K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-10-2019, 21:26   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.286
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Udbetaling af sygedagpenge – procedure ved ansøgning

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...-ved-ansogning

Ved en borgers sygemelding, er det vigtigt at tage hensyn til borgerens fortsatte forsørgelses-grundlag. Kommunen kan kun undlade at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag, når særlige årsager skaber væsentlig tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed.

Når en kommune modtager en ansøgning om sygedagpenge, skal kommunen som udgangspunkt starte udbetalingen af sygedagpenge, når det er konstateret, at den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og ikke er omfattet af tidsbegrænsningen.

Kommunen skal ikke afvente dokumentation for, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, før kommunen begynder at udbetale sygedagpenge. Hvis de efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de allerede udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.

Kommunen kan vente med at udbetale sygedagpenge for at indhente lægelige akter, hvis der er væsentlig tvivl om, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Principafgørelse 83-14 "Gældende"


https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=166583

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal som udgangspunkt påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke vente på dokumentation for uarbejdsdygtighed, inden kommunen udbetaler sygedagpenge.
Kommunen kan alene udsætte påbegyndelsen af sygedagpengeudbetalingen med henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Hvis efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter sygedagpengelovens § 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.


Sygedagpengestop:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-06-2020, 23:15   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.286
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
EN AFTALE ER EN AFGØRELSE Raskmelding af Jobcentret

https://www.facebook.com/soc.mariann...663?__tn__=K-R


Marianne Stein, Socialrådgiver
I går kl. 11.34 ·

EN AFTALE ER EN AFGØRELSE

Jeg har de sidste uger ligget vandret. Dels pga. den kommende bog, der udkommer til august. Og dels fordi jobcentrene i den grad er åbnet igen.
Det sidste kan godt mærkes!

Og nok er det dejligt, at være i gang igen, men når det handler om, at kommunerne presser og forråder borgerne til raskmelding, UDEN at de er raske - og uden at oplyse borgerne om deres rettigheder - så må jeg råbe vagt i gevær!
Det der går igen i flere sager, er, at jobcentrene oplyser den sygemeldte ved revurderingstidspunktet for sygedagpenge (22 uger), at de nu ikke længere kan få sygedagpenge, og at de derfor skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet - eller A-kassen.

Den sygemeldte, som stadig er syg, og som befinder sig i en ekstrem sårbar situation, bliver IKKE oplyst om, at der findes syv forlængelsesmuligheder for sygedagpenge.

De bliver heller ikke oplyst om:
◾️At de har ret til at være uenig i jobcentrets vurdering, og dermed har ret til at blive skriftligt partshørt og komme med indsigelse eller tilføre sagen nye oplysninger.
◾️At de har til at klage over afgørelsen - med mulighed for at få sagen behandlet i Ankestyrelsen - såfremt jobcentret fastholder afgørelsen.

Dermed skriver jobcentret blot i journalen, at efter aftale er borgeren nu raskmeldt.

Men borgeren er IKKE rask. Borgeren kan ikke stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet eller A-kassen pga. sygdom.

Det er meget alvorligt.

Det er ULOVLIG sagsbehandling, brud på garantiforskrifter og brud på retssikkerhed!

En “aftale” om ophør af sygedagpenge ER en afgørelse.

I én af sagerne var det muligt for mig, at involvere borgerrådgiveren (det er desværre ikke alle kommuner der har en borgerrådgiver), hvilket har betydet, at der kommer til at ske ændringer for praksis ved ophør af sygedagpenge (når der er tale om raskmeldinger) i den pågældende kommune.

Men mange borgere opsøger mig først, når det er for sent.

- Når de har fået frataget deres forsørgelsesgrundlag, sygedagpengene,

- Når de er blevet afvist af A-kassen, og derfor er tilbage i jobcentret, men nu på kontanthjælp!

Og så er det værd at bemærke, at den syge kun kan få kontanthjælp, hvis denne ikke har formue og pensionsopsparing mv., da den skal opbruges først (selvforsørgelse).

Og er vedkommende gift, så hedder det ægtefælleforsørgelse.

Det er helt og aldeles katastrofal og mangelfuld sagsbehandling. Og med den praksis ude i kommunerne er det måske ikke så mærkeligt, at hele 84% af alle kontanthjælpsmodtagere er i “kassen” for aktivitetsparate.

Dvs. Borgere på kontanthjælp med helbredsproblemer - dem der er absolut længst væk fra arbejdsmarkedet, og som på ingen måde har mulighed for at stille sig til rådighed for et arbejde på ordinære vilkår.

Nok har vores beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, udtalt at syge ikke skal være på kontanthjælp, men det ændrer ikke på, at det er de.

Og det står heller ikke øverst på ministerens prioriteringsliste at gøre op med, at kontanthjælpssystemet netop er indrettet således, at syge kan placeres på kontanthjælp.

Og hvem er så de mennesker, der pludselig kan ende på kontanthjælp eller selvforsøgelse efter blot 22 uger på sygedagpenge?

Det er såmænd dig og mig. Det kan vi nemlig alle!

Det kræver blot, at du bliver påkørt, får en blodprop i hjernen, senfølger efter kræft eller hjernerystelse - eller får en kronisk lidelse mm.

Alt det har jeg skrevet mere om i min bog: “Sådan én er jeg jo ikke”.
Bogen udkommer 25. august og kan lige nu købes i forsalg. Indtil 1/7 kan den købes fragtfri vedlagt mulepose. 👇🏼

https://mariannestein.dk/vare/saadan-en-er-jeg-jo-ikke/

Tak fordi du læste med🙏🏼 Og tak fordi du deler 🙏🏼🌺

Kærligst
Marianne Stein


phhmw

Sygedagpengestop
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter som mener, at vi får præcis det vi stemmer på.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-02-2021, 17:49   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.286
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mange syge mister ret til sygedagpenge

ULF HARBO
Formand for ForRetssikkerhed

Har været frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser, siden han i 2013 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Er formand i ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp, som stævner kommuner, der har lavet ulovlig sagsbehandling
.

https://arbejderen.dk/blog-indlæg/ul...sH4cfeO0A9oeA0

Torsdag, 18. februar, 2021, 08:42:28
Mange syge mister ret til sygedagpenge

Som udgangspunkt har syge kun ret til sygedagpenge i 22 uger. Det betyder, at mange, som ikke er raske efter 22 uger, falder i et sort hul. Der er muligheder for forlængelse af sygedagpengeperioden, men kommunerne er meget dårlige til at informere om dem.

Mens coronamilliarderne pumpes ud i vores samfund, er det værd at se på en gruppe af mennesker, som siden 2014 har haft markant dårligere vilkår, fordi et bredt flertal i Folketinget i 2014 valgte at spare 380 millioner om året på at nedsætte den ordinære sygedagpengeperiode fra et år til kun 22 uger.

Sygedagpengereformen ramte i princippet alle på arbejdsmarkedet, da alle jo kan blive ramt af sygdom, så de ikke mere kan arbejde fuld tid og derfor kan få brug for, at fællesskabet tager sig af forsørgelsen, mens man forsøger at blive udredt, behandlet og rask eller lærer at leve med kronisk sygdom og funktionsnedsættelse.

Desværre har der både før og efter reformen været utallige eksempler på mennesker, der ikke kun er blevet ramt af sygdom, men som har mistet deres forsørgelse og har måttet gå fra hus og hjem, samtidig med at de har været under udredning og behandling for alvorlige sygdomme.

Da man lavede sygedagpengereformen, forsøgte man faktisk at lukke det sorte hul, hvor man som syg kunne stå med nul kroner i indtægt fra den ene dag til den anden, ved at oprette såkaldte jobafklaringsforløb på kontanthjælpsniveau. Men der var ikke færre, der endte i det sorte hul, fordi kommunerne intensiverede at raskmelde syge mennesker til egenforsørgelse, selv om de hverken var færdigudredt eller raske.

URIMELIGT SYSTEM
Jeg får jævnligt henvendelser fra mennesker, som efter en sygemelding oplever, hvor umuligt og urimeligt det er, at man som udgangspunkt kun kan få 22 ugers sygedagpenge, selv om man stadig er syg.

Kommunerne er generelt utroligt dårlige til at informere om de syv forlængelsesmuligheder, der er for at få sygedagpenge i tre til fem år, hvis man som sygemeldt har brug for lang tid til at blive rask eller afklaret til fleksjob eller førtidspension.

Det lader faktisk til, at kommunerne gør deres yderste for at gøre det så vanskeligt som muligt at få forlænget sine sygedagpenge, hvilket blandt andet hænger sammen med, at kommunerne har en målsætning om at have så få på sygedagpenge som muligt og få dem raskmeldt så hurtigt som muligt eller få dem over i et jobafklaringsforløb, da det er billigere for kommunekassen.

Jeg oplever i mit virke som bisidder igen og igen, at jobcentrene stiller krav om, at sundhedssystemet skal udtale sig skråsikkert om prognosen for, hvornår en behandling kan føre til raskmelding på ordinære vilkår, eller allerede efter 22 uger skal kunne sige, om der er tale om et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau og arbejdsevne. Lægerne er på ingen måde i stand til at gøre dette, da deres faglighed tilsiger dem kun at udtale sig om det, der er videnskabeligt belæg for.

Jeg råder altid mennesker, der spørger om hjælp i sådanne sager, til at få deres læge til at være klar i spyttet og enten skrive, at patienten efter behandling og træning kan arbejde på ordinære vilkår for eksempel efter seks måneder (husk at lægen skal skrive et præcist tidspunkt for forventet raskmelding) eller, at behandlingsmulighederne er udtømte, og at sygdommen er kronisk, og funktionsniveauet er varigt og væsentligt nedsat.

For så kan man faktisk få sygedagpenge i utroligt lang tid og undgå den helt store sociale deroute med kontanthjælpsydelse efter kun 22 uger.

MULIGHED FOR FORLÆNGELSE
Der er som sagt syv forlængelsesmuligheder, men de to vigtigste er i mine øjne, at man bliver rask igen til ordinært arbejde efter endt sygemelding, og at der er tale om et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau, der kræver en afklaring af arbejdsevnen.

Loven giver mulighed for op til tre år med sygedagpenge, hvis det skønnes, at man kan blive rask igen.

Problemet er dog ofte, at jobcentret vil have en helt præcis dato for, hvornår den sygemeldte bliver rask, og ofte presser på for, at datoen bliver sat inden for relativt få måneder.

Det er et krav, som mange læger ikke kan leve op til, da de tidligt i et sygeforløb har meget svært ved at vide, dels hvad patienten fejler, og dels om behandlingen vil virke, i hvilken grad og hvornår. Derfor skriver de i attesten til kommunen, at de ikke på nuværende tidspunkt kan vide, hvad den præcise prognose for sygemeldingen er.

Men hvis du er sygemeldt med forventning om at kunne blive selvforsørgende på ordinære vilkår igen, er det vigtigt, at din læge beskriver dette med præcis angivelse af dato for raskmelding, så du kan få forlænget dine sygedagpenge.

Hvis det så viser sig, at lægens skøn ikke holder stik, er det afgørende, at lægen laver en ny klar vurdering, da kommunen desværre ofte kan finde på at raskmelde nærmest automatisk uden at lytte til den sygemeldte og uden at spørge behandlende læger, om personen reelt er blevet rask til ordinært arbejde.

Sygedagpengene kan også forlænges i op til 69 uger, når det er nødvendigt at afklare den helbredsmæssige situation for at vurdere den sygemeldtes arbejdsevne.

Afventer en sag for eksempel yderligere undersøgelser eller en tilbagemelding fra en speciallæge, kan forlængelsesreglen anvendes, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden.

I den forbindelse er det vigtigt, at din læge beskriver din sygdom som uden behandlingsmuligheder, og at funktionsniveauet er varigt og væsentligt nedsat.

Det er også vigtigt, at din sagsbehandler laver en realistisk plan for, hvordan din arbejdsevne kan blive afklaret inden for de 69 uger.


Sygedagpengestop fra forsiden af k10:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:55.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension