K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Vigtige Meddelelser

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-06-2018, 23:18   #151
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Principafgørelse 34-18 om vedligeholdelsestræning – forbedring af funktionsniveau

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202216

Ankestyrelsens principafgørelse 34-18 om vedligeholdelsestræning - forbedring af funktionsniveau - helhedsvurdering - hjælp efter anden lovgivning - sektoransvar

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Forbedring af det hidtidige funktionsniveau

Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Alle former for individuelle og målrettede træningsformer

Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke bevilges vedligeholdelsestræning, hvis et barn, eventuelt med hjælp fra forældrene, eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser.

Hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning

Hvis det er afklaret, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning.

Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp.

Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Det gælder uanset, om der er tale om bestemmelsen om merudgifter til børn eller voksne.

Hjælp efter anden lovgivning

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov.

Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp.

Mulighederne for behandling inden for det offentlige

Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der er et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet.

I den konkrete sag skulle kommunen behandle sagen igen og afklare, om der kunne bevilges hjælp i form af vedligeholdelsestræning til barnet eller hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Kommunen skulle også sørge for af få mulighederne for hjælp efter sundhedsloven og folkeskoleloven afklaret.
Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvad vedligeholdelsestræning er. Vi ønsker også at afklare, hvilke krav der kan stilles til kommunernes afgørelser om afslag på vedligeholdelsestræning.

Reglerne

Love og bekendtgørelser


Lov om social service (serviceloven) senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018

• § 44, om at § 86, stk. 2 også gælder for børn.
• § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning.
• § 88, stk. 2, 3. pkt. om at vedligeholdelsestræning gives til personer, der har behov for en individuel træningsindsats.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018

• § 5, om kommunens pligt til at behandle ansøgninger i forhold til alle muligheder.
Praksis

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

30-17:

Hvis kommunen er i tvivl, om et produkt er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, skal kommunen søge afklaret, om produktet kan bevilges efter sundhedslovgivningen.

80-12:

Kommunen skulle træffe afgørelse, om et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning.

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

C-16-08:

En 82-årig kvinde havde modtaget vedligeholdelsestræning efter brud på hoften med efterfølgende operation. Hun havde ikke ret til forlængelse af bevillingen til vedligeholdelsestræning, da hun var i stand til at benytte offentlige transportmidler og ikke længere havde behov for individuelt træningsprogram med instruktion, men kunne deltage i almindeligt udbudt træningstilbud.

C-47-05:

Udgifter til psykologbehandling kunne ikke dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift.

C-26-03:

Ankestyrelsen har behandlet en sag om muligheden for at få økonomisk støtte til behandling af et barn i privat regi, når der eksisterer et offentligt behandlingstilbud.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i den gældende praksis, hvorefter der ikke kan ydes støtte efter den sociale lovgivning til behandling i privat regi, når der findes et relevant offentligt behandlingstilbud. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for generelt at undtage støtte til børn og unge fra denne praksis.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, vejledning nr. 9341 af den 8. maj 2015

• Pkt. 35, om definitionen af vedligeholdelsestræning.
• Pkt. 36, om målgruppen for vedligeholdelsestræning.
• Pkt. 37, om afgørelser om vedligeholdelsestræning.
• Pkt. 38, om sammenhæng med andre lovbestemmelser.
Den konkrete afgørelse

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen.
Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen kontakter dig.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse ikke kunne give afslag på hjælp til ergoterapi til barnet.

Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling til, om du har ret til hjælp til ergoterapi til barnet efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller efter andre regler i serviceloven eller anden lovgivning.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen alene begrunder afgørelsen med, at træningen ikke længere har et vedligeholdende formål, men nu har et udviklende formål.

Vi lægger også vægt på oplysningerne fra børneterapien om, at barnet har finmotoriske vanskeligheder og problemer med øje-hånd koordination. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center anbefaler derfor ergoterapi for at styrke barnets finmotorik. Børneterapien anbefaler, at ergoterapien fortsætter blandt andet med henblik på at opretholde et alderssvarende funktionsniveau hos barnet.

Vi lægger herefter vægt på, at kommunen ikke har undersøgt, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Kommunen henviser alene til, at der eventuelt vil kunne bevilges hjælp i skoleregi eller ved henvisning til ergo- og fysioterapeutisk bistand fra egen læge.

På den baggrund finder vi, at det er godtgjort, at barnet har et træningsbehov, herunder både et behov for at vedligeholde og forbedre barnets funktionsniveau.

Kommunen skal derfor i en ny afgørelse afklare, hvordan barnets behov skal tilgodeses.

Kommunen skal undersøge, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Dette kan afklares i samarbejde med undervisningssektoren eller sundhedssektoren.

Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter serviceloven, herunder skal kommunen igen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning. Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp til barnet efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling til børn. Endelig skal kommunen forholde sig til om, der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse med henblik på stillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger for at tilgodese barnets behov for træning.

Vi bemærker, at der kan være mulighed for at bevilge hjælpen efter forskellige bestemmelser i den sociale lovgivning og i anden lovgivning i kombination, hvis hjælpen tilgodeser flere forskellige behov. Der er dog ikke ret til hjælp i privat regi, hvis et offentligt tilbud kan tilgodese behovet.

Vi bemærker i øvrigt, at vi med denne afgørelse ikke har taget stilling til, hvordan barnets træningsbehov skal tilgodeses. Vi har ikke kompetence til at tage stilling til mulighederne for hjælp i undervisnings- eller sundhedssektoren, men alene mulighederne for hjælp i den sociale sektor.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen.

Oplysningerne fremgår særligt af afgørelsen af den 14. november 2016 og ansøgning fra Børneterapien af den 25. juli 2016.

Om reglerne

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte bevidst træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke gives vedligeholdelsestræning, hvis et barn eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser.

Hvis det er godtgjort, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp.

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er godtgjort, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov.

Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp.

Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der eksisterer et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet. Vi henviser til principafgørelse C-26-03.

Der kan ikke gives støtte til behandling som en merudgift ved forsørgelsen af børn. Det skyldes, at merudgiftsbestemmelsen alene omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet som f.eks. merudgifter til diætkost, særligt tøj, befordring, kurser, visse former for aflastning, vask og hygiejne. Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse C-47-05, hvorefter udgifter til psykologbehandling ikke kunne dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift.

Der henvises også til principafgørelse 80-12, hvorefter et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning.

Hvis barnet ikke kunne få støtte efter nævnte bestemmelser, skulle kommunen iværksætte en socialfaglig undersøgelse med henblik på, om barnet kunne få støtte til behandling/træning efter bestemmelserne om foranstaltninger til behandling/træning, når det måtte anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov.

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-06-2018, 19:23   #152
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Nye ændringer i lov om Patienterstatning

https://pebl.dk/da/nyheder/i-fokus/ny-aendring-af-loven

Et enigt Folketing har vedtaget en række forbedringer for borgernes muligheder for at få erstatning.

Fra 1. juli 2018 kan danskerne få erstatning for en række skader, som tidligere ikke kunne dækkes.

Det skyldes en ændring af loven, som er vedtaget af et enigt folketing. De nye regler kommer til at gælde for alle afgørelser, der træffes efter den 1. juli 2018.

I kort form betyder lovændringen, at al sundhedsfaglig behandling, der er foretaget af en autoriseret sundhedsperson eller dennes medhjælp, er dækket - uanset hvor behandlingen foregår.

Vi har samlet en række informationer om lovændringen her på siden på udvalgte områder:

Spørgsmål og svar om lovændringen til borgerne
Spørgsmål og svar om lovændringen til personalet
Pressemeddelelse om ændringen
Faktaark om erstatninger på det sociale område
Faktaark om erstatninger for lægemiddelskader
Faktaark om erstatninger på plejehjem

Nye områder kommer med i erstatningsordningen

Fremover kan du søge erstatning for en skade efter sundhedsfaglig behandling på for eksempel plejehjem, sociale institutioner, eller når en læge arbejder frivilligt ved et sportsstævne.

Disse områder var tidligere kun dækket i begrænset omfang. Men lovændringen gør, at al behandling er dækket, hvis det bliver udført af en autoriseret sundhedsperson eller dennes medhjælper.

Erstatning for psykiske lægemiddelskader

Efter juli 2018 vil du også kunne få erstatning for psykiske skader af medicin. Tidligere kunne du kun søge erstatning for fysiske lægemiddelskader. Psykiske skader kan eksempelvis være angst eller depression.

Erstatninger kan ikke kræves tilbagebetalt

Når du bliver tilkendt erstatning, er det muligt at anke Patienterstatningens afgørelse. Men tidligere blev erstatningen udbetalt, inden Ankenævnet for Patienterstatningen havde afgjort ankesagen.

Det betød, at nogle patienter kom i klemme, hvis ankenævnet ændrede Patienterstatningens afgørelse. Patienterne kunne derfor blive mødt med tilbagebetalingskrav af dem, der skulle udbetale erstatningen som for eksempel regionerne.

Dette er ikke længere tilfældet. Har du først fået udbetalt en erstatning, kan den ikke kræves tilbagebetalt.

Egetbidrag, hvis sagen anerkendes

Hvis du får anerkendt din sag, vil der blive trukket et egetbidrag fra erstatningen. Egetbidraget er 7.460 kr. (2018-niveau).

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2018, 19:10   #153
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Smerteklinikker............ 2 års ventetid.....

https://www.avisen.dk/ulykkespatient...-p_503778.aspx

Patienter kæmper med smerter efter ulykker: Må vente op til to år på behandling
Danskere, som er kommet til skade ved en ulykke, risikerer at vente op til to år på behandling på en smerteklinik. De har problemer med at passe deres job. Patientforening ønsker flere smerteklinikker.


phhmw`s mening om smerteklinikker

Nu skal vi patienter være varsom med at tro at smerteklinikkerne kan løse alle problemer for os.

Det kan de ikke.

Hvis du ser over smerteklinikkens leder, ofte en anæstesilæge, hoved hvor alle smerteklinikkens piller og medicin muligheder, ser du nøjagtig de sammepilleglas som hos den praktiserende læges.

Nu kommer det morderne ord, tværfagligt ind i billedet, som kan være en tilknyttet operationssygeplejerske, muligvis en psykolog.

Hvad kan de så gøre for dig, som kronisk smertepatient, måske juridisk “svært handicappet”?

De kan naturligvis bruge deres erfaring med deres medicin erfaring, men at tro smerteklinikken kan løse dine grundlæggende problemer, som er årsagen til dine smerter og handicaps, bliver du skuffet.

Kommunerne bruger henvisning til smerteklinikkerne, som et “behandlingstilbud", som forlænger den sociale sag. “Behandlingstilbud” til kroniske smertepatienter ofte med store problemer i bevægelsesapparatet, herunder skader og diagnoser i ryggen. Diagnoser, som især unge mennesker bliver forment at hjælpe, da mange rygdiagnoser IKKE giver ret til vederlagsfri individuel behandling, og problemerne tårner sig op, hvis disse patienter er på sygedagpenge, kontanthjælp eller anden lav ydelse.

Kan Smerteklinikkerne hjælpe med det? Svaret er NEJ, trods det er tværfaglig behandling og vurdering.

Tidligere sundhedsminister Bertel Haarder, Venstre krævede dokumentation for den vederlagsfrie individuelle fysioterapi, hvilket fysioterapien indvilligede i men udsendte en undersøgelse om at mange patienter var rigtig glade for behandlingen.

Nu flere år efter findes denne dokumentation desværre ikke, men tværtimod ønsker mange at alle patienter skal på kommunalt holdtræning, trods en henvisning er personlig og kommuner arbejder for og kræver at henvisningsrette skal overgå til kommunerne. Det vil sige at lægernes henvisningsret skal fratages lægerne.

Mon tværfaglig “smerteklinikkerne” kan se komikken i det?

Nej, det kan de nok ikke.

Så kære patienter, stol på dig selv og vær ikke bange for lange ventetider for at komme til en smerteklinik. De løser ikke dine grund-diagnoser, men hvis lederen af den smerteklinik du havner ved er åbenminded kan de være åbne for at forsøge forskellige mediciner, men det kommer an på lederens personlige indstilling. Punktum.

Bedste hilsner til alle smertepatienter

47 års erfaring, §4 patient, med genoptræning og adskillige smerteklinikker og 65% mensgrad og 100% uarbejdsdygtig, opgivet af lægerne. I dag har jeg et godt liv, men det skyldes udelukkende min egen søgen efter den korrekte optræning.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2018, 19:47   #154
sortepigen
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 19-02 2014
Lokation: Guldborgsund
Indlæg: 893
Styrke: 5
sortepigen er rigtig godt på vej
Blot en tilføjelse til dit indlæg Peter, for du har hel ret smerteklinikkerne er ikke en mirakel kur MEN

Husk, at de også kan være nøglen til at ens afklaring i beskæftigelsessystemet endelig kan blive afsluttet

og husk at de ikke alle er ude på at pumpe en fuld af endnu mere medicin. de kan også beslutte at det du har fået af din egen læge, ikke skal fortsætte, da det eks. er en skadelig kombi af præparater,(det erfarede jeg selv) eller ikke virker, og så er der jo ingen grund til at fortsætte, og så har de ikke mindst mere tid til dig som smertepatient , end hos din praktiserende læge som sjældent har mere end 10 minutter til dig.

smerteklinikkerne laver ikke andet end at behandle smerter, så de besidder en stor viden.

bare så vi ikke skræmmer alle kommende kunder til smerteklinikkerne væk

men som sagt en mirakelkur er det ikke, det er kun kommunernes jobcentre der tror at smerteklinikkerne kan trylle folk raske og arbejdsduelige, men forbedre ens livskvalitet det kan de være medvirkende til. det er min personlige erfaring.

men ellers Peter
vh sortepigen
sortepigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-07-2018, 20:05   #155
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 8.368
Styrke: 23
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Jeg er fuldstændig enig...

Kære Sortepigen.

.. men, smerteklinikken må aldrig være den primære behandlingstilbud, set med patientens øjne. Afvent gerne et besøg ved en Smerteklinik, men som et supplement til andre primære behandlingsformer. Naturligvis.

Men alt for mange patienter afventer og tro.....

.... og spilder kostbar tid. Regionerne sætter ikke tidsfristerne ned. Havde smerteklinikkerne kunne hjælpe med regionernes og kommunernes økonomi, så var der allerede smerteklinikker på ethvert gadehjørne.

Og husk lige på, at Behandlingstilbud, som:

Tabe sig

Psykologsamtale

Smerteklinik

....som reglen ALTID bliver omtalt og tilbud lige før en afgørelse skal falde............. så kan kommunerne udskyde en afgørelse og dermed overfører udgiften til næste års budget.

Patientens kosbare tid misbruges påny.

I sidste ende kan man bevidst fejlafgører bevidst for at tvinge sagen til Ankestyrelsen så endnu mere kostbar tid spildes.

Derfor har Folketinget jo netp pr 1.juli 2018 krævet at kommunerne skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider for hjemsendte anker fra Ankestyrelsen.

Fordi Folketinget efter adskillige år har vedkendt sig, at kommunerne misbrugte Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider, som embedsmænd lovligt selv fastsætter.

Lad os være glade for Smerteklinikken, men den må ikke ophæves på en piedestal.

Bedste hilsner

Sidst redigeret af phhmw; 04-07-2018 kl. 21:30.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2018, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension