sf´s holdning til ftp´ere

[migselv]

Zuza
[B]Og endelig findes der førtidspensionister på den gamle ordning med en anderledes rest-arbejdsevne end på den nye.[/B]

Hvordan er du egentlig kommet frem til den konklution? Hvad ved du reelt om deres rest-arbejdsevne?

Kan de ikke være lige så syge, som mange af de som får førtidspension i dag?

Hvis ikke - hvorfor så?


Alle steder bliver vi tudet ørerne fulde af, at f.eks. unge med psykiske problemer får førtidspension i dag.

Før 2003 blev de samme psykisk syge 'spist af' med en meget MEGET lav pension - modsat i dag, hvor alle får den samme (høje) ydelse ...

Hvorfor denne mistro overfor syge mennesker, som har været så uheldige at tilhøre gruppen som fik førtidspension FØR 2003?

Zuza
På en side for fleksere og førtidspensionister er det vel rimeligt, at debatten foregår med udgangspunkt i loven og ikke i gætværk, hvis det skal være en konstruktiv debat.


Du har helt ret! Men hvis du skal være ærlig, vover du så ikke dig selv ud i rent 'gætværk' omkring at førtidspensionister FØR 2003 skulle have større rest-arbejdsevne end som førtidspensionister EFTER 2003 ?

[zuza]

Oprindeligt indsendt af migselv

Zuza
[B]Og endelig findes der førtidspensionister på den gamle ordning med en anderledes rest-arbejdsevne end på den nye.[/B]

Hvordan er du egentlig kommet frem til den konklution? Hvad ved du reelt om deres rest-arbejdsevne?

Kan de ikke være lige så syge, som mange af de som får førtidspension i dag?

Hvis ikke - hvorfor så?


Alle steder bliver vi tudet ørerne fulde af, at f.eks. unge med psykiske problemer får førtidspension i dag.

Før 2003 blev de samme psykisk syge 'spist af' med en meget MEGET lav pension - modsat i dag, hvor alle får den samme (høje) ydelse ...

Hvorfor denne mistro overfor syge mennesker, som har været så uheldige at tilhøre gruppen som fik førtidspension FØR 2003?

Zuza
På en side for fleksere og førtidspensionister er det vel rimeligt, at debatten foregår med udgangspunkt i loven og ikke i gætværk, hvis det skal være en konstruktiv debat.


Du har helt ret! Men hvis du skal være ærlig, vover du så ikke dig selv ud i rent 'gætværk' omkring at førtidspensionister FØR 2003 skulle have større rest-arbejdsevne end som førtidspensionister EFTER 2003 ?

Jeg tror desværre, at mange på den gamle førtidspensionsordning har lige så lidt restarbejdsevne, som de "nye" førtidspensionister.

Mit udgangspunkt er loven, som den var/er skruet sammen, hvor de "gamle" havde en større rest-arbejdsevne, når man sammenligner med den nye ordning.

Jeg har skam STOR forståelse for både "gamle" og "nye" førtidspensionister.

Mht. til unge... så har sygdom INGEN alder.

Så nej, jeg gætter ikke. Jeg taler ud fra lovgivning og efter mit bedste bud på medfølelse med alle, der har problemer med helbred og kamp med systemet.

Håber, du forstår mig bedre nu.



PS... man kan ikke blive selvforsørgende ved den smule, man kan tjene på et skånejob. Kunne man det, varigt, så var det meget naturligt fleksjob, der skulle forsøges.

[migselv]

Zuza
Jeg tror desværre, at mange på den gamle førtidspensionsordning har lige så lidt restarbejdsevne, som de "nye" førtidspensionister.[/B]

Ok, du mener så alligevel ikke hvad du skrev tidligere, at : [B]Og endelig findes der førtidspensionister på den gamle ordning med en anderledes rest-arbejdsevne end på den nye. ?

Zuza
Mit udgangspunkt er loven, som den var/er skruet sammen, hvor de "gamle" havde en større rest-arbejdsevne, når man sammenligner med den nye ordning.


D.v.s. du fortsætter med at tro/mene/påstå (ud fra loven) at de ikke har været lige så syge, som mange af dem som får førtidspension i dag ...

Zuza
Håber, du forstår mig bedre nu.

Desværre ikke. Men jeg tror du kunne blive en god politiker

[zuza]

Øh....ja, ifølge loven har nogle på den gamle ordning en større rest-arbejdsevne, men jeg tvivler på, om det kan være rigtigt. Den gamle ordning har jo forskellige udbetalinger, som afhænger af arbejdsevnen.

Men jeg tror da, at mange har et langt værre helbred end det, der står i deres papirer, eller det, som deres arbejdsevne skulle være.

For at skære det ud i pap, så tror jeg, at mange på den gamle ordning får den laveste takst, selvom de har et helbred, der berettiger til den høje takst - den med ringest arbejdsevne.

Forstår slet ikke, at nogen kan være i tvivl om, at jeg skulle mene andet.

Jeg er faktisk overbevist om, at brug at lægekonsulenter mv. foregik på samme måde som i dag, jvf. bla. Jytte Hestbech - "velfærd eller svindel".

[Huldra]

jeg mener at Zuza gerne vil sige at den gamle ordning indeholder flere typer af førtidspension..
den lave, mellemste og højeste.. hvor der i princippet så skulle være mest,mindre og mindst arbejdsevne tilbage.. men ikke nok til fuld selvforsørgelse..

Tro mig, efter nogle år herinde er jeg 100% sikker på at Zuza har fat i den lange ende vedr regler og love.

[superkok]

skulle det ikke også have været svære den gang at få fp ... og skal dem fra før 2003 søge tandlæge hjælp hedder det heldbredstillæg vil siger over 120.000 er sådan set = med 0 at hente eller noget i den stil

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af superkok

skulle det ikke også have været svære den gang at få fp ...

Dengang kunne du få fp hvis din arbejdsevne var nedsat med mere end 50%.
I dag får du flex hvis din arbejdsevne er nedsat til et sted mellem 50% og det ubetydelige (der er ikke nogen reel grænse).
I dag får du først fp hvis din arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

[migselv]

Zuza
Men jeg tror da, at mange har et langt værre helbred end det, der står i deres papirer, eller det, som deres arbejdsevne skulle være.

For at skære det ud i pap, så tror jeg, at mange på den gamle ordning får den laveste takst, selvom de har et helbred, der berettiger til den høje takst - den med ringest arbejdsevne.


Det er lige præcis sådan det hænger sammen. Før blev alle - så at sige - spist af med Alm. forhøjet førtidspension, også selvom de fleste absolut var berettiget til Mellemste.

De som havde nerver og kræfter til at anke fik faktisk den Mellemste så snart sagen landede på Det Sociale Nævns bord ...

Kommunerne brugte at parkere folk på den lave ydelse på samme måde som de bruger kontanthjælp i dag ...


Huldra
Tro mig, efter nogle år herinde er jeg 100% sikker på at Zuza har fat i den lange ende vedr regler og love.

Nu hører jeg til gruppen FØR 2003, så jeg kender selvfølgelig også de love og regler ganske godt.
Har anket både min egen og flere andres sager - og ikke en eneste af dem blev afvist, men forhøjet til Mellemste pension.

Oprindeligt indsendt af Vovse

Dengang kunne du få fp hvis din arbejdsevne var nedsat med mere end 50%.
I dag får du flex hvis din arbejdsevne er nedsat til et sted mellem 50% og det ubetydelige (der er ikke nogen reel grænse).
I dag får du først fp hvis din arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

Til gengæld var satserne meget meget lavere end som førtidspensionen er i dag. Der er heller ikke noget der hedder §100 for førtidspensionister FØR 2003 (Med mindre de er tildelt borgerstyret personlig assistance)

Helbredstillæg er der ikke så mange der kan få, idet det afhænger af den personlige tillægsprocent. Er man gift forsvinder det stort set.

Vi kan ikke få kørsel betalt til indkøb, til vennebesøg, til div. behandlinger o.s.v. Vi kan ikke få hjælp til haven, til at male, til at skifte elpære, til snerydning o.s.v. o.s.v. som de fleste kan i dag.

Tro mig, vi halter langt bag efter, i forhold til hvad førtidspensionister efter 2003 kan få i dag.

[MTVRV1]

Vi kan ikke få kørsel betalt til indkøb, til vennebesøg, til div. behandlinger o.s.v. Vi kan ikke få hjælp til haven, til at male, til at skifte elpære, til snerydning o.s.v. o.s.v. som de fleste kan i dag.
synes nu ikke lige frem folk vader i tilskud efter 2003
det er i hvertfald ikke et billede jeg kender.

[Dan]

Oprindeligt indsendt af migselv

Zuza
Men jeg tror da, at mange har et langt værre helbred end det, der står i deres papirer, eller det, som deres arbejdsevne skulle være.

For at skære det ud i pap, så tror jeg, at mange på den gamle ordning får den laveste takst, selvom de har et helbred, der berettiger til den høje takst - den med ringest arbejdsevne.


Det er lige præcis sådan det hænger sammen. Før blev alle - så at sige - spist af med Alm. forhøjet førtidspension, også selvom de fleste absolut var berettiget til Mellemste.

De som havde nerver og kræfter til at anke fik faktisk den Mellemste så snart sagen landede på Det Sociale Nævns bord ...

Kommunerne brugte at parkere folk på den lave ydelse på samme måde som de bruger kontanthjælp i dag ...


Huldra
Tro mig, efter nogle år herinde er jeg 100% sikker på at Zuza har fat i den lange ende vedr regler og love.

Nu hører jeg til gruppen FØR 2003, så jeg kender selvfølgelig også de love og regler ganske godt.
Har anket både min egen og flere andres sager - og ikke en eneste af dem blev afvist, men forhøjet til Mellemste pension.



Til gengæld var satserne meget meget lavere end som førtidspensionen er i dag. Der er heller ikke noget der hedder §100 for førtidspensionister FØR 2003 (Med mindre de er tildelt borgerstyret personlig assistance)

Helbredstillæg er der ikke så mange der kan få, idet det afhænger af den personlige tillægsprocent. Er man gift forsvinder det stort set.

Vi kan ikke få kørsel betalt til indkøb, til vennebesøg, til div. behandlinger o.s.v. Vi kan ikke få hjælp til haven, til at male, til at skifte elpære, til snerydning o.s.v. o.s.v. som de fleste kan i dag.

Tro mig, vi halter langt bag efter, i forhold til hvad førtidspensionister efter 2003 kan få i dag.

Nu kunne man jo så spørge dig om det samme. Hvordan ved du at det hænger sådan sammen som du skriver. Hvor ved du fra at "alle" blev spist af med alm forhøjet førtidspension. Hvad ved du om "alle" andres arbejdsevne og hvordan er du kommet frem til det.

Ja sådan kan man blive ved men alt andet lige så må nogle af dem på den gamle ordning have en større arbejdsevne. Dette alene fordi der var lempeligere regler dengang for at kunne få en pension.
Folk med en erhvervsevnenedsættelse på 50 pct kunne får en pension dengang. I dag ville folk med samme erhvervsevnenedsættelse højst tænkeligt blive fleksjobvisiteret.

Nu kan det godt være at du eller enkelte du kender falder uden for denne gruppe men jeg tror nu at Zuza skrev mere generalt.

Der er blevet stillet et spørgsmål i folketinget om hvorfor det kun er dem på gamle ordning der kan være sikker på at beholde deres pension bagefter selvom de tager et job.

Førtidspensionister på den nye ordning må overordnet forventes at have en mindre resterhvervsevne end personer på den gamle ordning, fordi tilkendelseskriterierne var mere lempelige efter den gamle ordning, og fordi der i dag foretages en grundigere og mere omfattende vurdering af arbejdsevnen. Det underbygges af, at der er knap 11 pct. førtidspensionister på den nye ordning, der har indtægt ved siden af pensionen, mod knap 20 pct. på gammel ordning.

SFI har i et arbejdspapir undersøgt andelen af førtidspensionister på den gamle ordning, der arbejder, fordelt på typen af førtidspension. SFI konkluderer, at førtidspensionister på mellemste førtidspension oftere er i arbejde (20%) end pensionister på højeste (17%), på almindelig forhøjet (15%) og pensionister på almindelig førtidspension (13%). Billedet korrigeres lidt, når der tages højde for køn og alder, hvorefter sandsynligheden for at være i beskæftigelse som modtager af højeste førtidspension er lidt lavere end for modtagere af forhøjet almindelig førtidspension. Der er således ikke nogen entydig tendens til, at modtagere af henholdsvis højeste og mellemste førtidspension arbejder markant mindre end modtagere af de øvrige pensionstyper i det gamle system.

På den gamle ordning kunne man få tilkendt pension med en erhvervsevnenedsættelse på 50 pct., og der var overlap i forhold til fleksjob-systemet. Førtidspensionister med en erhvervsevnenedsættelse på omkring 50 pct. kunne således enten visiteres til et fleksjob eller tilkendes en pension. I det nuværende system er der en klarere afgrænsning af målgruppen til førtidspension, og der kan ikke længere tilkendes en førtidspension, hvis pågældende er i stand til at varetage et fleksjob.

Under den gamle ordning blev der endvidere i høj grad lagt vægt på de helbredsmæssige diagnoser, mens man efter den nye ordning i højere grad ser på borgerens muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet trods forringelser af helbredet. Disse forhold betyder alt andet lige, at man generelt må forvente der er flere, som er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning end på den nye ordning, som vil kunne have supplerende beskæftigelse.

Spørgsmålet og svaret der tager udgangspunkt i en SFI undersøgelse kan man læse her http://www.ft.dk/samling/20072/almde...9950/index.htm