Div, spørgsmål til afslag på merudgifter

[Ozelot]

I skal lige være obs på, at selvom man har fået en ydelse i en lang periode, så kan de godt fratage den hvis man reelt ikke har opfyldt betingelserne for at få den.
Man vinder ikke hævd på en fejl de har lavet (hvis det altså er en fejl).

Men det sker selvfølgelig ikke i dit tilfælde, så det var ikke for at skabe panik.

[Mariepigen]

Oprindeligt indsendt af L.S.

Ork, det er 2. runde jeg prøver.
Fik sidst afslag for 1 1/2 år siden, hvor jeg stadig hang noget i bremsen psykisk, og ikke havde kræfter til kampen.

Det forholder sig helt anderledes nu...

Jeg søger i øvrigt en medicinbevilling samtidigt - på anbefaling fra min uddannede socialrådgiver - som mener at én af dem må gå igennem.

Hun er meget flov over, at handlinger jeg har foretaget på baggrund af hendes tidligere udsagn (bakket op af jurister på hendes områdekontor) nu har presset mig helt op i et økonomisk hjørne, fordi stramninger på socialområdet har medført, at et fjerntliggende kontor. uden telefon og mailadresse, befolket med empatiløse jurister, nu sidder og sags-FEJL-behandler udfra hjemmestrikkede kriterier, og fuldstændig tilsidesætter de regler jeg tidligere er blevet foreholdt at kunne regne med.

Jeg er der i klagerunde to - der er stadig helt elememtære fejl i sagsbehandlingen - de læser med RØVEN!

Og jeg har lige fået ret i 3 forskellige klager over et Jobcenters arbejdsgang - derinde kan de tilsyneladende slet ikke læse!

jeg er overhovedet ikke færdig med nogle af de kontorer endnu...

Puha bliver heldt svedt på dine vegne. Jeg tror dog ikke min sagsbehandler er flov overhovedet.

En medicinbevilling hvad er det og hvilken paragraf? Har ikke hørt ordet på den måde før men ved godt at nogen kan få til medicin, jeg er så åbenbart ikke en af dem.

Oprindeligt indsendt af rubin21

Pyyha en lang tur du har været på

Håber din kommune snart tager sig sammen og får gjort den sag færdig på en ordentlig måde.
Jeg har en lille historie at knytte til:

Min mand får §100 og han fik den uden videre for omkring 6 år siden. Han var til rundbordsmøde (tror jeg det hedder) med sagsbehandler ved hans læge. Lægen var tosset over den behandling min mand havde fået ved kommunen og nu ville han altså have fortalt dem en gang for alle, at min mand altså var meget syg og han syntes de skulle få stoppet denne jagt de havde gang i.
Ud af det blå siger sb så, at min mand kunne få §100 og den ansøgning ville hun sætte igang. Det gjorde hun og han fik den uden videre. Vi anede ikke, at den eksisterede

Året efter, da han skulle genvuderes til §100, vuderede kommunen at han IKKE var berettiget og aldrig havde været det og de stoppede den. Vi klagede selvfølgelig, via vores advokat, og sagen røg i ankenævnet og vi vandt. Årsagen var, at kommunen kunne ikke fratage han den på samme grundlag, som de gav ham den på.

Han har lige været til genvudering igen og der var ingen problemer i at beholde den. SB sagde, at man kan jo få hjælp til det, som man kunne forvente selv at klare, hvis man var rask. bl.a får han dækket hjulskift på værksted, snerydning som vi selv betaler for, vinduespudsning o.s.v

Til det markede, det er da pinagtigt hva'? nej selvfølgelig kan de da ikke tage hjælp fra en person på samme bagrund som de gav vedkommende hjælpen. Nu skriver du at i klagede via jeres advokat, hvor længe har i haft en advokat på og er det noget jeres forsikringsselskab evt. betaler? Og hvordan syntes i hjælpen forløber i forhold til selv at sidde og fedte med ansøgninger, afslag osv.?

Det der irriterer mig er at jeg tror ikke sagen bliver afjgort forleløbig. Når kommunen giver mig afslag klager jeg, når jeg får medhold klager kommunen. DET kan give arbejde til mange mennesker i mange år, og jeg står stadig uden afklaring

Som jeg hra forstået det er det meget svært at få hjæpen taget fra en medmindre man af åbenlyse årsager er blevet rask eller kan klare sig selv.

Oprindeligt indsendt af Ozelot

I skal lige være obs på, at selvom man har fået en ydelse i en lang periode, så kan de godt fratage den hvis man reelt ikke har opfyldt betingelserne for at få den.
Man vinder ikke hævd på en fejl de har lavet (hvis det altså er en fejl).

Men det sker selvfølgelig ikke i dit tilfælde, så det var ikke for at skabe panik.

Det er jeg godt klar over. Men altså man skal jo lige have hjælpen før de kan tage den fra en igen :lol:

Men jeg ville i hvert fald aldrig turde satse på livslang hjælp eller hjælp i en lang årrække, men pænt af dig at nævne det der er nok også andre i tråden der kan bruge den info

[zolskin]

Jeg har selv en ansøgning i gang om §100 og fik et meget meget underligt formuleret brev om, at det ikke var den endelige afgørelse men at de gav mig afslag. Nu går der vel yderligere en del måneder før jeg hører fra dem.
Behøver jeg at sige, hvordan de har forandret mine udsagn, selv lavet slutninger osv, osv. Det er så opslidende at skulle slås med sundhedssystemet og det sociale system. Man bliver så træt af sådanne snæversynede og åndssvage idioter. De skulle prøve det selv, skulle de.

Jeg har fornylig hørt i radioen, at flere kommuner er fuld i gang med at afprøve grænserne af på netop denne paragraf, og der er også folk, som har modtaget ydelsen i årevis og har fået afslag. De sager bliver naturligvis også anket.

Jeg ved så ikke, hvordan reglerne fortolkes, når der er tale om frikommuneforsøg
og ikke mindst retssikkerheden.

[rubin21]

Mariepigen.
Vi havde advokat på dengang i en sag mod forsikringsselskabet, som ikke ville udbetale erstatning...denne vandt vi også....så hun tog bare lige denne klage med oveni hatten. Jamen vi har været glade for ikke at skulle stå med det selv.
Det tog virkelig et stort pres fra vores skuldre efter vi skal havde kæmpet 2-3 år inden med div klager. Vi syntes hjælpen var enorm da advokater altså ser ting vi slet ikke har fået øje på og de ved lige hvad de skal slå ned på.

Men det koster jo, selvom vi havde aftalt en fast pris inden...kan ikke huske det nøjagtige beløb, men mener vi alt i alt brugte ca. 20.000,-
I ankenævnets udtalelse skrev de, at det var muligt at kommunen havde godkendt forskellige ting på forkert grundlag, men at det ikke skulle komme klager til skade og at kommunen ikke kunne fratage ham hjælpen på samme grundlag som de gav ham den på.

Men de efterfølgende år har der overhoved ikke været problemer med, ved genvuderingerne og han er fuldt ud berettiget.

Håber da virkelig de snart stopper med at klage...de kan vel heller ikke blive ved med at trække dig rundt. Men måske en advokat kan få dem på andre tanker og få afsluttet sagen

[Mariepigen]

Oprindeligt indsendt af zolskin

Jeg har selv en ansøgning i gang om §100 og fik et meget meget underligt formuleret brev om, at det ikke var den endelige afgørelse men at de gav mig afslag. Nu går der vel yderligere en del måneder før jeg hører fra dem.
Behøver jeg at sige, hvordan de har forandret mine udsagn, selv lavet slutninger osv, osv. Det er så opslidende at skulle slås med sundhedssystemet og det sociale system. Man bliver så træt af sådanne snæversynede og åndssvage idioter. De skulle prøve det selv, skulle de.

Jeg har fornylig hørt i radioen, at flere kommuner er fuld i gang med at afprøve grænserne af på netop denne paragraf, og der er også folk, som har modtaget ydelsen i årevis og har fået afslag. De sager bliver naturligvis også anket.

Jeg ved så ikke, hvordan reglerne fortolkes, når der er tale om frikommuneforsøg
og ikke mindst retssikkerheden.

Det med at afprøve grænser, det blev jo gjort for hvad 1-2 år siden? (måske mere) hvor en hel masse mennesker som var tilkendt hjælpen fik den frataget igen. Men mener så at de senere fik den tilbage igen. Tal lige om ressourcespild, det må have kostet kassen i arbejdstimer.

Hvem fik du det mærkelig brev fra?

Det er meget opslidende. Jeg orker næsten ikke mere. Jeg kan ikke rigtigt forstå at det kan være sandt at det skal tage så lang tid. Ankestyrrelsen har en sagsbehandlingstid på over et år, jeg husker ikke hvor længe det sociale nævn var om at vurdere min sag men det var også meget længe.

Oprindeligt indsendt af rubin21

Mariepigen.
Vi havde advokat på dengang i en sag mod forsikringsselskabet, som ikke ville udbetale erstatning...denne vandt vi også....så hun tog bare lige denne klage med oveni hatten. Jamen vi har været glade for ikke at skulle stå med det selv.
Det tog virkelig et stort pres fra vores skuldre efter vi skal havde kæmpet 2-3 år inden med div klager. Vi syntes hjælpen var enorm da advokater altså ser ting vi slet ikke har fået øje på og de ved lige hvad de skal slå ned på.

Men det koster jo, selvom vi havde aftalt en fast pris inden...kan ikke huske det nøjagtige beløb, men mener vi alt i alt brugte ca. 20.000,-
I ankenævnets udtalelse skrev de, at det var muligt at kommunen havde godkendt forskellige ting på forkert grundlag, men at det ikke skulle komme klager til skade og at kommunen ikke kunne fratage ham hjælpen på samme grundlag som de gav ham den på.

Men de efterfølgende år har der overhoved ikke været problemer med, ved genvuderingerne og han er fuldt ud berettiget.

Håber da virkelig de snart stopper med at klage...de kan vel heller ikke blive ved med at trække dig rundt. Men måske en advokat kan få dem på andre tanker og få afsluttet sagen

Tak for dit indlæg. Det med advokaten har jeg tænkt på mange gange, men der er mange overvejelser ind over.

Et af dem er jo økonomi, det hjælper mig jo ikke så meget hvis en advokat kan vinde sagen men jeg skal betale al min hjælp til ham/hende. Hvis man venter en stor erstatning så kan det nok godt betale sig. Dog tænker jeg lidt, så længe sagen ikke skal for en domstol så er jeg ikke helt sikker på hvor meget mere en advokat kan gøre i forholdt til det jeg selv gør? Hvad er din oplevelse af det? Jeg vil meget gerne høre mere om hvordan advokaten tog sig af sagen


Nej det burde ikke kunne fortsætte, min sag er 3 år gammel nu og ja desværre er det ikke et særsyn.

[Mariepigen]

Update

Har nu fået svar fra ankestyrrelsen. De har afgjort at det at jeg modtager førtidspension ikke kan ses som en hjælpeforanstaltning. På den baggrund har de hjemsendt sagen til kommunen så de kan træffe en afgørelse i sagen.

Jeg har så i dag også modtaget et nyt afslag fra kommunen.

så ja jeg ved faktisk ikke lige hvad jeg mere skal skrive

[Pyt]

Hey igen

Så er det på hesten igen..

Hvad var begrundelsen for afslag ? ( gætter på, at de ikke mener du er med i personkredsen der kan modtage §100)

[Mariepigen]

Oprindeligt indsendt af Pyt

Hey igen

Så er det på hesten igen..

Hvad var begrundelsen for afslag ? ( gætter på, at de ikke mener du er med i personkredsen der kan modtage §100)

Ja præcis jeg er ikke omfattet af personkredsen.

[Pyt]

Så er spørgsmålet om du kan dokumentere, at du er den del af personkredsen.

For at få bevilget hjælp til dækning af dine
merudgifter, skal du have en varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt
nedsat funktionsevne forstås en:
langvarig 1. lidelse, hvis
2. konsekvenser for dig er af indgribende
karakter i din daglige tilværelse, og som
medfører, at
3. der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige
hjælpeforanstaltninger.

Kilde: http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...iftevoksne.pdf

Det er her pkt 2 og 3 du skal se på.

og her er lidt mere lovstof som du nok vil have fordel af at kende til :

Personkreds

Væsentligt og varigt nedsat funktionsevne

39. Støtte til merudgifter kan gives til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt borgere der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepension.

40. Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelse, at borgeren har en varigt nedsat funktionsevne. Ved en varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger herunder fra det personlige netværk for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Som eksempler herpå kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Personkredsen omfatter endvidere borgere, som har medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, når forskrifter om diæt o.l. følges. Der tænkes især på borgere med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom), som dog alene kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, jf. § 2 i bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Eksemplerne er ikke udtømmende. Det betyder, at andre grupper, f.eks. borgere med udviklingsforstyrrelser, kan have ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til den særlige merudgiftsydelse. Det er således ikke den lægelige diagnose eller den pågældendes arbejdsevne, der er afgørende, men borgerens muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse.

Principafgørelse 232-10 har desuden fastslået, at for personer med flere lidelser lægges den samlede vurdering af nedsættelsen af funktionsevnen til grund ved spørgsmålet om personkreds og merudgifter. Man skal således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse for at kunne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det er dog en forudsætning, at de enkelte lidelser og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varige, og at merudgifterne skal være en følge af den nedsatte funktionsevne og være nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det er endvidere en forudsætning, at funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Langvarig lidelse

41. Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsnedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det bemærkes herved, at det er muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden f.eks. ved behandling etc. Her vil der f.eks. kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter til daglige håndsrækninger, jf. også punkt 71.

Indgribende karakter i den daglige tilværelse

42. Begrebet »konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse« skal vurderes bredt i forhold til borgerens samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til borgerens aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold, personlige forhold, herunder om borgeren er forælder etc.

Begrebet skal ikke forstås så snævert, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis borgeren ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål. Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovgivningen alene at lægge vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering.

Der kan f.eks. henvises til Principafgørelse 31-10, 32-10, 132-10 og 223-09. Den første afgørelse vedrørte en borger med markante bevægeapparatklager, som vurderedes at invalidere borgerens hverdag.

Borgeren havde endvidere fået bevilget en række hjælpemidler, hjælp til boligindretning, samt støtte til køb af bil. Borgeren kunne i begrænset omfang deltage i madlavning, idet hun var afhængig af hjælp fra ægtefælle og hjælpemidler, og kunne alene klare lettere rengøring og indkøb. Borgerens evne til at færdes ude og inde var desuden reduceret væsentligt, ligesom fritidsaktiviteter og forældrerolle var væsentligt påvirket og det sociale samvær var reduceret. Borgerens funktionsnedsættelse var efter en konkret vurdering af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Den anden sag (32-10) omhandlede en borger, der havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag. Ankestyrelsen fandt dog ikke, at det var i et omfang af indgribendekarakter i borgerens daglige tilværelse, idet borgeren fortsat kunne foretage sig mange ting og ikke var begrænset i sin dagligdag i forhold til en række almindelige aktiviteter. Borgeren kunne varetage personlig hygiejne, bruge offentlig transport og foretage almindelig oprydning, indkøb og madlavning.

Den tredje sag (132-10) fastslog, at en døv borger var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse, idet den nedsatte funktionsevne i form af døvhed havde indgribende konsekvenser i hverdagen, og medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

I den fjerde sag (223-09) fandt Ankestyrelsen ikke, at betingelsen om hjælpeforanstaltninger var opfyldt, idet borgeren kunne klare det meste af sin personlige pleje, almindelig rengøring, klare lettere indkøb, gå ture med sine hunde og kun havde et lettere nedsat aktivitetsniveau.

Der kan endvidere henvises til Principafgørelserne 30-10, 168-10 og 221-09, der alle omhandler spørgsmålet om indgribende karakter og personkredsen for merudgiftsydelsen.

Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger

Ud over, at funktionsnedsættelsen skal have konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, skal den også medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I ordet »ofte« ligger, at det ikke er et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Borgere, som fravælger eller har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, kan også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Også borgere der har en sådan funktionsnedsættelse, at der normalt vil blive iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, men hvor dette ikke er sket, kan være omfattet. Der kan henvises til Principafgørelse 30-10, hvor borgeren havde fået tilbudt en række hjælpeforanstaltninger, som dog ikke var iværksat. Disse indgik i bedømmelsen af, om der var tale om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det kan ikke angives udtømmende, hvad der ligger i begrebet »ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger«. Som eksempler kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, bevilling af hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser mv.

Der henvises til Principafgørelse 132-10, hvor Ankestyrelsen i sin afgørelse om, at en døv kvinde var omfattet af personkredsen for merudgifter efter serviceloven, blandt andet lagde vægt på, at kvinden var bevilget vækkeursvibrator, teksttelefon, computer, teleslynge, lyskaldeanlæg og FM-smartlink.

Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller om den er ydet af personens netværk mv. jf. Principafgørelse 222-09, hvor borgerens familiære netværk ydede hjælp i udstrakt grad i dagligdagen, så betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger efter en konkret vurdering var opfyldt.

Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig.

Ubetydelige hjælpeforanstaltninger, som kompenserer borgeren fuldt ud i det daglige (f.eks. rollator og mindre boligændringer), skal ikke inddrages i vurderingen.

Der henvises til Principafgørelse 221-09, hvor Ankestyrelsen fandt at en mand med diabetes var omfattet af personkredsen. I afgørelsen lagde Ankestyrelsen blandt andet vægt på, at det i forhold til betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger var uden betydning, om hjælpen var ydet af det private netværk, eller om den blev ydet efter den sociale lovgivning. Det afgørende var, at hjælpen ud fra en helhedsvurdering måtte betragtes som ikke uvæsentlig.

43. Vurderingen af, om personen opfylder betingelserne for at komme i betragtning til merudgiftsydelse, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinske behandling. Der henvises til Principafgørelse C-29-04 og C-16-06 om diabetes samt C-6-06 om forhøjet blodtryk.

44. Ved den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder.

Funktionsnedsættelse er et begreb, som bruges ved tildeling af de af servicelovens ydelser, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne, som f.eks. personlig hjælp, ledsagelse, nødvendig boligindretning og hjælpemidler.

Kilde : http://www.socialjura.dk/content-sto...2-2011/#c74437

Så er det bare igang med at læse og se om du opfylder betingelserne ..

Enjoy

[velcro]

Hej Mariepigen.
Nu ikke give op - tror efterhånden kommunerne trækker sagerne ud i det uendelige, hvis de kan, med det formål at få borgeren til at give op.
Min sag kører nu på 5 år - og her diskuterer vi også spørgsmålet om personkredsen.

Op på hesten igen - og giv dem kamp til stregen

Velcro