K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-07-2014, 10:28   #51
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Du kan godt klage til Ombudsmand, NU.

Dog skal du præciser, at du klager over sagsbehandlingen eller lign., og henvise til at dette IKKE indgår i klagen til Ankestyrelsen(Henvis til dokumentationen, her svaret).

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-07-2014, 11:11   #52
Snille
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-06 2014
Indlæg: 26
Styrke: 10
Snille er ny på vejen
Tak Popiae
Det var undtagelsesvis en telefonsamtale - jeg vil bede lederen af sygedagpengekontoret bekræfte på skrift at klagen over sagsbehandler ikke indgår i klagen til Ankestyrelsen - og medsende dette til ombudsmanden.

Jeg tror lige først jeg skal have aktindsigt i hvad som er sendt til Ankestyrelsen, kan jo være at klagen over sagsbehandlerens mange fejl indgår på tilfredstillende vis - at vi måske taler forbi hinanden når hun kalder det hele for faglige ting.....hmmmm

Det er ret overraskende område for mig det her - for nu har jeg været på den ene og anden side af offentlig administration i 30 år og aldrig oplevet en administration som i den grad tilsidesætter informationer til borgerne. F.eks. har jeg fået nogle af mine sagsakter og aktlisten og journalisring er designet til at udelukke informationer til borgeren om f.eks. datoer for udskrifter, forsendelser, journalisering mv.. Da jeg begyndte at spørge lederen om noget så elementært, og for mine klager nødvendige oplysninger, så kunne jeg høre hende tænke, at hun lider da vist af vrangforestillinger og paranoia mv. Det falder dem slet ikke ind at borgeren har ret til at være aktiv i egen sag og få informationerne.

Nu var der så en del som ikke var journaliseret og det så hun slet ikke som et problem - for hun kunne se det på sin skærm. Ikke så relevant når klagen skal ud af huset

Jeg følte mig i den grad på tidsrejse til den gang jeg arbejdede med Rusland lige efter sovjettiden!
Snille er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-07-2014, 17:06   #53
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen i klubben

Kære Snille.

"Det er ret overraskende område for mig det her - for nu har jeg været på den ene og anden side af offentlig administration i 30 år og aldrig oplevet en administration som i den grad tilsidesætter informationer til borgerne"

Mange, ja rigtig mange bliver overrasket når de ankommer i den sociale verden.

Der hersker en syg kultur!

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-07-2014, 21:14   #54
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Folk der ikke har været i systemet aner ikke hvor råddent der er... Tror næppe det bliver bedre desværre

Snille har du styr på din sdp. sag nu? Jeg har også hjulpet andre herinde ligesom Popiae har gjordt endnu flere gange. F.eks udøvet den fantastisk bedrift at hjælpe en bruger til at få refunderet et ½ års sdp. i forhold til kh. pga. misfortolkning/holdning af afgørelse fra kommunens side. Det er så sygt....

Håber du klarer din sag med dig og dine, men sdp. er svær at få genetableret hvis det er det du går efter?
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2014, 12:40   #55
Snille
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-06 2014
Indlæg: 26
Styrke: 10
Snille er ny på vejen
Flot klaret Enteneller Jeg går ind for at alle skal have hvad politikerne har fastsat - hverken mere eller mindre. Vi må til kamp mod at sagsbehandlerne selv laver hjemmestrikkede regler bare fordi målgruppen ikke altid orker at kæmpe om deres ret!

Og apropos så vil jeg gerne opfordre alle til at søge om aktindsigt og løbende aktindsigt i de papirer kommunen sender frem til Ankestyrelsen. Søg aktindsigten hos Ankestyrelsen så der ikke frasorteres noget. Jeg har selv netop modtaget samtlige papirer som kommunen har sendt i min sag til Ankestyrelsen - grov manipulation må jeg sige. Ting er udeladt, sagen er pakket, og de mails som betyder noget ikke sendt videre til Ankestyrelsen.
Der er mange små spidsfindigheder f.eks. er der et hav af journaloplysninger og dernæst et hav af objektive oplysninger til sagen, lægeerklæringer mv.. Ind imellem de to sektioner altså dok fra journalen og lægeerklæringer om hvormeget og hvor syg jeg er, findes der kun een mail fra mig. Det er en mail til min jobcentersagsbehandler om hvor meget jeg nyder sommeren og alle mulige gode initiativer jeg har gang i. Og altså straks efter fortsætter det så med officielle papirer om hvor syg jeg er.
Så det de har gjort er at lægge tingene i kronologisk datorækkefølge, den 8. juli 2014 besked om at jeg ikke opfylder sygedagpengereglerne og den 23. juni besked fra lægen om hvor syg jeg er. Og ind i mellem der den 10. juli mail for mig om hvor glad jeg er og hvor meget jeg laver. Godt så, men mailen den 10. juli er så et år gammel! hentet fra et hel anden afdeling og lagt strategisk ind for at miskreditere mig og min læge. Flot
Allerbagerst i sagsbunken er der så enkelte vigtige og aktuelle mails fra mig - de står ikke med i det uddrag af journaliseringen (indholdsfortegnelsen) som Ankestyrelsen har modtaget - så man kan næsten godt regne med at de ikke når så langt....

Så husk at tjek selv om sygedagpengekontoret manipulerer med Ankestyrelsen!

Gosh for en bananrepublik - nå jeg må ud og lave en klage til Ankestyrelsen over at de ikke har modtaget mine klager og en klage til borgmesteren over at min klage over sagsbehandleren ikke er behandlet korrekt og så må vi sgu få ryddet op

Sidst redigeret af Snille; 31-07-2014 kl. 12:45.
Snille er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2014, 12:59   #56
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Du har jo aktindsigten, så du kan jo sende de papirer, du synes der mangler, til Ankestyrelsen,- hvis du vil fremme din sag.
Du kan jo også spørge kommunen, hvorfor det ikke er medsendt. Måske er der en forklaring.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2014, 13:19   #57
Snille
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-06 2014
Indlæg: 26
Styrke: 10
Snille er ny på vejen
Jow, kunne da være sjovt at få en forklaring på hvad en forældet og irrelevant, dog nøje udvalgt mail laver i sagen og hvordan de selv synes det går med kronologien - om de regner med at Ankestyrelsen ikke lige opdager at mailen er et år gammel oppe i til og fra feltet....
Snille er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2014, 20:30   #58
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Ja med flere års kamp i systemet, så forstår man sku bedre at en del smutter ned på bodegaen og fortsætter "kampen"..

Som jeg ser det bliver det ikke anderledes, der bliver jo hele tiden udskiftet sagsbehandlere, jeg havde rigtigt mange på min sag, sikkert som så mange andre. Hele tiden så man dagens lys, så røg der endelig en faglig koordinator på sagen og hun tog kun "de tunge" sager. Man fatter slet ikke hvad man slås med og politikerne aner det overhovedet ikke.

Enig i at man skal søge AI nærmest konstant. Jeg lærte at jeg f.eks også blev nødt til at specificere hvad jeg søgte AI i. Dette f.eks i forhold til lægeskøn, så måtte jeg præcisere dette!!. Jeg tror næppe at vore beskæftigelses minstre ved hvad vi er oppe imod!?
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-08-2014, 16:27   #59
Snille
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-06 2014
Indlæg: 26
Styrke: 10
Snille er ny på vejen
Til dem der kan bruge det hilsen Snille


Til Ankestyrelsen

Vedr. journalnummer xxxxxxxxx

Jeg takker hermed for de fremsendte akter af xxxxxxxx som jeg modtog med post xxxxxxxxxx.

Jeg har følgende bemærkninger til de fremsendte akter og min sag, som den nu er formuleret i kommunens remonstration til Ankestyrelsen:

1. Det fremgår af kommunens remonstration af min klage, at jeg skulle have fundet, at min læges behandling var tilstrækkelig. Dette er ikke korrekt, at ”jeg” har vurderet dette og det fremgår heller ikke af sagens akter. Det ikke mit ansvar, men lægens ansvar at stille diagnose og tilrettelægge en korrekt behandling. Det er lægen som har fravalgt kommunens behandlingsform. Jeg har af samme grund skriftligt spurgt kommunen flere gange, hvordan jeg skulle forholde mig når kommune og læge ikke var enige om behandlingen, men ikke fået svar.

2. Det fremgår senere i samme remonstration, at ”jeg” skulle mene jeg har brug for ro. Igen er det min læge og ikke jeg, som vurderede dette og forgæves forsøger at få sagsbehandler til at forstå, at forløbet hos anden aktør vil være skadeligt for min helbredelse og ikke give mig den ro, som er hans behandling.

3. I samme remonstration fremgår det, at jeg skulle mene, at Jobcenter har fået tilstrækkelig information fra egen læge. Jeg har ikke afholdt kommune fra at få yderligere information, tværtimod, og der er heller ikke dokumentation for dette i sagen. Lægen har udfyldt to lægeerklæringer på begæring fra kommunen. Erklæringerne er faste skemaer som kommunen selv har fremsendt til lægen og kommunen må have vurderet at de var oplysende og egnede til formålet. Kommune har ikke bedt om yderligere, men har på min foranledning både fået en samtale med lægen og en yderligere erklæring. Af lægeerklæringerne fremgår det, at jeg skal have ro og samtaler med lægen. Det fremgår, at der ikke skal andre faggrupper ind over og at det kan forstyrre behandlingen. Det fremgår, at diagnosen er klinisk og veldokumenteret og behandlingsforløbet anerkendt og forventes iøvrigt kortvarigt da det er udløst af tumult ovenpå en skilsmisse.

Efter et forløb med sagbehandler, som insisterede på at misforstå lægens erklæringer, valgte min læge at pensle diagnose og behandling ud i en udtalelse direkte til sagsbehandler.

Også denne udtalelse valgte sagsbehandler at misforstå, hvilket jeg gør lægen opmærksom på. Lægen og jeg havde derfor endnu en samtale hvor han uddyber den skade som et aktiv forløb kan betyde for mig. Lægen valgte derpå en ny fremgangsmåde i form af en telefon opringning til sagsbehandler. Her ville lægen direkte til sagsbehandler forklare, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke skulle i diverse forløb og at det kunne være potentielt skadeligt og af helbredsmæssige årsager ikke kunne forenes med mit sygdomsforløb.

Min læge sender mig et referat af samtalen. Af referatet fra læge fremgår det, at samtalen handlede om at få sagsbehandler til at forstå, at det var af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kunne deltage. Referat fra læge indsat under punkt 4.

4. Vedr. telefonsamtale mellem lægen og sagsbehandleren:

Det fremgår af lægens referat, at han tydeligt forklarer sagsbehandler, at det er af helbredsmæssige årsager at jeg ikke kan deltage.
Det fremgår af sagsbehandlers referat, at lægen ikke mener der er helbredsmæssige årsager til, at jeg ikke kan deltage. Derudover har sagsbehandler ændret min diagnose til depression. Noget som er afvist i lægens undersøgelse af mig og som det fremgår af 3 lægeerklæringer til sagsbehandler, at jeg ikke fejler.


From: xxxxx (lægen)
Sent: xxxxxx 2014 16:29
To: xxxxxxxx (mig)
Kære xxxxxx
Jeg fik længere samtale med xxxxxxx på Jobcentret.
Hun fik at vide,at der var pga. helbredsmæssige grunde, at det hele drejede sig om.
Jeg understregede, at det var uheldigt, at de pressede dig. Jeg bad dem om at skåne dig for
De tiltag de ville gå i gang med. Det er særdeles uheldigt, at der er for mange ”kokke” i spillet.
Hun var noget uforstående og henviste til lovgivningen. Hun fik klar besked, at det hele var pga.helbredsmæssige
Årsager.
Siden har jeg ikke hørt mere fra Jobcentret.

¬¬¬Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxx (lægen)

Læge xxxxxxxxxxxx


5. Der blev i løbet af få uger nødvendigt for min læge, at lave omfattende dokumentation til sagsbehandleren. Af alle vurderinger fra læge fremgår diagnose og behandling tydeligt. Jeg har som sygedagpengemodtager pligt til at følge lægens anvisning til hurtigst muligt at tilbagevende til arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem når sagsbehandler, ud fra nogle økonomiske betragtninger og andet som har været i spil, vælger kontinuerligt at misforstå lægen og fortsætte med et forløb som lægen mener er skadeligt for mig. Jeg ser frem til at Ankestyrelsen afgør, hvordan jeg skulle forholde mig i en situation hvor en sagsbehandler på eget initiativ og uden fagkundskab udstikker en behandling, som lægen afviser er foreneligt med sygdommen. Sagsbehandler har skriftlig bekræftet, at hun ikke har benyttet lægefaglig ekspertise i eget regi til at designe behandlingsforløbet til mig.

Det ser for mig ud til, at kommunen udnytter et hul i lovgivningen: Fravælger de lægens behandling skal de give en faglig begrundelse, men vælger de blot at lade være med at få kontakt til lægen, kontinuerligt misforstå hans erklæringer, undlade at tage stilling til hans behandling og dermed også undlade at gå ind i en begrundelse for at fravælge hans behandling, så kan de nå at få den sygemeldte ind i de statstilskudsudløsende forløb uden at nogen når at reagere. Hvilken virkning forløbet har for den syge er uden relevans da forløbet blot skal opstartes, for at udløse tilskud og sygedagpengerefusion fra staten. (Ud over selvfølgelig, at det overfor politikerne fremstår somom jobcentret har afskaffet flere ledige). Jeg mener, at man er ude i en rutine hvor man med kortsigtede motiver sælger ud af mit helbred, for kommunekassen skyld.

6. Med hensyn til om nogen når at reagere, så finder jeg det iøvrigt forkasteligt, og forhåbentlig imod reglerne, at de fleste breve med krav fra sagsbehandlerens side til mig, udskrives og journaliseres først i ugen men postes sidst på ugen, så de leveres hos mig om lørdagen (enkelte breve har jeg dog modtaget fredag). Samtidigt har jeg ikke modtaget en opfølgningsplan eller andet, som jeg har kunnet reagere på eller klage over. Det har været den gennemgående tendens i min sag og styrker mig i at tro, at kommunen her er kommet ind i et fejlspor som retter sig mod at få startet de sygemeldte i forløb som udløser statstilskud og statslige refusioner, mere end det handler om i samarbejde med læger og patienter at finde den bedste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det, som ellers er den politiske intention med reglerne.

7. Endelig bemærker jeg, at der kronologisk i sagen er indlagt en mail fra mig til en ansat i kommunen om hvor meget jeg nyder sommeren og friske initiativer jeg har gang i (mailen er lagt i datorækkefølge mellem diverse lægeerklæringer om hvor syg jeg er mv. ) - jeg beder om at mailen udgår, da jeg mener den kun har til formål at vildlede Ankestyrelsen til at tro at den er fra 9. juli 2014, dagen efter at min dagpenge har været suspenderet pga. afbud til møde pga. sygdom. Mailen er imidlertid fra 9.juli 2013 og afspejler altså mit helbred 12 måneder tidligere.

8. Sluttelig fremgår det ikke af sagen, at jeg rettidigt har klaget til Ankestyrelsen via kommunen over flere forhold end det som fremgår af kommunens remonstration. Jeg vil derfor gerne spørge jer, hvilke af mine klager I har fået tilsendt fra kommunen? og hvilke som vil blive behandlet i jeres regi?


Med venlig hilsen
xxxxxxxxxxxx
Snille er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-08-2014, 18:49   #60
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det er med stor respekt, at du...

Kære Snille.

offentliggøre situationen, som du og din læge har behandlet professionelt.

Vi må ønske for fremtiden, at flere af vores lidelsesfælle ville tage ved lære og gøre som du.

Jeg vil i anden forbindelse, herunder tråden om "Statsautoriserede socialrådgiver" http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235 bruge dit brev i anden anledning, hvis du ikke har noget at indvende.

Jeg finder et gammelt brev som jeg sendte til en sagsgebehandler der i årevis har siddet og generet mange familier i forbindelse med ansøgning til invalidebil. Hvor selvsamme sagsbehandler sad og sagsbehandlede efter egne og private fortolkninger af lovgivningen.

Hvilken uddannelse mon din nævnte sagsbehandler har?

Disse selvbestaltede små konger/dronninger skal stoppes med alle lovlige midler. Fordi den behandling du og din læge har oplevet, er desværre nok ikke det eneste tilfælde.

Endnu engang tak for din offentliggørelse.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:39.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension