K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-10-2019, 21:26   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.751
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Udbetaling af sygedagpenge – procedure ved ansøgning

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...-ved-ansogning

Ved en borgers sygemelding, er det vigtigt at tage hensyn til borgerens fortsatte forsørgelses-grundlag. Kommunen kan kun undlade at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag, når særlige årsager skaber væsentlig tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed.

Når en kommune modtager en ansøgning om sygedagpenge, skal kommunen som udgangspunkt starte udbetalingen af sygedagpenge, når det er konstateret, at den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og ikke er omfattet af tidsbegrænsningen.

Kommunen skal ikke afvente dokumentation for, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, før kommunen begynder at udbetale sygedagpenge. Hvis de efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de allerede udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt.

Kommunen kan vente med at udbetale sygedagpenge for at indhente lægelige akter, hvis der er væsentlig tvivl om, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Principafgørelse 83-14 "Gældende"


https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=166583

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal som udgangspunkt påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke vente på dokumentation for uarbejdsdygtighed, inden kommunen udbetaler sygedagpenge.
Kommunen kan alene udsætte påbegyndelsen af sygedagpengeudbetalingen med henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Hvis efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter sygedagpengelovens § 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.


Sygedagpengestop:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-06-2020, 23:15   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.751
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
EN AFTALE ER EN AFGØRELSE Raskmelding af Jobcentret

https://www.facebook.com/soc.mariann...663?__tn__=K-R


Marianne Stein, Socialrådgiver
I går kl. 11.34 ·

EN AFTALE ER EN AFGØRELSE

Jeg har de sidste uger ligget vandret. Dels pga. den kommende bog, der udkommer til august. Og dels fordi jobcentrene i den grad er åbnet igen.
Det sidste kan godt mærkes!

Og nok er det dejligt, at være i gang igen, men når det handler om, at kommunerne presser og forråder borgerne til raskmelding, UDEN at de er raske - og uden at oplyse borgerne om deres rettigheder - så må jeg råbe vagt i gevær!
Det der går igen i flere sager, er, at jobcentrene oplyser den sygemeldte ved revurderingstidspunktet for sygedagpenge (22 uger), at de nu ikke længere kan få sygedagpenge, og at de derfor skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet - eller A-kassen.

Den sygemeldte, som stadig er syg, og som befinder sig i en ekstrem sårbar situation, bliver IKKE oplyst om, at der findes syv forlængelsesmuligheder for sygedagpenge.

De bliver heller ikke oplyst om:
◾️At de har ret til at være uenig i jobcentrets vurdering, og dermed har ret til at blive skriftligt partshørt og komme med indsigelse eller tilføre sagen nye oplysninger.
◾️At de har til at klage over afgørelsen - med mulighed for at få sagen behandlet i Ankestyrelsen - såfremt jobcentret fastholder afgørelsen.

Dermed skriver jobcentret blot i journalen, at efter aftale er borgeren nu raskmeldt.

Men borgeren er IKKE rask. Borgeren kan ikke stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet eller A-kassen pga. sygdom.

Det er meget alvorligt.

Det er ULOVLIG sagsbehandling, brud på garantiforskrifter og brud på retssikkerhed!

En “aftale” om ophør af sygedagpenge ER en afgørelse.

I én af sagerne var det muligt for mig, at involvere borgerrådgiveren (det er desværre ikke alle kommuner der har en borgerrådgiver), hvilket har betydet, at der kommer til at ske ændringer for praksis ved ophør af sygedagpenge (når der er tale om raskmeldinger) i den pågældende kommune.

Men mange borgere opsøger mig først, når det er for sent.

- Når de har fået frataget deres forsørgelsesgrundlag, sygedagpengene,

- Når de er blevet afvist af A-kassen, og derfor er tilbage i jobcentret, men nu på kontanthjælp!

Og så er det værd at bemærke, at den syge kun kan få kontanthjælp, hvis denne ikke har formue og pensionsopsparing mv., da den skal opbruges først (selvforsørgelse).

Og er vedkommende gift, så hedder det ægtefælleforsørgelse.

Det er helt og aldeles katastrofal og mangelfuld sagsbehandling. Og med den praksis ude i kommunerne er det måske ikke så mærkeligt, at hele 84% af alle kontanthjælpsmodtagere er i “kassen” for aktivitetsparate.

Dvs. Borgere på kontanthjælp med helbredsproblemer - dem der er absolut længst væk fra arbejdsmarkedet, og som på ingen måde har mulighed for at stille sig til rådighed for et arbejde på ordinære vilkår.

Nok har vores beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, udtalt at syge ikke skal være på kontanthjælp, men det ændrer ikke på, at det er de.

Og det står heller ikke øverst på ministerens prioriteringsliste at gøre op med, at kontanthjælpssystemet netop er indrettet således, at syge kan placeres på kontanthjælp.

Og hvem er så de mennesker, der pludselig kan ende på kontanthjælp eller selvforsøgelse efter blot 22 uger på sygedagpenge?

Det er såmænd dig og mig. Det kan vi nemlig alle!

Det kræver blot, at du bliver påkørt, får en blodprop i hjernen, senfølger efter kræft eller hjernerystelse - eller får en kronisk lidelse mm.

Alt det har jeg skrevet mere om i min bog: “Sådan én er jeg jo ikke”.
Bogen udkommer 25. august og kan lige nu købes i forsalg. Indtil 1/7 kan den købes fragtfri vedlagt mulepose. 👇🏼

https://mariannestein.dk/vare/saadan-en-er-jeg-jo-ikke/

Tak fordi du læste med🙏🏼 Og tak fordi du deler 🙏🏼🌺

Kærligst
Marianne Stein


phhmw

Sygedagpengestop
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter som mener, at vi får præcis det vi stemmer på.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension