Manglende deltagelse ?

[vasen]

Jeg har idag skrevet et indlæg, hvori jeg beskrev oplevede erfaringer med et totalt sviget barn.
Det var svært, da det stadig sidder dybt i mig.

Jeg undrer mig over, at ingen, ingen kommer med kommentarer.
Er emnet for lidt konkret eller er det fordi det ikke handler om penge, sådan umiddelbart, hvor man kan henvise diverse regler.

Måske er jeg bare for tyndslidt i forhold til, hvordan svage behandles?

[Webmaster]

En årsag kunne være at du har gjort det i den lange tråd Peter har lavet...men jeg ved det ikke..

Kunne også være fordi det er her midt imellem jul og nytår...så kommer der ikke så mange på siden...

Sidst men ikke mindst så kan det være at folk ikke er nok inde i emnet...

Man kan ikke altid lige regne med hvad der kommer kommentarer til og ikke...det ved jeg da af erfaring...det er tit sket at emner hvor jeg er sikker på at folk har noget at sige til....ja der kommer intet pip fra folk...og andre ting hvor man egentlig ikke regner med den store deltagelse...ja der vælter det ind med kommentarer...

Så det er svært at sige hvorfor...

BTW...jeg har omdøbt tråden så man ikke forveksler den med Peters tråd..

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

En årsag kunne være at du har gjort det i den lange tråd Peter har lavet...men jeg ved det ikke..

Kunne også være fordi det er her midt imellem jul og nytår...så kommer der ikke så mange på siden...

Sidst men ikke mindst så kan det være at folk ikke er nok inde i emnet...

Man kan ikke altid lige regne med hvad der kommer kommentarer til og ikke...det ved jeg da af erfaring...det er tit sket at emner hvor jeg er sikker på at folk har noget at sige til....ja der kommer intet pip fra folk...og andre ting hvor man egentlig ikke regner med den store deltagelse...ja der vælter det ind med kommentarer...

Så det er svært at sige hvorfor...

BTW...jeg har omdøbt tråden så man ikke forveksler den med Peters tråd..

Tak til dig.
Ja, jeg er nok bare utålmodig og lidt trist her sidst på året, hvor der det sidste år ikke har været noget at råbe hurra for.
Jeg har helt bevidst ikke skrevet så meget om mine egne trængsler, da det er omfattende og svært at beskrive konkret.
Jeg er elendig til at henvise til dit dit lovgrundlag og jeg kan næsten ikke selv hitte rede i egne sager.

Når. Peter henviser til diverse regler og love springer jeg de links over. Mit hoved kan ikke magte det.

Da jeg kort før Jul endelig fik ret i ASK opdagede jeg til min værste skræk at Københavns kommune havde anket sagen og nu sidder jeg her dagen før nytår og aner ikke om jeg er købt eller solgt.
Denne besked kom den 20 dec. som jeg blev udskrevet efter 5 dages índlæggelse.
Sidste år havde samme kommune lovet mig svar inden jul på ansøgningen om seniorftp. men den kom først den 6 jan. Forinden havde jeg været i det der også kaldes R team
fordi hun havde haft fri dagen før tog det kun 2 min. orker ikke at forklare nærmere,men det var enbpardeforestuilling af værste skuffe, som også kommnen gav mig ret i. Det ændrer dog intet at få ret, når de ansvarlige ikke bliver holdt op på deres ansvarlighed,

Jeg er så vred og forbitret, at jeg ikke har ord, men samtidig kan jeg se, at nogen end ikke har modtaget deres KH siden 1. nov og må bo hos venner og familie, og så er det jeg tænker:
Hvad fanden bilder du dig ind, mange har det værre end dig.
Der er mennekser ude i verden som intet har. Små børn der dør af sult , så klap hatten Mette.
Ja jeg hedder Mette og bor i Københavns kommune
Engang var det vigtigt at holde kommune og navn hemmeligt, men det er det ikke mere. De der evt. læser med må gerne vide hvem jeg er.
Jeg har intet mere at skjule og jeg kan stå inde for alt.
Når man som jeg har lyttet til beretningen om overgreb,som selv den største fantast ikke kan forestille sig, ja så bliver man meget trist over menneskets opfindsomheder og ondskaber.


Jeg har, og jeg overdriver ikke) ca. 6000 akter liggende i en stor rodebunke fra diverse myndigheder. De ligger i vindueskarme og på spisebord m.m. 0g for det ikke skal være løgn fik jeg for ca, 1 md medhold i Arbejdsmarkedets erhvervseratning eller hvad f. de nu hedder( før) Arbejdsskadestyrelsen)for blot at erfare at kommunen ankede.
'Det er en vidunderlig julegave når man samme dag er udskrevet fra hosital.
Men bureaukrati kender ikke til følelser og gør jo bare som systemet vil.

Jeg venter kun på at blive folkepensionist.
Jeg kan måske, måske ikke få udbetalt penge fra et pensions selskab, men eftersom jeg ingen steder hverken her på k10, kommune eller p. selskab få en garanti ,ja, så gør jeg intet.
Jeg har ikke spurgt direkte men eftersom hvad andre har skervet og som altid med loven er det mudret.
Jeg skrev iom den lille pige på 8 år, fordi det gjorde mig så ondt, da jeg var så tæt på hende.
De voksne jeg via mt job har oplevet af svigede mennesker var også rædslesfuldt.
Jeg har lyttet til beretninger fra ofe , hvor faderen misbrugte børnen fra de var 0 år, og imens gik moderen en tur.
Jeg har lyttet til beretningner hvor piger blev misbrugt af ikke bare far men 7 brødre.
Tro mig det er uden for alm. forståelse.
jeg har set og hørt så meget, at ingen ønsker at vide det, men allerværst har været systemets negligering.
Er jeg vred på de der dengang jeg måtte melde pas efter trusler på livet.
Nej , det er jeg ikke, for de havde intet at miste.
er jeg vred på købhavns kommune der kun havde et at sige.
send en lægeerklæring og mød op i jobentret.
Ja den kommune er jeg meget, meget vred på.

[gunvor]

Hej Vasen (bruger af princip ikke rigtig navne)

Først: jeg har desværre en del smerter og på smertestillende, men synes jeg ville svare inden nytåret går på hel. Bær derfor over med evt. stavefejl el. dårlige formuleringer.

Din egen sag: hvor er det trist, at du ovenpå en hospitalsindlæggelse også modtager et brev lige før jul, at kommunen har anket din sag. Jeg har selv tænkt i talrige tilfælde: hvorfor er det nødvendigt, at sende sådanne breve ud til borgere med sygdom el. andet tungt lige før en weekend el. før en ferie pga. det jo er meget svært, at kunne vende problematikken med faglige relevante personer, også udenfor systemet, når denne praksis udøves helt ubetænksomt. Her ser jeg selvfølgelig bort fra tilfælde, hvor der er en deadline for svar.

Andres vanskelige situation gør jo ikke ens egen situation mindre vanskelig. Det er jo altid slemt, for den står i vanskelighederne, anset omfanget.

Jeg har kort læst de indlæg, hvor du omtaler din ang. seniorFP og hvad du senest har skrevet her. Og forstår til fulde din forbitring og vrede overfor systemet. Selvom du tidl. har været en meget ressourcestærk person har dette jo forandret sig pga. din sygdom, som jeg læser dine indlæg. Kan også læse at du tidl. har henvendt dig til Elmers og partnere omkr. hjælp til klage over sagsbehandlingen, men vil alligevel give det råd, at du måske bør overveje at kontakte dem i forthold til kommunen nu har anket sagen. Dvs. over sagens afgørelse, således at du kan få et partsindlæg med noget mere vægt end din egen.

Dette skriver jeg pga. min erfaring med, at når en sag først er kørt skævt pga. mange akter, der har hobet sig op, er der brug for at nogen bringer "orden" i sagen, således at det centrale fremtræder klart og med tilhørende praksis og lovhenvisninger. Det giver langt mere vægt i ens sag. Desværre. Samtidig er der også den faktor, at kommunen/myndighederne desværre begynder, t betragte de langstrakte sager, hvor borgeren ikke er tabt på en vogn, i kategorien besværlig, hvilket nogle gange hindrer dem i at holde blikket på selve sagen og ikke personen.

På baggrund af dit seneste skriv omkr. børn, som bliver udsat for misrøgt el. overgreb, tror jeg, du er en person med stor integritet. Som du også har udvist på dit tidl. arbejde uden at jeg har hjemmel for at udtale mig om dette. Desværre tror jeg også, at netop sådanne mennesker har det ekstra svært i sygedagpengesystemet, da denne integritet jo ofte ikke findes i dette systems ansatte. Det bliver derfor ekstra svært, at være i det.

Derfor er det måske trods tidl. el. nuværende manglende ressourcer vigtigt, at bede om konkret faglig hjælp, hvor man nu har mulighed for det. Således at man enten kan få en tiltrængt pause selv, el. bruge sin få ressourcer på at "holde enden i vandskorpen" til sagen forhåbentlig endelig får korrekt afgørelsen og slutter. Uvist hvad du selv tænker omkr. det. Og måske samtidig forsøge at få så mange dagligdags små venlige, rare, sjove ect. elementer ind i ens hverdag. Alene det kan jo være en kraftanstrengelse, hvis man er alvorligt syg.

Jeg er ked af ikke kan give andre råd/anvisninger, men håber at du alligevel kan bruge noget af det. Jeg vil derfor slutte med at ønske om bedst mulig nytårsdag/-aften og at 2017 må bringe afsluttende løsning på din seniorFP.

De bedste ønsker for 2017

Gunvor

Underretningspligten:

Du kender helt sikkert til "alm." underretningspligten, og den skærpede pga. dit tidl. arbejde, uvis helt konkret hvad det var. Og du har også gjort brug af den "alm." underretningspligt, man har som alm. borger har i DK, hvilket fremgår af dit indlæg i Peters tråd.

Men for dem som ikke gør: Servicelovens kap 27 fortæller ganske konkret omkr. "alm."underretningspligten, også den skærpede underretningspligt, man har i et erhverv, hvor arbejde m. børn u. 18 indgår.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183958

Når det er skrevet, så er det væsentlig (skriver ud fra en baggrund m. undervisning i netop dette), at man forstår ordet underretningspligt. Underretning går ganske simpelt ud på, at man beskriver (underretter), det der vækker bekymring for barnets trivsel. Og pligt selvfølgelig, at man også som alm. borger har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på situationen omkr. barnet. Skærpet underretningspligt er en større pligt omkr. underretning pga. af ens arbejde, som der kan (læs kan) komme et retsligt efterspil, hvis man ikke udøver denne skærpede underretningspligt.

Desværre løser dette, som du skriver Vasen ikke problemerne i DK. I min optik sker det dels pga. der i de mange uddannelser, hvor der i ens senere virke er en skærpet underretningspligt, at det ikke vægtes nok. Og dels som du også selv skriver, at der er en berøringsangst og måske misforståethed omkr. hvad en underretning indebærer. Her tænker såvel på den alm. borger, som ikke mener man skal blande sig i andres privatliv, som de fagpersoner, der tror at en underretning er = "dom" over de pågældende forældre. Hvilket jo er en misforståelse, da underretningen kun udgør første skrift i forhold til en mulig vurdering om myndighederne efter en undersøgelse af sagen skal vurdere om der skal gøres adm. skridt i forhold til barnet/børnene.

Der er heldigvis kommet nogle kampagner i forhold til alm. borgerpligt til at underrette. Men det løser åbenlyst ikke problemet, som man iflg. gentagne sager kan læse i pressen. For et par dage siden så jeg udsendelsen omkr. sagen vedr. præsten, som siden tog til USA. Og lagde nøje mærke til såvel socialchefens udtalelse og politichefens udtalelsen som begge jo måtte indrømme det ikke havde været et forløb, hvor de havde reageret adækvat på underretning/erne. Trods netop Serviceloven er blevet revideret på dette punkt i 2016 og de mange sager der har været i pressen, hvor myndighederne har svigtet med alvorlige følger for de berørte børn.

Hvad bør der så yderligere gøres: som alm. borger, må man trods (som jeg kan læse du også har gjort, Vasen) blive ved med at underrette myndighederne (evt. til forsk. indstanser og højere oppe i hierarkiet, socialchefen) selvom der ikke umiddelbart bliver gjort noget fra myndighederens side. Det er ens pligt efter min mening. Barnets/børns fremtid står på spil uanset graden af misrøgt el. overgreb.

Ministeren på området bør straks iværksætte kursus for alt personale omkr. skærpet underretningspligt, og samtidig bør ansatte med ledende ansvar gøres opmærksom på at kursen skærpes overfor disse, da de sidder med det endelige ansvar. Dvs. der ligger en fyring forude, og evt. retsligt efterspil, hvis det efterflg. klart fremgår, at man ikke har udøvet sin skærpede underretningspligt. Desværre er det sidste alt for sjældent set. Jeg kan kun selv huske et enkelt tilfælde indenfor de senere år.

[vasen]

Oprindeligt indsendt af gunvor

Hej Vasen (bruger af princip ikke rigtig navne)

Først: jeg har desværre en del smerter og på smertestillende, men synes jeg ville svare inden nytåret går på hel. Bær derfor over med evt. stavefejl el. dårlige formuleringer.

Din egen sag: hvor er det trist, at du ovenpå en hospitalsindlæggelse også modtager et brev lige før jul, at kommunen har anket din sag. Jeg har selv tænkt i talrige tilfælde: hvorfor er det nødvendigt, at sende sådanne breve ud til borgere med sygdom el. andet tungt lige før en weekend el. før en ferie pga. det jo er meget svært, at kunne vende problematikken med faglige relevante personer, også udenfor systemet, når denne praksis udøves helt ubetænksomt. Her ser jeg selvfølgelig bort fra tilfælde, hvor der er en deadline for svar.

Andres vanskelige situation gør jo ikke ens egen situation mindre vanskelig. Det er jo altid slemt, for den står i vanskelighederne, anset omfanget.

Jeg har kort læst de indlæg, hvor du omtaler din ang. seniorFP og hvad du senest har skrevet her. Og forstår til fulde din forbitring og vrede overfor systemet. Selvom du tidl. har været en meget ressourcestærk person har dette jo forandret sig pga. din sygdom, som jeg læser dine indlæg. Kan også læse at du tidl. har henvendt dig til Elmers og partnere omkr. hjælp til klage over sagsbehandlingen, men vil alligevel give det råd, at du måske bør overveje at kontakte dem i forthold til kommunen nu har anket sagen. Dvs. over sagens afgørelse, således at du kan få et partsindlæg med noget mere vægt end din egen.

Dette skriver jeg pga. min erfaring med, at når en sag først er kørt skævt pga. mange akter, der har hobet sig op, er der brug for at nogen bringer "orden" i sagen, således at det centrale fremtræder klart og med tilhørende praksis og lovhenvisninger. Det giver langt mere vægt i ens sag. Desværre. Samtidig er der også den faktor, at kommunen/myndighederne desværre begynder, t betragte de langstrakte sager, hvor borgeren ikke er tabt på en vogn, i kategorien besværlig, hvilket nogle gange hindrer dem i at holde blikket på selve sagen og ikke personen.

På baggrund af dit seneste skriv omkr. børn, som bliver udsat for misrøgt el. overgreb, tror jeg, du er en person med stor integritet. Som du også har udvist på dit tidl. arbejde uden at jeg har hjemmel for at udtale mig om dette. Desværre tror jeg også, at netop sådanne mennesker har det ekstra svært i sygedagpengesystemet, da denne integritet jo ofte ikke findes i dette systems ansatte. Det bliver derfor ekstra svært, at være i det.

Derfor er det måske trods tidl. el. nuværende manglende ressourcer vigtigt, at bede om konkret faglig hjælp, hvor man nu har mulighed for det. Således at man enten kan få en tiltrængt pause selv, el. bruge sin få ressourcer på at "holde enden i vandskorpen" til sagen forhåbentlig endelig får korrekt afgørelsen og slutter. Uvist hvad du selv tænker omkr. det. Og måske samtidig forsøge at få så mange dagligdags små venlige, rare, sjove ect. elementer ind i ens hverdag. Alene det kan jo være en kraftanstrengelse, hvis man er alvorligt syg.

Jeg er ked af ikke kan give andre råd/anvisninger, men håber at du alligevel kan bruge noget af det. Jeg vil derfor slutte med at ønske om bedst mulig nytårsdag/-aften og at 2017 må bringe afsluttende løsning på din seniorFP.

De bedste ønsker for 2017

Gunvor

Underretningspligten:

Du kender helt sikkert til "alm." underretningspligten, og den skærpede pga. dit tidl. arbejde, uvis helt konkret hvad det var. Og du har også gjort brug af den "alm." underretningspligt, man har som alm. borger har i DK, hvilket fremgår af dit indlæg i Peters tråd.

Men for dem som ikke gør: Servicelovens kap 27 fortæller ganske konkret omkr. "alm."underretningspligten, også den skærpede underretningspligt, man har i et erhverv, hvor arbejde m. børn u. 18 indgår.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=183958

Når det er skrevet, så er det væsentlig (skriver ud fra en baggrund m. undervisning i netop dette), at man forstår ordet underretningspligt. Underretning går ganske simpelt ud på, at man beskriver (underretter), det der vækker bekymring for barnets trivsel. Og pligt selvfølgelig, at man også som alm. borger har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på situationen omkr. barnet. Skærpet underretningspligt er en større pligt omkr. underretning pga. af ens arbejde, som der kan (læs kan) komme et retsligt efterspil, hvis man ikke udøver denne skærpede underretningspligt.

Desværre løser dette, som du skriver Vasen ikke problemerne i DK. I min optik sker det dels pga. der i de mange uddannelser, hvor der i ens senere virke er en skærpet underretningspligt, at det ikke vægtes nok. Og dels som du også selv skriver, at der er en berøringsangst og måske misforståethed omkr. hvad en underretning indebærer. Her tænker såvel på den alm. borger, som ikke mener man skal blande sig i andres privatliv, som de fagpersoner, der tror at en underretning er = "dom" over de pågældende forældre. Hvilket jo er en misforståelse, da underretningen kun udgør første skrift i forhold til en mulig vurdering om myndighederne efter en undersøgelse af sagen skal vurdere om der skal gøres adm. skridt i forhold til barnet/børnene.

Der er heldigvis kommet nogle kampagner i forhold til alm. borgerpligt til at underrette. Men det løser åbenlyst ikke problemet, som man iflg. gentagne sager kan læse i pressen. For et par dage siden så jeg udsendelsen omkr. sagen vedr. præsten, som siden tog til USA. Og lagde nøje mærke til såvel socialchefens udtalelse og politichefens udtalelsen som begge jo måtte indrømme det ikke havde været et forløb, hvor de havde reageret adækvat på underretning/erne. Trods netop Serviceloven er blevet revideret på dette punkt i 2016 og de mange sager der har været i pressen, hvor myndighederne har svigtet med alvorlige følger for de berørte børn.

Hvad bør der så yderligere gøres: som alm. borger, må man trods (som jeg kan læse du også har gjort, Vasen) blive ved med at underrette myndighederne (evt. til forsk. indstanser og højere oppe i hierarkiet, socialchefen) selvom der ikke umiddelbart bliver gjort noget fra myndighederens side. Det er ens pligt efter min mening. Barnets/børns fremtid står på spil uanset graden af misrøgt el. overgreb.

Ministeren på området bør straks iværksætte kursus for alt personale omkr. skærpet underretningspligt, og samtidig bør ansatte med ledende ansvar gøres opmærksom på at kursen skærpes overfor disse, da de sidder med det endelige ansvar. Dvs. der ligger en fyring forude, og evt. retsligt efterspil, hvis det efterflg. klart fremgår, at man ikke har udøvet sin skærpede underretningspligt. Desværre er det sidste alt for sjældent set. Jeg kan kun selv huske et enkelt tilfælde indenfor de senere år.

Tusind tak for dit indlæg.
Det varmer mere end du aner.

Du skriver om stavefejl, men jeg synes du skriver et meget fint dansk og kan ikke se nogen stavefejl..
Mit tidligere arbejde var på et bosted for psykisk syge misbrugere.Få havde ikke misbrug.
De beretninger jeg skriver om er kun toppen af isbjerget, og indtil for få år siden var det ikke ualmindeligt at børn havde op til 9 forskellige plejefamilier.
Om det har ændret sig synderligt ved jeg ikke.

At disse mennesker reagerer med misbrug og smadret psyke er vel yderst naturligt.
Nogen bliver en skygge af sig selv, andre reagerer med aggression, men for alle er det et udtryk for manglende omsorg.
Efter 3 på hinanden livsfarlige oplevelse haltede jeg igennem i ca. 8 mdr. men dels blev jeg kaldt til irettetelses samtale, fordi mit sygefravær tog til.
Jeg har set kollegaer gå ned, og set dem bryde sammen, men ledelsen gav os bare ekstra supervision.
Souschefen, som i praksis var den øverste blev senere fyret, men der gik år.
Lederen var ikke i modig nok til at få ham fyret.
Bl.a måtte vi ikke gå med alarmer, og de trådløse telefoner vi skulle bruge rakte ikke altid.
Bostedet var på flere etager og vi arbejdede ofte alene på etagerne.
Nå ,pu ha ikke mere om det sted.
der er ord man kan få bøde for, at kalde folk, så det undlader jeg her.

Vedr. min sag i AES var det Elmer der opfordrede mig til at søge, som er en genoptagelse af sagen.
Men det var ved gratis retshjælp og de har jo ikke tid til at læse og gennemse alle akterne, men jeg vil straks efter nytår kontakte dem.

Jeg var et år om, at sende et enkelt skema. Det er symptomatisk for mig, desværre, da det de gange jeg har ansøgt om: § 34, tandlægehjælp, pension og nu AES erhvervevnetab. har oplevet en mur af kontrol og ikke mindst ikke får svar på de spørgsmål jeg har stillet.De skriver bare få ord vedhæftet en masse paragrafer.
En sagsbehandler opfordrede mig til at låne i banken. Hvilke banker låner til folk til på lav ydelse?
En anden sagbehandler i jobcentret antydede at jeg kunne flytte til Lolland,og påstod hårdnakket at alle der søgte pension skulle i ressourceforløb. Det passer ikke når det er S. førtidspension, og på det tidspunkt anede jeg intet om den mulighed. Det opdagede jeg via nettet ved en tilfældighed, da var jeg 63.
Da jeg så søgte seniorFTP. sagde den SB, som skulle udfylde Rehabilteringskemaet, at jeg bare kunne få fleksydelse efterløn.
Jeg havde undersøgt det, men hun var så overbevist at jeg begyndte at tro på hende. Glæden var kort, da det intet ville give mig, da man højst kan få det man har haft de sidste 12 mdr.
Så mente hun jeg kunne hæve mit fleksydelsesbidrag. Nej det kan man først få udbetalt den dag man kommer på folkepension.
Hun måtte give mig ret, og hun gjorde det i bedste mening. Mærkede et varmt hjerte hos hende, men hun burde jo have undersøgt inden.
Jeg har ikke noget imod Lolland, men dels har de nok at gøre, og,at en så rig kommune, som københavn burde ikke bruge en så uanstændig løsning på folks problemer.
Min mor sagde ofte, det er nemmere at være rig og ulykkelig en fattig og ulykkelig.Som barn forstod jeg det ikke helt, men det gør jeg i den grad nu.

Jeg tror jeg i dag havde haft et job, hvis min sag var blevet behandlet helt anderledes fra start af.
Under sygemeldingen indtil jeg blev fritstillet fik jeg flere breve fra arbejdsgiveren om at møde op til samtale.
Heldigvis hjalp LFS. og sagde jeg bare skulle skrive at jeg for syg til at møde op.
Bare at skulle gå gennem porten red mig som en mare.

Jeg havde brug for fred og ikke at løbe spidsrod for at hente flere lægeerklæringer og møde på jobcentret, som faktisk ikke anede en dyt om PTSD.
De sagde det var en diagnose som de ikke anerkendte, men det kunne jeg pille fra hinanden.
Jeg har nu også flere fysiske sygdomme, som uden at kunne verificere det er kommet af at blive drevet rundt i det jonglørcirkus..
Endnu engang tak for din empati, og jeg håber ikke dine smerter er alt for invaliderende.