Antidepressivt - tvang

[PiaL]

Huh, hvor jeg forstår dig - har været lidt af det samme igennem...

Min erfaring er, at du skal spørge til i hvor høj grad medicinen vil fremme din arbejdsevne. Der står en hel masse i mine papirer om, hvad man vil kunne forestille sig at "gøre ved mig" men at disse tiltag udelukkende vil forøge min livskvalitet, men ikke have nogen indvirkning på min arbejdsevne. Fx morfin og antidepressiva (som smertebehandling). Og hvis de konkluderer, at njaj, det vil nok ikke have nogen nævneværdig indflydelse på din arbejdsevne, så giver det sig selv og det vil være ok, at du takker pænt nej tak til deres forslag - fordi du måske har allermest brug for at lære at leve med dine smerter og tage hensyn til dem, så du bliver stabil i din hverdag (hvordan den ellers skal se ud)

Prøv at snakke med din egen læge om denne vinkel, og ha' den med, når du snakker med sundhedsfaglige personer.

Det her med at bore i, om du nu skulle have angst, have svært ved at møde nye mennesker skal du møde med let hævede øjenbryn, lige tænke dig om et kort øjeblik og sige - nej, det synes jeg ikke, jeg har bla bla bla i mit liv og haft det godt med det, og angst, nej, det synes jeg ikke - jeg kender en der har noget angst men det synes jeg ikke jeg kender... - og så ligesom lade den stå åben.

Jeg har også fået spørgsmålet - og hvad så, Pia, hvor er du om 2 år... og jeg har svaret, det ved jeg ikke - ahhh, kom nu, hvor er du om 2 år - hvortil jeg tilsidst svarede - ved du hvad, det har jeg slet ingen holdning til, jeg bliver nødt til at få overblik over, hvad jeg kan klare fysisk, og så tager vi den derfra til den tid.

STORT til dig!

[tigerbia]

du har helt ret Pia - det har jeg også gået og tænkt over her i dag, hvor jeg har fået mit overskud tilbage. Skal ikke tage det personligt, og hvis de 'vrede' følelser dukker op - må jeg tage en timeout og f.eks. svare: det ved jeg ikke lige nu - lad mig vende tilbage med et svar når jeg har tænkt over det.

Jeg er jo ret ny i det her, og hvis jeg skal være ærlig havde jeg forventet at jeg hurtigt og kvikt ville kunne klare arbejdsprøvningen og lynhurtigt få et flexjob. Således gik det så ikke - kroppen var værre end jeg regnede med :-).

Jeg gik nok ind i det lidt naivt og tænkte at de jo kun var der for at hjælpe mig og havde derfor sænket paraderne og har gennem de forskellige møder slet ikke vidst hvad der ventede mig, hvad formålet var og hvor vi skulle hen med det. Har ikke som jeg sædvanlig gør stillet krav om svar på mine spørgsmål - bare fulgt med og tænkt; de klarer det hele til mit bedste.

Derfor kom forslaget om antidepressiv som et chok - men som jeg ser det lige nu også en øjenåbner, og det er jo positivt

men jeg bruger julen til at tænke lidt over hvordan jeg skal agere fremover fremfor at reagere - så tak for rådet og et til dig også

[PiaL]

Det lyder særdeles bekendt, tigerbia! I april, da jeg blev sygemeldt fra mit fuldtidsjob++, troede jeg at jeg ville kunne klare at arbejde 20-25 timer om ugen - i september klarede jeg fire dage i arbejdsprøvning med 2½ time pr. dag inkl. liggende pauser, og så blev jeg sygemeldt med forbud mod at tage på arbejdspladsen, fordi mine smerter blev så voldsomme at kommunen ikke ville tage ansvaret... Nu bliver jeg indstillet til pension - godt nok ikke lige, hvad jeg havde regnet med!

Ja, ting tager tid, og vær god mod dig selv undervejs! Knus til dig.

[tigerbia]

Lægens vurdering afsluttes med følgende:

er meget i tvivl om X fremtidige funktionsevne, og da X samtidig har været set af psykolog samt fysioterapeut på Arbejdsmarkedscentret, vurderes det oplagt at tage sagen op i det tværfaglige sundhedsteam evt. med deltagelse af X.

Er der nogen der ved hvad det betyder - både i sagen, men også - hvad er det tværfaglige sundhedsteam?

Kærlig hilsen
den uvidende - men nu målrettede

[tigerbia]

@ PiaL: 1 april og indstillet til pension allerede nu - det var da hurtigt. Tillykke med det selvom det måske ikke er det liv du forestillede dig- Knus

[PiaL]

Oprindeligt indsendt af tigerbia

@ PiaL: 1 april og indstillet til pension allerede nu - det var da hurtigt. Tillykke med det selvom det måske ikke er det liv du forestillede dig- Knus

Jah, det er jo den eneste vej og bestemt også en lettelse, men... det var og er ikke hvad jeg ønsker for mig selv. Faktisk blev beslutningen om at indstille mig truffet allerede i starten af oktober, men så har sagsgangen ligget lidt stille; min SB har haft meget travlt og jeg løber jo ingen steder - bogstaveligt talt . Jeg kender faktisk heller ikke nogen andre, hvor det er gået så hurtigt... men jeg tænker, at jeg har været helt totalt ude af sync med mig selv og mit helbred. Jeg fik en voldsom akut forværring i påsken i år, fordi jeg havde presset min fysik helt vildt i et par år og jeg vidste godt med det samme, at jeg ikke kom 100% op igen - men havde absolut regnet med at jeg kunne mere end ingenting...

[tigerbia]

Oprindeligt indsendt af PiaL

Jah, det er jo den eneste vej og bestemt også en lettelse, men... det var og er ikke hvad jeg ønsker for mig selv. Faktisk blev beslutningen om at indstille mig truffet allerede i starten af oktober, men så har sagsgangen ligget lidt stille; min SB har haft meget travlt og jeg løber jo ingen steder - bogstaveligt talt . Jeg kender faktisk heller ikke nogen andre, hvor det er gået så hurtigt... men jeg tænker, at jeg har været helt totalt ude af sync med mig selv og mit helbred. Jeg fik en voldsom akut forværring i påsken i år, fordi jeg havde presset min fysik helt vildt i et par år og jeg vidste godt med det samme, at jeg ikke kom 100% op igen - men havde absolut regnet med at jeg kunne mere end ingenting...

Vi ligner hinanden du og jeg - jeg presser også mig selv. Jeg tror for mit vedkommende, at det er fordi jeg har svært ved at give slip på mit gamle selvbillede - kan alt, vil alt, er god til alt - har haft ondt hele livet, men det har ikke hindret før nu. Måske det bare er kroppens måde at sige stop på?

[gunvor]

Hej Tigerbia.

Du citerer flg.:

Lægens vurdering afsluttes med følgende:

er meget i tvivl om X fremtidige funktionsevne

mit ?: hvem er denne læge, psyk. der tidl. ville have dig på antidepressiv? El.?

Jeg læser det sådan, som det er skrevet: han er tvivl om du kan arbejde i fremtiden el. ej. Her taler jeg generelt, idet der jo ikke af konteksten er noget omkr. delvis el. andet.

Dit næste citat indebærer, at vil have andre til af afklare det, henholdvis psykolog (indenfor det psykiskse område) og fysioterapeut (fysiske område).

[tigerbia]

@gunvor; Det er socialmedicinsk lægen på centret og ja - ham som ville ha' mig på antidepressivt.

Jeg har været til fysioterapeut og psykolog, og er i tvivl om hvormange mennersker jeg skal sidde overfor i det tværfalige sundhedsudvalg?

[gunvor]

Hej Tigerbia.

Forstår dig udmærket ang. antal, men kunne du ikke tage en bisidder med, således at du ikke er "alene". Evt. aftale på forhånd m. bisidder et signal for hvis du har brug for en lille pause el. vedkommende skal komme ind verbalt, hvis du har brug for hjælp. Alene at have dels bisidder med samt denne aftale gør det efter egen erfaring langt nemmere.

Dette møde bør være en slags samtale, hvor de selvfølgelig handler om dig. Men samtidig er det jo en fordel, at du direkte har hørt hvad de siger og samtidig kan respondere på dette med det samme. El. hvis du har afklarende spørgsmål.

For at føle dig tryggere kunne ligeldes bede om oplysning af formål (bør være afklaring af aktuelle og fremtidige arbejdsevne og fremadrettet handleplan) samt dagsorden (kunne være hvordan mødet rent praktisk skal foregå og så selvfølgelig pkt. for indhold m. udgangspkt. i formålet) for dette møde, samt ikke mindst deltagernes navne.