Tiden der efter

[Diablo]

Hej k10èr

Når i nu har fået tildelt ftp. og en ny æra skal begynde, hvad har i så af tanker og ideer til jeres nye liv?

Hvad gør i med jeres tid?

Når og hvis min ftp. går igennem tror jeg at jeg vil blive lammet i noget tid og vil tænke "hva nu"

P.t er jeg jo på sygedagpenge og trisser som regel bare rundt og har ernormt svært ved at tage mig sammen til noget som helst, men et par gange om måneden er det som om at jeg får et kick af anden verden hvor jeg laver alt muligt og glemmer hverdagens elendighed.

Kender i det?

Kh

[Ingrid]

Oprindeligt indsendt af Diablo

Hej k10èr

Når i nu har fået tildelt ftp. og en ny æra skal begynde, hvad har i så af tanker og ideer til jeres nye liv?

Hvad gør i med jeres tid?

Når og hvis min ftp. går igennem tror jeg at jeg vil blive lammet i noget tid og vil tænke "hva nu"

P.t er jeg jo på sygedagpenge og trisser som regel bare rundt og har ernormt svært ved at tage mig sammen til noget som helst, men et par gange om måneden er det som om at jeg får et kick af anden verden hvor jeg laver alt muligt og glemmer hverdagens elendighed.

Kender i det?

Kh

Det er ikke sikkert du bliver "lammet" når og hvis en førtidspension bliver bevilget - når man ved sin fremtid og ikke mere skal leve i usikkerhed og tonse rundt i diverse arbejdsprøvninger og diverse speciallægeundersøgelser, så kan det udmærket godt ske, at der lægger sig en velsignet fred og ro over ens liv.

For mit vedkommende, så var det en proces - at erkende at min tid på arbejdsmarkedet var forbi (efter 34 års arbejdsliv) men den proces skete i afklaringsperioden og blev fuldbyrdet ved at pension blev givet.

Endelig kunne jeg (delvis) gå i gang med mine planer for mit pensionistliv og få tid til b.la min interesse for slægtsforskning/historie, jeg nyder meget den fred og ro en pension giver og har ikke problemer med at få tiden til at gå. Jeg syntes det kommer af sig selv, alting tager lang tid fordi min fysik er begrænset og kan snildt sammenlignes med et fuldtidsjob, bare at komme i tøjet og få handlet lidt, kan nemt tage en halv dag og "koster" lige så mange kræfter som et arbejde.

Nogle dage går alt som en leg og andre dage går det slet ikke, men jeg tror de fleste alligevel formår at indrette sig og udmærket kender til at man har gode dage og mindre gode dage.

Så tag ikke sorgerne på forskud, nyd din genvundne frihed - når og hvis pension bliver bevilget - INGEN får pension i dag, medmindre det er bydende nødvendigt.

[Pip]

Jeg håber at der falder den ro over det, som vished giver..

Ro til at begynde at planlægge.. istedet for frygten for det næste brev i postkassen, der kan vende op og ned på ens situation...

[Solen]

Jeg havde forventet at "gå i sort" over min tabte arbejdsidentitet i forbindelse med overgangen til fp. Det skete bare slet ikke - naturligvis kan det komme endnu, for jeg er ny i branchen.
Jeg tror bare ikke, at det sker. Nok fordi, at jeg i virkeligheden har brugt tiden siden 2002 på at forholde mig til og sørge over min tabte arbejdsidentitet.

Min hverdag går som den har gjort de senere år - altså stille og roligt. Der er ingen vilde planer om noget som helst. Kroppen styrer showet....og der er bestemt så langt fra overensstemmelse mellem hovedets ønsker og kroppens formåen. De sidste mange måneder har kørt på overlevelse.

Den store forskel for mig er roen. Jeg behøver ikke stresse over økonomi, eftersom jeg ved at der kommer en indtægt hver måned. Jeg behøver ikke frygte postkassen og opkald fra jobcentret. På den front udviklede jeg med tiden en lille fobi, for det er bare så ubehageligt at være uden handlemuligheder i eget liv.

Bedst af alt er dog, at jeg ikke bliver så stresset over det, når det går dårligt. Det er legalt over for mig selv, at jeg bliver nødt til at tilbringe det meste af dagen med at lave ingenting.
Jeg kan bedre acceptere det, fordi jeg ikke hele tiden tænker på, hvordan det dog skal fungere med et arbejde kombineret med et håbløst skrog. Det giver en anden indre ro, som kommer min familie og især mine børn til gode, fordi jeg har et bedre humør pga. den mindre stress.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg meget hellere vil have mit gamle liv og mit arbejde igen. Det får jeg bare ikke, og nu kan jeg finde roen i det.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Ingrid

Det er ikke sikkert du bliver "lammet" når og hvis en førtidspension bliver bevilget - når man ved sin fremtid og ikke mere skal leve i usikkerhed og tonse rundt i diverse arbejdsprøvninger og diverse speciallægeundersøgelser, så kan det udmærket godt ske, at der lægger sig en velsignet fred og ro over ens liv.

For mit vedkommende, så var det en proces - at erkende at min tid på arbejdsmarkedet var forbi (efter 34 års arbejdsliv) men den proces skete i afklaringsperioden og blev fuldbyrdet ved at pension blev givet.

Endelig kunne jeg (delvis) gå i gang med mine planer for mit pensionistliv og få tid til b.la min interesse for slægtsforskning/historie, jeg nyder meget den fred og ro en pension giver og har ikke problemer med at få tiden til at gå. Jeg syntes det kommer af sig selv, alting tager lang tid fordi min fysik er begrænset og kan snildt sammenlignes med et fuldtidsjob, bare at komme i tøjet og få handlet lidt, kan nemt tage en halv dag og "koster" lige så mange kræfter som et arbejde.

Nogle dage går alt som en leg og andre dage går det slet ikke, men jeg tror de fleste alligevel formår at indrette sig og udmærket kender til at man har gode dage og mindre gode dage.

Det er også sådan jeg har oplevet det.

Man lærer at sætte pris på de gode dage.

[susa71]

kan kun nikke genkendende til det solen skriver...
desuden er jeg blevet besøgsven 1,5 til 2 timer ugentligt.. Det giver lidt - begge veje.. kan kun anbefales..
god week.

[bmp24]

hej diablo

Min reaktion var at blive jublende glad - og straks begynde at lægge planer for fremtiden. Jeg tog dog heldigvis mig selv i at blive for overivrig - for så ville det jo gå galt igen

Jeg tror det har hjulpet mig meget at jeg på min vej gennem systemet har været på et 10-ugers kursus. Vi var 5-6- deltagere og så var der en psykolog og en afspændingspædagog. Jeg gik 2 gange om ugen - og fik gennem kurset lært at acceptere mit "nye" jeg - altså acceptere at jeg ikke længere kunne arbejde R.... ud af bukserne - og at de ting jeg kan - skal ske i mit eget tempo.

Det jeg har lært er at det er en dum ide for mig at have faste aftaler - hvor andre er afhængige af at jeg kommer - derfor er f.eks besøgsven ikke en løsning for mig.

Jeg har en dejlig schæferhund som jeg bruger meget tid med - går til bl.a. agility med hende.

Derudover spiller jeg badminton og bowler. Men det er alt sammen noget der kan foregå om formiddagen hvor jeg fungerer bedst. - og så er der ikke nogle det "går ud over" hvis jeg ikke dukker op.

Det jeg egenligt vil frem er at jeg tror du skal planlægge dit "nye liv" ud fra dine egne interesser og finde ud af hvad der vil fungere bedst for dig.

Krydser fingre for at du snart kan få en afklaring.

[Wodpoulsen]

Jeg har netop modtaget FTP og er rigtig glad.

Men indrømmer jeg er gået sådan lidt i hundene.
Jeg sover hele tiden og gider bare intet.
Jeg lader mig selv være der lidt, men ved at jeg skal op igen.

Det er svært, syntes jeg, at finde ud af hvad jeg så skal.
Har fundet nogle kurser i nabobyen, om at leve med sygdom, at tabe sig psykisk, mm
Biblioteket er startet med strikke/hæklehygge, som jeg overvejer.
Det lyder rigtig godt altsammen, spændende og interesssant.
Måske kunne jeg også møde nogen at ses/snakkes/hygge mig med.
Jeg har bare så svært ved at komme afsted.
Lige den dag er bare dum, og jeg orker det ikke.

Havde sidste år meldt mig til varmtvandsbassin, og nåede aldrig at komme afsted.

Jeg sidder alene hjemme hver dag og det er ikke ret tit jeg kommer ud.
Syntes det er rigtig svært.
Og jeg ved godt det er en ond og dum cirkel.
Den er bare vanskelig at komme ud af.

Men jeg ved at jeg nok skal.