K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-05-2019, 17:01   #1
dhel
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 08-03 2017
Indlæg: 9
Blog Indlæg: 1
Styrke: 0
dhel er ny på vejen
Fleksjob timetal fra 15 til 12 timer

Kære Gruppe,
Jeg er godkendt til 15 timer om ugen, men har i de sidste jobs jeg har haft fungeret bedst når jeg har haft 10-12 timer om ugen. Overvejer om jeg skal søge om at få sat mit timetal ned.
Men hvad skal der til for at få sat tallet ned?

Jeg ved godt at jeg bare kan søge jobs på et lavere timetal, men det har en del økonomiske konsekvenser for en midlertidig invalidepension jeg får udbetalt fra min pensionskasse, når jeg er på ledighedsydelse. Det har jeg været en del gange da jeg saftsuseme har haft svært ved at finde et fleksjob. Har været i 5 praktikker og 2 forskellige indenfor de sidste to år. De 5 praktikker jeg selv har skaffet, har ikke ført til jobs og de 2 jobs som kommunen fandt til mig var meget grov udnyttelse fra arbejdsgiverne der vistnok tænkte at de fik en billig arbejdskraft (stå alene hele dagen i en bod uden toilet, vand og mulighed for pause 2 hele dage om ugen, og et job på 12 timer hvor jeg skulle jeg ordne funktionerne for 2 fuldtidssekretærer man havde afskediget dem inden jeg startede ).
Er ved at miste motivationen for overhovedet at komme i arbejde og bliver meget stresset af Jobnet. Er nu sygemeldt, da jeg ikke har energien til at søge job igen.
Skal lige sige at jeg inden jeg blev godkendt til fleksjob har haft 12 forskellige jobs i en periode på 17 år , med mange sygemeldinger med depression/stress indimellem. Har været igennem to revalideringer og blev i 2017 godkendt til fleksjob. Går hos en psykolog i øjeblikket som synes at jeg skal søge en førtidspension, men synes ikke jeg er der endnu og jeg tror også det er meget meget svært at få.

Desuden er jeg gift og tænker at en førtidspension bliver beregnet udfra min ægtefælles indtægt?

Ser frem til svar og godt at siden her eksisterer :-)
mvh dhel
dhel er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-05-2019, 10:28   #2
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg vil mene at du skal lave en skriftlig anmodning om at kommunen skal revurdere timeantallet i din fleksjobsbevilling, hvis de nægter må det jo være en afgørelse som kan ankes.

I anmodningen bør du skrive alle de argumenter du har om at du ikke fungerer ved 15 timer og at du skal ned omkring 10 timer for at kunne fungere på arbejdet og samtidigt have et liv ved siden af arbejdet.
Beskriv hvis du bliver nødt til at tage yderligere medicin eller lignende for at klare arbejdet, og hav naturligvis lægen med på sidelinjen.

Hvis du sendes i den type praktikker, som du beskriver, klager du da til din sagsbehandler hos kommunen over at du på 12 timer skal udfylde 2 fuldtidsstillinger uden pause, samt at der ingen toiletfaciliter er?
For ikke at tale om at du som praktikant står alene? (hvilket jeg mener ikke er tilladt)

Som fleksjobber må du have nogle skånehensyn og jeg er ganske overbevist om at 1 af dem er at du skal have mulighed for at holde pause.
Hvis du har nogle skånehensyn der ikke overholdes skal du naturligvis klage over det.

Desuden er der ingen der kan forlange at du yder mere end du kan, så du må nøjes med at nå det du når og hvis resten af arbejdet sejler, så er det vel bare ærgerligt??

Hvis kommunen ikke reagerer på klager, så må du have fat i lægen og få vedkommende til at sygemelde dig indtil der enten rettes ind og kommer ordentlige arbejdsforhold eller til praktikken er til ende.

Med hensyn til førtidspension, så skal man jo ikke lade være med at søge den bare fordi den er besværlig at få, men det er jo godt at være forberedt på ikke at få den alligevel.
Måske en ansøgning om pension kunne være med til at røre godt op i andedammen hvis du har forsøgt at få sat dit timeantal ned uden held, så kunne det være at ansøgningen om pension kunne være med til at ændre på dine forhold i fleksjobbet.

Men som du selv er inde på, så er der en rigtig god økonomisk begrundelse for ikke at søge pension.

Ja, som gift (eller samlevende for den sags skyld) vil du blive ramt af gensidig forsørgerpligt.
Du skriver også at du selv har en pension udbetalt fra pensionskasse, hvilket gør at du rammes ekstra af den gensidige forsørgerpligt.

Nedenstående citater beskriver modregningen i din eventuelle pension.

https://www.borger.dk/pension-og-eft...aelle-arbejder
Citat:
Hvis din ægtefæller/samlever ikke er pensionist, har de første 192.876 kr. / 196.728 (2018 / 2019), din partner tjener, ikke betydning for din førtidspension. Herefter kan I sammenlagt have indkomster på op til 122.500 / 125.000 kr. (2018 / 2019) om året, før det påvirker din pension.

Din førtidspension bliver sat ned med 30 kr., for hver 100 kr. jeres samlede indkomst er højere end 122.500 kr. / 125.000 kr. (2018 / 2019) om året. Din ægtefælle/samlevers indkomst kan højst påvirke din førtidspension med 251.100 kr. / 256.000 kr. (2018 / 2019).
Citat:
Du er førtidspensionist og har en privat pension på 110.000 kr. Din ægtefælle er ikke pensionist, men arbejder og tjener 334.780 kr. om året.

Sådan beregnes din førtidspension
Der ses bort fra de første 196.728 kr. af din ægtefælles indtægt. 334.780 kr. – 196.728 kr. = 138.052 kr. Jeres samlede indkomst til beregning af førtidspension udgør herefter 138.052 kr. + din private pension 110.000 kr. = 248.052 kr. Der fradrages herefter 125.000 kr.

248.052 kr. – 125.000 kr. = 123.052 kr., nedrundet 123.000 kr.

For hver 100 kr. af de 123.000 kr. bliver din førtidspension sat 30 kr. ned. Det svarer til 30 % eller 36.900 kr. Din førtidspension bliver derfor 192.528 kr. – 36.900 kr. = 155.628 kr. om året eller 12.969 kr. om måneden - ATP-bidrag 94 kr. = 12.875 kr. om måneden før skat.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-05-2019, 12:44   #3
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af dhel Se meddelelser
Kære Gruppe,
Jeg er godkendt til 15 timer om ugen, men har i de sidste jobs jeg har haft fungeret bedst når jeg har haft 10-12 timer om ugen. Overvejer om jeg skal søge om at få sat mit timetal ned.
Hvorfor vil du have timetallet ændret?

Den praktik der går forud for etablering af et fleksjob er jo bl.a. beregnet til, at afklare hvor mange timer du kan klare i netop dette job.

Og ja, førtidspension beregnes bl.a. ud fra ægtefælles/samlevers indtægt, men til gengæld vil du blive fri for det pres der er fra jobecenteret.

Måske vil du kunne få noget mere fra din pensionskasse hvis du bliver tilkendt førtidspension. Det kan du jo undersøge, enten ved at læse betingelserne igennem, eller ringe og snakke med dem.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension