Stop af sygedagpenge pga udeblivelse

[Missjazzy]

Hej k10

Jeg har været i det her system i snart 2,5 år, og 4 gange er mine sygedagpenge blevet taget uden grund. Med stor kamp om at få hvad man er berettiget til.
jeg startede ud som en glad, dog syg kvinde på 33 år som havde fået en løfteskade på mit arbejde. Har altid været en udadvendt person. som altid har haft overskud til at hjælpe andre og har altid været en smilende person.
I dag snart 3 år efter er jeg en trist deprimeret kvinde på 36 år som dagligt kæmper med angst for breve, bryder sammen over det mindste, kæmper med daglige stærke smerter. Økonomien sejler, har måtte flytte 3 gange til billigere bolig. Jeg er i behandling for depression, men hvis jeg skal være helt ærlig så siger jeg nok ikke hvor slemt det egentlig er.
Efter jeg flyttede til denne bolig har jeg gentagene gange ikke fået min post, den er havnet hos naboen, som er 90 år og ret senil. Så brevene kunne sagtens ligge der længe. Blandt andet endte min fødselsdaggave også hos hos til trods for at jeg har navn på postkasse samt nr på huset 2 steder. Postdanmark mener ikke at de gør noget forkert.

Jeg har været til tonsvis af undersøgelser og den sidste i forbindelse med min sag i ASK, hvor Neurologen var yderst ubehagelig. Jeg var rystet bagefter og græd i flere dage af smerte og frustrationer.
I al virvar glemmer jeg en aftale med min sagsbehandler, men søger faktisk min læge fordi jeg har fået det så fysisk og psykisk dårligt.
Min sagsbehandler er denne dag også syg men meddeler mig ikke at jeg ikke skal komme til samtalen.
Jeg har misset en aftale tidligere så ud fra dette så har de frataget mig mine sygedagpenge.
Her i det her system har man kun 1 chance selvom man er syg, men din sagsbehandler må fejle flere gange.

jeg er nået der til hvor jeg simpelthen ikke kan mere!

Mentalt og fysisk så er jeg nået dertil hvor jeg har givet op.

Jeg aner ikke hvor jeg skal søge hjælp henne, om man skal have fat i en privat sagsbehandler eller hvad.

Jeg kan slet ikke kende mig selv mere, og kan godt forstå at folk ender ude i misbrug eller det der er værre for at slippe væk fra de smerter man får i det her system.
Jeg har dog aldrig nogen sinde haft et misbrug, men skulle jeg selv katagorisere mig selv nu, så er jeg i bunden af den sociale rangstige. Et sted jeg aldrig troede jeg kunne ende.
Jeg har før min skade ALTID arbejdet og har tjent rigtig gode penge, og har altid kunnet klare mig selv.
På bare 3 år er man total forandret.

Jeg håber virkelig at der er nogen som kan hjælpe mig til hvad jeg kan gøre, det er ikke længere muligt at jeg selv klager eller andet. Jeg har seriøst brug for en til at tage hånd om de ting da jeg føler mig magtesløs og handlingslammet.

Håber på et hurtigt svar.

[phhmw]

Kære Missjazzy.

Du skal træffe en beslutning, om et af to.

Hyre en privat socialrådgiver hurtigst muligt.

Eller bliver her på k10 og følge de råd du bliver tilbudt.

Du har skrevet før på k10 men forlod os. Ingen bebrejdelser i det, men det ser ud til at du skal have styr på din sag og forstå du er havnet i en retssal.

Her gælder kun dokumentation og beviser. Intet andet.

Har du på skrift at din sag ved ASK er anderkendt som en arbejdsskade?

Hvor langt er sagen ved ASK? Kræver de yderligere undersøgelser?

Søg aktindsigt i alt fra læger, hospitaler, speciallæger, ASK og kommunen. Se under "Nyttige link" på forsiden

Lav 2 mapper. En til din ASK sag. En til kommunen. Hold orden i alt dette.

Hvad siger din praktiserende læge?

Har du været til MR-scanning?

Hvilken behandling modtager du pt imod dine rygproblemer?

Er du alene eller gift?

Har du en ven eller familiemedlem der kan hjælpe dig med at få overblik i din sag.

Læs og forstå sygedagpengestop:
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Hilsen Peter

[Hejdien]

var svaret fyldestgørende mens jeg skrev

[Missjazzy]

hej peter

Jeg har på skrift at min sag er under behandling hos ASK. Har også advokat på sagen. der er truffet en afgørelse på 12 graders mén som er anket af min advokat. Men der er ingen afslutning af sagen hos ASK.
Der skal træffes afgørelse af nedsat erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste.

Jeg har lige søgt på nettet ang privat socialrådgiver. Men ved ikke hvem man skal vælge.

Jeg har bestemt min læge på min side, og han har sagt at han synes jeg skal opsøge psykolog fordi jeg bryder sammen konstant.
Jeg afventer behandling hos smerteklinik.

Der menes ikke at jeg behøver en MR scanning, selvom en speciallæge mente at det var nødvendigt med en mere.

Jeg er bor alene, og har ikke rigtig nogen støtte fra min familie, dog fra min kæreste.
Min familie kan kun snakke med mig når det går godt, så snart at jeg har det dårligt så har jeg ingen kontakt med dem.

Jeg har ingen omkring mig som har overskud til at hjælpe mig, min kæreste står desværre i samme situation som mig. Så man må sige at vi er et godt par.
Jeg har længe været hans støtte og hjulpet ham, men nu er jeg knækket fuldstændigt og står magtesløs.

Jeg troede faktisk at jeg havde situationen under kontrol, og udadtil virker jeg meget stærk. I alle mine papirer står at jeg er en stærk pige med gode socialekompentencer og godt netværk, samt vil have gode muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet igen hvis jeg bliver rask.

Men det var i opstarten af min sag... sådan har jeg det ikke længere. Jeg er nedkørt, trist, træt og har mest lyst til at give op.

Det jeg kunne have brug for var én der bare sagde; Nu tager jeg over og hjælper dig med at komme på fode igen.



Hvad er en rimelig grund egentlig til en udeblivelse?

Jeg har min læges udtagelse på at jeg var psykisk nede og han havde henvist mig til psykolog efter en choktilstand 2 dage før mit møde.
Samtidig var min sagsbehandler jo syg den dag vi skulle have holdt møde, og hun havde ikke meldt afbud. Men alligevel så har de stoppet for sygedagpenge. Kan man det?

[curls]

Har du fået en afgørelse på stop af sygedagpenge pga. udeblivelse? Hvis nej skal du bede om det og oplyse dem, at du har krav på det, da du også har krav på at klage over afgørelsen på stop af ydelsen.

Det er altid begrundelsen i afgørelsen for stop af ydelsen, man skal se på.

Er man aldrig blevet partshørt i, hvorfor man er udeblevet fra samtale, så bør du nævne det også i en evt. klage over afgørelsen på stop af ydelsen.

Når de mener, du er udeblevet fra en samtale, skal de faktisk partshøre dig i det, da de jo skal undersøge, hvad der er sket osv... Sådan bør det være uanset årsag. Her har du muligheden for at forklare dig.

Hvis de nægter at give dig skriftlig afgørelse på stop af ydelsen, bør du klage videre til jobcenterchefen, evt. også videre til borgmesteren i din kommune.

Men ja, man bør have en særlig grund til udeblivelse, også evt. give besked til jobcentret inden da. Jeg kan ikke udtale mig om, hvornår der er tale om en udeblivelse, der er rimelig.

Hvis det er sådan, at du har meget svært ved at komme til samtale, bør du måske tale med lægen om det, så jobcentret også kan orienteres om det på en eller anden måde. Jeg mener nemlig at en samtale godt kan foregå over tlf.
Eller er muligheden, at du kan finde en, der kan fungere som partsrepræsentant for dig i din sag.

Håber ovenstående hjælper lidt på det.

[frup]

Oprindeligt indsendt af Missjazzy

Det jeg kunne have brug for var én der bare sagde; Nu tager jeg over og hjælper dig med at komme på fode igen.

Kender SÅ godt den følelse . Jeg valgte derfor i sin tid at få tilknyttet en privat socialrådgiver. Det var slet, slet IKKE noget nær den hjælp, jeg havde forventet . Tværtimod blev det endnu en frustration oven i alle de Ndre frustrationer. Jeg fortrød bitterligt - ikke kun pga de spildte penge, men fordi et svigt fra den kant var alt andet, end det jeg havde brug for.

Jeg havde vitterlig ikke flere kræfter tilbage på det tidspunkt,men fandt dem så alligevel med den STORE hjælp jeginden herinde fra.

Det kan selvfølgelig være, at du kan finde en bedre privat rådgiver, end jeg kunne...

[Enteneller]

Hej MJ,

Sygedagpenge forsørgelse er/kan være et hårdt sted at være. Sdp. har en varighedsbegrænsning på 52 uger og derefter er det nogle skarpe forlængelses muligheder. Vi er desværre mange som er røget ud af sygedagpenge gennem årerne.

Du kan naturligvis sagtens se dig om efter en privat social rådgiver, check nettet eller her. Om det vil hjælpe i din sag, kan ingen garantere, men hvis det kan hjælpe personligt så er det jo det.

Indtil videre kan du overfor din sagsbehandler beskrive hvorfor du udeblev og anmode om at forblive på sdp. Jeg tilsvarende oplevet at ryge ud undervejs, men via en partshøring kom jeg tilbage. Derfor burde du som Curls også skriver være bleven partshørt omkring udeblivelse??! Partshøring er et brev/skrivelse om hvad du har at sige til det evt. spørgsmål.

Her har du ikke nøde at forklare hvor syg du er, det ved vi og overfor kommunen klarer dine læger jo det samme, hvis/når de for indhentet det de skal og bør. Du kan iøvrigt læse meget mere på http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

[Missjazzy]

Jeg er blevet partshørt og de har indhentet udtagelse fra læge.
Min læge skriver: Ved samtale her på klinikken af anden årsag giver pt udtryk for at denne undersøgelse og behandling var meget ubehagelig og var også chokret de første dage efterfølgende. Om denne tilstand skulle være af sådan en art at pt ikke kan medele tlf afbud til et møde hos jer skal være usagt, men pt var rystet psykisk efter denne neurologiske undersøgelse 2 dage forinden jeres møde.

Dog mener kommunen ikke at dette skulle være grund nok.
Haderslev kommune modtager dette d. 13 marts og samme dag sender de stop af sygedagpenge til mig.

Jeg lå i smertehelvede både psykisk og fysisk efter den undersøgelse som varede i 2 timer og var bestilt af ASK.
Jeg græd og græd og græd og havde de vildeste smerter og opgav helt at tage min tlf fordi jeg synes det hele bare var alt for sort. Det var min kæreste som "tvang" mig til at tage til lægen, og han fandt brevet på køleskabet samme dag som jeg skulle have været der. 1,5 time for sent.
Jeg havde forinden hjertebanken og var frygtelig træt. Ringede også til vagtlægen pga min puls som var forhøjet men valgte at tage til lægen istedetfor. Her fik jeg medicin mod depression, og han synes at jeg skulle opsøge en psykolog fordi det så ud som om at jeg havde en svær depression. Dog holdt jeg meget tilbage med at svare på de spørgsmål som han stilte mig, så min tilstand var faktisk mere kritisk end hvad han fik at vide.
Lige i den tid havde jeg fuldstændig givet op. Samme dag lavede jeg faktisk testamente fordi jeg følte ikke at der var mere værd at leve for.
Jeg er ikke den type som vil vise svaghed og har altid kunne klare mig selv og at stå magtesløs var bare for meget, samt stå i en situation hvor ingen rigtigt forstod mig andet end familien og kæresten. Samt at man igen skulle kæmpe med lange klager og breve frem og tilbage hvor man skulle forsvare sig overfor hvor slemt man havde det og at man jo var mere syg af at være i det her system.
Jeg har simpelthen udviklet angst for at åbne min postkasse og får jeg breve som jeg ikke regner med så er jeg nødt til at få andre til at åbne dem.
Sådan har jeg ALDRIG haft det!

Jeg er i syv sind ang privat socialrådgiver men har snakket med en Randi WortMann fra Åbenrå
Er der nogen der kender noget til hende?

Jeg har i begyndelsen af min sygdomsperiode blevet undersøgt psykisk hos psykolog som intet fandt, men DET tror jeg sørme nok de skal finde nu. Jeg føler mig SÅ ødelagt, og det her er LANGT fra den hurtigste vej til arbejdsmarkedet. Tværtimod!

Jeg er i øvrigt blevet pålagt at tilbagebetale sdp fra 23.januar og til nu.

Fra i dag får jeg INGEN penge, og kan først søge om kontanthjælp fra på mandag.
Og med de nye regler så kan jeg se frem til at få 0 kr de næste 2 mdr, fordi der modregnes fra hvad jeg tidligere har fået i sdp.

Så jeg har ingen penge til husleje, ingen penge til elregningen og de andre faste udgifter.
Der er snart heller ikke flere ting man kan sælge af af sine personlige ejendele.

Er der noget at sige til at man går endnu mere ned psykisk og bliver endnu sværere at få tilbage på fode igen?

HJÆLP!!!!

[frup]

Mht. ingen penge til husleje så er jeg ret sikker på, at du kan søge noget, der hedder enkeltydelse (tror jeg det hedder) - måske der er nogen, der kan sige lidt mere om det...

[Tassi]

Puha missjazzy, jeg får lige flashbacks til mig egen tid i systemets klør.
Jeg havde en stærk arbejdsidentitet, var et stolt, selvstændigt, selvsikkert og stærkt menneske. Efter 3 år i systemet var jeg totalt nedbrudt, havde udviklet panikangst, havde udviklet voldsom, kronisk hovedpine (havde aldrig haft disse problemer før), taget voldsom på efter at have været medicinsk forsøgsdyr, min hjerne kunne kun bearbejde få informationer, jeg var komplet ude af stand til at klare mig selv og mine børn, og var blevet 15 år ældre at se på. Total deroute. Total desillusion over at jeg - stærke stolte kvinde - kunne havne der. Der hvor du også er nu

Og så stoppede de mine sygedagpenge...

Jeg havde to skelsættende oplevelser med mig selv som jeg vil dele med dig, og som er årsag til at jeg stadig er her

1) Smerteligt bevidst om min voldsomme deroute, både fysisk og psykisk, kom jeg dertil hvor jeg ikke længere kunne se en udvej. Jeg var bundet til min sofa, og kunne mærke at dette var vejen til en langsom død. Måske det ville tage 5 år, måske 10 år. Men mit liv som jeg kendte det var slut, og tilbage havde jeg kun dette mareridt, som jeg ikke kunne se en udvej ud af.
Dér, på min sofa, var jeg pludselig stillet over for et valg; var jeg parat til at acceptere en tidlig død, eller var jeg ikke? Kort fortalt valgte jeg ikke at acceptere døden. Jeg ville leve.
For at holde ud af leve i dette mareridt, var jeg nødt til at fortælle mig selv at der er et håb. Jeg kan ikke se det, men jeg er nødt til at stole på at det er der.
Det bar mig igennem. Da jeg ikke havde andet at holde fast i, kunne jeg holde fast i den beslutning jeg havde taget - at jeg ville leve, og at der var et håb. Der er utrolig meget styrke at hente i sådan en beslutning

2) Da de stoppede mine sygedagpenge, ville mareridtet ingen ende tage. Jeg var ikke berettiget til kontanthjælp og røg således på selvforsørgelse. I en situation hvor man er fysisk og psykisk knækket, kan man overhovedet ikke gennemskue eller kæmpe mod sådan en modgang.
Dér gik det op for mig at der rent faktisk ikke var mere de kunne gøre mod mig. Jeg havde nået den absolutte bund. Der var ikke længere nogen grund til at være angst eller stresset. For bunden var jo nået.
Så jeg blev passiv. Slap det. Slap bekymringerne. Besluttede at fra nu af ville jeg distancere mig selv fra det onde, og kun fokusere på det gode. Om det så var bare at sidde og stirre på en blomst, og lære mig selv at glædes over det

Jeg ved ikke om du kan bruge mine ord til noget, men jeg håber de måske kan inspirere dig til at finde din egen metode til at stå igennem. Du har stadig meget du skal igennem, og du er alt for nedbrudt

Jeg blev tilkendt førtidspension for 5 mdr siden - efter 6 år i systemet, og livet er endelig blevet lysere igen

Jeg har desværre ikke nogle konkrete råd at give, andet end at sige at jeg aldrig havde klaret min sag uden hjælpen her på K10
Og så synes jeg da at du skal prøve at kontakte hende den private socialrådgiver. Du har brug for støtte lige nu