, at det dog var en frygtelig tanke.
Hvorfor dog det?
De gamle er jo ikke skyld i, at de er endt på plejehjem. Fangerne har mildest talt selv været ude om at de er havnet i fængsel.

Ja, her er lidt at tænke over......
tuxon er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 01:02   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Ja, det er stof til eftertanke.

Jeg tænker nogle gange det samme om de store villaer, hvor de har alarmer, kæmpe hegn eller mure rundt om haven, vagtselskaber osv. osv. Det ligner også fængsler set udefra.

De sidder indespærret med alle deres egendele og betaler formuer for at passe på dem, fordi alle dem, der vil have deres egendele, er på "fri fod".

Hvor sjovt er det at sidde indespærret, fordi man har en masse ting, som betyder, at man skal være bange konstant?

Er det virkelig lykken at eje så meget, som man "tror", at alle andre vil stjæle?

Er det så ikke bedre at nøjes med mindre og slippe for angsten (eller måske endda paranoia)?

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 01:32   #3
bam
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
bams avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2007
Lokation: Viborg
Indlæg: 112
Styrke: 18
bam er ny på vejen
jeg er fuldstændig enig med tuxon,

jeg har også været tjenestemand, endda en af dem som kom springende når der blev trukket i klokkenstrengen.

og så oplevede jeg min mormor på plejehjem, ak ja.... jeg var ked af det hver gang jeg gik fra hende.

så det er stof til eftertanke
bam er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 09:51   #4
Tante Ana
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-07 2008
Indlæg: 468
Styrke: 16
Tante Ana er rigtig godt på vej
Smile

Citat:
Oprindeligt indsendt af tuxon Se meddelelser
Nogle af jer har sikkert set denne før - jeg ved ikke hvem der er forfatteren, men jeg kan lide den ! ( den kan for den sags skyld komme fra K10 )
Oprindeligt et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, indsendt af Tove Nielsen en gang i 2002 (vist nok). Desværre ikke på nettet mere...
Tante Ana er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Lidt stof til eftertanke......... cosy At søge førtidspension 12 23-09-2010 12:13
Lidt til eftertanke maj Dit og Dat 5 18-09-2008 13:38
Stof til eftertanke. Maj-Britt Dit og Dat 1 30-05-2008 14:57




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension