Ventetid er bare sådan en dræber!

[hboegelund]

Hej

Nogle gange så synes jeg at ens liv består mest af at vente! Sådan føles det nu hvor jeg venter på kommunens svar på klage. Oveni det så venter jeg på svar fra SB om jeg må holde ferie med mine børn i uge 8. PLUS svar vedr. praktiksted! SB er bare RET tavs efter modtagelsen af min lange klage :P

Det er en stor lettelse at få afleveret sådan en klage, men bagefter står man bare og veeeeeeeenter!!!

Og selvom man godt ved at de med 90% sikkerhed siger nej igen, så kan man ikke glemme den lille chance for et ja! Og samtidig med så ved man at et nej sætter en anden proces i gang hvor man IGEN kan håbe på et ja

Jeg synes det er MEGET opslidende. Jeg ved at jeg har gjort hvad jeg kunne og at det nu er ude af mine hænder, men har svært ved at give slip

Havde bare lige brug for at skulle ud med den frustration

God dag til jer

[uffo]

Kender det alt for godt. Man venter og venter,prøver man at kontakte dem er de enten syge, eller sagen ligger nu ved en anden, eller opdager man man mangler noget,man godtnok har fået,men ikke kan finde.
Jeg har også klaget til BAN, det tog 7 måneder, og de svarede ikke på det jeg klagede over.
Jeg tror ikke, eller måske er det helt bevist, de har nogen ide om hvor stor belastning det er og ikke få et svar/afgørelser, ens liv går fuldstændig i stå.

[Te-pigen]

Forstår dig udemærket, og det tærer på kræfterne og humøret, så du får lige et

[Ninja]

Puha ja, jeg fik både ondt i maven og meget andet, da jeg havde min sag ved kommunen - jeg kunne næsten ikke magte al den ventetid - også fordi man aldrig vidste hvad man egentlig ventede på, om det var godt eller skidt.
Og så bare de der tanker der kørte rundt evig og altid, synes aldrig rigtig man fik fred....sådan en dyb fred, hvor alt bare var godt. Der var altid en masse ''hvad nu hvis'' man sad og puslede med ud på de sene nattetimer.

Det er ekstremt frustrerende når man er ude og svæve i frit fald, så jeg kan kun nikke genkendende....

.....og så lige sende en krammer afsted på vejen

[hboegelund]

Hvor er i søde

I får lige en krammer retur

Faktisk så er jeg startet mindfulness SAMTIDIG med alt det her. Og ja, man kan jo sige at det burde være rigtig godt når nu der er sådan en uro og kaos oveni mit liv, MEN jeg synes helt ærligt at det er for meget af det gode

Skal passe "praktikken" ved siden af og de forlanger på det kursus at man skal meditere 2 gange om dagen og jeg kan simpelthen ikke finde tid ro og overskud til det i min hverdag! Samtidig med skal jeg også finde nyt praktiksted!

Min psykolog skrev at det var vigtigt med ro omkring mig for at jeg kunne vedligeholde de store fremskridt jeg har nået i den tid hos hende, men det her det hjælper altså ikke !!!!

[mand]

Jeg kan sagtens følge dig, har selv været det hele igennem, 4 år tog det dem,

ventetid er bare så lang, samtidig med at det kører oppe i ens hovede, og man kan bare

ikke slippe det, tror vi alle kender til det..

alt livsglæden forsvinder, går i sin egen verden, føler ikke andre forstå en, følsom over

for alt, vi ved hvad du tale om, os der har prøvet det,

skriv du bare her på siden. hvis det hjælper dig lidt. held og lykke frem over.

[KatrineB]

Jeg går selv og venter på svar ang min pensionssag som blev startet i Nov 12 og oven i det døjer jeg med humørsvingninger pga depresion ind i mellem i går satte jeg mig ned og tudet uden og kunne sige hvorfor og min SB siger bare at jeg må væbne mig med tålmodighed jamen det jo ik hende der døjer psykisk
jeg fik heldigvis en god og støttende snak med min bostøtte i dag ellers havde jeg ikke klaret weekenden uden nedturer sååh jow det tærer sku os på psyken alt den venten vh katrine

[hboegelund]

Håber det bedste for dig her i ventetiden! Ja for jer alle selvfølgelig

Lige nu føler jeg godt nok bare at jeg er på vej ind i et mindre sammenbrud Og samtidig irriteres jeg over at jeg ikke længere er i stand til at klare så mange ting i mit på en gang mere! Men det kommer sig jo af nogle rigtig hårde år under rigtig trælse kår. Det må jeg nok bare lære at leve med!

MEN det er godt nok svært at tackle så mange ting fra flere fronter og lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem det! Jeg tuder jævnligt,kan ikke sove og har tydelige stresstegn!!

Jeg går og tænker over hvorfor jeg egentligt har kæmpet så urimeligt hårdt for at kunne arbejde en "anstændig tid", og sat ALT væk for at afklare og endda arbejdet mere end hvad fornuftigt var for at komme dertil! I den tro at det ville gøre en forskel! Alligevel får man afslag for "det er ikke godt nok"! Og så sidder man bare her og tænker "hvad i himlens navn har jeg kæmpet så urimeligt hårdt for"!

pyyyhhhhh Luuuuuuuuuuuuuuuuuuuft

Man må huske at tænke på sig selv! Noget jeg skal blive bedre til! Og så må jeg nok få ryddet op i nogle ting jeg ikke kan klare pt. Der må lukkes nogle ting væk som ikke er nødvendige lige nu. og lige pt føles det som om det skal være kommunesager!!

TAK fordi læser med!