K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-04-2007, 13:57   #11
Trylledyr
Banned
 
Tilmeldingsdato: 01-01 2007
Indlæg: 152
Styrke: 0
Trylledyr er ny på vejen
RE: Hvad kan jeg gøre ved langsom sagsbehandling???

Hej krebs25 – blander mig lige lidt, håber det er i orden

Jeg er helt enig med Hejdien, du er nødt til selv at tage fat og trække læsset. Tag fat i de høje herrer, alle dem du mener, er relevante at få fat i. Det virker ikke i min by at henvende sig til borgmesteren, men det kan være, at du er mere heldig end jeg, så gør det endelig. Du skal bestemt ikke gå og vente, for du kan komme til at vente rigtig længe. Egen bitter erfaring.

Min sagsbehandler havde heller ikke set lyset i at kommunikere, men jeg blev stædigt ved med at skrive mails og rykke for svar på mine spørgsmål, alle med bemærkningen ”denne mail er endvidere sendt til chefen for arbejdsmarkedsafdelingen” = hendes chef. Det gjorde underværker, for han blev ualmindelig træt af at have mig til at sidde og skratte i sin indbox

Jeg ville ydermere sige, at den med alder holder ikke en meter. Jeg kender børn, som har gigt og af denne grund funktionshæmmede. Skal de vente, til de er eksempelvis 45 med at kunne få tilkendt et fleksjob? Fis i en hornlygte siger jeg. Sygdom har ingen alder, så jeg vil medgive, at det er en tåbelig udtalelse at komme med. Den var vist ikke helt gennemtænkt.

Jeg tror ikke, at sagsbehandlere som udgangspunkt er mistroiske, det kommer bare ret hurtigt til at føles sådan. Det signal der alt for ofte bliver sendt er: udmærket at du fortæller, men dokumenter det, først da tror vi på det. Det er bare så nødvendigt at få dokumentationen i orden. Vi ville nok heller ikke komme så langt over for en revisor, hvis vi bare sagde, at regnskabet er i orden, så den er forståelig nok. Det kræver samarbejde, og den kan som bekendt være en svær størrelse.

Krebs25, jeg ville (hvis jeg var dig) fortælle din sagsbehandler, hvordan du føler. Tal endeligt pænt og ordentligt, argumenter for dine meninger, men fortæl hende hvordan hendes manglende sagsbehandling påvirker dig. Uanset om hun svarer, skal hun vide det, ellers har hun ingen chance for at rette op på det. Jeg skrev til min sagsbehandler, at ” Jeg føler, at samarbejdet os imellem hindres gevaldigt af, at du i mine øjne optræder uprofessionelt, bl.a. ved din manglende kommunikation”….” Lige nu føler jeg, at sagen igen har stået i stampe i ½ år, blot fordi jeg ikke har modtaget de fyldestgørende ønskede oplysninger fra dig”.

Det hjalp gevaldigt. Som skrevet i en anden tråd var det en noget anden sagsbehandler, jeg var til møde med, og hun lovede at gøre det bedre. Til hendes ros skal siges, at det er blevet bedre. Hun er begyndt at kommunikere (det tog 7 mdr. at få hende vendt rundt ), men til næste møde er der ros i kassen i stedet for brok

Så bliv ved med at rykke for svar. Selvfølgelig på en sober måde, men bliv ved. Det kan godt betale sig.

Knus
Trylle
Trylledyr er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hvad kan hun gøre ? lung Alt det andet 8 28-07-2011 00:09
hvad kan jeg gøre?? maxm Alt det andet 2 11-10-2010 11:41
Er der nogen der kan hjælpe ? Langsom sagsbehandling Jonatan Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 18-04-2010 00:41
SKRIV i Politiken Har du oplevet langsom sagsbehandling? bla-bla Et godt link! 1 23-01-2009 17:58
langsom sagsbehandling, holbæk jobcenter Huldra Alt det andet 2 08-11-2008 11:38




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension