K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Principielle afgørelser fra Ankestyrelsen > Nyt om loven

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyt om loven Her kan du skrive hvis du falder over noget relevant , det kan være sm-afgørelser som kan være nyttige eller andet som vedr fleks og førtidspension

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-08-2017, 13:02   #1
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Principafgørelse 72-16: forud omregning/efterregulering skal partshøres

Citat:
I sager om omregning og efterregulering af pension, hvor der sker nedsættelse af pensionen, er Udbetaling Danmark forpligtet til at partshøre borgeren. Dette kan ske i form af en agterskrivelse.

Det fremgår af forarbejderne til pensionsloven, at det i agterskrivelsen bør fremgå, at ændringen af pensionen vil blive gennemført som varslet, med mindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist.

Hvis borgeren derimod kommer med bemærkninger eller oplysninger, inden udløbet af partshøringsfristen, har Udbetaling Danmark efter almindelige forvaltningsretlige regler pligt til at meddele borgeren en afgørelse efter udløbet af partshøringsfristen. Der er ikke hjemmel i pensionsloven til at fravige dette udgangspunkt.

Når borgeren kommer med bemærkninger inden fristen, har borgeren en berettiget forventning om, at agterskrivelsen ikke vil få virkning efter sit indhold uden, at Udbetaling Danmark tager stilling til borgerens bemærkninger. Udbetaling Danmark tilkendegiver da også i partshøringen, at agterskrivelsen vil få virkning efter sit indhold dagen efter udløbet af partshøringsfristen, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger.

Udbetaling Danmark skal meddele borgeren en afgørelse uanset, om borgerens bemærkninger giver anledning til en ændret vurdering af sagen eller ej.

Afgørelsen skal meddeles borgeren på en måde, så det fremstår klart og tydeligt, at der er truffet en afgørelse, og hvornår afgørelsen er truffet.

Konsekvenser af en manglende meddelelse

Hvis reglerne om meddelelse af en afgørelse ikke er overholdt, medfører det afgørelsens ugyldighed.

Formålet med partshøring er blandt andet, at myndigheden forholder sig til borgerens bemærkninger og inddrager dem i sagens behandling.

Reglerne om partshøring er en garantiforskrift, der medfører en afgørelses ugyldighed, medmindre det kan udelukkes, at fejlen har haft betydning for afgørelsens resultat.

Afgørelsen bør meddeles skriftligt. Hvis afgørelsen meddeles mundtligt, skal dette fremgå af et offentlighedsnotat, og borgeren bør samtidig vejledes om muligheden for at få en skriftlig afgørelse samt gives klagevejledning, så borgeren ved, at der er mulighed for at klage.

Den konkrete sag:


Udbetaling Danmark foretog først reelle sagsbehandlingsskridt i sagen, da partshøringsfristen var udløbet. På dette tidspunkt sendte Udbetaling Danmark et nyt brev til borgeren, hvoraf det fremgik, at Udbetaling Danmark ”fastholdt sin afgørelse”. Udbetaling Danmark henviste til dagen efter udløbet af partshøringsfristen som afgørelsesdato. Derefter sendte Udbetaling Danmark sagen til Ankestyrelsen som en klagesag.

Ankestyrelsen kunne i den konkrete sag på baggrund af det samlede forløb, herunder sagsbehandlingsfejlenes karakter og omfang, ikke udelukke, at det havde haft betydning for sagen, hvorfor Ankestyrelsen ophævede afgørelsen og sendte sagen tilbage til Udbetaling Danmark.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=184537

Man bør være opmærksom på, at Ud af DK ikke kan forudsætte samtykke ved manglende respons fra borger, hvis det gælder modregning el. inddrivelse. I de tilfælde skal borger have givet sin tydelige accept enten i skriftlig form el. via tlf. og notat om dette. Personligt vil jeg fraråde alt andet end skriftlighed.

Se under denne gruppe principafgørelse 23-16:vurdering af betalingsevne forud modregning/inddrivelse

http://www.k10.dk/showthread.php?t=35524
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension