K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-09-2011, 10:25   #1
Lunise
På vej til at lære K10
 
Lunises avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-07 2011
Alder: 35
Indlæg: 3
Styrke: 0
Lunise er ny på vejen
Kan en §17 betale sig?

Jeg er lige kommet hjem fra et møde med kommunen og tænker på om det kan betale sig at søge §17.

Jeg er 22 år, har været på kontanthjælp i 4 års tid, jeg har de sidste 7 nærmere 8 år har kronisk hovedpine og migræne, for lidt over et år siden blev jeg afsluttet inde på Dansk Hovedpine Center da alle behandlingsmuligheder var udtømte og de gav simpelthen op med mig.

Jeg har i løbet af alle årene droppet ud af diverse uddannelser uden at gennemføre noget som helst, sidst i januar blev jeg smidt ud af en uddannelse efter en måned, jeg nåede at være der 3 gange på 2 uger (ca 12 timer i alt, dvs. 6 timer pr uge.) men det resulterede også i at jeg de næste 2 måneder bogstavlig talt ikke kom ud af sengen.

Jeg har lige været i et praktikforløb, som mildes talt gik af rigtig dårligt, jeg formåede at være der 1 gang på 8 uger, og det har forværret min hovedpine.

Mit møde idag gik rigtig, rigtig dårligt og jeg har bare lyst til at give op.
Jeg kan ikke selv se andre realistiske muligheder end førtidspension. De bliver ved med at fortælle mig at det er helt umuligt som ung under 30 år at få førtidspension, og at de sagtens kan se at jeg har det dårligt, men det kan de ikke bruge til noget, hvilket sagtens giver mening, men jeg føler ikke at de overhoved forstår eller vil prøve at forstå hvor dårligt jeg har har. Jeg føler heller ikke at de vil overhoved prøve at bevæge sig hen mod en afklaring, andet end at det jo kan være at jeg på magisk vis får det bedre lige om lidt så kan det jo være jeg kan klare noget.

Nu er det blevet til at jeg skal møde op 2 gange om i 2 timer, eller hvor lang tid jeg nu kan klare, på et ekstern sted hvor jeg er tilknyttet, i stedet for at skulle i virksomhedspraktik, det skal jeg så i en måned, hvorefter jeg så skal til møde sammen med min sagsbehandler og hende jeg er tilknyttet fra det eksterne sted igen.

Jeg føler at det eneste det handler om er at jeg skal komme igang med noget, koste hvad det vil, og som jeg pænt fik afvide at en af betingelserne for at få kontanthjælp var at man deltog aktivt og mødte op, ellers kunne man ikke få det. Ja det er jo sikkert sandt, det er jo ikke for sjov at jeg ikke kan se at det skulle være realistisk med andet en førtidspension!

Nå, men jeg fik afvide at jeg jo altid kan søge en §17, så nu tænker jeg jo en masse tanker om det kan betale sig.

-Ville det være en fordel at søge selvom jeg får afslag? Jeg tænker at der skal vel være en begrundelse på afslag, og at der så er noget konkret at tage hånd om, istedet for bare at se hvad der sker i løbet af næste måned, for det kan jo være at der sker et mirakel!

-På min sagsbehandler lød det som om man kun kan søge §17 på foreliggende, men jeg synes at jeg har forstået herinde at når man søger §17 kan man søge på forliggende, men ikke nødvendigvis. Kan det passe?

-Kan det være rigtig at der først bliver oprettet en resurseprofil hvis jeg søger §17?


Tilsidst, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at alder kan spille ind om man kan på førtidspension eller ej, eller om hvor lang og sej en kamp man skal igennem!

Jeg håber at jeg fik det hele med og at det ikke er blevet for langt.
Lunise er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 10:30   #2
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
loven siger du kan få FP mellem 18 og 65 år
men det ved din sagsbehandler udmærket godt

hvis du ikke har været i arbejdsrprøvning, så vil jeg kræve en
når du har været i en og fået lavet en RP med de 12 elementer
så kan du søge, ellers vil du få afslag

kan godt se du har været i pratik, men der må så være lavet en rapport over de 8 uger du har været der

Hvad siger kommunens lægekonsulent til din Sag?
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 10:39   #3
Lunise
På vej til at lære K10
 
Lunises avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-07 2011
Alder: 35
Indlæg: 3
Styrke: 0
Lunise er ny på vejen
MTVRV1: Tak for svaret
Altså jeg har flere gange spugt til om jeg ikke kan komme i arbejdsprøvning, men bliver ved med at få afvide at jeg først skal i praktisk for at se om jeg kan arbejde, jeg synes ikke at det giver mening, og kan ikke se hvad en arbejdsprøvning ikke kan som en praktisk kan. (Andet end at jeg vil kunne bruge den til at søge førtidspension med, som de jo tydeligvis ikke ønsker at jeg får!)

Jeg regner nok også med at få afslag, men tænker på en selve afslaget kan bruges konstruktiv til at få de sidste ting der mangler igennem, som f.eks. arbejdsprøvning?

Lægekonsulenten har sagt at hvis jeg skulle kunne gennemføre en uddannelse, som kommunen jo så gerne vil have, så kræver det en masse hensyn og fuld opbakning og hjælp fra kommunen, og det mislykkedes tidligere i år.

Ja self. ved min sagsbehandler at alle kan få førtidspension, men som hun siger det, er det stortset umuligt for unge under 30 år at få det, måske lige medmindre at man mangler hele hovedet. Men jeg tror måske bare det er for at få mig på andre tanker?
Lunise er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 10:43   #4
Karo
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 02-08 2010
Indlæg: 2.227
Styrke: 16
Karo er rigtig godt på vej
Jeg tror simpelthen ikke på at i dag kan man få en førtidspension i en alder 22 år, på grund af en uforklaret hovedpinde.
Du skal have en konkret diagnose som du kan få stillet kun på baggrund af en længere udredning.

Helt sikkert, at du vil få et afslag på førtidspension.
Og hvad mener du endeligt med "om det betaler sig"….

Sidst redigeret af Karo; 05-09-2011 kl. 10:52.
Karo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 11:00   #5
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Hvor er din egen læge henne i det her..

Har du bedt om en sygemelding fra ham..

Hvis du kun står med et enkelt stykke papir der siger at der ikke er yderligere behandling, står du meget dårligt.

Der skal også være papir i forhold til din arbejdsevne i ethvert erhverv, og som jeg forstår det, har Dansk Hovedpinecenter ikke udtalt sig om den...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 11:45   #6
Lunise
På vej til at lære K10
 
Lunises avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-07 2011
Alder: 35
Indlæg: 3
Styrke: 0
Lunise er ny på vejen
Karo: Min diagnose er kronisk spændingshovedpine og migræne og der er ikke flere behandlingsmuligheder.

Om det kan betale sig mener jeg med om jeg vile kunne få noget konstruktivt jeg kan bruge til noget, eller om det ville være "spild af tid", da jeg selv regner med at få afslag som papirene er nu.

Pip: Min egen læge er desværre ikke så meget inde i det, da jeg har skiftet læge en del på det sidste, og da der ikke er noget behandlingsmæssig andet end smertestillende han reelt kan bruges til så har jeg ikke rigtig brugt ham, men måske jeg skulle til det.

Hvad kan jeg bruge en sygemelding til? Udskyder det ikke bare hele processen?
Lunise er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 12:01   #7
tumnus
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2007
Indlæg: 696
Styrke: 18
tumnus er ny på vejen
Kan kun blive rigtig rigtig bekymret for dig - hvis en gang på 8 uger formår at møde op i praktikforløb er der et eller andet helt helt galt

Har jeg forstået det rigtigt at du er nærmest bundet til sengen/hjemmet uden mulighed for at komme nogen steder?

Hvis du skal have afklaret din arbejdsevne bliver du nødt til at komme hver dag - om ikke andet så for at gå hjem igen, ellers er der ingen der kan se hvor dårlig du er.
Skriv dagbog - over hele døgnet.

Det ville self. være rart at slippe for pres fra kommunen, men jeg må indrømme at jeg ikke tror det er lykken at få pension som 22 årig

Håber det allerbedste for dig - pas på dig selv
tumnus er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 15:08   #8
Risa
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2007
Indlæg: 1.216
Styrke: 19
Risa er rigtig godt på vej
Som reglerne er i dag er det hverken alder eller diagnose, der er afgørende for, om man kan få førtidspension, men arbejdsevnen alene. Den bliver dokumenteret gennem arbejdsprøvning eller praktikforløb (kært barn har mange navne) eller ved, at lægen fraråder yderligere arbejdsprøvning. Dit fremmøde til disse har nok været for lille til at kommunen har kunnet bruge det til at komme videre med en afklaring. Det er derfor vigtigt, at du prøver at møde op hver gang - også selvom du har det rigtigt dårligt. Jeg ved godt det lyder forfærdeligt, men kommunen skal se med egne øjne, hvor dårligt du har... Og husk at skrive dagbog hver dag og sende en kopi til din sagsbehandler/ afprøvningsstedet forud for det afsluttende møde!

Jeg fik tilkendt ftp på en §17 sidste år, og jeg oplevede, at min praktiserende læge kom til at spille en central rolle mht. at samle trådene og slå i bordet overfor kommunen. Det kunne derfor måske være et godt sted at starte med at kontakte din læge og bede om en (udviddet) konsultation for at snakke din nuværende situation og papirer igennem. Også sådan at han/hun er obs på, at du skal i et nyt forløb, hvis det går galt, og du får brug for hjælp fra lægen.

Risa er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 17:50   #9
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Tumnus har ret, hvis du skal videre i det her, så er du simpelthen nødt til at møde op, om ikke andet for, at nogen kan se hvor dårligt du har det, så du kan tage hjem igen!

Og nej, alder alene betyder ikke noget, men jo, man kigger jo lidt på, hvor gammel du er ift. muligheder - det kan være nemmere at finde på noget kreativt med en omstllingsparat 22 årig end en fastgroet 60 årig. Samt, at det jo vil være mange år du vil skulle være på pension, og man ved jo hvor vigtigt det kan være med en tilknytning til arbejdsmarkedet, så derfor prøver man måske mere med de unge.
Men jeg har da selv oplevet under 30-årige få pension, det handler lige som alle andre sager om, at alle muligheder skal være udtømte.

Men en § 17 vil ganske rigtigt nok være spild af tid, det er MEGET sjældent, at pensioner går igennem på baggrund af helbredspapirer alene.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2011, 18:07   #10
nitouche
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 27
Styrke: 13
nitouche er ny på vejen
Jeg er blevet belært om, at arbejdsprøvning i dag hedder praktik, har selv sidste år været prøvet lidt over 6 mdr.

Som mange skriver, er det arbejdsevnen, det handler mest om. Og selv om man har papirer på, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, skal man (sørgeligt nok) næsten være døden nær for at få anerkendt en FP.

Derfor skal du selvfølgelig sige ja til at blive prøvet, og du har ret til at gå hjem, hvis du er dårlig - man bliver prøvet for at finde ud af, hvor meget man kan klare.

Jeg kender en, der havde en arbejdsevne på knap 2 timer daglig. Hun fik afslag på FP.
Det kan jo være de ender op med, at du skal på fleksjob i stedet.

Held og lykke med det
nitouche er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan det betale sig? Fbr Spørgsmål ang fleksjob 15 30-09-2012 14:07
Kan det så betale sig??? vikingqueen Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 07-03-2011 11:06
Vil kommunen betale? Tullepigen90 Den nyttige viden vi alle har 3 18-12-2010 18:26
Betale for lægebesøg? Peppe Politik og Samfund 2 16-10-2010 15:45
Kan det betale sig sysse Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 07-05-2006 22:21




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension