Statsautoriserede socialrådgivere, fordi...

[popiae]

Prøv at læse i bla straffeloven, hvor det tydeligt fremgår, at de har skærpet og enda ansvar der kan give dels bødestraf, dels fængsel.

Problemet ligger et helt andet sted, nemlig den politiske vilje.

VH Popiae

[phhmw]

men vi alle skal forstå, at vi der færdes på k10, næsten uden problemer, kan færdes i den sociale verden, men der findes medborgere der ikke har den samme mulighed.

Da Web startede K10 op, havde vi forinden, færdes på tidligere socialminister Eva Kjer Hansen`s website "Det kan gøres lettere" hvor ministeren selv kom med eksempler om den manglende retssikkerhed.

Bla en spastisk ung mand der bad kommunen om hjælp.

Han var fastspændt til sin kørestol, hænder, fødder, hofter og hoved.
Sproget var ikke eksisterende.
Intelligensen normal
Den type af borgere jeg har min daglige kontakt til.

Af ham krævede en embedskvinde, sagsbehandler, socialrådgiver, jeg ved det ikke, men denne unge mand var tvunget til at skrive sine BPA-rapporter til kommunen i hånden.

Jeg gentager: I HÅNDEN ellers ville embedskvinde ikke accepterer rapporterne da den unge mand skulle bevise at han kunne være arbejdsleder for sine 24 timers BPA-hjælpere.

Den unge mand kunne godt skrive sine rapporter med sin pande-pen, trods det tog ham mange timer at skrive på denne måde. Dette ville kommunen ikke accepterer

Bemærk venligst, at historien fra min virkelighed ikke kommer fra min hånd men fra ministerens hånd.

Så der findes medborgere der IKKE kan klare en civilretslig sag iht straffeloven.

Det er på deres vegne jeg råber op.

Derfor holder jeg fast på at socialrådgivere i Danmark skal være statsautoriserede og med personligt ansvar overfor lovgivningen, nøjagtig som de få andre grupper. som samfundet har besluttet skal være autoriserede.

Bedste hilsner
Peter

[popiae]

Peter; dit indlæg i #177, er selvmodsigende.

"I HÅNDEN ellers ville embedskvinde ikke accepterer rapporterne da den unge mand skulle bevise at han kunne være arbejdsleder for sine 24 timers BPA-hjælpere." citat.

Da Amterne blev nedlagt, gik meget specialviden desværre tabt, og er idag et kæmpe problem, overfor alle specialgrupper, især på børne og handicap området.

Citatet ovenstående, vedrører, at man i de fleste kommuner idag, har skuffecikulærer, som sagsbehandlere SKAL følge. Disse er fastsat og godkendt af dels byråd, dels juristerne i kommunen.
Derudover vælger mange kommuner idag at uddanne deres egen sekretærer, til sagsbehandlere.
De har derfor IKKE den rette uddannelse, og er dels billigere, dels kender de ikke de love, som de er ansat til at følge. Især retssikkerheds- og forvaltningsloven har i denne forbindelse lidt en krank skæbne.

"Så der findes medborgere der IKKE kan klare en civilretslig sag iht straffeloven." citat.

De får som ofte heller ikke lov, hvis de ikke selv kan finasiere en advokat, da man har valgt at nedskærer i mulighederne for fri proces.
Især hvis en sag ikke overbevisene kan vindes, gives afslag.
Og det kan disse sager sjælent. Ikke fordi borgeren ikke har ret, men fordi der IKKE er politisk vilje.

Det handler i høj grad om, at os der er i systemet, og bliver forsørget i mere eller mindre grad, er en torn i øjet på blå bloks tankegang om at den offentlige sektor, skal fylde mindre(være billigere).

Jeg har fuld respekt, for at du Peter, slogs for de svages rettigheder, men ville ønske at du ville bruge dine krafter, der hvor de er relevante.

Sagerne om frister, og autorisation, handler i bund og grund om politisk vilje, ikke om at der ikke er særdeles skærpede ansvar, for alle der behandler borgersager i kommunen. DVS, de der underskriver afgørelser mv.
(I feks hillerød kommune træffes afgørelserne i de fleste sager, af jurister der også skriver afgørelsen, men SAGSBEHANDLEREN/SOCIALRÅDGIVEREN skriver under)!

Når de skriver sicialrådgivere, har de rette uddannelse, hvorimod sagsbehandleren, ofte ingen har eller er uddannet i kommunen.
At dette overhovedet er muligt, kan kommunerne idag frit vælge, pga kommunernes selvstyre, som blev indført under VKO.
Dette faktum betyder at folketinget frit kan fralægge sig ansvar ift kommunernes forvaltning(det kan de ikke, men da der er en fælles interesse, kassebeholderen, som er blevet mindre) er det det der sker.

Som ses af ovenstående link, og du har selv undret dig over Tilsynenes manglende vilje til at bruge sanktioner, men hvorfor det, muligheden er der jo?

PS: De sager som får meget omtale i medier, feks misbrug af børn mv, ser vi kun toppen, men når de skaber omtale på denne måde, bliver myndihederne nødt til at handle, ved at placere ansvar, dels for at lukke sagen, dels for at opretholde facaden, om at "VI" fortsat har et ordentligt velfærdssamfund, hvor vi selvklart tager ordentlig hånd om de svage.
Men desværre er det et stort bedrag, som de færreste borgere kender til.

PS: Det er fuldstændig det samme problem der er omkring lægekonsulenter, de har jo også en autorisation.!

VH Popiae

[curls]

Webmaster: Jeg ville gerne dele min viden videre her og er overhovedet ikke ude på at nedgøre folks meninger, men jeg synes ikke Peter selv hører på, hvad vi andre har at sige til brugen af titlen statsautoriseret.
Og de indlæg jeg har skrevet herinde var til Peter og ikke til dig, så jeg har kun skrevet min mening og delt min viden ud. Der er flere herinde som har samme mening om, at det ikke vil kunne hjælpe med den titel.

Jeg kan overhovedet ikke bruge de links og eksempler til noget, der kommer frem. For mig virker lovene ganske udmærket. Det er bare ikke altid, at den bliver taget seriøs, når nogen holder hånden over en læge, der sjusker (det ville de vel også gøre med en "statsautoriseret" socialrådgiver"), og der sker intet. Bare Doktor Nål der bevidst har stikket nål i folks kroppe, hvor de med den tro, at de fik akupunktur - den sag er aldrig afsluttet. De greb ikke ind i tide, dem fra Sundhedsstyrelsen, da journalerne er brændt inden, de kom.

Det er fint at Peter har sin egen mening, og vi andre har vores mening...

Og ja jeg gider heller ikke bruge krudt på den her tråd... spild af min tid...

[Webmaster]

Jamen nu blandede du mig ind i det ved at sige at jeg ikke forstår virkeligheden....alene fordi jeg spørger ind til at folk jo kan komme med konstruktive forslag...

Du kan ikke komme uden om at det er at nedgøre....det kan godt være at det så ikke var meningen...

Nu synes jeg at Peter har lyttet og svaret....ja faktisk til alle....ja ja det er jo ikke sikkert at han er enig i det nogle siger...men han gør det sg på en pæn måde...

Men bør du og jeg og ja alle andre ikke bare lade andre om at de har nogle ideer til hvad der kan gøre tingene bedre...jo det tror jeg nok vi bør...og ikke bare se ned på det....ja også selv om vi er af en anden mening....

En ting kan gøre mig målløs....det er at du kan sige at tingene virker fint og det hele er okay....når det tydeligvis ikke er det....men okay det har du jo ret til at mene...

Men vi er andre som ikke mener det bare er okay og virker...for det gør det ikke...og jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med hvordan der bliver rettet op op det....bare det bliver...

Peter er kommet med dette forslag...andre kan jo komme med deres egne forslag...

Ja så er der selvfølgelig dem som mener det hele er okay....og det har man da lov til at ytre....men det skal bare ikke være med nedgørelse af folk samtidig....det er fuldstændig unødvendigt...specielt når du endda mener det er spild af din tid...

[lgkh62]

Når man første gang stifter bekendtskab med Sygedagpengesystemet, genoptræning, hjælpemidler osv.
troede jeg selvfølgelig, at det var udført jf lovgivningen og Kommunen fulgte Deres vejledningspligt samt god forvaltningsskik.
Jeg er blevet klogere og skuffet gentagende gange.

Når jeg så efterfølgende konstaterer, at der bliver afgjort efter skøn, lovgivning åbenlyst og dokumenteret overtrådt,
samt sanktionsmulighederne er til tider ikke eksisterende ville jeg gerne have set Statsautoriserede Socialrådgivere
så de havde mugligheden for at følge lovgivningen og evt. ikke de overordnede økonomiske retningslinjer udstukket af ledelsen.

Vi andre står også til ansvar ved f.eks. Bestyrelsesarbejde og kan drages til ansvar.
Vi står også til ansvar som arbejdsleder, hvis ikke vi overholder arbejdsmiljøloven, forsvarlig arbejdsplanlægning osv. så selvfølgelig skal
Kommunens medarbejdere også stå til ansvar for Deres udførelse af arbejde jf loven.

Hilsen lgkh62

[phhmw]

http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=1465

Socialrådgiveren nr. 11, 6. juni 2007

"Vibeke Bak Nielsen efterlyste krav til socialrådgiverne selv:

- Det er godt med praktisk forankring, og at der står så meget om børns rettigheder. Det bliver interessant, hvordan vi kan koble til projekt “Hånd om alle børn”. Men jeg savner egne fordringer, at vi kigger på egne kompetencer. Jeg mener, vi skal have en autorisation på det her område, fordi det vil forpligte os selv og de systemer, vi skal arbejde i."

Her er en socialrådgiver der arbejder med de tunge sager, som vi må gå ud fra har en stor erfaring i det hun udtaler sig om.

Jeg har søg på ordet "autorisation" på Dansk Socialrådgiver forenings hjemmeside og fundet følgende, som man kan blive klog af at læse.

http://socialrdg.searchimprove.com/s...orisation&sr=1

Hilsen Peter

[phhmw]

http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5735

Socialrådgiveren nr. 4, 23. februar 2012

Beskyttet titel?

"Jeg har igennem de sidste to socialrådgiverblade interesseret fulgt debatten om, hvorvidt socialrådgiver-titlen bør være beskyttet. Ligesom Dyveke Rohde (Socialrådgiveren 3, 2012) overrasker det mig, at selve titlen ”socialrådgiver” ikke er beskyttet. Det har jeg hidtil taget for givet og primært interesseret mig for mulighederne for også at gøre arbejdet beskyttet.

Jeg kunne godt tænke mig en uddybende forklaring af fordele og ulemper ved at lade socialrådgiver uddannelsen omfatte af autorisationslovens formål. Bettina Post svarer i Socialrådgiveren 3, at vi kan glæde os over ikke at være underlagt de tilsyns- og kontrolregler, der følger med at være underlagt autorisation."


Det er for mig rystende at tidligere formand for socialrådgiverne Bettina Post giver udtryk for ovenstående, med rødt markeret.

Hvis dette er korrekt er min påstand at der mangler total viden omkring kulturen at være statsautoriseret iht lovgivningen.

Jeg var 16 år da jeg henvendte mig første gang i Kastrup Lufthavn, fordi en ven havde sagt til mig at det lige var noget for mig at blive flymekaniker lærling. Der lærte jeg fra første time at man tager ansvar for sine handlinger.

Da jeg senere, stod med min første autorisation, lærte jeg også her, fra første time af, at nu var ansvaret placeret på mine egne skuldre.

Det gjorde ikke ondt, men var vidunderligt at påtage sig ansvar for sine handlinger. I hele mit virke, har jeg været mig bevidst om at uden min viden kunne andre kontrollerer alt hvad jeg havde udført af arbejde.

Skulle jeg lave fejl, lærte jeg og mine omgivelser af mine fejl.

Hilsen Peter

[phhmw]

Hvis tiden skulle vise, at flere af de unge nye socialrådgivere, udtrykker tanker om en autorisation til den enkelte socialrådgiver......

.... så begynd allerede i dag, at sætte jer ind i kulturen og historikken i det at være statsautoriseret, med ansvar for lovgivningen og ikke tilfældige omgivelser, der har en anden holdning end jer uddannede socialrådgivere.

Tal med de mennesker, der i hele liv har været statsautoriserede og kom ud af den situation, hvor jeres ledelse helt tydeligt ikke har den viden der skal til for at udtale sig om frygt for at blive set i kortende.

I skal ikke være bange for at tage det objektive ansvar.

Bedste hilsner

Peter

[østerbro]

http://http://www.socialpaedagogen.d...3/21-2013.aspx
http://www.socialpaedagogen.dk/da/Ar...3/21-2013.aspx

Når gode mennesker bliver onde-når magt ændre socialpædagoger , mon så ikke det samme sker for sagsbehandlerne? Læs selvom det er en gyser
Det starter i det små. Man føler afmagt i en svær situation. Man mærker en svag impuls til at hæve stemmen, ignorere, straffe, skælde ud, konfrontere, være hårdhændet. Det første lille skridt er taget i forråelsesprocessen.

Jo hyppigere impulserne forekommer, jo kraftigere de er, og jo mere man forsøger at bortforklare, legitimere eller glemme dem, desto tættere kommer man på næste skridt, hvor man begynder at handle på dem.

Den ene forholdsvist uskyldige handling tager den næste lidt mindre uskyldige handling med sig. I denne fase er det en stor fristelse at bekræfte sig selv i, at ens handlinger er i orden, fordi den meget ubehagelige følelse af afmagt forsvinder i det øjeblik, man tager magten.

Pludselig, uden man har lagt mærke til det, er fornærmethed, irritation, aggression og fjendebilleder blevet en del af arbejdslivet.

En helt almindelig, som udgangspunkt ikke spor ondskabsfuld gruppe socialarbejdere, som alle er gået ind i faget for at hjælpe andre mennesker – i den gode sags tjeneste – er godt i gang med at blive magtmisbrugere.

Men hvorfor ender mennesker, der ønsker at gøre godt, med at gøre ondt? Det er det store spørgsmål, der bliver stillet i psykolog Dorthe Birkmoses nye bog ‘Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse’ (Syddansk Universitetsforlag, 2013).

‘Det er en bog, du ikke vil læse’, står der i introduktionen. Måske har du heller ikke lyst til at læse denne artikel. For magtmisbrug, forråelse og ondskabsfulde handlinger er ikke noget, vi kan lide at tale om. Især ikke hvis vi er en del af et pædagogisk miljø, hvis grundlæggende værdier handler om det stik modsatte. Og da slet ikke hvis vi skal se på fænomenet som det, det ifølge Dorthe Birkmose er: Et fænomen, vi alle bærer kimen til, blot fordi vi er mennesker.