Borgerrådgiveren har pligt til at udsende rapporter....

[phhmw]

.... til kommunalbestyrelsen og offentligheden.

Ikke alle kommuner har ansat en uvildig Borgerrådgiver, som ansættes af kommunalbestyrelsen og refererer til samme, uden om embedsværket.

Deri består bla borgernes retssikkerhed.

En del kommuner forsøger sig med lånte fjer og kalder en ansat for BorgerVejleder, som IKKE er en uvildig Borgerrådgiver.

Denne tråd handler om Borgerrådgivernes rapporter til kommunalbestyrelsen og offentligheden.

Derfor hvis du støder på Borgerrådgivernes rapporter, så sæt en link ind med kommunenavn og eventuelt bemærkelsesværdige punkter i Borgerrådgiverens rapport.

Jeg lægger ud med Tårnby kommune:

https://www.taarnby.dk/nyheder/2019/...ing-er-nu-klar

https://www.taarnby.dk/media/4282180...tning-2019.pdf

Følgende punkt side 25 beviser at vi godt kan tillade os, at kalde Tårnby kommune et af vores smertebørn, som har besværligheder med at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som så mange andre kommuner. Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998 så der findes vel ingen undskyldning for ikke at overholde den?

Sagsbehandlingstider

På mange områder er der ikke lovfastsatte frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden maksimalt på være, men det følger dog af retssikkerhedsloven § 3 på det sociale område, at sager dels skal behandles hurtigst muligt og dels, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre fristerne. Førstnævnte kaldes også for ’hurtighedsprincippet’ og beskrives nærmere senere.

Det er vigtigt for borgerne, at deres sag bliver behandlet hurtigst muligt, og at de kan regne med de sagsbehandlingstider, som oplyses på kommunens hjemmeside. Yderligere er det vigtigt for kommunen i forhold til at sikre en administration, der er effektiv.

Flere borgere har gjort borgerrådgiveren opmærksom på, at der forløber en rum tid, førend sagen tages op til afgørelse, og borgerne er utilfredse med den ukendte faktor. Beregningen af sagsbehandlingstider er derfor et af de første områder, som borgerrådgiveren har set på. I den forbindelse undersøgte borgerrådgiveren, om Tårnby Kommune overholdt retssikkerhedsloven på det sociale område i forhold til, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre frister på de enkelte sagsområder for, hvor lang tid der må gå, fra en ansøgning er modtaget, til afgørelsen skal være truffet.

Der er forskel på, hvordan den enkelte forvaltning oplyser sagsbehandlingstider, og borgerrådgiveren har derfor været i dialog med flere forvaltninger om beregningsmetoden.

Det viser sig, at der er divergens mellem, hvad retssikkerhedslovens foreskriver om beregning af sagsbehandlingstider og forvaltningens fastsættelse af, hvornår en sag er modtaget/påbegyndt og dermed fra, hvilket tidspunkt sagsbehandlingstiden begynder at løbe.

Hilsen Peter