K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-11-2007, 09:46   #1
cl8
Hjemmevant på K10
 
cl8s avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-04 2007
Indlæg: 225
Styrke: 18
cl8 er rigtig godt på vej
"Psykisk sygdom bliver overset"

Fik lige denne her fra Jyllandsposten:

Psykisk sygdom bliver overset
Af AXEL PIHL-ANDERSEN | HENRIK VINTHER OLESEN

Offentliggjort 04.11.07 kl. 22:58

Hver fjerde langtidssygemeldt har en psykisk lidelse uden at vide det. Antallet af sygemeldte overstiger nu antallet af ledige.

Tusindvis af langtidssygemeldte går rundt med psykiske lidelser, uden at de selv er klar over det. Det viser en stor undersøgelse i Regionspsykiatrien i Herning.

Det sker samtidig med, at antallet af sygemeldte for første gang i mange år overgår antallet af ledige. Der er 86.000 ledige på arbejdsmarkedet, mens der er over 100.000 sygemeldte. Helt skidt ser det ud med antallet af langtidssygemeldte, som er steget mest, og især blandt offentligt ansatte er årsag til øget sygefravær.

Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af samtlige langttidssygemeldte lider af en psykisk lidelse, men i halvdelen af disse tilfælde bliver det aldrig opdaget.

Det betyder, at næsten hver fjerde langtidssygemeldt går rundt med en uopdaget psykisk lidelse - typisk depression eller en angstlidelse.

»Det er generelt meget sent, inden man undersøger, om der er en psykisk lidelse bag folks sygdom,« siger overlæge Hans Jørgen Søgaard, som siden 2004 har undersøgt godt 1.100 langtidssygemeldte.

Mål: Tidlig diagnose

Ifølge Søgaard kan man med en forholdsvis enkel screening med en række spørgsmål fange langt de fleste psykiske lidelser i den indledende fase.

»Når spørgeskemaet giver et vist antal point, bør de sendes videre til en speciallæge i psykiatri for at få stillet en egentlig diagnose og blive behandlet,« siger han.

De uopdagede psykiske lidelser er både med til at forværre sygdommen og folks personlige problemer, samtidig med at kommunale sagsbehandlere handler mere eller mindre i blinde, når de skal tage stilling til de langtidssygemeldtes videre forløb i systemet: Skal de førtidspensioneres, i fleksjob, tilbage til arbejdsmarkedet eller noget helt andet?

Et samfundsproblem

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Hospital i Århus, kalder de uopdagede psykiske sygdomme for et »meget stort samfundsproblem«.

»Vi bør kunne gøre det langt bedre. Når man griber ind tidligt, er de også langt lettere at behandle. Det betyder forbedret livskvalitet for den enkelte og bedre muligheder for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Poul Videbech.

Både kommuner og regioner er parate til at gøre noget ved problemet.

Formanden for kommunernes socialudvalg, Tove Larsen (S), og Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), peger på, at de praktiserende læger skal spille en mere fremtrædende rolle og screene de langtidssygemeldte for psykiske lidelser:

»Der er ofte en tilbøjelighed til at fokusere på det fysiske, men vi skal have psykiatrien tættere på og hurtigere ind i billedet. Problemet med langtidssygemeldte vokser næsten dag for dag,« siger Bent Hansen.

Den ligger her: http://jp.dk/indland/article1156010.ece
cl8 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2007, 15:05   #2
lionesse
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-02 2007
Indlæg: 38
Styrke: 18
lionesse er ny på vejen
"Psykisk sygdom bliver overset" og MISFORTOLKET

Hej Ja, det ved jeg også alt om...svært

Da det er en af organene: hjernen,som videnskabet ved det ALLE MINDSTE OM, derfor diskussionen er OPLAGT om ,hvem fejler ved,HVORFOR,og det er MEGET SVÆRT at få det RIGTIGE DIAGNOSE...jeg kæmpe nu i 10.år at få det defineret og kommunen MISBRUGER det USIKKERHED med en hurtigt afslag for MANGLENDE DOKUMENTATIONER!
De "konstatere BARE, at det er STADIG behandlingsmulighed,PÅ TRODS af mine MANGE psykologernes udtalelse om, at ALT behandligsmulighed var afprøvet i alt 8 år!
Smart ikke?
Kram
M
lionesse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2007, 17:07   #3
cl8
Hjemmevant på K10
 
cl8s avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-04 2007
Indlæg: 225
Styrke: 18
cl8 er rigtig godt på vej
Det der slår mig er, at der tilsyneladende ikke er nogen, der tænker over om det måske er de mange år i systemet, der påvirker vores psyke!!

Ligesom med asylansøgerne....

Det er godt nok et råddent samfund...
cl8 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2007, 19:47   #4
Antoniette
Hjemmevant på K10
 
Antoniettes avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-08 2007
Lokation: Odense kommune
Indlæg: 283
Styrke: 17
Antoniette er rigtig godt på vej
Det lyder da rart, hvis der omsider kommer fokus på problemet. Og ja, der skal gibes ind tideligt, og der skal være mulighed for at man rent faktisk kan blive behandlet. Sådan er det jo ikke nu, man kan jo gå i årevis og skrige på hjælp uden at få det. Der er f.eks. 3½ års ventetid i Odense på at få noget kognitiv terapi, og det er simpelthen ikke godt nok.

Og hvis man samtidig kæmper en kamp mod det offentlige system og må overleve på en kontanthjælp, så forværrer det i høj grad ens mentale tilstand. Det burde der laves seriøse undersøgelser om.
Antoniette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2007, 23:58   #5
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Der er lavet flere undersøgelser om at leve på overførselsindkomst.

Og jo... de kloge politikere ved ALT om, hvor USUNDT det er at leve i fattigdom.

Der er HØJERE dødelighed.
Folk går oftere til lægen.
Folk har oftere stress, når de er arbejdsløse.
Højere skilsmisseprocent
Større problemer for børn. Mobning, ingen deltagelse i fritidsaktiviteter mv.
Osv. osv.

Det bliver bare ikke brugt i alle de fine ord om "forebyggelse" og "sundhedsdebatter", som visse politikere fører sig frem med.

Der er INGEN skattekroner i folk på overførselsindkomster. Derfor INGEN fokus på os.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan man "frasige" sig den "økonomiske del" af en FP, for at få psykisk "ro på" ? EB3 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-09-2013 11:43
Er blodprop i hjernen at betragte som "kritisk sygdom"? FrkM Alt det andet 11 21-03-2013 17:43
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" klarkurs Alt det andet 24 18-03-2010 22:25
"Lægelig" definition på kronisk sygdom! buster Alt det andet 13 10-01-2010 14:57
En Lille Opfordring "Lær at leve med kronisk sygdom" beha Alt det andet 1 13-09-2009 21:54




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension