K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-11-2019, 22:34   #41
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bekendtgørelse om satser for betaling af udgifter til transport

m.v. i forbindelse med lægebehandling, der er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen

https://www.retsinformation.dk/Forms...hW2lZ4c71Oq-OA

§ 1. Tilskadekomne har ret til at få betalt udgifter i forbindelse med lægeundersøgelse og lægebehandling m.v., jf. § 38 i lov om arbejdsskadesikring, efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2. Rejseudgifter i forbindelse med lægeundersøgelse m.v., som ikke er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, kan desuden betales efter anmodning fra tilskadekomne, når der er tale om oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen selv ville have indhentet for at få belyst arbejdsskaden.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-01-2020, 15:33   #42
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende

L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...RXX9NcuLXN4zu8

(En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.).

Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet

Resumé:
Med lovforslaget anerkendes skader, der er sket på arbejdet og skyldes arbejdet, som arbejdsulykker. Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, hvilket vil medføre, at flere borgere vil opleve at få anerkendt deres arbejdsulykke hurtigere.

Med lovforslaget forenkles ankeprocedurerne, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anke får mulighed for at ændre skønsmæssigt fejlbehæftede afgørelser, ligesom der indføres mulighed for administrative afgørelser for ukomplicerede sager i Ankestyrelsen i overensstemmelse med ankeprocedurerne på det sociale område.

Med lovforslaget foreslås det, at AES’ retsstilling reguleres i forbindelse med, at et forsikringsselskab ikke længere har tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikring f.eks. ved konkurs, ligesom der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist kan opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. én gang årligt

Størstedelen af lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Enkelte dele af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2019.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-01-2020, 17:12   #43
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus

https://ast.dk/arbejdsskader/artikle...e-ved-tinnitus

I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume.

Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, hvor en borger har fået anerkendt en arbejdsskade i form af

en støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, eller
en høreskade efter et støjtraume, hvor tinnitussen er en del af den anerkendte personskade.
Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfylde kravet om at være stærkt generende, men behandles forskelligt i de to situationer i forhold til muligheden for godtgørelse.

Tinnitus som følge af en støjbetinget hørenedsættelse - dobbeltsidig tinnitus

Tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom.

Hvis vi udsættes for høreskadelig støj, kan cellehårene i det indre øre, som vi bruger til at opfatte lyde med, knække, og vores hørelse påvirkes.

En længerevarende udsættelse for høreskadelig støj nedsætter som udgangspunkt hørelsen lige meget på begge ører. Vi kræver derfor også, at tinnitussen er til stede på begge ører - dobbeltsidig, for at vi anser den for udløst af den støjbetingede hørenedsættelse.

Hvis der kun er tinnitus på det ene øre efter en anerkendt dobbeltsidig hørenedsættelse taler det imod, at det er en følge af den støjbetinget hørenedsættelse, og vi vil som udgangspunkt henføre tinnitussen til andre forhold.

Tinnitus som følge af en traumatisk støjskade - ensidig og dobbeltsidig tinnitus

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan være en følge af en arbejdsulykke, hvis der har været en skadelig lydpåvirkning af det ene eller begge ører.

Skaden på cellehårene kan således også ske ved en traumatisk støjskade.

Hvis der har været en skadelig lydpåvirkning alene på det ene øre, som har medført en varig hørenedsættelse, vil tinnitus på samme øre kunne være omfattet af anerkendelsen og sammen med hørenedsættelsen give godtgørelse eller udløse tillæg til høreménet.

Styrken af tinnitus

Hvis tinnitussen passer sammen med støjskaden, fastsætter vi styrken af tinnitussen. Det er ikke objektivt muligt at måle tinnitus, fordi det er et subjektivt symptom, og det gør det sværere at vurdere styrken af tinnitussen.

Vi kigger derfor meget på omfanget og udviklingen af tinnitussen, som er beskrevet i spørgeskema om høreskader, lægelige journaler, funktionsattest og i den audiologiske speciallægeerklæring.

Kravet om stærkt generende betyder, at tinitussen skal påvirke arbejdslivet og personligheden f.eks. med nedsat koncentrationsevne og søvnproblemer.

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfattes som stærkt generende og vil derfor kunne opfylde kravet til sværhedsgrad.

Betingelser for godtgørelse ved hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan i kombination med en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, samlet give ret til godtgørelse. Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan også udløse tillæg til méngraden ved erstatningsberettigende hørenedsættelser.

For at tinnitus overhovedet kan give godtgørelse, er det en grundbetingelse, at arbejdsskaden (støjskaden) har medført en varig hørenedsættelse.

Satser for hørenedsættelse med samtidig tinnitus kan ses i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel afsnit A.6.4. under punkterne A.6.4.1. og A.6.4.2.

Sammenhæng med arbejdsskaden

Støjskader forværres ikke efter støjekspositionens ophør. Det gælder både for traumatiske støjskader og de støjbetingede hørenedsættelser som erhvervssygdom.

Tinnitus skal umiddelbart være bemærket i tidsmæssig sammenhæng med støjpåvirkningen, for at symptomerne kan anses at være en følge af arbejdsskaden.

Når der er påvist en varig høreskade, og der samtidig er tinnitus, anses tinnitussen efter arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt at være en følge af høreskaden.

Vi foretager dog fradrag i udmålingen af godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, i de tilfælde, hvor vi vurderer, at forudbestående eller konkurrerende sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger bidrager til sygdomsudviklingen og generne.

HVAD ER TINNITUS?

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Tinnitus kan derfor kun høres af den, som har tinnitus, og opleves som lyd i øret eller inde i hovedet. Tinnitus kan lyde som en ringen, hylen, susen, brusen eller brummen og kan være konstant eller til stede af og til.

ÅRSAGER TIL TINNITUS

En meget stor del af befolkningen oplever tinnitus.
For personer med hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere blandt befolkningen som helhed.
Hørenedsættelse kan have mange andre årsager end arbejdsmæssig støj, for eksempel arvelig sygdom, alder eller andre påvirkninger i fritiden.

Årsagen til tinnitus behøver heller ikke stamme fra ørene. Mange gange stammer tinnitus fra centralnervesystemet, uden at selve høresansen er inddraget. Tinnitus kan for eksempel være en del af et postkommotionelt syndrom (følge efter hjernerystelse) og derfor en neurologisk skade. Øget tryk i hjerneskallen, dissemineret sklerose (sklerose med spredte symptomer i tid og sted) og svulst i hjernen kan også give tinnitus. Brugen af euforiserende stoffer og mange lægemidler kan også give tinnitus ved at stimulere del af centralnervesystemet. Tinnitus kan også opstå som følge af rent psykiske mekanismer, f.eks. stress.
Derfor kan der være mange årsager til, at tinnitus opstår.

Hilsen Peter

Bilag

Viden om..... fra Høreforbundet
https://hoereforeningen.dk/viden-om/
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-01-2020, 21:21   #44
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i

Vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2020

https://www.retsinformation.dk/Forms...IN5ddaOusib0y0

Lovens hovedregel er, at årslønnen fastsættes til tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste inklusive naturalydelser i året før arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes efter skøn, når:
1) særlige ansættelsesforhold gør sig gældende,
2) tilskadekomne på grund af sygdom ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiveren til samme løn i hele det foregående år,
3) tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode, før erhvervssygdommen er anmeldt, eller
4) årslønnen fastsat ud fra oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen ikke giver et retvisende billede.
Der henvises i øvrigt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 10407 af 7. september 2015 om fastsættelse af årsløn og Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 8. januar 2004 om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Årslønnen fastsat efter nedenstående regler må aldrig overstige det løntalsregulerede maksimumbeløb (551.000 kr.), jf. Arbejdstilsynets vejledning nr. 9922 af 15. oktober 2019, og afrundes altid til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-01-2020, 14:43   #45
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvis DU på dit arbejde får en skade, nok så lille......

... skal du aldrig selv begynde at spille smart.

Tro, at du bare skal fortsætte, tage lidt piller og fortsætte på arbejde.

En skade på arbejder er en ALVORLIG sag, som skal registreres, HVER GANG.

Anmeldes. underskrives af sikkerhedsrepræsentant, arbejdsleder og derefter skal DU tænke, som en JURIST.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Tidligere sosu-hjælper Gitte Bak Tanderup lever nu med daglige smerter, efter hun greb en borger og har været nødt til at forlade faget. Ankestyrelsen afviser, der er tale om en arbejdsskade.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-01-2020, 14:48   #46
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny lovændring gør det lettere at få anerkendt arbejdsskader

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Nye regler betyder, at der fra årsskiftet er blødt op for seks års stram praksis i arbejdsskadesager. Såkaldte ʽforbigående skader’ kan igen anerkendes. Godt for arbejdsmiljøet, lyder det fra FOA.


Hvis du kommer ud for et uheld på dit job, er det fra årsskiftet blevet lettere at få ulykken anerkendt som en arbejdsskade.

Det er konsekvensen af en lovændring, som ikke mindst FOA har presset på for at få gennemført som reaktion mod det markante fald i antallet af anerkendte arbejdsskader, der er sket siden 2013.

Den gang betød en dom i Højesteret, at praksis blev strammet. Skader, der blev betragtet som ʽmindre og forbigående’, skulle ikke længere stemples som ʽarbejdsskader’.

I de to første år med den praksis betød det, at antallet af anerkendte arbejdsskader faldt med knap 19 procent – fra 4.395 i 2014 til 3.575 i 2016.

FOA: Et vigtigt skridt
Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er glad for lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar i år.

“Det er et vigtigt skridt inden for området. Når skaderne ikke bliver anerkendt, har vi svært ved at få et reelt billede af, hvor udfordringerne er. Nu får vi meget bedre mulighed for at se, hvor folk kommer til skade både fysisk og psykisk, og så kan vi begynde at arbejde forebyggende,” siger Jens Nielsen og understreger, at de nye regler også vil skabe et bedre arbejdsmiljø:

“Man kunne jo spørge et hvilket som helst menneske: ‘Har du lyst til at arbejde et sted, hvor mindre skader ikke bliver anerkendt?’ Der er jo ingen, der vil sige ja til.”

Forventet stigning
Når de skærpede 2013-krav er blevet sløjfet fra 2020, vil man primært have fokus på den såkaldte årsagssammenhæng, når man vurderer, om en skade skal anerkendes.

Det betyder, at skaden bliver anerkendt, hvis eksempelvis en social- og sundhedsassistent får rygsmerter efter et tungt løft i en akavet stilling – også selvom skaden går i sig selv og ikke er blevet behandlet. Det er nyt, og det vil derfor få stor betydning for antallet af anerkendte skader, forklarer Anne Signora Toft, der er advokat i FOA.

“Vi vil uden tvivl se, at procenten af anerkendte anmeldelser vil stige støt. Mange af de skader, som er blevet afvist de seneste fem år, ville være anerkendt, hvis de var sket efter nytår,” siger hun og understreger, at det er umuligt at vurdere, hvor stor stigningen vil blive.

Minister: Mere retfærdighed
Lovændring blev fremlagt under den tidligere regering og vedtaget enstemmigt i Folketinget. Ifølge nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil de nye regler skabe mere retfærdighed på området.

“Vi forventer, at flere tilskadekomne vil opleve at få deres arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade. Derudover vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigere kunne tage stilling til, om der er tale om en arbejdsulykke eller ej. Det har stor betydning for den enkelte tilskadekomne at få en hurtigere afklaring,” siger Peter Hummelgaard.

Husk, at anmelde
Nu, hvor den nye lovændring er trådt i kraft, skal alle led i fagforeningen huske, at det er vigtigt at få anmeldt arbejdsskader. Sådan lyder opfordringen fra forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen.

“De seneste år har vi måske vænnet os til, at det er spild af tid at anmelde nogle typer af skader. Men med den nye praksis bliver det anerledes,” siger Jens Nielsen, der kun ærgrer sig over en ting ved lovændringen:

“Der opereres ikke med tilbagevirkende kraft. De nye regler gælder kun nye ulykker og uheld og favner desværre ikke alle dem, der er blevet fanget i fælden siden 2013,” siger han.

Kommer du til skade på jobbet, er det vigtigt, at du kontakter din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant

Vendepunktet: I 2015 ramte de nu tidligere regler for anerkendelse af arbejdsskader bunden. Her gennemgår vi forløbet.

2003: En ny arbejdsskadereform betyder, at alle de sager, hvor der er en såkaldt årsagssammenhæng mellem en hændelse på jobbet og en personskade, anerkendes som en arbejdsskade. Det betyder, at der sket en stigning i antallet af anerkendelser.
2013: På baggrund af en højesteretsdom bliver reglerne skærpet. For at få anerkendt en skade skal den nu være varig eller behandlet med for eksempel fysioterapi, operation eller psykologhjælp. Det betyder, at mindre forbigående skader ikke længere bliver anerkendt.
2014: Antallet af anerkendte arbejdsskader begynder at falde drastisk på grund af de skærpede krav.
2015: Arbejdsskademyndighederne skruer lidt mere på kravet om behandling. En ting er, at man havde fået behandlet skaden, men nu skal man også igennem den nåleøje, der hedder, at behandlingen har været nødvendig for at komme sig.
2018: Lovgiverne erkendte, at det ikke kan være rigtigt, at man har en anerkendelsesprocent, som styrtdykker. Derfor vil man tilbage til intentionen med 2003-reformen, som var, at flere arbejdsskader skulle anerkendes.
2020: Den nye lovændring træder i kraft. Nu kan mindre forbigående skader anerkendes, uanset om de har udløst behov for behandling eller ej. Man forventer derfor, at anerkendelsesprocenten vil stige igen.

Af ASTRID GRAUGAARD INGEMANN
JOURNALIST


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-02-2020, 11:10   #47
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Arbejdsskader syltes trods afgørelse i Ankestyrelsen

https://www.detfagligehus.dk/nyheder...MrBIDIPCHMK224

Arbejdsskadekonsulenter i Det Faglige Hus er frustrerede på medlemmernes vegne over lang ventetid på behandlingen af hjemviste sager fra Ankestyrelsen. Et medlem har måttet gå fra sit hus, mens hans sag har ligget ubehandlet hen.

I flere af sagerne er der tale om medlemmer, som er kommet til skade for 5-10 år siden, men som altså stadig mangler klarhed over erstatningens størrelse og dermed deres fremtidige økonomi.


phhmw

På alle områder forsøger Folketinget at nedsætte sagsbehandlingstiderne, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunerne.

Ankestyrelsen har fået bevilget 35 millioner i 2019 til nedsættelse af deres servicefrister, som de selv fastsætter.

Kommunerne er under pres for at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som du kan følge her:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=370233#post370233

Nu mangler vi fastere regler for AES`s sagsbehandlingstider.


Her er det vigtigt at du forstår en arbejdsskadesag, aktindsigt etc

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-03-2020, 12:04   #48
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
AES hævet deres gebyrer

https://www.aes.dk

Vibeke Jørgensen‎ til Borgerretsbevægelsen


Gennem de senere år har AES hævet deres gebyrer, så vurdering af følgerne efter en ulykke/skade, nu koster 9.150 hvis du alene skal have vurderet méngrad.
Skal du også have vurderet din erhvervsevne, så koster det i dag 24.690,-.

Et kig tilbage i tiden viser at stigningen særligt de seneste 3-5 år har været markant. Gebyret er nu så højt, at flere forsikringsselskaber ikke vil betale det, og det kan derfor være op til den skadelidte at finde pengene.

Vi har længe interesseret os for, hvad man mon får for pengene.

En rapport fra Statsrevisorerne løfter måske lidt af sløret. Rapporten er vedhæftet dette opslag nederst.

På side 2, under punktet bemærkning, fremgår:

"Således er de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag steget fra ca. 1.400 kr. i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018."

Ifølge AES selv, har de altså personaleudgifter for 2.700 kr, forbundet med hver enkelt sag. Vi er med på at der alene refereres til arbejdsskadesager, og at der findes flere andre typer af sager, men...

Gebyret for at få vurderet en sag er minimum 9.150 kr:
9.150 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 6.450 kr.

Eller endnu værre - for en sag om erhvervsevnetab:
24.690 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 21.990 kr.

Vi forstår ganske enkelt ikke hvorfor gebyret skal være så højt. Hvor bliver pengene af???

AES forklarer at de blot får dækket deres sagsomkostninger med de gebyrer de har fastsat. Men der er umiddelbart noget der ikke stemmer. AES er heller ikke noget der kun lige løber rundt. De kom eksempelvis ud med et årsresultat i 2017, på 65 millioner!

Og en anden "lille" ting. 2.700 er lønudgiften pr. sag. Sagerne vurderes af speciallæger, som vi tænker får en ganske fornuftigt timeløn. Det giver ikke umiddelbart mange timers reelt arbejde, i forhold til at vurdere en sag. Vores estimat er under en dags arbejde...

Hvorfor så de lange sagsbehandlingstider, hvis der reelt set ikke bruges mere end hvad der svarer til en dags arbejde? AES mener selv, at det er på grund af de eksterne aktører. Det vil altså sige, at fordi alle de andre ikke er lige så hurtige som AES kunne ønske sig, så bliver sagsbehandlingstiderne væsentligt forlængede.

Vi runder af med endnu et udsnit af rapporten, og håber I vil undre jer sammen med os.

"Rigsrevisionens gennemgang af 2 stikprøver på hver 100 sager fra AES’ registre viser, at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information fra eksterne aktører i ca. 67 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 3,6 måneder. Gennemgangen viser også, at en arbejdsulykkesag afventer information fra eksterne aktører i ca. 60 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 6,2 måneder. "
Hvordan det harmonerer med de talrige sager I sender til os, med sagsbehandlingstider på langt over to år, og i flere tilfælde mere end 5 år, kan vi ganske enkelt ikke forklare - endnu.

Men vi skal nok arbejde videre indtil vi finder svaret.

Må gerne deles.


https://www.ft.dk/~/media/sites/stat...TNE82D-cLhuKeE

November 2019 — 4/2019
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
Sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-03-2020, 19:30   #49
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Arbejdsskader gælder også på hjemmearbejdspladsen

phhmw

Når og hvis det drejer sig om arbejdsskade, skal den enkelte ikke tro, men vide.

Kun AES
https://www.aes.dk og ingen andre, kan og må vurdere, hvad der er en arbejdsskade.

Forsikringen er en del af din løn og kan sikre din økonomiske og sociale fremtid. En arbejdsskade er juristeri og kræver dokumentation etc.

Du skal selv være aktiv i at sætte dig ind i regler og fremgangsmåde.


https://www.kommunen.dk/artikel/arbe...ewsletter&nb=1

Med millioner af danskere på hjemmearbejde er grænsen mellem arbejdsplads og hjem udvisket. Men reglerne for arbejdsskader er klare.

Det offentlige Danmark er blevet sendt hjem. De fleste med en arbejdscomputer under armen og med ordre om at stå til rådighed – at udføre det arbejde, som kan lade sig gøre på afstand.

Men bare fordi medarbejderne sidder hjemme i sofaen med en kop te og benene oppe, betyder det ikke, at arbejdsmiljøloven er sat ud af kraft. Den gælder nemlig også ved distancearbejde, så det er stadig arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden, skriver BFA, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på deres hjemmeside.

Men hvad nu, hvis medarbejderen får en arbejdsskade, mens han eller hun arbejder hjemme. Er det så overhovedet en arbejdsskade?

Arbejdsskadeloven § 4

Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-04-2020, 19:11   #50
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som fysisk

https://ast.dk/arbejdsskader/artikle...n-fysisk-skade

En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som en fysisk skade.

Arbejdsskadelovens § 6, som handler om ulykker, er ændret pr. 1. januar 2020. Denne artikel handler om praksis for skader, som er sket før den 1. januar 2020. Ankestyrelsen forventer, at kunne offentliggøre en principmeddelelse om praksis efter lovændringen inden udgangen af 2020.
Af specialkonsulent Charlotte Siig Niclasen

Eksempler på psykiske arbejdsskader

En psykisk skade kan opstå efter en hændelse, som har medført en psykisk belastning. Det kan for eksempel være efter, at en ansat på et bosted har været udsat for et voldsomt verbalt overfald, som ikke har medført fysiske skader.

En psykisk skade kan for eksempel også opstå efter et voldsomt trafikuheld eller efter et fald fra stor højde, hvor skadelidte frygtede for sit liv.

Dokumentationskravet for psykiske ulykker er det samme som for fysiske ulykker. Det betyder, at det er skadelidte, der skal bevise, at arbejdsskadelovens betingelser for anerkendelse er opfyldt.

Betingelserne for at anerkende en psykisk skade som en arbejdsskade

En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

arbejdsskadelovens personskadebegreb er opfyldt
der har været tale om en kvalificeret hændelse/påvirkning
der er sammenhæng mellem hændelsen og personskaden.
Det er de samme betingelser, som skal være opfyldt for, at en fysisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Personskadebegrebet er opfyldt

Ved skader, der er sket før den 1. januar 2020, er der tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand, når:

der er tale om vedvarende gener, eller
der har været forbigående gener, men de var forbigående, fordi skadelidte har fået behandling.
Når der er tale om psykiske skader, vil behandlingen typisk ske i form af psykolog-, psykiatri-behandlinger eller medicinsk behandling.

Hvis generne også ville forsvinde uden behandlingerne, så er personskadebegrebet ikke opfyldt. Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen er årsagen til, at generne er forsvundet, eller om generne ville være forsvundet, selvom behandlingerne ikke havde fundet sted.

En forværring af forudbestående gener – det vil sige en forværring af fysiske eller psykiske gener, som skadelidte havde før hændelsen - kan også være en personskade i arbejdsskadelovens forstand. I disse sager vurderer vi på samme måde, om personskadebegrebet er opfyldt, og i vores afgørelse præciserer vi, hvad den anerkendte forværring er.

En kvalificeret hændelse eller påvirkning

Skadelidte skal have været ude for en kvalificeret hændelse eller påvirkning, som har medført en relevant psykisk belastning. Når vi vurderer dette, inddrager vi:

om hændelsen var voldsom eller udramatisk
om der var tale om en overfusning eller en trussel
om den, der fremsatte truslen, var kendt for at gøre alvor af sine trusler
om truslen blev fremsat ved en direkte eller en indirekte konfrontation
om forløbet var kaotisk eller kontrolleret
om der var en procedure eller en bestemt rutine for håndtering af hændelsens efterforløb. Altså om der er handleplan for, hvordan man efterfølgende internt forholder sig til for eksempel et overfald. Det kan være, at man altid politianmelder, får supervision eller andet.
situationens varighed
om der var opbakning fra kollegaer, eller om den skadelidte var alene
om der efterfølgende var opbakning fra ledelsen og/eller kollegaer
om skadelidte var nødt til at håndtere hændelsen eller påvirkningen alene, eller om der var mulighed for at tilkalde hjælp

En psykisk skade kan også anerkendes som følge af for eksempel et trafikuheld eller et fald, når der sker en ekstraordinær psykisk belastning ved hændelsen. Det betyder, at det skal være en hændelse, hvor skadelidte frygter for sit liv, eller hvor hændelsen kan få fatale følger for skadelidte. Det kan for eksempel være at skulle leve med, at man har forvoldt alvorlig skade på andre.

Årsagssammenhæng mellem hændelse eller påvirkning og personskade

Vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden. Det betyder, at vi altid laver en vurdering af oplysningerne i hver enkelt sag. Vi laver en afvejning af, hvad der taler for, og hvad der taler imod årsagssammenhæng mellem personskaden og hændelsen eller påvirkningen. Når vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden, inddrager vi blandt andet:

Hændelsens eller påvirkningens karakter

Tidsmæssig sammenhæng med de opståede psykiske gener

Kontakt til læge eller anden behandler – og hvor hurtigt efter hændelsen eller påvirkningen, der blev taget kontakt til egen læge, og hvor ofte
Forudbestående gener - hvornår og hvilket omfang de havde. Hvis der var forudbestående gener, var det lige op til hændelsen eller 5 år tidligere? Var det for eksempel lidt stress i forbindelse med arbejdet eller var det decideret psykisk sygdom med indlæggelse, medicinsk behandling mm.
Genernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen.

Ved denne vurdering inddrager vi lægefaglig viden efter behov.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension