Bekendte og førtidspension

[Linuzmor]

Ragner, hvor pussigt, jeg har netop gjort mig mine egne tanker om dette emne i forhold til familie og venner og hvordan de reagerer. Senest en veninde idag der kritisk spurgte ind til om kommunen måske har ret osv.

Jeg opgav at forklare, for disse mennesker har jo ikke den samme viden som os herinde, det havde jeg jo heller ikke før jeg mødte "jer":-) Måske skal man bare lade være med at forklare for tingene er jo som de er, af en årsag og er det personer der er i ens liv, ved de jo også lidt om hvad man går igennem.

Jeg søger også ftp og nogle mennesker forstår det bare ikke, fordi man ikke kan "se det(min sygdom) på mig" :-)

Den med at man er hjemmegående er en go een, den tager jeg sørme

[Ragnar]

Oprindeligt indsendt af Linuzmor

Ragner, hvor pussigt, jeg har netop gjort mig mine egne tanker om dette emne i forhold til familie og venner og hvordan de reagerer. Senest en veninde idag der kritisk spurgte ind til om kommunen måske har ret osv.

Jeg opgav at forklare, for disse mennesker har jo ikke den samme viden som os herinde, det havde jeg jo heller ikke før jeg mødte "jer":-) Måske skal man bare lade være med at forklare for tingene er jo som de er, af en årsag og er det personer der er i ens liv, ved de jo også lidt om hvad man går igennem.

Jeg søger også ftp og nogle mennesker forstår det bare ikke, fordi man ikke kan "se det(min sygdom) på mig" :-)

Den med at man er hjemmegående er en go een, den tager jeg sørme

Ja, det er jo svært for folk at forstå når man ikke sidder i en rullestol.

Du er sikkert en rigtig fin hjemmegående. Det kan være at titlen kommer til ære og værdighed igen.

[Ragdoll]

Hej Ragnar,

Jeg tror jeg ville starte med at sætte min ven ind i din helbredssituation, han kender nok noget til den i forvejen, men fortæl ham det er blevet værre, og at du snart ikke er i stand til at slæbe dig på arbejde mere, og at lægerne er bekymrede for dig, og ikke helt ved hvor det bære hen.

Hvis du stadig er i arbejde så fortæl ham du er bange for at de ikke vil beholde dig meget længere da du ikke mere kan yde det du kunne engang.

Hvis du er sygemeldt, så fortæl ham om din bekymring for om der overhovedet er en arbejdsgiver der vil ansætte dig igen. Og at du er rigtig ked af det og at det er træls, for du ville jo allerhelst kunne blive på arbejdsmarkedet et par år endnu.

Fortæl ham at det jo er begrænset hvor længe du kan blive på sygedagpenge, de stopper jo en dag, og om at det bekymre dig hvad du så skal leve af.

Du behøver ikke at sige det hele på en gang, men over nogle gange hvor i mødes, jeg ville kalde det at gøde jorden inden du sår

Og lur mig om han så ikke selv vil sige at så burde du jo komme på førtidspension.

Sjovt nok, de fordomme vi som mennesker ofte har, er næsten altid i forhold til mennesker vi ikke kender, mens med dem vi kender så er det helt i orden.

Lidt dobbeltmoralsk men sådan er det nu en gang.

Held og lykke,

Ragdoll

[Havedammen]

Oprindeligt indsendt af Ragnar

Hvis dette emne er upassende må det gerne slettes!
Aner ikke om det er behandlet tidligere da jeg ikke har fundet noget.

Hvordan håndterer man bekendte og førtidspension?

Som det er bekendt her på forummet er sygdom eller manglende evner ikke noget at skamme sig over!

De fleste går naturligtvis ind for et samfund, hvor man tager sig af de svageste, også jeg. Der er dog en del mennesker som har en fordomsfuld holdning til dette.

Til gruppen af mennesker med fordomme om netop førtidspension hører en af mine gode gamle venner. Vi er begge 60 år og han er en af mine gamle legekammerater fra barndommen i 1950'erne. Naturligtvis synes jeg han er en flink fyr og vi har begge været en hel del igennem af både godt og dårligt.

Derfor er han ikke en bekendt man bare dropper. Når ret skal være ret så er han et godt og positivt menneske med både en fornuftig social indstilling og en ordentlig retfærdighedssans . . . men det hér med førtidspension, statsadministration og skatterne er en rød klud for næsen af ham.

Spørgsmålet er altså ikke om han skal droppes, men snarere hvordan man kan håndtere dette, at man muligtvis går på førtidspension, uden at få folk op i det røde felt.

Spørgsmålet er helt reelt for mig og det er ikke et spørgsmål om skam eller løgn, men direkte hvordan man gør man bedst?

Nogen gode idéer?

Det er ikke et upassende emne fra min skærmside at tage op.

Jeg håber i holder venskabet netop fordi det har varet så længe.

Har du prøvet sådan rigtigt at sætte dig ned med din gode ven, at du er lidt bekymret for hans reaktion til din status ?

Prøv at fortælle hvordan det påvirker netop DIG og at du er ræd for at netop vennen opgiver dig p.g.a. din status som førtidspensionist eller som sygemeldt gennem længere tid.

Håber det går iorden med jer og en stor krammer herfra

[Ragnar]

Tusind tak Ragdoll.

[Ragnar]

Også mange tak til dig Havedammen.

Jeg er snart helt bevæget over den store venlighed man møder hér. Er egentlig ikke så nervøs længere, det var bare en bekymring jeg havde som jeg tænkte måske andre kunne give råd til.

- Og DET fik jeg!

Til jer allesammen.

[buster]

hm, ja, ragnar, normalvis syns jeg vi generelt er ganske flinke mennesker herinde

Hm, alt efter HVEM jeg taler med(-der er jeg begyndt at skelne, venner og/eller bekendte) og om jeg kan forstå om de ønsker/bekymrer sig om mig og mit ja, da bruger jeg forskellige "metoder".

Har det som ragdoll, når jeg fornemmer at småborgerligheden og fordommene kryber ind, ja, så må mit svar uvilkårligt være: vær du GLAD for at du kan arbejde! -underforstået, jeg er faktisk temmelig misundelig(-og det er jeg)

Når folk af nysgerrighed undrer sig, sådan også med lidt mistænksomhed, ja, så er svaret: jeg er statsautoriseret narkoman!
-enten klapper folk i som en østers eller også det modsatte, hva f.... mener du med det?(undskyld mit sprog )

De mennesker som spørger til mig og mine af omsorg ja, de véd godt at mit svar er: jeg er filosof! (-jo da, jeg studerer livets filosofi, og man lærer jo så længe man lever ikk )

Og ja, det er dejligt at vi herinde kan have nogen rigtig gode diskusioner/snakke mm

[Ragnar]

Har det som ragdoll, når jeg fornemmer at småborgerligheden og fordommene kryber ind, ja, så må mit svar uvilkårligt være: vær du GLAD for at du kan arbejde! -underforstået, jeg er faktisk temmelig misundelig(-og det er jeg)

Tak skal du have Buster den er jeg med på.

Jeg synes der er kommet mange gode svar og iøvrigt filosoferer jeg kun når jeg er fuld

Nå det er helt rigtigt godt at have nogen at snakke med tingene om.

[MTVRV1]

venter på svar til førtidspension og min sag har taget under 2 år indtil videre.
det er faktisk ikke særlig lang tid i dette system.
men kan udmærket godt mærke på mine forældre og omgangskreds.
kan vil ikke være så syg, når kommunen ikke har givet svar.
før var det lægerne som gav mig skyldfølelse og nu er det kommunen.
til trods for alt er dokumenteret i hoved og r....
især lidt ældre mennesker jeg kender. Man skal klare sig selv, eller er man en taber.
den fordom har vi alle nok mødt på vores vej ned dybet på af sygdom.
det er nok også lidt sværre med de sygdomme som ikke direkte kan ses.
mit er fysisk, men kan ikke ses direkte og er en sjælden sygdom.
det gøre det ikke nemmere.

er godt nok blevet kold overfor det, efter 7 års sygdom og næsten 2 år væk fra arbejdsmarkedet.

Gid jeg kunne drikke mig hammer stiv nogle dage. Men kan ikke tåle det og har det dårligt flere dage efter og alle mine symptomer hedder x2.

[Hyanna]

Hej Ragnar ..... Denne problemstilling med omgivelsernes reaktion på sygdom, pension m.m. er oppe at vende her på K10 med jævne mellemrum.

Min erfaring er at folks fordomme forsvinder lige så stille når det kommer tæt på en person de holder meget af

Din ven har jo fulgt dig medens du var rask og har jo også fulgt dig gennem dit sygdomsforløb, så du kan lige så nemt "risikere" at han siger: "Det var sq på tide!"

Selv var jeg nok den sidste der erkendte at det var slut for mig med arbejdsmarkedet (selvfølgelig bortset fra kommunen, tsk tsk ), for "Når nu jeg liiige har overstået det og det sygdomsforløb, så kan jeg da godt klare lidt endnu." ..... HA HA, hvor naiv kan man være!

Mine omgivelser sagde ingen ting, bortset fra min bror (og nogle realitetsbetonede mennesker fra K10). De mente at FP var den bedste udvej for mig. Den var hamper at sluge; men idag kan jeg da godt se, hvor urealistisk jeg var, og jeg fik da også bevilget FP i dec. sidste år.

Der er ikke EEN, der har rynket på næsen; men de har jo også fulgt min kamp for at blive rask, holde mig på arbejdsmarkedet osv. osv.

Desuden har jeg så også lige den egenskab at jeg er bedøvende ligeglad med hvad andre folk mener om mig og mine sygdomme, for det har jeg ikke selv bedt om!

Nu er du 60 år gammel, så rejs du bare hovedet og sig til din ven: "Nu kan mit gamle kadaver sq ikke mere, så nu må jeg kaste håndklædet i ringen og søge FP!" .... Den med 'det gamle kadaver' bruger jeg selv (er 55 ), for det er jo rigtigt!

Jeg ved så også godt at der er mange der slås med accept både hos familie og bekendte .... og jeg siger med vilje 'bekendte', for rigtige venner er sq godt klar over, når den er gal og accepterer tingenes tilstand som de er!

Jeg tror det er værre for de unge, for de bliver sq, i forvejen, presset fra alle kanter, og er de så uheldige at have en sygdom, som ikke kan ses, så har 'vi' balladen

Det er her kampen mod fordommene virkelig skal kæmpes, for ikke nok med at de skal acceptere at de er syge, medens de kæmper for at finde deres plads i 'Verden', de skal også kæmpe mod et totalt umenneskeligt system i dagens DK samt finde venner der accepterer dem som de er med sygdom og det hele! .... Hvis så også familien er fordomsfulde og uforstående, ja, så er målet fuldt

Vi kan jo ikke alle sammen være 'strømlinede' og have 'sko der kan køre på skinner', vel? ... Nej, vi skal kæmpe for at der er plads til os alle ... også på arbejdsmarkedet, for den med 'det rummelige arbejdsmarked' er en af de sejlivede myter, der eksisterer pga. den herskende tidsånd frembragt af den nuværende regering og en presse, der en gang i mellem finder en enkelt virksomhed, hvor at 'det rummelige arbejdsmarked' praktiseres; men der er dæleme langt mellem 'snapsene'

HA HA, der fik du liiige trykket på en af de der 'knapper', der kan få mig op i det røde felt, for jeg er noget så intolerant over for intolerance

Held og lykke kære Ragnar, for det har vi jo alle brug for!

Varme hilsner fra Hyanna