K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-07-2011, 17:58   #1
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Sygedagpengestop!!! Jea's tråd

Først vil jeg sige TAK fordi I er til!!! For mig at se er denne hjemmeside og alle I fantastiske medlemmer ganske uundværlige, når folk er kommet i klemme i det såkaldte "velfærdssystem". Her er god information og hjælp at hente.

Jeg er nu nået til det som jeg længe har frygtet - nemlig varighedsgrænsen for sygedagpenge! Jeg har fået et foreløbig "NEJ til forlængelse", men skal jo dog lige partshøres.

Jeg er også blevet henvist til psykiatrisk vurdering (har selv ønsket det i lang tid). Denne vurdering er nu overstået, men kommunen har endnu ikke papirerne på den. Den skal med i den endelige afgørelse.

Mine diagnoser er:
Periodiske depressioner
Ængstelig personlighedsstruktur (den nye diagnose, som kommunen ikke har endnu)
Mistanke om mutiple sklerose (skal til ny MR scanning i sensommeren)
Migræne

Udover disse diagnoser, lider jeg af smerter i nakke/skulder/hænder - dog ikke konstant! Jeg er meget træt og udtrættes hurtigt ved aktivitet. Har føleforstyrrelser i arme og hænder - de er dog heldigvis aftaget meget.

Her er hvad SB skriver omkring muligheder for forlængelse af mine sygedagpenge!

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

1. SB skriver - Det vurderes ikke overvejende sandsynligt, der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Du har i sidste del af 2009 været i virksomhedspraktik, og kunne efterfølgende stille dig til rådighed i din A-kasse. Efter 6 måneders ledighed bliver du igen sygemeldt. Det er min vurdering, at revalidering ikke er realistisk, men at du har behov for et langt forløb, hvor der arbejdes med at ændre din arbejdsmarkedsidentitet.

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

2. SB skriver - det vurderes ikke nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 39 uger. Jeg vurderer ikke at der på nuværende tidspunkt kan gennemføres en realistisk afklaring af din arbejdsevne. Jeg mener at der først skal arbejdes med din arbejdsmarkedsidentitet. Et forløb som kan forventes at blive langvarigt.

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

3. SB skriver - Du er ikke under eller venter på lægebehandling, som vil medføre, du ud fra en lægelig vurdering, skønnes at ville kunne genoptageerhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden.

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

4. SB skriver - Det er ikke dokumenteret, at du ikke vil kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Mulighederne for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked ikke er udtømte.

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5. ikke livstruende.

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6. ikke arbejdsskade.

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

7. ikke påbegyndt sag om førtidspension.

Jeg håber at I kloge hoveder kan hjælpe mig med at komme igennem dette dynd. For jeg forstår ærlig talt ikke, hvad SB mener med det hun "vurderer".

I øvrigt kan jeg tilføje at SB på egen hånd, i RP, har "helbredt" mig for sklerose-mistanken. Det er ikke det, der fremgår af papirerne fra to neurologer! Sklerose er på nuværende tidspunkt hverken be-eller af-kræftet!

Når jeg læser i min RP - som er lavet af SB (ikke i samarbejde med mig), så fremgår det tydeligt, at de holdninger der kommer for dagen, mest er baseret på hvad en coach har skrevet om mig. En person som tydeligvis ikke har særlig god indsigt i mennesker med depression. Hendes overbevisning er, at jeg har en lav arbejdsmoral og kan mere end jeg giver udtryk for. Hvordan kan man bevise at en sådan smædesskrivelse ikke passer???

Til trods for at jeg har læst mange uhyrlige historier herinde - så er det alligevel chokerende læsning, når man søger aktindsigt og/eller får sin RP serveret.

Hvad får I ud af dette? Jeg skal aflevere mine udtalelser om RP senest den 17. juli. Og skal så afvente den endelige afgørelse.

Kan tilføje at jeg er gift - og får 0 kr, hvis jeg skal søge kontanthjælp!

Hjææælp

Jea

Sidst redigeret af Jea; 06-07-2011 kl. 18:02. Årsag: tastefejl
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 18:05   #2
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
Ja desværre når man er uafklaret og det ikke forventes at man kommer i arbejde igen
inden for den periode man kan forlænges, ja så stopper ens sygedagpenge

er selv uden indtægt pågrund af sygdagpenge loven, ikke er lavet for mennesker som er syge i en lægnere periode

du skal selvfælgelig anke, men det er meget svært og få medhold
når man er uafklaret og ingen skriver en tidsramme om man kommer tilbage på arbejdsmarkedet

hvis du var afklaret, og lægerne har skrevet din funksevne var dårlig og man ikke forventer du kan klare et almindelig job
så kan man blive forlænget og skal afklares i forhold til flex eller pension
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 12:58   #3
bachfuger
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2010
Lokation: Vejle
Indlæg: 2
Styrke: 0
bachfuger er ny på vejen
Hej. Jeg bliver lige nødt til at kommentere på det du skriver mht at hvis man fra lægernes side har vurderet at ens arbejdsevne er dårlig og at man ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked så skal man afklares i forhold til flexjob eller førtidspension at sådan forholder det sig åbenbart ikke altid. Jeg blev ringet op af min sagsbehandler i fredags der fortalte at de nok stopper mine sygedagpenge pr. 30 sep. Jeg er ikke afklaret i forhold til flexjob eller førtidspension til trods for at der i de lægeligt papirer står at det sammenlagt må anses at min erhvervsevne må være ophævet i ethvert erhverv og at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Men lægekonsulenterne på jobcentret ved jo mere om os end de læger der har haft os i fingrene gør og det betyder nu at jeg ryger ud af sygedagpengesystemet uden at være afklaret. Jeg er helt håbløs fordi jeg ikke kender reglerne og jeg ved ikke hvor jeg skal søge hjælp eller hvad jeg skal gribe og gøre i. Jeg er godt nok medlem af en a- kasse men de vil jo heller ikke have mig da jeg skal kunne stå til rådighed på det ordinære arbejdsmarked og det ville jeg jo aldrig få en læge til at skrive at jeg kan. Det skulle da lige være lægekonsulenten og sagsbehandleren. De kan nemlig noget lægerne ikke kan. De kan gøre en rask. Det er ret flot.
Nogen der ved hvad jeg skal gøre og hvor jeg skal henvende mig?
bachfuger er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-08-2011, 14:05   #4
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Hej bachfuger - Velkommen til K10.

Først og fremmest er det en god idé at læse dette om sygedagpengestop: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Og JA, nogle sagsbehandlere er åbenbart i stand til at gøre folk raske. Det kan MIN også (Bidende ironi)

Og så vil det være bedst, hvis du opretter din egen tråd her på K10 med dine spørgsmål. Du får mange flere svar og gode råd
__________________
Jea fra Midtsjælland
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-09-2011, 17:34   #5
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
Thumbs down Jobcenter fastholder sygedagpengestop!

Har netop i dag modtaget brev fra kommunen - de fastholder afgørelsen og sender nu papirerne videre til BAN. Så nu krydser jeg fingre for at de i BAN læser HELHEDEN i lægepapirerne og at de rent faktisk tager stilling til de ting jeg har påpeget i min klage, samt i mine kommentarer til RP og i min partshøring.

SB/kommunen virker til at være både døve og blinde overfor alle mine argumenter - det er fuldstændig som at "snakke med en dør"

I løbet af denne måned kommer jeg gennem en del undersøgelser, så min helbredsmæssige afklaring fortsætter... også selvom kommunen mener at jeg er færdigudredt

Suk... nu starter så den lange ventetid på vurdering af sagen i BAN...
__________________
Jea fra Midtsjælland
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:03   #6
Håber
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2010
Indlæg: 451
Styrke: 14
Håber er ny på vejen
Umiddelbart synes jeg også det ser lidt håbløst ud.

Dog ville jeg nok forlange at få at vide, hvad sb's udtalelser om ændring af din arbejdsmarkedsidentitet dækker over. Hvis det viser sig, at din mistanke om coachens udtalelser er korrekte, så ville jeg øjeblikkeligt klage over det. Det er ikke en coachs opgave at udtrykke sin personlige holdning til dig i tilbagemeldingen til sb!!

Har du noget i dine andrer papirer der kan modsige coachens udtalelser eller kan du skaffe det?
Håber er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:41   #7
Jea
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-01 2011
Indlæg: 100
Styrke: 14
Jea er ny på vejen
MTVRV1 - Jeg har i meget lang tid bedt om en arbejdsprøvning, da det er den eneste måde virkelig at vurdere min arbejdsevne på, men SB nægter mig den. Og det til trods for at både læge, psykiater, samt neuropsykolog syntes det ville være en god idé! Og har skrevet det i papirerne!

Ironisk nok, var jeg faktisk hos min psykiater i dag. Han sagde at han anså min depression som værende "varig" - dét vigtige ord brugte han bare ikke i hans erklæring til kommunen!!! Det kunne måske have hjulpet mig til den afklaring jeg så inderligt ønsker.

Håber - ja, den med "ændring af min arbejdsmarkedsidentitet" lyder meget kringlet og ukonkret. Jeg bliver nok nødt til at sende mail til SB og spørge hende, hvad hun egentlig mener med det? Ingen af dem jeg har spurgt, forstår rigtig hvad det går ud på.

Det med coachens udtalelser... jeg har vel egentlig kun de psykiske diagnoser til at modbevise hende. Forstået sådan at coachen kan have fejlvurderet mig, da hun ikke har den fornødne psykologiske indsigt til at vurdere mig.
__________________
Jea fra Midtsjælland
Jea er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-07-2011, 22:45   #8
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Jea.

Da du har 11 dg. til partshøring, og det virker som din SB vægtigste argument ligger i SB såkaldte
Citat:
hvor der arbejdes med at ændre din arbejdsmarkedsidentitet.
Vil jeg straks henvende mig skriftligt til psykiater, hvor du har fået lavet en vurdering for aktindsigt, hvilket ud også har hos denne, se øverst oppe faner, kopier denne aktindsigt. Således at du kan få indblik i, hvad denne pryskiater evt. vurderer omkr. årsag til depression og hvordan hele dit sygdomsbillede påvirker dig. Mutiple sklerose er en alvorlig sygdom, og hvis jeg havde en måske diagnose af den slags hængende ville jeg bestemt også bekrymre mig og være ængstelig for min mulige fremtid. Det er så her du skal gribe fat i forhold til SBs udtalelse og din "arbejdsmarkedidentitet", og fjerne denne eft. min mening helt uhørte etiket på dig om, der skulle være noget i vejen m. denne.


Samtidig ville det måske også være smart, at få SB til nærmere at def. hvad vedkommende mener m. at du skal arbejde m. din arbejdsindentitet, idet denne derved kunne komme til at sige noget rent vrøvl, som næppe er psykologisk fagligt begrundet, men måske som du selv mistænker kommer fra en coach, som jo ikke er en anerkendt titel, idet alle kan kalde sig coach uanset baggrund.

Ang. din nylige psykiatriske diagnose, som hører undr hovedgr. personlighedsforstyrrelser, herunder kode F 60.6: Ængstelig personlighedsforstyrrelse synes jeg samtidig, det er relevant du evt. selv kigger lidt nærmere på om de symtomer, der skal være opfyldt passer på dig. Du kan vi nettet ved kombisøgning ICD-10 og F60.6 læse nærmere. Eller om du "bare" er ængstelig for en mulig alvorlig sygdom, samt pres omkr. din SDP. Dette ville jge dog ikke umiddelbart lufte for din SB, idet du ved en sådan diagnose evt. kom komme udenom det berømte uafklaret hvad angår denne sygdom, dog ikke din manglende afklaring omkr. M.S.

Yderliger vil jeg sprøge om du har fået undersøgt din nakke/skuldre/hænder m. såvel røngten, ultralyd, CT- og/el. MR scanning? Og man via disse ikke har kunnet finde en klar årsag til dine fysiske problemer. Hvis ikke bør dette straks iværksættes, nogle læger/hospitaler er faktisk mere medgørlige omkr. at iværksætte disse undersøgelser og m. kortere tidsfrist, hvis man gør opmærksom på at man er sygemeldt.

Jeg ville pege på § 27, stk. 1, 2 med begrundelse i, at der må
Citat:
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,
. Og gå med på det ikke er an vriksomhedspraktik, der skal til, hvilket SB jo faktisk udelukker, men netop andre afklarende foranstaltninger for at afklare din arbejdsevne og ikke din "arbejdsmarkedidentitet".


Håber oventående kan bringe dig noget på vej til at få argumenter for forlængelse af dine SDP.

Mange hilsner

Gunvor

PS: hvis man googler på arbejdsmarkedsidentitet fremkommer fra jobcentre flg. sætning, hvor jeg tror SB har det fra: at flytte borgerens identitet væk fra offentlig forsørgelse mod en arbejdsmarkedsidentitet, således at borgeren motiveres til at blive helt eller delvis selvforsørgende.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake

Sidst redigeret af gunvor; 06-07-2011 kl. 22:48. Årsag: PS:
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 02:06   #9
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Er uforstående overfor at kommunen/sagsbehandler IKKE har modtaget lægeerklæringen FØR afgørelse om sygedagpengestop.

Denne er jo netop væsentlig, og skal efter min mening indarbejdes i ressourceprofilen.
Og igen netop stille spørgsmålstegn ved "arbejdsidentitet". mangel på denne eller ej.

Hvis du får et svar fra speciallægen eller han notere i din journal, da bed om kopi, du kan vedlægge din sag. Og iøvrigt må du således også bruge dette i din partshørring.

Du bør afklares ift arbejdsmarkedet: helst i et REVA-center, hvor de har ekspertisen.
Ikke virksomhedspraktik, som Gunvor også påpeger.

Det kunne også være yderligt lægeligt!

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-07-2011, 10:42   #10
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Jea

Jeg har skrevet noget vrøvl:
Citat:
hvor du har fået lavet en vurdering for aktindsigt, hvilket ud også har hos denne
, hvor jeg mener, du også har mulighed for aktindsigt hos psykiater, se mulighed for kopi øverste fane under nyttige link.

Mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
ny tråd c.l.e.o. Hjælp til Forum Brug 1 21-04-2010 01:37




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension