K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-07-2022, 18:45   #1
xeiion
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-07 2022
Indlæg: 3
Styrke: 0
xeiion er ny på vejen
spørgsmål angående rehab og resourceforløb

Hej jeg er ny på siden . men har spørgsmål angående rehabiliteamet.

har været sygemeldt siden 2018 angående kronisk sygdom og diverse
hvor jeg røg fra sygedagpenge til resourceforløb og så til jobafklaringforløb fra jannuar til nu

har været igennem smerteklinik speciallæge og genoptræning og de verse men lægerne har ikke sendt mig til psykatri da de ikke mener for gavn af dette og da jeg har meget høj angst gør hele forløbet i jobcenteret det meget svært

og har lige fået lavet en funtiontest i eget hjem da quickcare som lavet det menner at jeg ikke physisk og psycisk ikke er egnet til at arbejde , både min egen læge og quickcare har sagt at en førtidpension er det bedste

men nu er jeg lidt nervøs da min sagsbehandler siger det skal bringes op for rehabiliteamet igen meget snart for førtidpension men hun siger det kan endten blive førtid eller resourceforløb igen men ville høre kan de sætte flere resourceforløb igang da alt er afprøvet og kan ik forbedre min funtionevne.

sidste gang jeg var til rehab sagde de det ville blive max et mini flex job men det var før arbejdsprøvning skulle sættes igang men det kan ik lade sig gøre siger quickcare grundet mine store smerter og psygi siger psykolog da jeg glemmer alt og kan ikke være omkring andre mennesker

tak på forhånd
xeiion er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-07-2022, 19:06   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Xeiion, er du over eller under 40 år?

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-07-2022, 19:09   #3
xeiion
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-07 2022
Indlæg: 3
Styrke: 0
xeiion er ny på vejen
Hej peter

glemte at skrive jeg er 30 år

og har været igennem 2 resource og lige nu jobafklaring

mvh
xeiion er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-07-2022, 10:09   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det er en vanskelig tid for dig xeiion

Men trods det vanskelige, bør du aldrig lytte til hvad dine omgivelser verbalt mener.

Kun det på skrift er gældende.

Derfor bør du søge aktindsigt ved alle, som har skrevet om dig.

Du skal forstå alt hvad de skriver.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Har du været alene i hele forløbet, uden Bisidder?

Det er en stor mundfuld at være alene om.

STAR læs lidt om det her:
https://star.dk/indsatser-og-ordning...sourceforloeb/

Skrivelse om Ressourceforløb "Gældende" som er ændret. Jeg skulle have spurgt om du var over 50 år
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/10112

Hvor du skal hæfte dig ved følgende:

""Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til ordinære arbejdstimer, herunder fleksjob
Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

– Ressourceforløb må ikke trækkes unødigt i langdrag
""

Du skulle gerne have tildelt en "Koordinerende sagsbehandler"

Har du haft glæde af denne?

Du ved, at det er

"Rehabiliteringsteamet" som INDSTILLER

"Pensionsnævnet" som træffer den endegyldige AFGØRELSE

Hvis du modtager en afgørelse, som du ikke er enig i bør du anke/klage til kommunen senest 28 dage efter modtagelsen.

Du kan ikke klage/anke over Rehabiliteringsteamets INDSTILLING

Kommunen har så 4 uger til at genvurderer og hvis de fastholder SKAL kommunen fremsende din anke til Ankestyrelsen.

Jeg håber det bedste for dig.

Hilsen Peter

Lad os høre hvordan sagen ender

Sidst redigeret af phhmw; 28-07-2022 kl. 10:19.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-07-2022, 10:49   #5
xeiion
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-07 2022
Indlæg: 3
Styrke: 0
xeiion er ny på vejen
Mange tak peter

tror jeg har et større overblik nu hvad der forgår

mvh
xeiion er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2022, 12:50   #6
youradultworld
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 31-07 2022
Indlæg: 1
Styrke: 0
youradultworld er ny på vejen
Your Adult World : Viewing Top Free and Best Adult Porn Site Online in Secrecy.
__________________
asian live sex cams
youradultworld er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2022, 20:59   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ATT xeiion udviklingsperspektiv

https://sociale-rettigheder.dk/hvorn...ZlkQOR2ejelIHg

“Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,

 det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,

 der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der er relevante behandlingsmuligheder,

 borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,

 manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,

 det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

Intet udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ret til førtidspension.”



Det skal bemærkes, at Ankestyrelsens liste ikke er udtømmende. Andre omstændigheder skal således også fortolkes ind i lovgivningens kontekst. Listen har dog afgørende betydning for forvaltningen i praksis.



Nedenfor er nævnt nogle af Ankestyrelsens eksempler på, hvordan grænserne for et udviklingsperspektiv skal fortolkes.

“I sag nr. 1 (18-49284) havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad). Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt.

I sag nr. 2 (18-46639) var borgeren mentalt retarderet i middelsvær grad med tics og ritualiserede handlinger, samt nedsat kapacitet ved stress og uro.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Helbredstilstanden var stationær og uden behandlingsmuligheder. Yderligere pædagogisk støtte kunne føre til bedring af livskvaliteten, og deltagelse i det påbegyndte STU forløb ville muligvis føre til udvikling af kompetencer og færdigheder i basale dagligdags ting og dermed forhøje hendes livskvalitet. Der var dog ikke en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kunne forbedres.

I sag nr. 3 (18-50165) led borgeren bl.a. af kronisk alkoholisme, tilbagevendende depressioner, følger efter apopleksi (blodprop i hjernen) i form af nedsat kraft i venstre arm og ben samt dårlig kortidshukommelse og KOL. Følgerne efter blodprop og især hans KOL påvirkede arbejdsevnen meget. Lungefunktionen var væsentligt nedsat, og han led af hyppige lungeinfektioner.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. De lægelige oplysninger beskrev samlet en meget dårlig helbredstilstand. Borgeren havde forsøgt alkoholbehandling flere gange uden succes. Rygestop ville ikke kunne forbedre borgerens nuværende ringe lungefunktion. Hans arbejdsevne ville ikke kunne udvikles ved at træne stabilt fremmøde, idet borgeren havde dette, når han ikke var syg pga. hyppige lungeinfektioner.

I sag nr. 4 (18-53915) led borgeren af generaliseret angst, panikangst, periodisk depression samt ængstelig og tvangspræget personlighedsstruktur.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen. Hendes helbredstilstand og funktionsniveau var ikke bedret siden 2012 på trods af utallige psykiatriske behandlinger. Det blev vurderet, at deltagelse i arbejdsafklarende forløb ville være kontraindiceret og kunne forværre hendes tilstand.

Ikke utvivlsomt at borger ikke opfylder betingelser for førtidspension/ sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet

I sag nr. 5 (18-47715) kom borgeren som flygtning til Danmark i 1989. Han led af PTSD, lettere angst og depressionslidelse, samt smerter i nakke og ryg. Han havde senest været på arbejdsmarkedet i 1998. Han blev vurderet til mest at være motiveret for et behandlingsforløb i forhold til tilkendelse af førtidspension. Borgeren oplyste selv, at han psykisk ikke var i stand til at deltage i behandlingsforløb. Borgeren havde været i mange beskæftigelsesrettede tilbud. Han kunne ikke klare sig på dansk.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder oplysninger om borgerens helbred, de beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren havde deltaget i, samt hans lange fravær fra arbejdsmarkedet, at det ikke var utvivlsomt, at han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og at kommunen derfor skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om eventuel ret til førtidspension blev truffet.”

Og et eksempel, hvor der kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til et arbejdsmarked.

“Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ikke ret til førtidspension

I sag nr. 6 (18-48447) led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.”

Ankestyrelsens principafgørelser er retskilder, der kan anvendes til den gode juridiske drøftelse og har samtidig stor betydning for den løbende sagsprogression. Det er ikke kun interessant for fagpersoner, men også for personer, der fx modtager sygedagpenge, ressourceforløb eller er visiteret til et fleksjob. Denne afgørelse har særlig stor betydning for, hvordan vi udover et udviklingsperspektiv af arbejdsevnen også skal forstå det fleksible målgruppesystem og visitere til rette målgruppe og forsørgelsesgrundlag hurtigst muligt.



Kærlig hilsen

Louise Schelde Frederiksen

Socialrådgiver, jurist – Lektor, cand.jur

https://sociale-rettigheder.dk

www.socialjuridiskinstitut.dk

www.learnnow.dk


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension