Fonden Socialøkonomi.dk

[zuza]

Fond skal styrke sociale virksomheder

Med lanceringen af Fonden Socialøkonomi.dk bliver der sat øget fokus på alternative non-profit virksomheder, der blandt andet hjælper handicappede, svage ledige og hjemløse. Denne type af nonprofit virksomheder er en hybrid af offentlige institutioner og private virksomheder, men som organisatorisk er uafhængige af den offentlige sektor. De tæller blandt andet hjemløsebladet Hus Forbi, Plejehjemmet Louise, Mariehjemmet og Huset Venture, der hjælper handicappede i job. Pengene til fonden kommer dels fra SATS-pulje-midlerne og dels fra Arbejderbevægelsens Kooperative Finanseringsfond. Bag fonden er der en bestyrelse med repræsentanter for blandt andet Mandag Morgen, LO, Copenhagen Business School og Carlsberg Ejendomme. [Information, s. 4]

Ja, SATS-puljemidlerne kommer fra kontanthjælpsmodtagernes penge.

Velkommen til Fonden Socialøkonomi.dk

Fonden Socialøkonomi.dk er en almennyttig fond dannet med det formål at skabe en national platform for de socialøkonomiske virksomheder (social enterprises) i Danmark. Fonden er den første og eneste af sin slags herhjemme.
Fonden sætter fokus på den socialøkonomiske virksomhedsform som et alternativ i løsningen af de sociale udfordringer. Vi arbejder for at synliggøre og styrke de socialøkonomiske virksomheder og deres bæredygtighed i Danmark.

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed bidrager til løsningen af samfundets sociale udfordringer. Den er kendetegnet ved at være non-profit, den involverer medarbejdere, brugere, pårørende m.fl. og endelig er den reelt uafhængig af den offentlige sektor.
(Se eksempler på socialøkonomiske virksomheder nederst på siden).

For os er det ikke afgørende, om indsatsen i den socialøkonomiske virksomhed handler om at tilbyde ledige på kanten af arbejdsmarkedet et meningsfuldt job, skabe bedre kvalitet i plejen og omsorgen af ældre og handicappede eller noget helt tredje. Det afgørende er, at den socialøkonomiske virksomhed har et socialt formål.

Neutral og uafhængig almennyttig fond
Fonden Socialøkonomi.dk er politisk neutral og organisatorisk uafhængig med en bredt sammensat bestyrelse se her...

http://www.socialokonomi.dk/

EU har en beskrivelse af socialøkonomi andre steder i EU.

importance of social economy enterprises

The importance to the European economy and society of co-operatives, mutual societies, associations, foundations and social enterprises (which together are sometimes referred to as the Social Economy) is now receiving greater recognition at Member State and European levels. Not only are they significant economic actors, they also play a key role in involving their members and European citizens more fully in Society. Social Economy enterprises are helping to meet the demands of a changing Europe. They are important sources of entrepreneurship and jobs in areas where traditional "investor driven" enterprise structures may not always be viable.


Social Economy entities spring from the economic and social needs of their members.
There are certain common characteristics shared by Social Economy entities:
Their primary purpose is not to obtain a return on capital. They are, by nature, part of a stakeholder economy, whose enterprises are created by and for those with common needs, and accountable to those they are meant to serve
They are generally managed in accordance with the principle of "one member, one vote"
They are flexible and innovative - Social Economy enterprises are being created to meet changing social and economic circumstances
Most are based on voluntary participation, membership and commitment.

http://ec.europa.eu/enterprise/entre...coop/index.htm

[zuza]

Ideen stammer naturligvis fra USA.

Jeg fandt en endnu bedre beskrivelse af, HVAD socialøkonomi egentlig vil sige ved at se på en ny type uddannelse, som skal beskæftige sig med dette.

Den kaldes Professionsbachelor i Social Entrepreneurship.

Og her er baggrund for uddannelsen og beskrivelse af socialøkonomi:

Der vil i fremtiden være behov for professionelle entrepreneurer på det sociale område, der kan overskride grænserne mellem samfundets forskellige sektorer.
Der findes ikke eksisterende uddannelser, der retter sig mod området på bachelorniveau. Der vil være tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til uddannelsen.

Det danske velfærdssamfund står over for en række udfordringer. Disse udfordringer er bl.a. blevet sat til debat i forbindelse med Velfærdskommissionens arbejde. I denne sammenhæng er de to hovedudfordringer:

at integrere svage grupper i uddannelse og på arbejdsmarkedet

at sikre den sociale sammenhængskraft i et samfund, som er præget af en øget individualisering.

Der er en stigende erkendelse af, at hvis de nævnte udfordringer skal imødegås, er det nødvendigt, at alle sektorer i samfundet hver for sig og i nye former for samarbejde bidrager til løsninger. Der stilles krav til det offentlige om effektivisering, fleksibilitet og innovation i arbejdet med løsningen af de sociale opgaver.

De frivillige organisationer oplever øgede krav om professionalisering og 'accountability' i særlig grad, når der indgås kontrakter og partnerskaber med det offentlige. For det private erhvervsliv er virksomhedens sociale ansvar både i forhold til medarbejderne og det omgivende lokalsamfund et parameter, som får stigende betydning i konkurrencen.
Samtidig med at der stilles nye krav til de enkelte aktører, ser vi både internationalt og i Danmark en stigende tendens til samarbejde mellem det offentlige, de frivillige organisationer og det private erhvervsliv omkring integration af svage grupper på arbejdsmarkedet og løsningen af sociale opgaver. I disse nye samarbejdsrelationer mellem sektorerne er der behov for både at have fokus på de barrierer, som sektorernes forskellige traditioner og kulturer kan udgøre og understøtte de styrker og kvaliteter, som sektorerne hver for sig kan bidrage med.



4. Hvad er social entrepreneurship?
Begrebet Social Entrepreneurship er gennem de seneste årtier udviklet i USA, men har også i de seneste år manifesteret sig i Europa. I USA er det sociale entrepreneurskab først og fremmest knyttet til det sociale arbejde, som foregår i de frivillige Not for Profit organisationer. Der er tale om en entrepreneuriel tilgang til det sociale arbejde, hvor der er fokus på at skabe nye og innovative tilgange, samtidig med at en række af de managementstrategier og -værktøjer, som traditionelt forbindes med business- entrepreneuren, tages i anvendelse. De fleste universiteter i USA har således både forskning og uddannelse i Social Entrepreneurship, hvor uddannelsen i mange tilfælde udbydes som en del af en MBA. I Europa har begrebet om socialt entrepreneurskab særligt været knyttet til nye former for social enterprises og social økonomi, dvs. organisationer som har deres udspring i civilsamfundet og det frivillige sociale arbejde. I England er der således ved flere universiteter etableret både bachelor- og masteruddannelser i Social Enterprise. I Danmark tilbyder Roskilde Universitetscenter en master uddannelse ligesom Copenhagen Business School tilbyder kurser indenfor området.

En professionsbacheloruddannelse i Social Entrepreneurship skal bygge på det, som generelt er professionsbacheloruddannelsernes styrke: at den tilrettelægges og gennemføres i et tæt samarbejde med aftagerne. Praktikelementet og fordybelsesmulighederne i praksisnære udviklingsprojekter i løbet af uddannelsen er omdrejningspunkter i forhold til at sikre, at uddannelsen til stadighed er i samklang med aftagernes krav.

En dansk professionsbacheloruddannelse i Social Entrepreneurship skal have et internationalt tilsnit i forhold til de amerikanske og europæiske uddannelser i Social Entrepreneurship og Social Enterprise. Samtidig skal den tage udgangspunkt i den danske velfærdsmodel, som bygger på et såkaldt velfærdsmix, hvor det offentlige, de frivillige organisationer og det private erhvervsliv spiller sammen i løsningen af de sociale opgaver.



5. Hvad skal den sociale entrepreneur arbejde med?
Den sociale entrepreneur skal kunne operere på tværs af de forskellige sektorer og være en forandringsagent, som kan initiere og facilitere innovative processer i det sociale arbejde. Samtidig skal uddannelsen indeholde muligheder for specialisering. Den enkelte studerende skal kunne rette sin uddannelse mod en jobfunktion inden for det offentlige, de frivillige organisationer eller det private erhvervsliv.

I det offentlige kan der være tale om stillinger i den kommunale forvaltning som udviklingsmedarbejder/konsulent inden for det sociale eller kulturelle område med ansvar for udvikling af nye tiltag og for udvikling af samarbejdet med de frivillige organisationer. Der kan også være tale om ansættelse som udviklingsmedarbejder i større institutioner inden for det sociale område.

I de frivillige organisationer vil der fremover være et stigende behov for konsulentfunktio-ner, som er rettet dels mod fundraising og projektledelse, og dels mod at udvikle organisationernes kompetencer i forhold til at kunne matche de krav, der stilles til organisationerne, når de indgår kontrakter og partnerskaber med det offentlige.
I større private virksomheder sigtes mod ansættelse i virksomhedens HR-afdeling med særlige funktioner i forhold til virksomhedens sociale ansvar f.eks. sygefravær, integration af nydanskere eller andre udsatte grupper.

http://www.gedvedsem.dk/Default.asp?ID=2742

Hvad skal socialrådgiverne så lave?

[Ida]

Det ser spændende ud. Bortset fra, at det ikke er retfærdigt at pengene kommer fra satspuljen - Betalt af mennesker på overførselsindkomst. Mange private virksomkeder har mere respekt for deres kunder, end sagsbehandlere og socialrådgivere i mange tilfælde har for klienterne. (socialrådgivere er på en eller anden måde opdraget/uddannet til at de ved bedre) Derfor tror jeg godt det sociale område og den offentlige forvaltning kan lære noget af det private erhvervsliv. Hus forbi er f.eks et projekt der giver hjemløse mulighed for selv at tjene penge for reelt arbejde. Det giver de hjemløse en større frihed.

[Stella]

Her er noget mere om den fond...

Fond vil forvalte velfærden

Privat fond vil hjælpe sociale virksomheder med at overtage offentlige opgaver. LO sidder i bestyrelsen

11. august 2007 dagbladet arbejderen.

- Vi vil gerne se på alternative muligheder for at løse de opgaver, det offentlige har svært ved, siger LO-sekretær Tina Møller Kristensen

Når arbejdsløse skal i arbejde, hjemløse i bolig og børn i børnehave, er det ikke nødvendigvis det offentlige, der skal løse opgaven. Det mener en ny fond, som vil gøde jorden for, at flere offentlige opgaver kan overtages af såkaldte 'socialøkonomiske virksomheder'.

I bestyrelsen sidder blandt andet et medlem af regeringens privatiseringsråd, repræsentanter for Carlsberg Ejendomme og ugebrevet Mandag Morgen samt en direktør for sammenslutningen af private børnehaver og fritidshjem. Det samme gør LO-sekretær Tina Møller Kristensen, og fondens oprettelse er betalt af arbejdsgiverforeningen Kooperationen og Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond.

- Vi vil gerne se på alternative muligheder for at løse de opgaver, det offentlige har svært ved, siger Tina Møller Kristensen til Arbejderen.

Fonden introducerer begrebet 'socialøkonomiske virksomheder' i den offentlige debat. Det er virksomheder, hvor overskuddet går til at videreudvikle arbejdet frem for til ejernes profit. Derfor er der ikke tale om privatisering, når de overtager offentlige opgaver, men om en ny 'socialøkonomisk sektor', mener formanden for fondens bestyrelse, Bjarne Petersen.

- Vi vil forbedre de socialøkonomiske virksomheders muligheder for at træde til, når offentlige opgaver skal i udbud. Det kan være alt fra omsorg til integration. Og vi går i gang på det rette tidspunkt, fordi reformerne af den offentlige sektor åbner for, at vi kan supplere den offentlige og private sektor, siger han til Arbejderen.

Gennem oplysning og politisk lobbyarbejde vil fonden kæmpe for virksomhedernes vilkår.

- For eksempel ville det gøre det meget nemmere, hvis hele det offentlige kontrolapparat ikke fulgte med, hver gang de socialøkonomiske virksomheder overtog en opgave, forklarer Bjarne Petersen, der selv er privat konsulent og aktør på kommunale opgaver.

Inspirationen til fonden kommer fra Storbritannien, hvor store dele af den offentlige sektor i løbet af 80`erne blev udliciteret til private og almennyttige selskaber.

- I kølvandet opstod der en stærk socialøkonomisk sektor, som overtog mange tidligere samfundsløste opgaver. Det er forbilledet, siger Bjarne Petersen.