Pension, årsag

[Ninja]

Det med at æde sine nye diagnoser, er jo et velkendt problem.
Men sådan som jeg ser det, så er der to måde at kører sagen på. Den ene måde er at følge stømmen, de siger hop, og man spørger hvor højt.
Den anden er, at sætte spørgsmålstegn i retfærdighedens navn, og dermed trække det hele i langdrag og ende med et afslag, fordi de reelle diagnoser ikke synes nok til at beskrive/vurderer arbejdsevnen.

Men der er da ingen tvivl om at det er et betændt system, når selv sagsbehandlere må fiske efter flere diagnoser der kan sikre klienterne deres ret til førtidspension, og sende dem fra Herodes til Pilatus i jagten på det afsluttende punktum.
For det er præcis sådan det foregår.

Nu er jo jo bisidder for en mand på 41 år der her i 2010 skal have begge ben sat af pga fejlbehandlet sukkersyge. Men det er ikke nok til førtidspension, og arbejdsprøvningen slipper han heller ikke for, når altså benene er helet. Det skal også nævnes han næsten er blind og lettere retarderet, men fordi han ikke er dansker og derfor ikke taler så perfekt, så kan de ikke fornemme at han er lidt retarderet.
For et par gange siden spurgte sagsbehandleren ham om han ikke havde det dårligt psykisk (fniis) - hvem fanden ville ikke have dét? Og afsluttede mødet med at sige, at det nok var den vej sagen skulle køres hjem, altså på det psykiske.

Men det er da helt utroligt at det skal helt derud. Manden ligger jo i forvejen fladt på maven med den fysik han har......

Men jow!! Kan en psykiater fortælle at han foruden alt det andet, lider af ADHD, personlighedsforstyrrelse og depression, jamen så er vi med!!! Denne her sag skal bare afsluttes og så må de såmænd kalde det hvad de vil....

[Hyanna]

Ja, jeg forstår så udmærket dit spørgsmål, Trold, for jeg er en af dem, som pludselig fik en 'personlighedsforstyrrelse' hæftet på mig, da kommunen mente at jeg skulle til en arbejdspsykolog!

Det havde så også været okay, hvis jeg havde en personlighedsforstyrrelse; men det har jeg ikke, og det oplevede jeg som et overgreb på mig, fordi ens ressourceprofil er sådan et personligt anliggende, som kun kommunen har ejerskab til; men det er sq mig den handler om, og det er mig den følger resten af livet!

Jeg valgte at klage til både kommune og Psykolognævnet og fik medhold i Psykolognævnet for nogle måneder siden; men den 'psykiske diagnose' står sq stadig 3 steder i min ressorceprofil, som jeg så kun kan tage afstand fra, da den ikke beskriver mig sandfærdigt

Jeg har så fået min FP med begrundelsen i min fysiske tilstand (hjerte, kredsløb og ryg), for jeg havde da gået lige i 'flæsket' på dem, hvis kommunen havde brugt den fejlagtige 'psykiske diagnose' som en del af begrundelsen for tildelingen af FP'en, og det tror jeg også, de godt er klar over efter de har lært lidt mere om mig i det seneste år

Jeg synes det er en usmagelig uskik og en bekymrende glidebane at der, i det kommunale regi, skal jagtes diagnoser af en hver art, som ikke altid beskriver borgeren som borgeren er, med de besværligheder borgeren slås med i forhold til arbejdsmarkedet, og at der, snart sagt, kræves en 'dødsattest', for ikke at blive syltet på kontanthjælp i årevis med div. 'hovedløse' arbejdsprøvninger osv. til følge hvis du 'bare' er fysisk syg

Bare se, præcis, den mand, som Helenekr beskriver !!!!

Manden skal have sine ben amputeret og han er næsten blind, og så taler de alligevel om arbejdsprøvning !!!?? ..... De er jo binde-gale på den kommune

At jeg så håber, at der er en klog psykiater eller psykolog, der kan hjælpe med at få opklaret at manden er lettere retarderet, så den kommune kan få sit 'hovede' lidt på plads, er en anden sag, og at jeg også godt forstår det menneske, som er blevet trukket rundt i det kommunale cirkus i årevis, kører træt, er der ikke noget at sige til!

Men det er og bliver usmageligt i min optik, at man nærmest skal være 'død' for at få en FP på det fysiske og vidner om en forråelse af det mennskesyn der hersker rundt om på kommunerne

Zuza, Razmo brugte meget begrebet 'systeminvalid', og jeg bruger det også, fordi udtrykket rammer så præcist, hvad der, psykisk, sker med et menneske, der er udsat for systemets overgreb i årevis. .... Min egen bror er en af dem, som er blevet systeminvalid

[popiae]

Jeg mener ikke, at I helt har fået øje på begrundelsen for hvorfor psykiask diagnose sættes af kommune.

Helenekr, man kan aldrig postulere, at den fysiske diagnose ikke er nok, såfremt arbejdsprøvning, beviser manglende arbejdsevne.

Begrundelsen for kommunen er, at de gerne vil afvise anden hjælp, herunder især Merudgiften(§100), såfremt den fysiske diagnose ikke står alene.

Min kommune har selv forsøgt dette af flere omgange, altså at fratage min, hvorfor det har været så vigtigt, at det IKKE står tydeligt, hvorfor pensionen er bevilliget.
Forhåbentlig får jeg en real sagsbehandler i Nævn, som også vil læse Ressourceprofil og lægeerklæringer. Elleres er jeg på den.
VH Popiae

[Hyanna]

Jo, Popiae, det har jeg forstået, for jeg har også tænkt på at det bliver nødvendigt for mig at søge en §100, da der er så mange ting, jeg ikke kan mere, og Viper hænger på alt for meget, og han er der jo heller ikke hele tiden (skal passe uddannelse og lektier).

Jeg har jo også noget imod at borgere bliver påhæftet psykiske diagnoser, som sagsbehandlere så mener kan kureres med lykkepiller, og hvor borgerens fysiske sygdomme negligeres (TERM).

[Ninja]

Jamen jeg postulerer heller ikke noget, jeg konstatere det blot.

Der er hamrende svært at være fysisk syg og få tilkendt førtidspension, alene på det fysiske. De sager tager ofte ret lang tid at udrede, hvor imod psyksike lidelser nærmest glider gennem på den halve tid.
Selvfølgelig er der tusinder der får tilkendt førtidspension alene på det fysiske, men det er ofte lange og besværlige sager med megen løben panden mod en mur fordi der er så pokkers mange muligheder i form af behandlinger, smertcentre, psykologer, terapier i forskellige former (alt fra vandbassin, maleri til fys) og alene specialisterne kan hobe sig op til et temmeligt stort antal (og mere end ofte modsiger de hinanden), og medicinsk kan der også opstå diskrepanser....

Ved psykisk sygdom behøver man RET OFTE kun EN psykiater til at køre sagen hjem. Jeg har kun haft én psykiater i min sag, og har ikke været hos andre. Dét er da bekvemt!
Og psykiateren skrev med det samme, at der ikke var flere behandlingsmuligheder, hverken i form af terapi, medicin eller andet. Så der blev sagen sådan set lukket.

Og vi var flere herinde der startede samtidig, og fik vores sager flyttet til Task force, og de kæmper fortsat og er stadig ikke udredt, netop fordi de har fysiske diagnoser der trækker i langdrag, og som skal dokumenteres på et latterligt højt niveau....

Er der noget galt med hovedet, så er behandlingsmulighederne stærkt begrænsede! Og fremtidsudsigterne er rimelig fastlagte inden for de forskellige psykiatriske diagnoser, så der er mindre 'hokus-pokus'. En brækket ryg derimod kan man sjældent spå noget om, da det kan gå flere forskellige veje, og recoveringstiden kan svinge fra måneder til år. Og ikke forbavsende, så får folk der har været udefor en trafikulykke RET OFTE diagnosen post traumatisk stresssyndrom med i hatten, som bliver den man kan hænge hatten på!!!

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Hyanna

Jeg har så fået min FP med begrundelsen i min fysiske tilstand (hjerte, kredsløb og ryg),

Fremgår det tydeligt af din "afgørelse om førtidspension"?
Eller hvor står det?

Nu havde kommunen jo ikke held med at få sat en psykisk diagnose på mig, og mystisk nok har de ikke boret i den depression jeg havde for nogle år siden, så for mit vedkommende er der ikke så meget tvivl om grundlaget for min fp.

Men hvis man har både fysiske og psykiske lidelser, og alt er beskrevet i rp'en, og får en "afgørelse om førtidspension" der ligner min (og Mella's) hvor der ikke står noget om grundlaget, så kan der da blive noget af en kamp hvis kommunen nægter at give hjælp efter § 100 (som jeg ikke er særlig meget inde i) fordi de påstår at fp'en er givet p.g.a. noget psykisk og borgeren påstår at have fået fp p.g.a. noget fysisk.

MEN, så tænker jeg, at hvis ens fysiske skavanker er beskrevet i rp'en så må kommunen (ved afslag på hjælp efter § 100) få svært ved at bevise at fp'en er givet kun p.g.a. det psykiske.

Og så er vi tilbage ved vigtigheden af, at sørge for at alle skavankerne er beskrevet i rp'en.

Hvor ville alting dog være meget nemmere hvis alle mennesker (også kommunalt ansatte sagsbehandlere) kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

helenekr, jeg kan jo kun (desværre) give dig fuldstændig ret.
M.h.t. min egen sag her der ikke været så mange behandlingsmuligheder at afprøve, kun lidt doktorshopping, og alligevel tog det næsten 15 år.

Og på den baggrund føler jeg det faktisk ikke som en sejr.

[Sonnie]

Det rigtige sjove er, at jeg har adskillige fysiske diagnoser der er yderst veldokumenteret, ingen sætter for så vidt spørgsmålstegn ved at jeg ER fysisk syg, og jeg blev jo netop fleksjobvisiteret fordi der INTET er at komme efter, alene mine 3 rygdiagnoser som har flotte navne og som beviseligt er varige, uhelbredelige, stationære og ubehandlelige burde have udløst en pension allerede tilbage i 05.

Foruden dèt, så er tilstanden og diagnoserne forøget undervejs, dels af en ulykke og dels af de følger en "dårlig ryg" som regel altid har = at rygtilstanden forværres med alderen (som regel), at en kronisk smertetilstand kan udløse fibro. at vedvarende stærk medicin kan påvirke maven og energien o.s.v. Foruden ligger der en § 100 bevilling, en bevilling på adskillige hjælpemidler incl. rollator samt en mèngrad på 12% fastsat for KUN følgerne af ulykken.

Der ligger adskillige arbejdsprøvningsforløb, og forsøg på alligevel at klare et fleksjob, som alle er gået i vasken og som alle blev stoppet af kommunen selv, de har sendt til adskillige speciallæger i dyre domme, og får hver gang en ny diagnose.

Ikke engang jobcentret vil tage ansvaret for at sende mig ud i en ny afprøvning, dels ligger der udtalelser om at forsøg på dèt vil forværre min fysiske tilstand, og dels er der det nye fra en psykiatiker. Jeg kan godt se at de psykiske udtalelser måske vil afslutte min sag til min fordel. Men jeg syntes stadigvæk at det er urimeligt, at for at gøre en sag nem for systemet, at man så bare uden videre sender folk til psykiatiker. Havde jeg vidst på forhånd, så havde jeg holdt min mund og løjet angående min barndom, ikke engang min mand vidste at den var så grusom at den 40 år efter udløste psykiske diagnoser......samt at jeg sidder tilbage og er meget undrende over, at jeg trods alt har arbejdet og levet et helt normalt liv i 34 år før ryggen satte en stopper.

Jeg må jo se at finde ud af, om jeg bare skal "æde" og få min sag afsluttet, eller om jeg skal kæmpe videre, for min ret til pension på kun det fysiske. Jeg tror lige nu, at det bliver kampen, og er på en måde glad for at andre også føler at det kan være vildt grænseoverskridende når kommunerne ikke holder sig til fakta og sandheden som den er.

Tak for inspirerende indlæg.

[Ninja]

Jamen det er jo dét Sonnie!!
Der er så mange der har så åbenlyse sager at det nærmest skriger mod himlen. Din egen inkl.
Og man tænker jo, hvad er det de vil?? Hvad vil de have, hvad er det man skal gøre??

Og det værste af det hele er jo præcis, at de kunne have tilkendt pensionen INDEN man blev systeminvalid og fik psykisk nedtur, for det ender jo somregl med førtidspensionen alligevel.....det tog så bare lige 4, 5, 6 eller 10 år plus at tryne den i forvejen syge klient rundt i manegen.

For man mister jo også både myndighed og identitet i forløbet, man er under mistanke konstant og bliver ofte fejlfortolket, krænket og nedgjort. For man er jo absolut IKKE et voksent selvstændigt menneske der kan sige ,,hey, jeg vil jo gerne arbejde (jeg er ikke ude på at snyde), men jeg kan ikke mere''. Dén duer bare ikke. Din påstand skal nøje bevises og udredes, beregnes og vurderes inden de MÅSKE siger ,,jo, du er førtidspensionsberettiget, ELLER de siger,, nej den går sgu ikke, du er jo tydeligvis fleksberettiget''
TÆNK, at man som menneske ikke selv kan komme til orde.

Der er jo ingen der synes en ftp er guldet, det er forbundet med sygdom, fordomme og ja, en ikke ret stor udbetaling som man må overvåge nøje for i det hele taget at kunne give ungerne en Tivolitur.
Men de teer sig som om det er en uberettiget lottogevinst på adskillige millioner til den enkelte.

Jeg har altid sammenlignet systemet med det tyske 'arbeit macht frei' og hvor mennesker da endelig ikke må fejle noget, og selvom de er dødeligt syge, så findes der en ledig post til dem et sted om så de skal installere en sygeseng på arbejdspladsen...

Sygdom er blevet et FY-ord, og er man syg og tilmed førtidspensionist, jamen så kan det da næsten ikke blive værre!!

[popiae]

I min kommune er der et Pensionssamråd, der intet har med os, mennesker at gøre. De sidder alene og tager stilling til Bla Førtidspension, Bil, Merudgifter mv.

Sagsbehandleren har således intet at gøre med tilkendelse, begrundelse eller lign.
Jeg har indtryg af, at sagsbehandlerne gør hvad de kan, hvorefter Pensionssamrådet, gør HVAD DE VIL.
Heldigvis er det sagsbehandlerne der laver RP, men altså ikke afgørelse og begrundelse.

Vedr. Udredning Psykisk kontra fysisk, tror jeg faktisk, at det er lige svært, men med hver sin begrundelse.

Fysisk, fordi de gerne vil spare penge fremadrettet, altså på andre ydelser.
Psykisk, såfremt kommunen skal spare ekstra, eller lign. Så vil man vel altid/tit kunne postulere, at noget er uprøvet.
Det er efter min mening sværer ved fysisk sygdom, idet skader ses, og sygdomme(som bla. bindevævslidelser)er kroniske, uden behandlingsmuligheder. Man kan kun dæmpe symptomer.(her er det så at man forsøger at trække sagerne for at se om der skulle være behandlingsmulighed, såfremt man nu skulle fejle noget Psykisk der. Det har således intet at gøre med virkelighedens diagnoser eller at arbejdsprøvningen viser, det resultet som lægerne i forvejen har svaret på.

Der er således næsten en udvej, såfremt kommunen vil det. Hvorefter klienten(os)må ty til advokat, såfremt vi ikke får medhold i Nævnet.
Det er alm. kendt at Nævnet tit tager kommunens parti, uden at læse/sætte sig ordentlig ind i sagen.
Der er næsten ingen sager der foregår som de burde, efter min mening. Mange bliver dårligere, får psykiske belastningssyndromer mv. (også kaldet systeminvalid).

Og det er der efter min mening ikke noget at sige til, idet vi mennesker, kun kan klare en vis portion kriser.
VH Popiae