K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Jeg er kommet i praktik.

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Jeg er kommet i praktik. Her kan du skrive om din praktik og forløbet af din praktik.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-07-2013, 14:40   #11
Heidi86
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-10 2010
Indlæg: 10
Styrke: 14
Heidi86 er ny på vejen
Tak for alle jeres svar
Har lige haft snakket med sagsbehandleren, hun nægter at jeg kan få andet end hvad et buskort koster, hun vil under ingen omstændigheder søge kørsel under andet end §83. suk..
Hvis det så bare var det, men aldrig er jeg blevet snakket til i så grim en tone, følte mig så meget som en **** under skoen.

Hun lægger alle spørgsmål om hjælpemidler osv over på jobkonsulenten, påstod at grunden til jeg ikke fik kørsel i det andet praktiksted var fordi det var helt nyt at man kunne få det ved korte afstande. Så ringede til ydelseskontoret, som ikke ville sige andet end: spørg din sagsbehandler.

Livet er godt nok ikke meget værd lige for tiden..

Så alt jeg fik ud af at have paragrafferne i orden var: du får ikke noget, skal ikke forvente noget, jeg kigger ikke på det før jeg kommer hjem fra min næste ferie... skønt..

Fibromcs: er virkelig glad for at høre jeg ikke er den eneste, for var ved at føle mig halv-dement :/
Det er ikke altid sjovt at skulle tegne i luften, forklare farver/størrelse/brugen af tingen uden at komme på navnet og folk bare stirrer på én som om den sidste sikring må være sprunget
Heidi86 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 15:55   #12
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Hej ..

For at få hjælp til befordringsudgifter kommer det faktisk helt an på din ydelse, hvad du får.... Eller med andre ord, hvilken målgruppe du er i efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Målgrupperne kan du læse i § 2 i loven. § 2 finder du her:
https://www.retsinformation.dk/Forms...id=146382#Kap2

Og ved du hvilken målgruppe, du er i, så finder du din gruppe, hvad du kan have ret til i denne kapitel 15:
https://www.retsinformation.dk/Forms...d=146382#Kap15

Vi har mange tråde her på K10 i forvejen om befordringsudgifter fra jobcentret. Brug evt. søgefunktionen.

Hvis din sagsbehandler nægter mundtligt, så bed denne om at sende dig afslag SKRIFTLIGT! De har nemlig pligt til at undersøge ordentligt, før de overhovedet siger "nej det kan du ikke". De bør undersøge de muligheder der er. Nægter sagsbehandleren at sende dig et skriftligt afslag, så må du klage til jobcenterchefen..
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 17:33   #13
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Hvis du kan få beløbet for et buskort udbetalt, er det sikkert også langt mere end hvad du ville kunne få i befordringsgodgørelse..

Så du risikerer at miste penge ved at søge km-penge til bil istedet.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 17:46   #14
mik16
Talknuseren
 
Tilmeldingsdato: 27-02 2011
Lokation: Lolland
Alder: 67
Indlæg: 1.272
Styrke: 15
mik16 er rigtig godt på vej
Citat 1:

BefordringsgodtgørelseLæs om den befordringsgodtgørelse, som forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse får ved deltagelse i beskæftigelsestilbud.
Forsikrede ledige, revalidender, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, og modtagere af ressourceforløbsydelse har ret til befordringsgodtgørelse, når de deltager i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Forsikrede ledige har desuden i visse tilfælde ret til befordringsgodtgørelse, når de deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse.

Det samme har modtagere af ledighedsydelse, som deltager i vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik (ikke ansættelse med løntilskud, da de ikke kan få det tilbud).

Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Befordringsgodtgørelse udbetales, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, er mere end 24 kilometer tur-retur. Dvs. at der udbetales befordringsgodtgørelse med en bestemt kilometertakst for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Citat 2:

Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse får dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Befordringsgodtgørelse er skattefri.

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige.

Jobcenteret træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse.

Kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere har mulighed for at søge om godtgørelse til bl.a. de første 24 kilometer, som ikke dækkes af befordringsgodtgørelsen.

Citat 3:

GodtgørelseKontanthjælpsmodtagere m.fl., der deltager i tilbud efter beskæftigelsesloven,
er berettigede til godtgørelse. Udlændinge, som deltager i introduktionsprogrammet kan få tilskud. Læs om reglerne og find links til lovgivning.
Når kontanthjælpsmodtagere deltager i tilbud om opkvalificering eller virksomhedspraktik efter beskæftigelsesloven, fortsætter de på kontanthjælp.

Som hjælp til afholdelse af de udgifter, der er ved at deltage i tilbud – transport, beklædning, materialer m.v. – har jobcenteret mulighed for at give kontanthjælpsmodtagerne en ekstra ydelse, en godtgørelse, og det samme gælder personer der er i ressourceforløb.

Også selvforsørgende ledige – dvs. ledige der ikke modtager ydelser, men som jobcenteret kan aktivere – har mulighed for at få godtgørelse. Det samme gælder personer, der er i ressourceforløb.

For personer omfattet af integrationsloven kan jobcenteret efter en konkret vurdering yde tilskud til udgifterne ved at deltage i introduktionsprogrammet, hvis personen ikke selv skønnes at kunne afholde udgifterne.

Der er ikke ret til tilskud eller godtgørelse, hvis personerne ansættes med løntilskud.

LINK TIL Cabi
mik16 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 19:16   #15
Heidi86
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-10 2010
Indlæg: 10
Styrke: 14
Heidi86 er ny på vejen
Endnu en gang, tak fordi I tager jer tid til at svare
Er ikke så god til det med overblik, så undskylder på forhånd hvis nogen føler at deres besvarelse bliver overset, men kan garantere jeg læser det hele(flere gange).

Mine eneste muligheder er at gå(det stykke jeg nu kan) eller få nogen til at komme og køre med mig.
Drømmen var jo taxa, men det er åbenbart en total umulighed..
Så fra mandag må jeg gå det jeg kan og så ringe til dem(kommune + praktiksted) og sige hvor jeg sidder og om de kan køre mig resten af vejen.. Det skal nok blive taget godt imod

Grunden til jeg har gjort alt for at få nogen til at køre mig er at jeg så gerne vil have at denne prøvning går godt, så de ikke igen kan sige at det ikke gav et klart svar og at jeg hellere må i en ny arbejdsprøvning.

Da jeg fortalte hende de præcise paragraffer, blev hun bare arrig og gav sig til at være flabet og skælde ud.
Men hvad kan man forvente?!
Har tidligere fået at vide at hvis jeg søgte Førtidspension eller flex så ville jeg miste min kontanthjælp mens ansøgningen blev vurderet og skulle søge om at få kontanthjælpen igen når ansøgning blev afvist.

Hvorfor skal hele min(og så mange andres) ungdom ødelægges at sagsbehandlere der intet ønske har om at hjælpe. (undskylder den hyppige klynken)

Er der nogen der ved om det er nyt at man kan få kørsel når der er kort afstand til arbejdsprøvningen?
Heidi86 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 20:01   #16
mik16
Talknuseren
 
Tilmeldingsdato: 27-02 2011
Lokation: Lolland
Alder: 67
Indlæg: 1.272
Styrke: 15
mik16 er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Heidi86 Se meddelelser
Endnu en gang, tak fordi I tager jer tid til at svare
Er ikke så god til det med overblik, så undskylder på forhånd hvis nogen føler at deres besvarelse bliver overset, men kan garantere jeg læser det hele(flere gange).

Mine eneste muligheder er at gå(det stykke jeg nu kan) eller få nogen til at komme og køre med mig.
Drømmen var jo taxa, men det er åbenbart en total umulighed..
Så fra mandag må jeg gå det jeg kan og så ringe til dem(kommune + praktiksted) og sige hvor jeg sidder og om de kan køre mig resten af vejen.. Det skal nok blive taget godt imod

Grunden til jeg har gjort alt for at få nogen til at køre mig er at jeg så gerne vil have at denne prøvning går godt, så de ikke igen kan sige at det ikke gav et klart svar og at jeg hellere må i en ny arbejdsprøvning.

Da jeg fortalte hende de præcise paragraffer, blev hun bare arrig og gav sig til at være flabet og skælde ud.
Men hvad kan man forvente?!
Har tidligere fået at vide at hvis jeg søgte Førtidspension eller flex så ville jeg miste min kontanthjælp mens ansøgningen blev vurderet og skulle søge om at få kontanthjælpen igen når ansøgning blev afvist.

Hvorfor skal hele min(og så mange andres) ungdom ødelægges at sagsbehandlere der intet ønske har om at hjælpe. (undskylder den hyppige klynken)

Er der nogen der ved om det er nyt at man kan få kørsel når der er kort afstand til arbejdsprøvningen?
Ved at google dét kan jeg se, at reglen også eksisterede i 2009. Så mon ikke det er en dårlig undskyldning ;-)

Men bemærk at der intet står om at kommunen SKAL yde tilskud for de første 24 km. Man bruger vendinger som " kan " eller " har mulighed for " Så det er desværre et skøn om du skal have den ydelse.

Sidst redigeret af mik16; 17-07-2013 kl. 20:05.
mik16 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 20:46   #17
Nøgne tær
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-07 2013
Indlæg: 1.878
Styrke: 12
Nøgne tær er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Heidi86 Se meddelelser
Hun lægger alle spørgsmål om hjælpemidler osv over på jobkonsulenten,
Hjælpemidler søges ikke ved jobkonsulenten, men ved handicapcenteret.

Hjælpemidler bevilliges ikke i forhold til et specifikt formål, som jobs, men kun i forbindelse med et all-round problem.

Hvis du ikke kan gå en km. til arbejde, så kan du lo nok heller ikke gå en km. resten af tiden... ergo er der tale om et hjælpemiddel.

Job konsulenten kan bevillige arbejdsredskaber, men transport er ikke et arbejdsredskab.

Kontakt handicapcenteret og fortæl du har et all-round problem med at gå, og at det for tiden resulterer i at din praktik bliver påvirket.

Så spurgte du igår om konkrete hjælpemidler.
Jeg tænker en elektrisk ... jeg vie ikke hvad den hedder, sådan en man sidder i med et styr.
Du talte selv om at medbringe noget at sidde på... der kunne en roulator måske være løsningen.

Iøvrigt må du jo have meget besvær i det hele taget, så generelt kunne det jo være meget vigtigt at få talt med en handicapkonsulent fra kommunen.
Nøgne tær er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 21:22   #18
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Heidi86 Se meddelelser
Da jeg fortalte hende de præcise paragraffer, blev hun bare arrig og gav sig til at være flabet og skælde ud.
Men hvad kan man forvente?!
Det er også derfor, du bør bede om et skriftlig afslag, når hun nægter... Sig til hende, at hvis hun jo nu har sagt "afslag" mundtligt, så har du ret til at få en skriftlig begrundelse for, hvorfor du ikke kan få dækket udgifter til din praktik.

Ellers er det jo bare at klage videre til jobcenterchefen - gerne skriftligt!

Jeg har i mit tidligere indlæg herinde sat link ind til den gældende lov, og det er netop den, som jo gælder uanset hvad. Link til almindelige sider duer ikke altid, da de ikke er altid opdaterede. Så den gældende lov bør man se på. Og jeg håber du har læst og kigget i de links, jeg har sat ind. For som sagt har din ydelse i høj grad betydning.............

Som jeg læser det, er du på kontanthjælp og grundet din funktionsnedsættelse, kan jeg godt forestille mig, at du er i målgruppe 3 (det hedder så § 2 nr. 3), så måske denne paragraf kan du gå under. Det kræver jo så, at du kun får ydelse efter de 24 første km...:

§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. § 82, stk. 1.

ellers

§ 82 stk. 4:

Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Når du siger du ikke kan tage bus osv... så synes jeg da også du må overveje at kontakte den sociale afdeling i kommunen og ansøge om en el-scooter som hjælpemiddel eller andet... Få en ergoterapeut til at hjælpe dig, der er mange hjælpemidler, der er gode at have, som man måske aldrig har hørt om eller aldrig har tænkt på, det fandtes.

Sidst redigeret af curls; 17-07-2013 kl. 21:32.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 22:32   #19
Heidi86
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 07-10 2010
Indlæg: 10
Styrke: 14
Heidi86 er ny på vejen
altså jeg kan godt gå(nogle dage er det mest en komisk halten), men det giver mange smerter både mens jeg går og senere.
Jeg kan da også godt komme på bussen, men det udtrætter mig og ofte vil min krop ikke følge en busplan så det er urealistisk at indrette min hverdag efter busafgange.
Noget er helt galt med balancen med det samme jeg kommer på en cykel(har kunnet cykle engang).
jeg har et kørekort, men føler virkelig jeg kun burde køre på mine virkelig gode dage... Nå ja, mangler jo så også en bil at køre i ;P
Jeg udtrættes nemt, mister nemt overblik og smerterne kan ofte være så dominerende at de er alt jeg har i mig den dag.
Der er sgu så meget jeg ikke kan og i løbet af de 10 år kommunen har ejet mig har jeg ikke fået lov til at finde ud af om der er noget jeg kan

Jeg skal ikke håbe på det vilde ang. hjælpemidler. Snakkede i telefon med en af kommunens ergoterapeuter og næsten alt jeg nævnte kaldte hun forbrugsgoder, meeen når ergoterapeuten der dækker mit område kommer tilbage fra ferie ville hun komme forbi og vurdere om jeg kunne få en stol (krydser fingre)

Har mere og mere en fornemmelse af at være blevet skubbet rundt og grint lidt af, da jeg altid har gjort som der er blevet sagt og de (mange) gange jeg har prøvet at undersøge ting og stille spørgsmål bliver jeg mødt med truslen om at miste kontanthjælpen... Men da jeg altid møder op(altså når jeg kan) så har de vist ikke noget at have truslen i?

Vil ringe til min tidligere sagsbehandler imorgen og høre om hvorfor jeg ikke fik kørsel i 1½år.
samtidig vil jeg sende en mail til min nuværende sagsbehandler ang. en skriftlig begrundelse på hvorfor en taxa er udelukket/afslag på §82(i telefonen siger hun altid "jeg kan jo ikke bare bevilge en taxa, ingen kan få taxakørsel"), og gøre hende opmærksom på at det ikke er en helt ny regel at man kan få kørsel til korte afstande.
Lyder det fornuftigt?

Vil nærlæse alle jeres svar og links i løbet af i morgen, så der kommer sikkert nogle spørgsmål.

Jeg er taknemmelig for den tid I bruger på at vejlede mig, og jeg har virkelig brug for den vejledning
Heidi86 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2013, 22:51   #20
Nøgne tær
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-07 2013
Indlæg: 1.878
Styrke: 12
Nøgne tær er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Heidi86 Se meddelelser
Snakkede i telefon med en af kommunens ergoterapeuter og næsten alt jeg nævnte kaldte hun forbrugsgoder,
Du skal jo egentlig ikke komme med forslag, men forklare din funktionsnedsættelse, og så er det deres opgave at finde frem til hvad der er brugbart, for dig.

Og meget vil kunne være et forbrugsgode.
Lad os antage at man skulle bruge en 3-hjulet cykel pga. svimmelhed og hurtig udtrætning.
Det ville i de aller fleste tilfælde blive betegnet som et forbrugsgode, idet man regner en almindelig cykel som almindeligt indbo, og en 3-hjulet er ganske at sidestille dermed.

En roulator er ikke almindeligt indbo, idet roulatoren ikke erstatter noget man sædvanligvis har i et hjem, og fordi man ikke ville have noget tilsvarende hvis man var rask.

Åben dit spørgsmål om hjælpemidler op... ergoterapeuten har sikkert også andre tips til hvordan du får en hverdag til at fungere nogenlunde med det svære handicap du har.
Nøgne tær er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Befordringsgodtgørelse LM Fyn Alt det andet 0 18-03-2011 20:41
befordringsgodtgørelse. Mitte Spørgsmål ang fleksjob 2 27-02-2011 20:05
Befordringsgodtgørelse på kontanthjælp... Nicktob Dit og Dat 18 19-05-2010 18:09
Befordringsgodtgørelse. Connie Alt det andet 12 30-09-2009 15:19
Befordringsgodtgørelse LUM Dit og Dat 12 17-03-2009 14:28




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension