Møde hos SB/ angst

[MissMurphey]

Jeg skal til møde imorgen/idag hos min sagsbehandler. Jeg er meget nervøs/angst og kan ikke sove.
Jeg plejer at have min social rådgiver fra 3F med som bisidder, men har ikke kontaktet hende denne gang, også pga. angst og fordi hun havde ferie i sidste uge.
På forhånd ved jeg efter hvad vi aftalte på sidste møde, at vi skal planlægge at jeg kommer i en form for aktivering i 1-2 timer om ugen, på et kommunalt jobtrænings center eller hvad man kalder de der steder hvor folk bare bliver sendt ud.

Alene dette er nok til at jeg begynder at stresse op...

Min historie er selvfølgelig længere, men havde bare brug for at få lidt luft og høre om der er nogle som har gode råd i forhold til hvad jeg skal være opmærksom på i forhold til aktiveringen.

Jeg er ledig fleksjobber og sygemeldt. Min psykiater mener ikke de skal presse mig ud i noget, men siger også at jeg godt kan prøve at starte lidt op, så de kan se at jeg ikke kan klare det, men at det jo vil gå ud over mig selv.

Hmm jeg må vist bare vente og se hvad der sker...

Knus her fra.

[Pip]

Du skal sørge for at få skrevet dine skånehensyn ind i den aktiveringsplan, og du skal forlange at de der er på aktiveringsstedet kender dem og vil tage hensyn til dem...

Hvis ikke du på sigt tror du kan klare et fleksjob, er det her måske også vejen til en pension.

Held og lykke idag, og et kram herfra...

[lund70]

optag evt.samtalen på din mobil, så ved du præcis hvad der er blivet sagt !

[Namato]

Hej MissMurphey

Jeg har selv angstproblemer og kan sjældent overskue noget som helst til sådan en samtale. Tidligere sagde jeg bare ja til hvad der blev forslået. Nu er jeg blevet mere opmærksom på at jeg har brug for at tænke mig om - alene - først.

Mit forslag er at du fortæller, at du ikke har fået fat i din normale bisidder og hvorfor. Og siger at du har brug for at tale sagsbehandlerens forslag igennem med din socialrådgiver hos 3F (eller en anden). Så lad være med at sige ja til noget ved samtalen - som regel kan det sagtens vente nogle dage.

Held og lykke herfra.

[LUM]

Får du det værre end nu skal du være opmærksom på muligheden for at påtage dig en partsrepræsentant.
Altså en der tager til de møder for dig, det gør naturligvis tingene en hel del mere besværlige og det at få lov kan være en kamp i sig selv (skal jeg hilse fra mig og sige) Men på den anden side kan det også være nødvendigt i processen med at passe på sig selv.

Lige nu ville jeg nok vælge at spørge en anden om at tage med, det fint nok det er din gamle afdøde mormor (overdrivelse fremmer *ss*) bare du ikke er alene opg har en med du er tryg ved, og så gøre som Nam foreslår, sig du vil tænke over tingene nogle dage og så vende tilbage pr mail (eller post) og naturligvis optage samtalen så du i ro og mag kan side med det når dit hoved vil.

Som jeg læser det du skriver er det vigtigste lige NU at du kommer af sted, og hvad der foregår ved samtalen mindre vigtig, og det må du jo så bare lave tingene efter, hvilket du kan gøre ved at gøre som jeg foreslår... have en der kan få dig af sted og så side med tingene når du har fået ro på Så kan du komme af sted via en god ven ell så sys jeg du skal gøre det.

Jeg lider selv af angst for kommunen i meget alvorlig grad, jeg er helt der ude hvor der skal et mirakel til for at rette op på det (fordi de ikke har ville lytte og hjælpe til at overkomme den angst men har gjort det sik modsatte af hvad læger psykker og jeg har anbefalet)
Så jeg ved hvor forbandet vigtigt det er at lukke af for andres pladder og gøre tingene i det tempo man bedst selv kan, jeg ved det kan slå et menneske ihjel at plapre op om at man SKAL ud af døren for at få det bedre... det SKAL man ikke, man skal gøre forsøget, men man skal heller ikke overskride grænsen, for det gør kun det hele meget værre, og den eneste der ved hvor langt man kan gå er en selv.

[MissMurphey]

Tusind tak for jeres svar.

Jeg nåede ikke at få andre med til samtalen, og jeg begyndte da også (heldigvis) at græde på mødet.

Det korte af det lange er, at jeg er fredet de næste 3 mnd. fordi hun godt kunne se at jeg havde fået det værre.

Det er en ro i sig selv.

Samtidig har jeg fået lov til at holde en uges ferie senere på året, hvor jeg bliver 40 år og har købt en rejse til Tyrkiet for mig og min samlever.

Hendes forslag var derud over at jeg skal overveje at søge om en støtte-kontaktperson, og vi snakkede om to forskellige muligheder for aktivering.

Til de fremtidige samtaler vil hun automatisk invitere min socialrådgiver fra fagforeningen med- så foreløbigt er det en god løsning på tingene.

Og inde i mig selv har jeg besluttet at gå efter en førtidspension, men som min psykiater siger, så skal jeg bare "lege med på deres leg", for jeg er på et tidspunkt nødt til at komme ud i feks. en arbejdsprøvning for at de kan se at jeg ikke kan klare det.
Heldigvis støtter han mig.

Knus

[annagw]

Det er dejligt at høre, at det gik godt med at komme afsted, og at du har fået tre måneders "pause".

Jeg håber for dig, at det vil gøre dig godt!

ANSØG OM STØTTE-KONTAKTPERSON!!!
Jeg har en, og det er GULD værd.
Du kan få støtte i hjemmet; altså have en at rydde op og gøre rent sammen med. Det gør det meget mere overskueligt at have en ved sin side.
Du kan bruge vedkommende som selskab på fx. en gåtur hvis du har svært ved at komme ud i det gode vejr.
Vedkommende kan hjælpe dig med at overskue andre praktiske ting som fx. kontakt til kommunen - også som støtte til at tage derhen.
Altså; I finder ud af hvad det er du har brug for af hjælp de gange vedkommende kommer.

[LUM]

Super fedt, helt rat at høre at nogle får en ordentlig behandling, og ikke mindst vejledning af deres SB´er.

Jeg har desværre den stik modsatte oplevelse, støtte-kontakt kan jeg ikke få, for uhe jeg er da alt for velfungerende, det er KUN til tunge misbrugere ol (og det er jeg altså ikke) Vejledning er en by i Rusland, og forståelse gemmes endnu længere væk.

Så jeg bliver helt varm om hjertet når jeg høre det modsatte stadig findes der ude et sted, så er der trods alt håb endnu. Dejligt *ss*

[MissMurphey]

Ja, så tror jeg da bestemt at jeg vil overveje at søge om sådan en. Min SB var inde på at vi kunne søge allerede nu, men jeg blev helt nervøs bare ved tanken.

Tanken om hvad sådan en person dog ville sige og tænke om mig, og tænk hvis det var en tidligere kollega eller nogen som jeg kendte- eller som kendte nogle af mine bekendte...
Puha jeg begyndte allerede at få stress over det tankemylder.

Men den fangede min SB heldigvis og sagde at nu havde jeg de 3 mnd. til at tænke det igennem og forberede mig til at tage snakken næste gang.

Det er bare sådan en sød SB jeg har. Håber jeg kan sige det samme næste gang, he he.

For ja, der er langt imellem de søde og dem som virkelig prøver at gøre noget for en.

Men hvordan er jeres erfaring og oplevelser af at skulle have en fremmed ind i sit hjem?
Jeg er jo netop flov over mit (vores) hjem, fordi jeg ikke magter at rydde op.
Og det er desværre blevet ret slemt.

Min samlever har sit fuldtidsjob og man kan på nogle områder sige at han også passer mig, i kraft af lidt social fobi og at han der skal være omkring mig og helst holde mig i hånden, hvis der er nogle ukendte personer feks.
Men det her hjemme er vokset os begge over hovedet og er helt uoverskueligt.

Og hvordan kommer man i snak med sådan en støtte kontaktperson? Skal man først mødes med dem for at se om man falder i hak? og skal man altid mødes i ens hjem eller kan man aftale det alt efter hvad der lige rører sig...

Ja, i må "undskylde" alle mine spørgsmål- det er bare en del af mit stress og angst -jeg er sikker på at i forstår.

Knus

[MissMurphey]

Jeg har forresten allerede modtaget et resume af samtalen:

Pgl. går fortsat til psykiater. Hun skal have en ny medicin, da den hun får nu, ikke har den forventede effekt.

Pgl. oplever en øgning af sine angstsymptomer. Hun har svært ved at være til stede i sociale sammenhænge og skal derfor altid sørge for at der er mulighed for at gå sin vej, eller at hendes kæreste er lige i nærheden af hende.

Pgl. og hendes kæreste har det bedre sammen og han er blevet bedre til at give hende den støtte hun har behov for.
Samtidig føler hun at hun overbelaster ham.

Pgl. vurderes ikke at være klar til at deltage i et beskæftigelsestilbud indenfor 3 mnd.

Pgl. skal tænke over muligheden for at ansøge om en støtte-kontaktperson via socialcentret.

Derudover skal der undersøges (af sagsbehandleren) om projekt x eller projekt y, lever op til Pgl. skånebehov.

xxxxx fra 3F bliver inviteret til næste samtale (efter mit ønske).

Pgl. holder ferie fra xxxx til xxxx.
__________________________________________________ ______________

Se det er jo faktisk beskrevet på en rigtig god måde synes jeg. Og på den måde bliver det også en del af al den dokumentation de skal have, i forhold til hvad der videre skal ske.
Selvfølgelig er der stadig et stykke vej til førtidspension og lige nu er jeg bare taknemmelig over at tingene går som de går. (v. jobcentret)