K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-07-2011, 17:58   #1
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Sygedagpengestop!!! Jea's tråd

Først vil jeg sige TAK fordi I er til!!! For mig at se er denne hjemmeside og alle I fantastiske medlemmer ganske uundværlige, når folk er kommet i klemme i det såkaldte "velfærdssystem". Her er god information og hjælp at hente.

Jeg er nu nået til det som jeg længe har frygtet - nemlig varighedsgrænsen for sygedagpenge! Jeg har fået et foreløbig "NEJ til forlængelse", men skal jo dog lige partshøres.

Jeg er også blevet henvist til psykiatrisk vurdering (har selv ønsket det i lang tid). Denne vurdering er nu overstået, men kommunen har endnu ikke papirerne på den. Den skal med i den endelige afgørelse.

Mine diagnoser er:
Periodiske depressioner
Ængstelig personlighedsstruktur (den nye diagnose, som kommunen ikke har endnu)
Mistanke om mutiple sklerose (skal til ny MR scanning i sensommeren)
Migræne

Udover disse diagnoser, lider jeg af smerter i nakke/skulder/hænder - dog ikke konstant! Jeg er meget træt og udtrættes hurtigt ved aktivitet. Har føleforstyrrelser i arme og hænder - de er dog heldigvis aftaget meget.

Her er hvad SB skriver omkring muligheder for forlængelse af mine sygedagpenge!

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

1. SB skriver - Det vurderes ikke overvejende sandsynligt, der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Du har i sidste del af 2009 været i virksomhedspraktik, og kunne efterfølgende stille dig til rådighed i din A-kasse. Efter 6 måneders ledighed bliver du igen sygemeldt. Det er min vurdering, at revalidering ikke er realistisk, men at du har behov for et langt forløb, hvor der arbejdes med at ændre din arbejdsmarkedsidentitet.

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

2. SB skriver - det vurderes ikke nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 39 uger. Jeg vurderer ikke at der på nuværende tidspunkt kan gennemføres en realistisk afklaring af din arbejdsevne. Jeg mener at der først skal arbejdes med din arbejdsmarkedsidentitet. Et forløb som kan forventes at blive langvarigt.

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

3. SB skriver - Du er ikke under eller venter på lægebehandling, som vil medføre, du ud fra en lægelig vurdering, skønnes at ville kunne genoptageerhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden.

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

4. SB skriver - Det er ikke dokumenteret, at du ikke vil kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Mulighederne for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked ikke er udtømte.

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5. ikke livstruende.

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6. ikke arbejdsskade.

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

7. ikke påbegyndt sag om førtidspension.

Jeg håber at I kloge hoveder kan hjælpe mig med at komme igennem dette dynd. For jeg forstår ærlig talt ikke, hvad SB mener med det hun "vurderer".

I øvrigt kan jeg tilføje at SB på egen hånd, i RP, har "helbredt" mig for sklerose-mistanken. Det er ikke det, der fremgår af papirerne fra to neurologer! Sklerose er på nuværende tidspunkt hverken be-eller af-kræftet!

Når jeg læser i min RP - som er lavet af SB (ikke i samarbejde med mig), så fremgår det tydeligt, at de holdninger der kommer for dagen, mest er baseret på hvad en coach har skrevet om mig. En person som tydeligvis ikke har særlig god indsigt i mennesker med depression. Hendes overbevisning er, at jeg har en lav arbejdsmoral og kan mere end jeg giver udtryk for. Hvordan kan man bevise at en sådan smædesskrivelse ikke passer???

Til trods for at jeg har læst mange uhyrlige historier herinde - så er det alligevel chokerende læsning, når man søger aktindsigt og/eller får sin RP serveret.

Hvad får I ud af dette? Jeg skal aflevere mine udtalelser om RP senest den 17. juli. Og skal så afvente den endelige afgørelse.

Kan tilføje at jeg er gift - og får 0 kr, hvis jeg skal søge kontanthjælp!

Hjææælp

Jea

Sidst redigeret af Jea; 06-07-2011 kl. 18:02. Årsag: tastefejl
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 18:05   #2
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
Ja desværre når man er uafklaret og det ikke forventes at man kommer i arbejde igen
inden for den periode man kan forlænges, ja så stopper ens sygedagpenge

er selv uden indtægt pågrund af sygdagpenge loven, ikke er lavet for mennesker som er syge i en lægnere periode

du skal selvfælgelig anke, men det er meget svært og få medhold
når man er uafklaret og ingen skriver en tidsramme om man kommer tilbage på arbejdsmarkedet

hvis du var afklaret, og lægerne har skrevet din funksevne var dårlig og man ikke forventer du kan klare et almindelig job
så kan man blive forlænget og skal afklares i forhold til flex eller pension
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:03   #3
Håber
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2010
Indlæg: 451
Styrke: 14
Håber er ny på vejen
Umiddelbart synes jeg også det ser lidt håbløst ud.

Dog ville jeg nok forlange at få at vide, hvad sb's udtalelser om ændring af din arbejdsmarkedsidentitet dækker over. Hvis det viser sig, at din mistanke om coachens udtalelser er korrekte, så ville jeg øjeblikkeligt klage over det. Det er ikke en coachs opgave at udtrykke sin personlige holdning til dig i tilbagemeldingen til sb!!

Har du noget i dine andrer papirer der kan modsige coachens udtalelser eller kan du skaffe det?
Håber er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:41   #4
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
MTVRV1 - Jeg har i meget lang tid bedt om en arbejdsprøvning, da det er den eneste måde virkelig at vurdere min arbejdsevne på, men SB nægter mig den. Og det til trods for at både læge, psykiater, samt neuropsykolog syntes det ville være en god idé! Og har skrevet det i papirerne!

Ironisk nok, var jeg faktisk hos min psykiater i dag. Han sagde at han anså min depression som værende "varig" - dét vigtige ord brugte han bare ikke i hans erklæring til kommunen!!! Det kunne måske have hjulpet mig til den afklaring jeg så inderligt ønsker.

Håber - ja, den med "ændring af min arbejdsmarkedsidentitet" lyder meget kringlet og ukonkret. Jeg bliver nok nødt til at sende mail til SB og spørge hende, hvad hun egentlig mener med det? Ingen af dem jeg har spurgt, forstår rigtig hvad det går ud på.

Det med coachens udtalelser... jeg har vel egentlig kun de psykiske diagnoser til at modbevise hende. Forstået sådan at coachen kan have fejlvurderet mig, da hun ikke har den fornødne psykologiske indsigt til at vurdere mig.
__________________
Jea fra Midtsjælland
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:45   #5
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Jea.

Da du har 11 dg. til partshøring, og det virker som din SB vægtigste argument ligger i SB såkaldte
Citat:
hvor der arbejdes med at ændre din arbejdsmarkedsidentitet.
Vil jeg straks henvende mig skriftligt til psykiater, hvor du har fået lavet en vurdering for aktindsigt, hvilket ud også har hos denne, se øverst oppe faner, kopier denne aktindsigt. Således at du kan få indblik i, hvad denne pryskiater evt. vurderer omkr. årsag til depression og hvordan hele dit sygdomsbillede påvirker dig. Mutiple sklerose er en alvorlig sygdom, og hvis jeg havde en måske diagnose af den slags hængende ville jeg bestemt også bekrymre mig og være ængstelig for min mulige fremtid. Det er så her du skal gribe fat i forhold til SBs udtalelse og din "arbejdsmarkedidentitet", og fjerne denne eft. min mening helt uhørte etiket på dig om, der skulle være noget i vejen m. denne.


Samtidig ville det måske også være smart, at få SB til nærmere at def. hvad vedkommende mener m. at du skal arbejde m. din arbejdsindentitet, idet denne derved kunne komme til at sige noget rent vrøvl, som næppe er psykologisk fagligt begrundet, men måske som du selv mistænker kommer fra en coach, som jo ikke er en anerkendt titel, idet alle kan kalde sig coach uanset baggrund.

Ang. din nylige psykiatriske diagnose, som hører undr hovedgr. personlighedsforstyrrelser, herunder kode F 60.6: Ængstelig personlighedsforstyrrelse synes jeg samtidig, det er relevant du evt. selv kigger lidt nærmere på om de symtomer, der skal være opfyldt passer på dig. Du kan vi nettet ved kombisøgning ICD-10 og F60.6 læse nærmere. Eller om du "bare" er ængstelig for en mulig alvorlig sygdom, samt pres omkr. din SDP. Dette ville jge dog ikke umiddelbart lufte for din SB, idet du ved en sådan diagnose evt. kom komme udenom det berømte uafklaret hvad angår denne sygdom, dog ikke din manglende afklaring omkr. M.S.

Yderliger vil jeg sprøge om du har fået undersøgt din nakke/skuldre/hænder m. såvel røngten, ultralyd, CT- og/el. MR scanning? Og man via disse ikke har kunnet finde en klar årsag til dine fysiske problemer. Hvis ikke bør dette straks iværksættes, nogle læger/hospitaler er faktisk mere medgørlige omkr. at iværksætte disse undersøgelser og m. kortere tidsfrist, hvis man gør opmærksom på at man er sygemeldt.

Jeg ville pege på § 27, stk. 1, 2 med begrundelse i, at der må
Citat:
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,
. Og gå med på det ikke er an vriksomhedspraktik, der skal til, hvilket SB jo faktisk udelukker, men netop andre afklarende foranstaltninger for at afklare din arbejdsevne og ikke din "arbejdsmarkedidentitet".


Håber oventående kan bringe dig noget på vej til at få argumenter for forlængelse af dine SDP.

Mange hilsner

Gunvor

PS: hvis man googler på arbejdsmarkedsidentitet fremkommer fra jobcentre flg. sætning, hvor jeg tror SB har det fra: at flytte borgerens identitet væk fra offentlig forsørgelse mod en arbejdsmarkedsidentitet, således at borgeren motiveres til at blive helt eller delvis selvforsørgende.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake

Sidst redigeret af gunvor; 06-07-2011 kl. 22:48. Årsag: PS:
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 02:06   #6
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Er uforstående overfor at kommunen/sagsbehandler IKKE har modtaget lægeerklæringen FØR afgørelse om sygedagpengestop.

Denne er jo netop væsentlig, og skal efter min mening indarbejdes i ressourceprofilen.
Og igen netop stille spørgsmålstegn ved "arbejdsidentitet". mangel på denne eller ej.

Hvis du får et svar fra speciallægen eller han notere i din journal, da bed om kopi, du kan vedlægge din sag. Og iøvrigt må du således også bruge dette i din partshørring.

Du bør afklares ift arbejdsmarkedet: helst i et REVA-center, hvor de har ekspertisen.
Ikke virksomhedspraktik, som Gunvor også påpeger.

Det kunne også være yderligt lægeligt!

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 10:42   #7
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Jea

Jeg har skrevet noget vrøvl:
Citat:
hvor du har fået lavet en vurdering for aktindsigt, hvilket ud også har hos denne
, hvor jeg mener, du også har mulighed for aktindsigt hos psykiater, se mulighed for kopi øverste fane under nyttige link.

Mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 15:53   #8
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Gunvor - Tusind tak for dit gode svar!

Jeg ved ikke om jeg kan nå at få noget fra den vurderende psykiater, men det er bestemt noget som er vigtigt at have med i RP. Heldigvis ER jeg enig i diagnosen, ængstelig personlighedsstruktur. Det er noget som går helt tilbage fra min barndom, og som jeg forstår det, så kan man ikke rigtig gøre noget ved det, da det er noget som ligger fast i min personlighed, og jeg er nu 43 år. Hvis jeg var yngre kunne man måske have bedre held med "at lave om på mig".

Han mener at det også er den ængstelige personlighedsstruktur, som er skyld i min depression. Der er heller ingen antidepressiver som har hjulpet mig! Ej heller kognitiv terapi.

Multiple sklerose er desværre en vanskelig diagnose at stille, derfor kan man nemt havne dér, hvor jeg er nu. Jeg har haft symptomer, som passer meget godt på et typisk "første attak" med føleforstyrrelser, og der er også fundet "hvide pletter" på min hjerne i en MR scanning, som giver mistanke om MS. De øvrige tests, som man typisk bruger for at give en sikker diagnose, er til gengæld normale. Derfor ingen sikker diagnose. MEN det betyder langtfra at jeg så ikke har det - det betyder kun at man ikke kan stille diagnosen på nuværende tidspunkt. Hvis jeg pludselig får symptomer på et "attak" igen, så burde diagnosen være klar!!! Selvfølgelig foretrækker jeg at det ikke sker - hvem skulle dog ønske at få en sygdom som den... SB lader dog til at tro at jeg "higer" efter en diagnose. Og kan slet ikke forstå at jeg ikke er glad for at jeg ikke har MSHun ved ellers udmærket at jeg skal til en ny MR scanning... altså er det jo ikke færdigudredt, selvom det er det hun skriver i RP!!!

Ang. nakke, skulder og hænder, så er jeg blevet røngtenfotograferet. Det ser normalt ud. Så hvad hvad smerterne skyldes, vides ikke.

Jeg ville pege på § 27, stk. 1, 2 med begrundelse i, at der må
Citat:
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

. Og gå med på det ikke er an vriksomhedspraktik, der skal til, hvilket SB jo faktisk udelukker, men netop andre afklarende foranstaltninger for at afklare din arbejdsevne og ikke din "arbejdsmarkedidentitet".


Tak, den vil jeg bruge!!! Du har da fuldstændig ret - hun skal afklare min arbejdsevne, ikke min arbejdsmarkedsidentitet!


Popiae - Forstår godt du undrer dig! SB skulle på sommerferie og kunne derfor ikke vente på at få erklæringen, sagde hun Det skulle jeg ikke bekymre mig om...

Ja, jeg mener også selv at jeg bør afklares i et Revacenter. Men SB har stillet sig på bagbenene hver gang jeg har bedt om det. Siger hver gang at hun ikke syntes at mine lægepapirer taler for det. Hun mener ikke at der er noget helbredsmæssigt til hinder for at jeg kan udføre et arbejde.

I går, hos "egen" psykiater spurgte jeg direkte om depression er en sygdom, det sagde han "ja" til. Jeg spurgte også om min nye diagnose, ængstelig personlighedsstruktur er en sygdom. Det svarede han også "ja" til!!! Jamen er det så ikke også mit helbred der er tale om, med disse psykiske diagnoser??? Eller er jeg galt på den?


Åh pokkers - jeg har lige forsøgt at sende mail med spørgsmål til SB, og fik straks en automatisk mail tilbage om at hun først igen kan træffes 18. juli - altså når jeg skal have afleveret RP!!!!! Hun henviser til jobcenters mail, hvis det er noget som ikke kan vente. Men kan jeg spørge andre om hvad hun mener med hendes udtalelser?
__________________
Jea fra Midtsjælland

Sidst redigeret af Jea; 07-07-2011 kl. 16:17.
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 16:28   #9
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Jea

Ud fra dit sidste skriv ville jeg lægge vægt på den nylige psykiatriske diagnose, og her gælder det så om der står i denne papirer fra psyk., at tilstanden er varig, dvs. at behandlingsmuligherne er små el. ikke eksisterende i forhold til F60.6. Hvilket jeg ville kalde din hoveddiagnose pt. det må være denne, der kan løfte en afklaring pt.

Den fysiske del kommer ud på baggrund af dels manglende fund, og uklarhed om MS lidt dårlig afsted med, idet hvis du alene på denne baggrund skulle søge om forlængelse, nemt kunne komme i uafklarethed gruppen, og dermed på kontanthjælp. Så lad nedton denne del.

Så måske er det tilrådeligt, at lade din SB forblive i sin illusioner, som mirakelmager at denne sygdom ikke er en mulighed indtil du har fået klarhed, måske ved næste MR-scanning. Men jeg har også via fam. kendskab til MS, og som du ganske rigtigt skriver kan det være ret vanskeligt, at få fastlåset en diagnose, specielt i første del af sygdommen.

Ang. din SB ferie ville jeg bede teamleder forholde sig til "arbejdsmarkedsidentitet" m. begrundelse i din partshøring til RP har en deadline. Ring op og få navn og mail, og skriv!

mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 17:00   #10
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Gunvor - du skal have et

Det er desværre for sent at ringe til jobcenter, så jeg har videresendt mailen til jobcenter, og skrevet at det er til teamleder og at jeg har brug for svar p.g.a. deadline for RP. Så må jeg se hvad der sker.

Ja, måske skal jeg lade SB forblive en mirakelmager!!! Jeg foretrækker også at holde mig til det sikre - og det er mine psykiske diagnoser. De fysiske ting betragtes blot som "skånehensyn". Og det er også fint nok med mig.
__________________
Jea fra Midtsjælland
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
ny tråd c.l.e.o. Hjælp til Forum Brug 1 21-04-2010 01:37




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension