K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-05-2009, 11:38   #1
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Historien om toksisk eksem, fra 1994 til dd.

Her er en historie på et rigtig langt forløb. Det er ved at splitte økonomien og familien har en meget meget svær tid. Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen for ca 1 år siden, forventer at komme til hans sag i juli. Lidelsen er svær eksem.

I 1994 fik min mand anerkendt en arbejdsskade med en mengrad på 5%, dvs ingen erhvervsevnetab. Dengang fik kommunen besked på, at få ham arbejdsprøvet. Dengang var han kun 16 år og en ”utilpasset” ung. Med den alder kan man ikke kæmpe mod systemet og hans familie har ikke hjulpet ham (skal siges det var længe før min tid med ham).
Herefter har han i adskillige år arbejdet som fisker on off og prøvet diverse ufaglært arbejde i land. Det skal sige ved fiskeriet arbejdede han max 130 dage for at få en god årsløn.
I 2003 købte han en trækutter, og her tog sygdommen for alvor fart. Han lignede en blomst hver gang han kom hjem og det blev værre og værre. Til sidst måtte der sættes en stopper for det, jeg blev jo næsten bange for hans udseende. Herefter prøver han job på to forskellige industrivirksomheder. I nov. 2005 er han så syg af eksem igen, at jeg slæber ham med på kommunen sammen med dengang 3F. Så fik han tilkendt en Revalidering til skibsingeniør. Dog fandt han ud af ved optagelseskurset til ingeniør studiet, at det var alt for meget bogligt. Så det blev ændret til Produktionsteknolog i oktober 2006.
Det første ¾ år på skolebænken går ok. Idet han ikke skal i praktik ville han skulle gå ca 8 mdr uden at lave noget. Hvorfor han så selv fandt en praktikplads i en industrivirksomhed (Hydraulik), her startede han 3 August 2007 efter blot 1 uge var der udpræget eksem og han kunne ikke længere sove. De forsøgte omplacering i virksomheden, men det hjalp ikke. Han fik af kommunen bevilliget 3 uger ved et skibsværft, hvor han skulle sidde væk fra produktionen (en bygning i den anden ende af byen ift produktionen). Efter 5 dage måtte han ophøre. Notat fra socailrådgiveren siger, at hun er begymret for om han kan arbejde som produktionsteknolog og om der overhoved er muligheder på det ordinære marked (notat i journalen .
31 Jan 2008 starter han på anden periode som teknisk designer, men bliver start februar 2008 sygemeldt grundet eksem. I samarbejde med skole og kommune aftales det, at han læser hjemmefra. Samtidig går han til lappeprøver på OUH (marts/april 2008) som viser etylendiamin (også kendt under EDD), clioquinol og kinolin mix Lægen skriver, at han skal ha rent og tørt arbejde, eksemen skal behandles mere intensivt med steoide cremer (har i 16 år brugt elocom) og piller. Han skal ligeledes holde sig fra medicin med indholdstofferne, som er direkte eller indirekte i familie med de stoffer han viste positiv overfor i laptest. Men det indgår også mange andre steder, såsom i skære/slipe midler, hydraulik mv.
Arbejdsmedicinsk klinik skriver i rapporten (maj 2008) at tilstanden er stationær og sygdommen er behandlingsresistent.
Vi prøver forgæves at komme igennem til socialrådgiveren (tro mig vi er blevet hårdere end dengang). D 15 Juni indgiver jeg at vi flytter fra kommune Sønderborg kommune til Esbjerg kommune. Herefter nægter sønderborg at gøre noget, de stopper endda revalidering d. 23/6 og skriver ligeså venligt, at vi jo fik penge fremtil d. 1/7-08. 12/7-09 Esbjerg kommune vil ikke handle idet der ligger en klage i sønderborg og afventer den. Herefter går klagen til ombudsmanden, idet der ikke forlægger en ressourceprofil og man ikke kan give afslag på baggrund af § 52 idet det er selve ydelsen. Slut August 2008 kommer der medhold fra ombudsmanden, samt han skriver hvad Esbjerg kommune bør foretage sig. Der sker ingenting. Midt sep 2008 finder min mand selv et job igennem et vikar service. Det får vi selv lavet om til en arbejdsprøvning. Efter 2 dage måtte han opgive.
10 okt 2008 havde vi selv indkaldt til møde, socialrådgiver var desværre ikke med. Fra kommunen var det jobkonsultent, hun gik hjem med en indstilling til førtidspension. D. 14/11 blev han sendt til en dermatolog, hun konfererede med en arbejdsmediciner i Esbjerg og det endte med, at det var psykiske barrierer, som fremkaldte eksemen. Kommunen og REVA roste hende op over skyerne. Total pres fra vor side endte med han blev sendt på Reva, her holdt han i 2 dage, dermatologen sygemeldte ham i første omgang i 3 uger (5 feb skriver dermatologen, at det er en varig lidelse og kan ikke se nogle behandlingsmuligheder, og vil ikke tage ansvaret for yderligere arbejdsprøvning). Første møde med REVA kunne man tydelig mærke sagsbehandleren mening, hun udtalte at man har hørt om folk, som sidder i kørestol og når de så har været til psykolog kunne de gå……. 20 Januar var tiden til psykolog, den viste at manden var ualmindelig begavet eftersom han kun havde 7 års skolegang, det gav sig jo også udslag i uddannelsen som teknisk designer.
Så kom endnu et møde på reva incl socialrådgiveren, han starter med at meld ud, han ikke længere skal have min mands sag. Der blev aftalt, at reva skulle kigge på en hjemmearbejdsplads, sende BST ud i hjemmet mv.
3 uger står min mand uden socialrådgiver. Vi fik presset et møde ind d. 18 Februar hos den nyuddannede socialrådgiver. Næste møde blev så 9 Marts, der blev lavet en handleplan (jubii) punkt 1) REVA skal lave en rapport da de mener det er urealistisk med en hjemmearbejdsplads pga. den manglende erfaring og man ikke ved om det er nok. Ligeledes mener REVA, at det er umuligt, at lave en ekstern arbejdplads pga. alle skånehensynene (under mødet bliver det nævt, at det er alt for dyrt med en hjemmearbejdsplads kontra afkastet. Det samme gælder den eksterne arbejdsplads).
Det skal lige siges, nu er dermatologen ikke længere særlig god, som REVA/kommunen siger: Hun kan ikke sit arbejde…… ok dec. Var hun alle tiders!!!
Punkt 2 Socialrådgiver skal sørge for at henvise min mand til Århus med henblik på afklaring, af de behandlingsmuligheder OUH skriver.
Rapport fra REVA skulle ligge klar indenfor 1 uge.
Tiden går og går, der sker ikke noget og ingen svarer, vi gør endda kommunen opmærksom på at århus har en ventetid på 4 mdr. Til sidst går vi til JV, der skriver en rigtig god artikel uden at svine nogen til og den kommer i avis 7/4-09.
Vi sender en klage til kommunen d. 14/4 over, at vi ikke får svar tilbage på vore henvendelser, det samme gælder fagforeningen. Ligeledes har vi ikke fået alle akter som vi utallige gange har bedt om.
D. 2 Maj er jeg godt gal og ringer til den øverste chef hos REVA, pote fik rapporten på 4 dage. Kommunen kunne jo ikke formå det.
D. 4 Maj bliver vi ringet op af chefen fra sygedagpenge, idet vi jo har klaget til hende også. Hun spørger hvorfor en hjemme arbejdsplads skal være så dyr. Det har noget med arbejdsmiljøkrav at gøre og specielt udluftning mv. Hendes kommentar kan du da ikke bare åbne et vindue. Nej det giver jo træk, hendes svar – nu skal du ikke være så besværlig. Samtalen ender hurtig, men vi har ikke svar på klagen
D. 6 Maj kommer der lidt liv i socialrådgiveren, hun skriver at næste møde er d. 25/5-09, dog ikke tidspunktet. D. 19 Maj efter posten har været uden brev fra kommunen, skrev jeg til socialrådgiveren, at vi har brug for et tidspunkt, da nogle af dem der skal deltage har andet arbejde at udføre. 20 Maj fik vi tidspunktet, ok 1 hverdag før mødet. Det er sku da forkasteligt. Hun har kun lige fået taget sig sammen til, at sende en henvisning til Århus, eneste der står er, generel speciallægeerklæring i toppen LÆ et eller andet under notatfelt står, generelle papirer medsendt. Ok Reva fik dengang 2 stk papir, resten fra os.
1 August ryger vi i varihedsbegænsning…..
Nu skal vi igen til møde og det bliver igen ikke overholdt noget, hvis det går som det plejer. Vi får d. 3 Juni svar på klagen vi sendte d. 3 Maj til socialrådsformanden i kommunen.
Eksemen er nu så slem, at sved fremprovokerer det. Ligeledes er bad kun på tapeter hver 3-4 dag idet eksemen blusser op, det klør, svier og gør ondt.

En ting er når systemet ikke tror på en selvom, lægepapirerne siger noget andet. Det er langt værre, at hans egen familie ikke tror på ham. Hver gang vi er til kom sammen, ja så kommer der bemærkninger om, du kan da bare være dagplejefar eller taxa chauffør. Dengang artiklen var i avis, holdt svigermor fødselsdag, hun ringede og sagde, at hun aldeles ikke ville høre noget om den artikel. Skal siges den ene søster har et stort problem med det. Hendes mand er gået sygemeldt i længe pga lægelig fejl og har fået erstatning for det, men kommer ud at arbejde under ordinære vilkår, når genoptræninsperioden er ovre.
Kommunen har nu gang i Imorel (også kendt som guldkorn), en form for kemo. Ingen ved om det overhovedet kan hjælpe ham og han er jo ikke døende. Bivirkninger er leversvigt, hudkræft mv. Men dermatologen vil ikke anbefale det.
Hvornår holder karussel op med at kører rundt???
De vil ikke foretage en arbejdsprøvning.... Han har mange arbejdsprøvninger han selv har stået for. Hver gang han startede et nyt job, tilsåes han af lægen, og ved sygemelding blev han igen tilset.
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 17:27   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.762
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære V Brask.
Velkommen til. Det var en lang, slem historie som kun forståes af dem der har været i samme rum, som jer.

Nu har du skrevet lige fra hjertet og med vrede fra leveren. Nu skal du have faktuelt overblik af situationen. Som jeg læser dette har du mange konkrete oplysninger. Nu skal de sættes i system således at du kan se hvor du har mulighed for at PÅVIRKE situationen.

Jeg vil begynde at spørge om du kan bekræfte at Arbejdsskadestyrelsen påny har GODKENDT på skrift at sagen er berettiget til en genoptagelse.
Jeg spørger fordi, læs følgende: http://www.ask.dk/sw5406.asp

Har du aktindsigt i ALT og 100%?
Hvis ikke skal du bede om aktindsigt i alt fra læger, speciallæger, hospitaler, ASK og kommunen. Formular findes på forsiden.

Prøv at beskrive med datoer:
Er din mand sygemeldt NU og hvorlænge?
Hvad har han ellers været på fra dato til dato?
Har han fået forlænger sine sygedagpengeperiode?
Har I anket på jeres vej?

Fra nu skal du/I forsøge at holde følelserne ude og koncentrerer jer om spillets regler.
Det kræver overblik og orden i alle papirer.


Bliv her på DIN tråd, så bliver det lettere for os andre at råde jer.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 25-05-2009 kl. 17:49. Årsag: tilføjelser
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 20:09   #3
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Ja arbejdsskadestyrelse, har sagt ja til genoptagelse, idet der er sket væsentlige ændringer siden 1994. I 2003 prøvede vi selv at få den genoptaget, men da var svaret nej.

Vi har fuld aktindsigt, selvom jeg ikke kan forstå vi ikke kan se de spørgsmål, de sender til speciallægerne. Vi har også meddelt, at vi ønsker løbende aktindsigt.

Prøv at beskrive med datoer:
Er din mand sygemeldt NU og hvorlænge?
Han blev sygemeldt d. 21 Jan 2008 på revalideringsydelse. Kommunen stoppede så Revalideringsydelsen uden opdateret ressourceprofil. Hvorfor det gik direkte til ombudsmanden. Det tager tid ca 2 mdr, men vi fik medhold. De forlængede revalidering pga kommunen havde nosset i det. 1 sep 2008 hed det sygedagpenge. Var til møde i dag, og de kan ikke sige noget om forlængelse af sygedagpenge. Næste undersøgelse ligger om 4 mdr først grundet ventetiden.
Hvad har han ellers været på fra dato til dato?
Vi har for 4 år siden (den er løbende opdateret) lavet en liste over hvor og hvornår han var ansat de forskellige steder. Inden han startede et nyt arbejde var han hos egen læge og blive tilset, og det samme når eksemen blev så slem at han måtte opgive igen.
Har han fået forlænger sine sygedagpengeperiode? Nej
Har I anket på jeres vej? Ja dengang kommunen tog revalideringsydelsen. Ligeledes afventer vi svar fra socialrådsformanden. Vi har heldigvis en dygtig fagforening med. De er heldigvis også mere end trætte af kommunen.

Vi var i dag til 8 ugers opfølgning. Hun fik en del at tænke på både fra fagforeningen og min veninde (hun er selv socialrådgiver, blot i en anden kommune). Det er godt nok svært at holde modet oppe, når man kan fornemme at min mands socialrådgiver ikke tror på sygdommen, selvom papirerne klart viser det. Men lad dem endelig få en speciallæge rapport mere til samlingen:-) I morgen sender jeg alle de relevante papirer, hun har kun sendt 2 sider med. Og vi har 4 speciallæge erklæringer og 5 hudlæger, og REVA rapport.

Hilsen

Vivian
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 22:44   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.762
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det lyder som et helt maridt! Jeg er helt tom men mon ikke "hard-corepigerne" kommer med lidt gode spørgsmål?

Men læs følgende: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Alt er jo næsten prøvet. Hvis en kommune til stadighed overtræder lovgivningen er Statsforvaltningen i den region som i tilhører, det rette sted at klage. Her findes der en teoretisk mulighed for sanktion imod kommunen.

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1207

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 25-05-2009 kl. 22:50. Årsag: tilføjelser
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-06-2009, 07:52   #5
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Vi har flere gange gjort sagsbehandleren opmærksom på, at der er 4 mdr ventetid hos Århus (dermatolog), kommunen ville jo ha en secound opinion. Vi var til møde d. 25/5 på kommunen, socialrådgiver fortalte stolt, at hun havde sat en sygdomskoordinator på sagen. En sådan koordinator holder øje med, at ventetiden overholdes, ja ja sagde jeg men det er stadig 4 mdr, svaret vi fik; hun kan få din mand ind meget før. I dag kan man grine højlyt selvom det egentligt ikke er sjov. Vi fik en tilbagemelding fra socialrådgiveren, at sygdomskoordinatoren havde fået den kolde skulder og blev henvist til den generelle ventetid altså 4 mdr. For at dække over sine fejl, vil de sende ham til Odense igen, vi må da håbe det ikke er den samme læge som sidst, for så er det ikke en secound opinion eller er jeg helt forkert på den? Hvordan med lægekonsulenten på kommunen, må de give behandlingsmuligheder? Ikke et stk lægeligt papir nævner Imorel, men efter lang tids læsning fandt jeg ud af at lægekonsulenten i Nov 08 skrev følgende: ..... Imorel kunne måske være en behandlings mulighed.... .... han burde tilses af en dermatolog....
Dermatologen (dec 08+feb 09) har skrevet en udtalelse, at hun ikke vil stå inde for yderligere arbejdsprøvning og at hun ikke ser flere behandlingsmuligheder.
Det var ikke godt nok for kommunen, så af sted igen til Odense.... gad vide hvor mange gange man skal rundt i rundkørslen)
Alt med kommunen foregår på skrift, da de har en tendens til at "glemme" de vigtige ting, de selv siger.
Så vi venter i spænding på næste konklusion fra kommunen, skulle da være mærkeligt at speciallæge 11 kommer frem til et andet resultat.
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2009, 19:25   #6
hr.luko
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2009
Indlæg: 204
Styrke: 15
hr.luko er ny på vejen
hold da k*** en historie og du har da ramt det rigtige sted at henvende dig, her sidder alle "eksperterne", dvs dem der har været der eller allerede er der.

Som svar på dit spørgsmål, så er det eneste en lægekonsulent må lave, at oversætte andre lægers erklæringer og klientens journal, så det bliver til dansk for sagsbehandleren. De skal også sørge for at der er udtalelser fra de eksperter der er nødvendige for at sagen er fuldt oplyst. Dvs i jeres tilfælde at der er en udtalelse fra en dermatolog (hvilket der jo er)

Desværre er der ikke rigtig nogen lovgivning om det, men der er udsendt en vejledning fra ministeren (som jeg desværre ikke lige kan finde, men det er der sikkert et af de kloge hoveder der kan.

Citat:
Oprindeligt indsendt af V_Brask Se meddelelser
.... gad vide hvor mange gange man skal rundt i rundkørslen)
Er det ikke maks 8 omgange hvis i er i Århus ? :P
__________________
"Den der ikke håber på at vinde, har allerede tabt" Jose Joaquin Olmedo
hr.luko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2009, 20:57   #7
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Hej Hr. Ludo

Jeg kommer oprindeligt fra Sønderborg, og kørerlæreren sagde altid max 2 omgange i en rundkørsel.... men vi bor jo i Esbjerg. Der er altid særregler for kommunen. De er de eneste der kan skrive, at grundet personale mangel har min mands sag trukket i langdrag og dermed falder han for varighedsbegrænsningen og det er vores problem han ingen penge får. Når vi engang er færdige med at slås med kommunen, så får vi oseaner af fritid, som pt bliver brugt på spekulationer.
Kan udfra Lægekonsulentens udtalelse se, at hun ikke har set papirer, som er kommet efter 8 dec 2008. Men vi bruger bare lidt flere skattepenge på endnu en speciallægeerklæring, håber dog de vil bruge den til noget denne gang.
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-12-2009, 13:34   #8
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
hjælp til skrivelse

Hej

Jeg har snakket med DUKH og skal sende en skrivelse til socialrådgiveren. Jobplanen hedder "med henblik på ordinært arbejdsmarked" og det er et 13 ugers forløb. Idet det efter 4 uger hedder det 25 timer og i sidste uge havde jeg kun 15 ligesom de forgangne 3 uger (timetallet skulle havde været 20 timer). hverved er det ikke er realistisk at jeg d. 31/1-10 er på 37 timer. Ligeledes mener DUKH, at jeg bør få egen læge til at henvise mig til arbejdsmedicinsk igen med henblik på hvor mange timer jeg kan arbejde mv, og socialrådgiveren skal gøres opmærksom på, at jeg henvises igen. Da man hele tiden skal informere om hvad der sker.
Nogle, som har ideer til hvordan jeg griber skrivelsen an?

Takker
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-12-2009, 13:53   #9
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Et du i gang med forløbet ?
er de timer du nævner nogen du har været der eller er det fra en tidligere arbejds prøvning .. ?

Jeg vil godt give det et forsøg med et udkast til en skrivelse men kan du så ikke lige skrive indlægget i en allerede eksisterende tråd så jeg har en ide om hvad der er tale om og om det er noget der allerede er sat i gang eller om det er noget der skal sættes i gang ellers er det lidt svært at få sammensat noget der ikke er fuld af fejl

Derfor det er så godt at blive i sin allerede eksisterende tråd
  Besvar med citat
Gammel 07-12-2009, 14:22   #10
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Hej

Ville jeg meget gerne, men kan ikke finde ud af at kople dem sammen. Men den oprindelige hedder: Historien om toksisk eksem, fra 1994 til dd.

Det er blevet 2 dage hos en virksomhed i esbjerg, så blev den stoppet pga eksemen. REVA blev efter 2 dage stoppet pga eksem (skal siges de tog ikke hensyn til alt det som står i lægepapirerne). Ellers er tiden brugt på indhentning af nye lægelige oplysninger uden at bruge det til noget. Reva skrev i sin tid: ... hvis ikke han's helbredsmæssige situation forbedres væsentligt, vil vi ikke kunne forestå en arbejdsprøvning. Ligeledes kan en arbejdsprøvning via homeworking ikke finde sted, da han er nyuddannet...

Der er kun lavet en jobplan (ingen handleplan) til denne virksomhedspraktik. Det er fra kommunens side bestemt med timer ol. ikke alle skånehensyn er opfyldt hvilket er påpeget (det koster for meget iht kommunen). Nu har praktikstedet valgt, at ændre arbejdsopgaverne, til at være opmålinger fremfor kontorarbejde. Da de godt kan se hvor slemt det står til med helbredet.
Flexjob vil kommunen ikke høre tale om. De siger hvergang det er ordinært arbejdsmarked. Vi får skylden for, at der ikke ligger flere arbejdsprøvninger, da vi jo bare selv kunne havde fundet på mere (14 år med arbejdsskifte hver ca ½ år, pga sygdommen) fundet 1 under sygedagpenge og presset igennem at komme på REVA.
Kommunen mener det er fordi man ikke gider arbejde, og det er dermed psykisk, men psykologer og psykiater kan ikke finde noget.
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
tid til historien mortilm Alt det andet 0 12-12-2011 20:50
Starten på historien starter nu ..... S+T Din historie 5 20-06-2010 09:42
Min scheuermann og historien bag. (hjælp) Bali Dit og Dat 11 09-06-2010 13:09




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:27.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension