Hej.

[roedesonja]

Tusind tak alle sammen for de indlæg i har skrevet. Jeg har selv bindevævssygdommen SLE lupus, og for mit vedkommende sidder det i mine nyrer = ingen kan se jeg er syg. Jeg har gået hjemme de sidste 4år og ventet på det dejlige fleksjob også skulle kunne ske for mig - og ja jeg ved jeg er kommet langt ned i kulkælderen over det, det er hårdt og det tar meget på kræfterne at være ked at det samtidig. Heldigvis har jeg haft mig familie og mine kære at bruge og græde ud hos, men jeg kender udemærket til spørgsmålet; og hvad laver du så? Jeg kender endda til, at man fortæller det og resten af aftenen holder de personer afstand til en - selvom jeg ikke er gået i dybden med hvordan det er, at have den sygdom for mig. Så har man alligevel følelsen af, at de tror jeg smitter. Men til gengæld har jeg også prøvet at folk har sagt; hvordan kan du overhovedet overleve sådan? Og mit svar er altid: Jeg har mine gode og mine dårlige dage ligesom alle andre mennesker. Og det medfører også sine kampe - at de ikke er ens betyder ingenting. Der må være en mening med, at nogen af os har nogle sygdomme og skal kæmpe - i sidste ende gør det os stærkere. Men ELY jeg syntes du bør overveje at fortælle det til din omgangskreds - dem du kan stole på, for nogen gange gør det det hele meget nemmere når man siger man har en "dårlig dag". Så skal man ikke forklare sig, eller komme med dumme løgne

[cirkeline]

Hej ely

Jeg kender udemærket til hvordan du har det, så jeg syntes du skal prøve at læse det indlæg jeg lige har skrevet min historie.
Det står også under "vi unge" forumet.
Også du er også velkommen til at srive en pm til mig, hvis du har lyst til at udveklse erfdaringer.

Hisen Cirkeline