Reform af førtidspension og fleksjob: Mette frederiksens fatamorgana.

[Henrik Herløv]

Som et fatamorgana risikerer Mette Frederiksens løfter om hjælp og behandling at forsvinde op i den tomme luft og efterlade fremtidens førtidspensionister og fleksjobber på en barsk ørkenvandring med omfattende forringelser af ydelser og vilkår - uden udsigt til reel behandling, endsige til jobs.
Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm.


1. Reformløfter fatamorgana.

Mette Frederiksens kommende reform af førtidspension og fleksjob udrulles i disse dage efter en nøje tilrettelagt plan. Gennem briefing af medierne og indlæg fra minister og ordførere tegnes et billede af en reform, der vil tage hånd om og hjælpe samfundets svageste til at få det bedre og rive dem ud af et liv henslæbt i passiv forsørgelse – til deres eget og samfundets bedste.

Dette sympatiske billede krakelerer dog for en nærmere betragtning og viser sig at dække over omfattende forringelser af ydelser og vilkår for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere. Mens en nærmere undersøgelse må stille et stort spørgsmålstegn ved realiteterne i de velmenende hensigtserklæringer om hjælp til de svageste såvel som ved begrundelserne for reformens forringelser.

Som et fatamorgana forsvinder Mette Frederiksens gyldne reform op i den tomme luft og efterlader fremtidens førtidspensionister og fleksjobber på en barsk ørkenvandring.

Godt indkapslet i de floromvundne udtalelser om at sætte mennesker i førtidspension og på fleksjob ”fri til at følge deres drøm” må der forventes at gemme sig en hårdhændet forringelse af ydelse og vilkår for arbejdsmarkedets og samfundets svageste med begrænset eller slet ingen arbejdsevne. Mens reformen udadtil lægges frem som hjælp, har Mette Frederiksen på de indre linjer overfor forhandlingspartnerne i V og K for længst signaleret, at SRSF s reformforslag ligger meget tæt op ad VK s udspil før folketingsvalget. Et udspil, som S, SF og R da også langt hen ad vejen havde tilsluttet sig, da valgets udskrivelse stoppede forhandlingsprocessen.

Den reform, som Mette Frederiksen kan forventes at fremlægge, er hermed i hovedtræk identisk med forslagene fra den tidligere borgerlige regering – der er med andre ord på dette som på andre områder tale om, at SRSF fører blå politik.


2. Realiteterne: Øget økonomisk pisk.

Førtidspensionen må gennem indførelsen af 5 – årige ”udviklings-/rehabiliterings forløb” for det første forventes at blive midlertidig for alle under 35 - 40 år. For over 40 årige bliver den også midlertidig, i hvert fald formentlig de første 5 år. De således kun ”midlertidige førtidspensionister” i udviklings-/rehabiliteringsforløb skal nu indstille sig på efter 5 år at skulle igennem en ny vurderingsmølle og på igen at skulle kæmpe for at få deres ydelse. Dette er i sig selv stærkt negativt, idet det slet og ret vil skabe stor usikkerhed og stress for en i forvejen belastet gruppe mennesker. Det vil ikke bidrage til at de får det bedre – som målet ellers lyder -, snarere tværtimod.

Tilmed skal de i udviklingsforløb indplacerede for det andet klare sig på et langt ringere forsørgelsesgrundlag end, hvis de havde fået førtidspension, fordi alternativet til førtidspensionssatsen på længere sigt uvægerligt må forventes at blive den langt lavere kontanthjælpssats. Nogle af samfundets svageste mennesker langtidsparkeres således på et sidespor ikke alene under øget psykisk belastning, men også på fattigdomsvilkår. Og med en forventet reduktionen af refusionssatserne må der som anført for det tredje også forventes givet et stærkt økonomisk incitament til, at kommunerne - uanset ansøgerens berettigelse - tildeler så få egentlige førtidspensioner som muligt.

Hvad angår det det kommende udspil fra SRSF vedrørende fleksjob må for det første forventes, at fleksjob for under 40 årige på tilsvarende måde som for førtidspensionister bliver rent midlertidige af 5 års varighed og for over 40 årige måske også bliver det, i hvert fald for det første fleksjob. Alle fleksjobbere uanset alder må således også forventes at hvert 5 år at skulle igennem en ny vurderingsmølle og på igen at skulle kæmpe for at få deres ydelse. For under 40 årige ifølge regeringens forslag tilmed gang efter gang indtil de bliver 40. Det vil også for fleksjobbere give en stor usikkerhed og stress på samme måde som de 5 årige udviklingsforløb for førtidspensionister vil.

Tilmed skal langt de fleste fleksjobbere for det andet også klare sig på et ringere forsørgelsesgrundlag ligesom tilfældet vil være for førtidspensionister. Reformen vil her blive forsøgt solgt som et opgør med nogle få fleksjobbere, som tjener op mod 700.000 i årlig ydelse. Men det gælder under 5 % af fleksjobberne, mens den typiske fleksjobber tjener under en gennemsnitlig lønmodtager.

Den væsentlige ændring af fleksjob for så vidt angår ydelse må forventes at være, at løntilskuddet generelt nedsættes og navnlig aftrappes. Hermed må alle andre end fleksjobbere på lavtløn forventes at ville få forringet deres ydelse væsentlig og effekten vil sikkert – som tilsigtet – være at afholde mange med lønninger lidt over lavtløn fra at søge ordningen, fordi de ikke har råd. Og med en forventet reduktion af refusionssatserne også for fleksjob vil kommunerne for det tredje endelig få et stærkt økonomisk incitament til heller ikke at oprette fleksjob og navnlig til at finde begrundelser for at sige nej efter det første midlertidige fleksjob.

S + SF synes på vej til så gennemgribende at amputere ordningen, at man må spørge sig selv om de to partier er ved at sælge fleksjobordningen, som de selv skabte som hjørnestenen i det rummelige arbejdsmarked, til stanglakrids?
Det må forventes at være reformens barske realiteter med øget økonomisk pisk inde bag de sympatiske hensigtserklæringer om at hjælpe førtidspensionister og fleksjobbere.


3. Omfattende oprustning af behandlingssystemer nødvendig.

Tilmed må hensigtserklæringerne stærkt befrygtes at være en mere eller mindre dækningsløs check. Hovedargumentet for SRSF s kommende reform er, at førtidspensionister i stedet for passiv anbringelse skal få det bedre. Den underliggende grundopfattelse er, at fleksjobbere og førtidspension med tiden får det og kan det få det bedre, hvorfor det er forkert at ”fastlåse dem” på vedvarende overførselsindkomst. Det gælder navnlig vedrørende under 40 år, som tildeles førtidspension på grundlag af psykiske lidelser.

Men tallene fortæller en helt anden historie. Data indhentet af Arbejdsmarkedskommissionen viser, at 2/3 af alle førtidspensionister ikke får det bedre, men tværtimod værre – selv efter at have opnået ydelsen. Når reformtilhængerne vil slå på, at der er en stigende del af unge under 35 – 40 år, som tildeles førtidspension og en stigende del, som tildeles på grundlag af psykiske lidelser, er det korrekt. Men den underliggende synspunkt om, at unge jo udvikler sig og kan få det bedre. Og at psykiske lidelser kan gå over, er der til gengæld ikke belæg for, når vi ser på det store flertal af førtidspensionstildelinger.

En meget stor del af tildeling af førtidspension i det hele taget på grundlag af psykiske lidelser sker tværtimod overvejende på grundlag af alvorlige, kroniske psykiske lidelser med deraf følgende ringe og kun langsigtede forbedringsmuligheder. Fx mental retardering, psykisk udviklings-forstyrrelse, skizofreni, forstyrrelser i personlighedsstruktur samt skizotypiske sindslidelse.

Det siger vel sig selv, at når tilkendelse af førtidspension altovervejende sker på grundlag af kroniske dvs. vedvarende lidelser, kan muligheden for forbedring naturligvis ikke afvises, men der vil i hvert fald IKKE være udsigt til nogen hurtig og stor forbedring. Snarere betyder de kroniske lidelser, at den forbedring, der måtte kunne opnås, vil kræve en lang og omfattende behandlingsindsats (herom senere) Generelt er der således ikke umiddelbart noget stort forbedringspotentiale vedr. førtidspensionister med psykiske lidelser.

Her vil SRSF så pege på, at man så sandelig da også har tænkt sig at indføre ”målrettede behandlingsforløb” til at støtte og hjælpe. Det skal understreges, at der fra undertegnede slet ingen uenighed er i målsætningen om at give førtidspensionister – og fleksjobbere - tilbud om behandling. Tværtimod, der er i allerhøjeste grad brug for, at sådanne tilbud bliver givet. Men det vil kræve en omfattende støtte – og behandlingsindsats i det sociale og psykiatriske system, hvis de ofte kroniske og alvorlige, langvarige psykiske lidelser skal afhjælpes så meget, at ansøgere om førtidspension kan få forbedret helbred og førtidspension så meget, at de ikke har behov for førtidspensionen.


4. Ringe udsigt til flere midler til behandling.

Virkeligheden er imidlertid, at det sociale behandlingssystem i kommunerne i disse år undergår omfattende besparelser og at det psykiatriske behandlingssystem i regioner er udsultet og lider af kapacitets – og kvalitetsmangel blot i forhold til de nuværende behandlingsbehov. Det vil kræve tilførsel af betydelig midler, hvis disse behandlingssystemer skal oprustes til også at skulle kunne tage sig af en lang række indplacerede i udviklingsforløb og midlertidige fleksjob.

Men sådanne merbevillinger er der ingen udsigt til. Ganske vist har SRSF på finansloven med Enhedslisten foreløbig i 2012 afsat midler lidt flere permanente midler til psykiatriindsatsen samt på vanlig vis tilført psykiatrien nogle hundrede millioner fra satspuljen. Men samtidig må SRSF s kommende 2020 – plan forventes at lægge op til kun 0,4 % årlig realvækst i det offentlige forbrug dvs. fortsat næsten nulvækst i det offentlige forbrug. Dermed er der ingen udsigt til gennemførelse af valgløfterne fra ”Fair Løsning” om et samlet årligt løft i det offentlige forbrug på 1,4 %. Og der er dermed selvsagt heller ingen udsigt til de yderligere 5 mia. kr. til behandling og forebyggelse, som Fair Løsning opererede med.

Endvidere stiller man i udsigt, at der i 2013 afsættes en reserve på 5 mia. kr, som bl.a. skal ”tilgå sundhedsområdet, men også forskningsområdet samt regeringens højt prioriterede områder”. Men når sundhedsområdet skal dele med forskning og formentlig også uddannelse og psykiatrien igen skal dele med sygehusområdet i øvrigt, herunder kræft, er der hermed ingen udsigt til et større løft af psykiatrien. Der er altså generelt næppe udsigt til at SRSF vil foretage give det psykiatriske behandlingssystem det omfattende økonomiske løft, som det blot vil kræve at komme ud af den nuværende ressourcemangel. Og slet ingen udsigt til det betydelige løft, som det vil kræve, hvis det psykiatriske behandlingssystem skal oprustes og opdimensioneres til at tage mod flere patienter i udviklingsforløb og midlertidige fleksjob.

Her kan SRSF så forventes at ville tale om, at den nødvendige behandlingsindsats kan skabes gennem bedre at koordinere beskæftigelses -, social – og sundhedssystemerne og gennem effektivisering og afbureaukratisering. Igen kan man på ingen måde være uenig i, at disse ting skal gøres og at de vil repræsentere fremskridt.

MEN: Der er i forvejen i økonomiaftalerne med kommuner og regioner forudsat betydelige årlige effektiviseringer. Hvilket ikke mindst netop sygehusområdet har haft svært ved at leve op til – heraf de årlige tilbagevendende fyringsrunder i sygehusvæsenet. Udsigterne for SRSF s kommende 2020 plan tyder på ingen måde på, at dette besparelseskrav vil blive mindre idet man generelt tegner til at øget budgetforbedringsbehovet fra VK s 47 mia. kr til op mod 67 mia. kr i 2020. Udsigten til at der gennem effektivisering således kan frigøres og omfordeles større midler til psykiatrien er således ringe.


5. Bedre koordinering godt, men klarer ikke problemet.

Tilbage er der med andre ord, at midlerne til behandling af personer i udviklingsforløb og midlertidige fleksjob skal komme fra ”systemet selv” - ”systemet” selv må blive bedre gennem bedre organisering, administration og tilrettelæggelse. Og undskyld mig – det lyder ikke særligt troværdigt, når det gælder om at rejse betydelig midler til et løft i det sociale og psykiatriske behandlingssystem..

MEN: Hvis der ikke kommer en udbygning og oprustning af behandlingssystemet, er reformens fremadrettede del med udviklingsforløb osv. mere eller mindre luft. Og tilbage står så kun en omfattende forringelse af vilkårene for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere.
SRSF vil påberåbe sig et mål om at skaffe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Det er i sig selv sympatisk og rigtigt og der skal heller ikke herfra lyde nogen indvendinger mod, at man giver førtidspensionister og fleksjobbere flere tilbud om behandling. Tværtimod – flere tilbud vil være godt.

Der hvor kæden hopper af er, når SRSF indigneret afviser de nuværende ordninger med, at man her lader mennesker gå til spilde på passiv forsørgelse. Og med det som argument samtidig åbner op for kraftige nedsættelser af ydelserne for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere og for øget usikkerhed i form af midlertidige ydelser. For har mennesker i udviklingsforløb og på midlertidige fleksjob ikke brug for et liv på anstændige leve- og indkomstvilkår, hvis de skal kæmpe sig tilbage til arbejdsmarkedet? Hvorfor ikke give behandlingstilbud på de nugældende ydelsesvilkår.

Man fristes til at spørge, om SRSF inderst inde ikke selv tror på de behandlingstilbud, som de ellers vil tale så meget og så højt om, siden det nok så kontante indhold af regelændringer er massive forringelser af ydelse og vilkår for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere – massiv brug af økonomisk pisk.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom – cand. scient. adm.
Ikke parti – eller bevægelsestilknyttet medlem af centrum venstre

HENVISNING:

Den fulde KRITISKE ANALYSE rapport på 70 sider , inkl. illustrationer, noter og dokumentation, kan downloades på http://www.henrikherloevlund.dk/arti...ogfleksjob.pdf

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene KRITISKE ANALYSER (om velfærd og økonomi) og KRITISKE DISKUSSIONER (om politik) kan tegnes ved at maile til [email protected]

[lillepot]

Tak for en rigtig god og dækkende redegørelse for fremtidens førtidspensinister og forholdene for fleksjobbere. Jeg er overbevist om, at du har remt plet.

[MTVRV1]

Tak for det og skrevet i et godt sporg
Det er netop det som kommer til at ske

[panti]

Ja hold da op for et flot stykke arbejde. Understøtter jo blot det man allerede har fornemmet. Har du sendt en kopi til Mette Frederiksen og co?

Tak skal du i hvert fald have fra en nyslået ftp på 36 der på ingen måde føler sig sikker....

[Andepigen]

Flot skrevet, en fornøjelse (forstå mig ret) at læse - tak for det

Indpakningen er måske pænere, floskler og gode intentioner - men indholdet
er lige så barsk som det, blå regering var inde på.
Rød regering, der fører blå politik.....det kan snart være lige meget, hvilken
farve regering, vi har, det er de samme ting der sker alligevel

[jonah]

Der er möde i forligskredsen idag,så det er muligt
reformen kommer imorgen.

[Risa]

Der er möde i forligskredsen idag,så det er muligt
reformen kommer imorgen.

Ja, vist kl. 14. Håber bare ikke de trækker fremlæggelsen pga. ståhejet med betalingsringen... Vil gerne have noget på bordet nu...

[Carmen]

Tak, Henrik Herløv Lund, at du deler din rapport KRITISK ANALYSE med os - der er meget interessant i den.

[halse]

Tak for et superindlæg.

[popiae]

Mange gode betragtninger, jeg er enig i.

Pokkers også, at de "KLOGE" politikkere IKKE høre eller læser skriften på væggen.

Desværre bliver der mange tabte menneskeskæbner, flere end idag, ved at syge/tilskadekomne/handicappede, skal berøres yderligere økonomisk, samt usikkerheden, vedr. fremtiden.

Vedr. psykisk sygdom, er jeg i det store hele enig, dog er der flere eks. herinde på, at man før bonus psykiaske diagnoser, som angst, stress, og dep. alene pga. presset fra sagsbehandlingen, hvor især usikkerheden for fremtiden og økonomisk pres, oveni oprindelig sygdom/handicap, desværre giver disse belastningersdiagnoser.

Men de læses ofte som årsag, angivet hos Ankestyrelsen, hvorfor folk(Politikkere) udefra ikke ved bedre, og dermed fejltolker, årsager.

VH Popiae