Journalist om lægekonsulent-ulovlighederne

[Benny Gerhard]

Kære Benny

Jeg er pt i kontakt med en journalist, Maja Korshin, fra avisen.dk. Hun vil gerne skrive om ulovlighederne. Men hun vil have dokumentation. Det hun har brug for er en kopi eller scanning af den lægekonsulent-erklæring, som en kommune har lagt til grund for et eller andet afslag og en lægeerklæring, som beskriver den pågældendes sygdom, som den er i virkeligheden.
Altså: Svindel-udtalelsen og den erklæring, som man selv føler rammer sandheden om ens tilstand.
Så mange som muligt skal sende sådanne to erklæringer til hende eller til mig. [email protected].

Dette ville jeg gerne sætte ind på K10, vil du gøre det for mig?
Kh Jytte

[buster]

ej, det lyder da positivt -håber der er mange som vil deltage

hm, skal denne opfordring/efterlysning ikke plaskes op på forsiden herinde så vi kan få gang i sagen

Ps: har du BennyG, kigget ind på Vestsjællands gruppens side for der har vi haft dette oppe og vende, ang lægekonsulenter -måske du der kan finde noget.

[Ninja]

Ja, og der er jo også ret mange der mener sig forfulgt af Jens Bang, så nu kan de da få gjort noget ved det!!!

Dejligt tiltag.

[sane]

Se her:


INFO
SUNDHEDSVÆSNETS PATIENTKLAGENÆVN INFORMERER

Klager over lægeerklæringer



Indledning
Lægeerklæringer benyttes i sager, hvor der er behov for helbredsmæssige oplysninger om en person. Der er tale om en lægeerklæring, når der foreligger et skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsagen til en persons død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i et offentligretligt eller privatretligt retsforhold.
Følgende beskrivelse af nævnets praksis bygger på en gennemgang af 39 afgørelser, truffet i 1998 - 2001.

Nævnets kompetence
Nævnet kan behandle klager over lægeerklæringer, hvis de almindelige betingelser for nævnets kompetence er opfyldt. Klagen skal være indgivet rettidigt, og der skal være tale om sundhedsfaglig virksomhed. Desuden skal der foreligge et læge/patientforhold. Det fremgår endvidere af centralstyrelseslovens ß 12, stk. 1, at en klage over lægeerklæringer, for hvilke der er foreskrevet en særlig klageadgang, falder uden for nævnets kompetence. Som eksempel kan nævnes, at erklæringer, der eventuelt på begæring af en part er indhentet af retten, ikke er omfattet af nævnets kompetence, idet der for sådanne er foreskrevet en særlig klageadgang i retsplejelovens ß 203, stk. 3. En klage herover skal derfor fremsættes over for den ret, der behandler sagen. Bestemmelsen i retsplejeloven omfatter både civile sager og straffesager.
En klage er indgivet rettidigt, hvis den er indgivet senest 2 år efter, at patienten fik mistanke om, at lægeerklæringen ikke var korrekt udfærdiget. En sådan mistanke opstår som udgangspunkt, når patienten får kendskab til indholdet af erklæringen.

Udenfor nævnets kompetence falder som udgangspunkt erklæringer udfærdiget af læger ansat i administrative stillinger. Nævnet har således ikke kompetence til at behandle sager, hvor en læge udfærdiger en erklæring alene på baggrund af journalmateriale og andet skriftligt materiale, uden at lægen har undersøgt eller har haft en sundhedsfaglig samtale med patienten. Der er typisk tale om lægekonsulenter, som er ansat i kommuner, og som har foretaget en vurdering alene på baggrund af skriftligt materiale i forbindelse med for eksempel sager i den pågældende forvaltning vedrørende sygedagpenge eller pensionssager.

Retsgrundlaget
Lægeerklæringer skal bedømmes efter lægelovens ß 8. Ifølge denne bestemmelse skal lægen ved sin udfærdigelse af en lægeerklæring udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler ved udfærdigelse af erklæringen.

Da en overtrædelse af lægelovens ß 8 kan straffes med bøde, overgiver Patientklagenævnet sager vedrørende lægeerklæringer til politiet, hvis nævnet skønner, at der er tale om alvorlige overtrædelser.

Andre skriftlige udsagn fra en læge, for eksempel udskrivningsbreve og henvisninger, skal bedømmes efter lægelovens ß 6, stk.1, idet disse ikke er lægeerklæringer og således ikke bestemt til at finde anvendelse i retsforhold.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer fastsætter i ßß 2- 4 en række formkrav og i ßß 1 og 4 nogle indholdsmæssige krav til udfærdigelse af lægeerklæringer.

Det fremgår således, at lægens oplysninger i erklæringen skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes, således at den, for hvem erklæringen er bestemt, sættes i stand til selv at danne sig et skøn. Det fremgår endvidere, at erklæringen skal indeholde tilstrækkelig identifikation af patienten og lægen. Hvis der foreligger en offentligt autoriseret blanket, skal en sådan benyttes. Lægen skal benytte danske udtryk, herunder almindelige betegnelser for sygdomme, hvis modtageren af erklæringen ikke kan forudsættes at være i besiddelse af lægefaglig viden. Det skal endvidere fremgå tydeligt af erklæringen, på hvilken måde lægen har opnået sin viden, herunder om oplysningerne beror på lægens egen undersøgelse, patientens tilkendegivelser, tredjemands undersøgelse eller journaler m.v.

Nedenstående afgørelse illustrerer kravet om angivelse af, hvorfra oplysningerne stammer.

Klage over oplysningerne i psykiatrisk speciallægeerklæring (9910803B)
En 52-årig kvinde anmodede en speciallæge i psykiatri om at udfærdige en lægeerklæring vedrørende hendes sygdom og mulighed for at holde ferie. Patienten var ifølge speciallægens journal sidst blevet undersøgt knapt 3/4 år forinden med henblik på en vurdering af hendes sygemeldings varighed.

Af erklæringen fremgik det, at patientens ferie blev ødelagt på grund af et brev fra patientens arbejdsgiver, hvor han ønskede at fritstille hende, mens det ikke af erklæringen fremgik, hvorfra disse oplysninger stammede. Speciallægen oplyste til sagen, at han udfærdigede erklæringen på baggrund af patientens oplysninger og den tidligere udfærdigede erklæring, hvor det var vurderet, at der var tale om en reaktiv depression.

Der blev klaget over, at det ikke i erklæringen blev angivet, hvorfra de givne oplysninger stammede.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af, at speciallægen ikke i erklæringen angav, hvorfra de givne oplysninger stammede. Ved sin afgørelse lagde Patientklagenævnet vægt på, at speciallægen sidst havde set patienten 5-7 måneder forud for erklæringsudstedelsen. Nævnet fandt således, at speciallægen i erklæringen burde have angivet, om oplysningerne i denne stammede fra hans egen undersøgelse, fra journalen eller fra patienten selv.

Eksempler på afgørelser indenfor hovedtemaerne i klagerne

Afgørelserne kan inddeles i følgende hovedtemaer:
• manglende uhildethed
• forhaling
• urigtige oplysninger
• erklæringer udarbejdet på utilstrækkeligt grundlag
• konklusionen/skønnet

Nedenfor refereres nogle illustrative eksempler på afgørelser indenfor disse hovedtemaer.

Uhildethed
Nævnet har i nogle sager haft anledning til at tage stilling til, om lægerne i overensstemmelse med bestemmelsen i lægelovens ß 8 stk. 1 har udvist tilstrækkelig »uhildethed« i forbindelse med udstedelsen af en lægeerklæring.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at en lægeerklæring udarbejdes til brug for et retsforhold.

I nedenstående sag fandt nævnet, at lægen ved sine subjektive bemærkninger ikke havde udvist tilstrækkelig uhildethed.

Klage over subjektive bemærkninger vedrørende indvandrere (9913523B)
En praktiserende læge anførte i en statusattest til en kommune vedrørende en 29-årig kvinde af udenlandsk herkomst, at hun (lægen) » ingen speciel grund ser til betaling fra det offentliges kasser, som udefra kommende tilflyttere altid prøver at få betalt. Hvem lover dem det?????-«

Der blev klaget over indholdet af statusattesten.

Nævnet fandt, at lægen ved sine subjektive, udokumenterede bemærkninger om udefra kommende tilflyttere havde undladt at udvise den uhildethed, som lægeloven kræver ved udfærdigelsen af erklæringer.

Forhaling
Når en læge modtager en anmodning om en lægeerklæring, kan der være ventetid på undersøgelsen. Hvis det ikke er muligt at finde en tid, skal lægen normalt orientere rekvirenten herom, således at denne eventuelt kan få undersøgelsen udført hos en anden læge. Derudover stilles der som ovenfor nævnt tidsmæssige krav til lægen, blandt andet hvis han ikke ser sig i stand til at udfærdige erklæringen inden for en rimelig tid.

Klage over forhaling i 6 måneder (0017408B)
En kommune anmodede i august måned 1998 en praktiserende læge om en generel helbredserklæring på en patient til brug for afklaring af revalideringsberettigelse og sygedagpengeopfølgning.

I september undersøgte lægen patienten for rygproblemer, maveproblemer og psykiske problemer og henviste ham til nærmere undersøgelse på sygehus, hvorfra lægen afventede et udskrivningsbrev. Dette blev kommunen orienteret om telefonisk i oktober, hvor det blev aftalt, at den praktiserende læge skulle sende erklæringen til kommunen umiddelbart efter sidste ambulante kontrol af patienten på sygehuset i december. I januar 1999 lovede den praktiserende læge telefonisk kommunen at fremsende erklæringen snarest.

Patienten udeblev imidlertid fra de planlagte ambulante kontroller på sygehuset, hvilket blev meddelt den praktiserende læge i februar 1999, uden at denne foretog sig yderligere, herunder ikke orienterede kommunen. Kommunen valgte på grund af manglende svar at indhente de fornødne lægelige oplysninger andetsteds fra.

Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at lægen havde forhalet afgivelse af helbredserklæringen i over 6 måneder. Nævnet henviste i afgørelsen til, at det af lægelovens ß 8, stk. 3, fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentlig brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Denne forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder vedrørende generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid i tilfælde af, at den pågældende ikke ønsker eller har mulighed for fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Med henvisning til at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales, lagde nævnet ved sin afgørelse vægt på, at den praktiserende læge havde accepteret at udfærdige helbredserklæringen, og at kommunen ifølge oplysningerne i sagen 10 gange skriftligt rykkede for svar overfor lægen.

Patientklagenævnet fandt således, at den praktiserende læge unødigt havde forhalet erklæringen udstedelse, idet erklæringen efter 6 måneder fortsat ikke var udfærdiget.

Urigtige faktiske oplysninger i erklæringen
Klager over urigtige oplysninger i erklæringer kan behandles af nævnet, modsat klager over urigtige oplysninger i journalen, hvor klager i første omgang henvises til at rette henvendelse til den ansvarlige læge med henblik på berigtigelse. Grunden til at nævnet i erklæringssagerne umiddelbart kan behandle klagerne over urigtige oplysninger er, at de urigtige oplysninger ifølge klager ofte medvirker til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således sammen med lægens skøn.

Nævnet vurderer i disse sager, om der er tale om urigtige oplysninger, og om disse i givet fald har betydning for den samlede konklusion i erklæringen.

Klage over urigtige oplysninger i speciallægeerklæring (9913818B)
En 49-årig mand, der som følge af boldspil havde pådraget sig smerter i nakke og arme, opsøgte en speciallæge med henblik på udfærdigelse af en speciallægeerklæring. Speciallægen konkluderede, at tilstanden var en følge af en såkaldt piskesmældsskade, og at patienten allerede på det tidspunkt, hvor uheldet indtraf, havde en del degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. De forøgede belastninger og problemer i forbindelse med uheldet havde således udløst symptomerne fra en i forvejen degenereret halshvirvelsøjle. Speciallægen anførte i erklæringen, at der ved test for nerverodtryk på højre side var udstrålende symptomer i 1. og 2. finger på højre hånd.

Der blev klaget over, at der fremgik urigtige oplysninger af erklæringen, bl.a., at det ikke var korrekt, at der var udstrålende symptomer til 1. og 2. finger på højre hånd.

Nævnet fandt, at det var en fejl, at det fremgik, at der var udstrålende symptomer til 1. og 2. finger på højre hånd, idet det i stedet skulle have fremgået, at der var udstrålende symptomer til 3. og 4. finger på højre hånd. Nævnet fandt imidlertid, at denne unøjagtighed ikke var væsentlig og ikke havde haft betydning for den samlede konklusion, hvorfor nævnet ikke fandt, at der var anledning til kritik.

Utilstrækkeligt grundlag
Nævnet vurderer i mange af lægeerklæringssagerne om erklæringen er udarbejdet på et tilstrækkeligt grundlag, herunder om lægen har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og indhentet tilstrækkelige oplysninger forud for afgivelsen af erklæringen. Hvilke undersøgelser mv., der skal foretages i det enkelte tilfælde, beror på en konkret vurdering. Nævnet har i den forbindelse blandt andet fastslået, at oplysninger, der ikke har betydning for den samlede vurdering og konklusion, ikke nødvendigvis skal fremgå af erklæringen. I nedenstående sag vises et eksempel, hvor nævnet fandt, at lægen ikke havde undersøgt patienten tilstrækkeligt forud for udfærdigelsen af erklæringen.

Klage over manglende undersøgelse af patients ryg (0016812B)
En praktiserende læge udfærdigede på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen en erklæring vedrørende en 55-årig mand, der havde pådraget sig en rygskade ved en arbejdsulykke. Lægen konkluderede, at han ved en undersøgelse 2 måneder efter skaden fandt samme forhold med hensyn til patientens smerter, som han havde fundet tidligere.

Der blev klaget over, at lægen ikke udviste omhu og samvittighedsfuldhed ved udarbejdelsen af erklæringen.

Nævnet fandt, at lægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringen. Nævnet lagde til grund, at lægen ikke undersøgte patientens ryg, og at han på denne baggrund ikke havde grundlag for at vurdere, at forholdene var uændrede.

Konklusionen / skønnet
I mange erklæringssager er der klaget over konklusionen. Nævnet tager stilling til, om der har været et tilstrækkeligt grundlag for udstedelse af erklæringen og tager stilling til det skøn, som lægen har udøvet.

Nedenstående sag illustrerer denne problematik.

Klage over vurdering af, at en patients erhvervsevne ikke var ophævet (99F016B)
Et forsikringsselskab anmodede en speciallæge i ortopædkirurgi om at udarbejde en erklæring vedrørende en 43-årig mand, som havde forvredet den højre ankel. Speciallægen gennemgik i erklæringen patientens tidligere sygdomme, skadesmekanismen og det hidtidige behandlingsforløb, arbejdsforhold og sociale forhold, samt de aktuelle klager. Han foretog endvidere en objektiv undersøgelse. Speciallægen konkluderede, at de subjektive gener ikke stod i forhold til de objektive fund og vurderede, at patientens erhvervsevne umiddelbart var ophævet i hans hidtidige erhverv som rengøringsmedarbejder, men at erhvervsevnen ikke var ophævet i et hvilket som helst erhverv, idet han kunne varetage almindeligt siddende arbejde.

Der blev klaget over, at speciallægen i erklæringen vurderede, at patientens erhvervsevne ikke var ophævet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere konklusionen i erklæringen. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at speciallægen havde foretaget en relevant objektiv undersøgelse, og at der var overensstemmelse imellem fundene ved undersøgelsen, de øvrige oplysninger i sagen samt konklusionen i lægeerklæringen.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn vil efter i efteråret tage tiltag til en temadag hos nævnet for alle patientrådgivere og bistandsværger – nærmere herom i næste LPDavis. Er der emner som du ønsker at sætte fokus på – kontakt Tommy R. Andersen.

Kilde: http://www.lpd-info.dk/lpdavis/paper...=54&article=19

[lyslys]

Benny-G lagde et indlæg ind for mig i går.
Jeg søger erklæringer for at dokumentere, at lægekonsulenterne laver om på de rigtige lægeerklæringer. Dem regnede jeg med at der var masser af.
Jeg arbejder konstant på at få medier eller politikere til at hjælpe os med dette problem.
Har du sådanne erklæringer så skynd dig at sende dem, hvis du ikke kan skanne, kan du måske kopiere og sende dem med posten. Min mail fremgår af det Benny skrev i går. Skriv, så sender jeg min adresse.
Hvis der slet ikke er så mange eller slet ingen, så er problemet jo til at overse, så vil jeg bruge mine kræfter på noget andet.
Mvh Jytte Hestbech

[lyslys]

Du har sendt et langt indlæg om kritik af lægeerklæringer.
Er der nogle af disse, som er lavet af lægekonsulenter?
Jeg har brug for dokumentation. Altså af Jeres egne sager.
Jytte Hestbech

[buster]

lyslys, kan du bruge min mands skal du være velkommen, vil forsøge at scanne ind.

Den første der blev lavet af en lægekonsulent er ganske anderledes end den sidste(-da havde vi også advokat på!) men ved ikke lige om den er brugbar, det får du lov at afgøre.

Kan sige så meget at i den sidste udtalelse er der ingen oplysninger fra lægekonsulenten hvilket grundlag han har at udtale sig på(har vi senere fået at vide, på skrift) -men at sådan som vi læser den, ja, da har denne lægekonsulent åbentbart de vise sten -trods adskillige speciallæge udtalelser som netop siger noget helt andet

Vil forsøge og håber der er mange flere der vil hjælpe dig

ps, du må lige have lidt tålmodighed for de papirer er godt nok pakket lidt væk -meeen dog ikke smidt ud

[SÅrdnok!]

Jeg tror folk er bange...........
Yderligere er det desvære SAGSBEHANDLEREN der afgør hvad der går til LK - og det er altså dette LK bygger sin vurdering på

I min egen sag ligger der rigelig dok. på at det ikke er nær alt relevant der er røget til LK
Der ligger også dok. for at sagsbehandleren har skrevet at min arbejdsprøvning foregik på kommunens misbrugscenter, hviket er en "fejl", dette er gået til både min egen læge- der selvfølgelig bare svarer på sagsbeh.'s forespørgsel - .og derfra går dette videre til vurdering hos LK der diagnostiserer mig alkoholiker - det går også til sp.læge --i øvrigt efter samtykkeerklæring var udløbet!
det er brud på loven, endda flere, men desvære er det kun sagsbehandleren der er den skyldige - de andre elementer bygger kun videre på "fejlen"

[lena]

Vil lige melde mig på banen. Jeg har talt med journalisten, og sendt mine dokumenter direkte til hende. Korrespondancen er som følger,

Hej. Tak for alle oplysninger. Det varer et par uger, før jeg får tid til at gå videre med sagen. Den kræver mange timer og derfor vil jeg gerne gøre det på et tidspunkt, hvor jeg har tid. Vi har tænkt os at tage sagen op i noget dybdeborende journalistik. Imens kan i måske forsøge at skaffe flere folk, som har været udsat for det samme og få dem til at sende mig deres papirer, så kan jeg om to uger gå direkte videre med sagerne. Så I håb om at få flere folk, der er samme sitation som dig og har eksempler på lægekonsulenter, der udtaler sig mod speciallæger. I kan regne med fuld fortrolighed.



Mvh Maja.




--------------------------------------------------------------------------------

Fra: Michelsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 5. november 2009 16:39
Til: [email protected]
Emne: Lægekonsulenter



Hej Maja



Tak for behagelig tlf-samtale. Min hjemmeside som lovet; http://sites.google.com/site/lenamichelsen/ , mediedækning i min sag: http://sites.google.com/site/lenamic...ning-i-min-sag



Med til historien hører også, at jeg har tegnet en forsikring mod tab af erhvervsevne, og denne dækning bliver tilkendt mig i sommeren 2006 - så ud over speciallægeerklæringer tilsidesætter Odense Kommunes Sociallæge også Danicas vurdering af min arbejdsevne.



Såvel Line Barfod (EL) som Villy Søvndal (SF) er inde i problematikken, og har rejst flere kritiske spørgsmål i Folketinget.



Det glæder mig at du tager fat i problematikken.



Med venlig hilsen

lena michelsen

Håber I har mod på at følge trop - det lader sig åbenbart gøre uden I behøver at stå frem

Ja jeg håber også at der kommer flere på banen , det er lidt af et problem at vi klandre medier hele tiden for at lukke øjene for problemerne og når så chancen er der så er der ikke nogen der ønsker at deltage -..

Så kan også kun opfodre til at man få sendt papir fra lægekonsulent og fra speciallæger ind i en fart , sådan at vi kan få lagt noget fokus på problemet ..

Også selv om ens egen sag er overstået andre kan jo få gavn af dem , nu er jeg ikke lige en af dem hvor lægekonsulenten går mod mine erklæringer ellers ville jeg have sendt med det samme

Men jeg er åbenbart en af de mere heldige (Indtil videre )