speciallæge min tur (mere ADHD *gg*)

[LUM]

I går fik jeg overstået mit speciallæge besøg, jeg havde undersøgt lidt om ham inden, og ordet var at han var en behagelig mand.

Nu var det jo kommunen der havde sendt mig, og som de fleste efterhånden ved, så kan jeg bare ikke når det er dem, jeg sætter mig med angst.

Jeg formåede at holde samling på mig selv i går, dog da vi nærmede os, kunne jeg dælme godt mærke det, jeg vil ikke påstå at jeg havde det godt, blev på et tidspunkt MEGET svimmel, men det gik da uden anfald.. og jeg er stolt af mig selv *gg* jeg brugte det meste af dagen på at sige til mig selv: "Det er ok, det er ok" og "Han har set det der var værre"

Ganske rigtigt han er en meget behagelig mand, en lille sjov mand faktisk, det hjalp naturligvis en hel del, om end det først da vi var ude derfra igen jeg kunne slappe af, men det er 1. gang jeg er kommet mig (kommet af med den ubehagelige følelse) så hurtigt.

Hvordan gik det så? ikke helt som jeg gerne ville, en del var mandens værk, han har ikke rigtigt fattet pointen fra kommunens side, så han gjorde mig dårligere end jeg er, lidt skidt.
Lægen selv var... han viste ikke hvad han skulle syntes i forhold til om han syntes FP eller fleks, altså han kunne godt se at jeg sagtens med tiden ville kunne magte en hel del timer på fleks, men han kunne også godt se at det absolut ikke er noget kommunen bare lige kan smide mig ud i, jeg skal have den tid en Klovborg tager, på MIN! måde, ikke med tvang stoppes ned i en eller anden kasse. Noget af det der "nagede" han er at jeg kommer fra en 40 timers arbejdsuge, hvor jeg stoppede pga noget fysisk og ikke fordi jeg kede mig (som ellers er typisk ADHD, altså at afbryde fordi men keder sig) og jeg befandt mig godt med det jeg lavede, at jeg har flere afsluttede ting bag mig, og det jeg ikke har afsluttet har der været en udefrakommende grund til, og ikke en ADHD grund, noget der understøtter den er at jeg om få dage har været sammen med min mand i 10 år, havde der været ADHD grunde ville han helt sikkert have sagt FP.
Med andre ord jeg er for dårlig til fleks men for god til FP... sjovt nok er jeg ikke overrasket, for det er nøjagtigt det kommunen allerede har liggende på mig, han kan ikke fortælle dem noget nyt.
Det gode ved det er så at det muligvis vil tvinge kommunen til at tage min sag efter bogen, de vil såååå gerne at de kan springe det hele over og smide en FP i hovedet på mig, altså uden om en arbejdsprøvning (hvilket de jo ikke rigtigt kan som tingene er nu, ikke før de begynder at høre på mig, og lader mig gøre tingene på min måde)
Dog håber jeg lidt på at hans banken oven i hovedet (på kommunen) vil hjælpe lidt til at de får fingeren ud og begynder at lytte på hvad jeg har at sige.

Min største frygt var at han ville nægte at lade min mand komme med ind, det var absolut ikke noget problem, eller dvs først var han ved nærmest at lukke døren i hovedet på manden, men han insisterede hvor lægen så kiggede på mig og spurte om han skulle med, JA!!!! han skal så! okay... der tabte jeg lige 20 sten fra mine skuldre *gg*

Der var mange ting jeg gerne ville have sagt, som jeg ikke fik med, men sådan går det jo gerne.

Inden havde jeg naturligvis også været lidt nervøs for om han ville "acceptere" at jeg er ADHD´er, jeg har gået og... selvfølgelig kan han da se det, det er jo et af hans områder, min bror er en af de første her hjemme med Damp diagnosen, klart jeg er ADHD´er... slap nu af for filan. Men på den anden side er jeg udred af en der kun arbejder med borderline, (og hendes første indskydelse var border, hun trak den så tilbage, men det står jo i papirerne) så jeg kunne ikke helt slippe den nervøsitet, om end jeg viste den var tosset.
Da han skulle konkludere på den del af mig, fortalte han at han umiddelbart ikke kunne se noget border, ud over de fællestræk der er ved border symptomer og ADHD symptomer, men det gør dig jo ikke border sagde han, hmuuun nej *gg* han ville ikke udelukke det, det skulle han kende mig bedre for at kunne, men som han sagde så er det absolut IKKE!!! der dine problemer er, det du døjer med er helt bestemt ADHD, så er der border er det udsprunget af ADHD problemerne. At jeg er ADHD´er var han ikke i tvivl om, det kunne han se med det samme jeg trådte ind af døren, så kom den vist på plads, dejligt.
Dog syntes han at jeg har for god indsigt i min ADHD... hvordan kan man lige have det? jeg vil for pokker vide hvad det er jeg kløjs med og hvad jeg kan gøre ved det, og den eneste måde man kan det er ski da ved at sætte sig ind i det, og have selvindsigt, ellers kommer man da ikke videre (når man skal gøre det selv)

Han ville meget tydeligt anbefale at jeg kommer til en med speciale i ADHD, får noget ordentligt medicinering, helst i går, "Det vil ikke gøre så du kan magte et alm job, det er du blevet for skadet til (af kommunen sjovt nok) men det vil højne din livskvalitet betydeligt"
Der er så bare lige det problem at dem er det kun 3 af i "nærheden" i nærheden vil sige at jeg skal et godt stykke over 60 km for at komme til den der er nærmest, og jeg har ikke kørekort (og vil ikke have det, hvilket jeg kunne høre på ham, han syntes var fornuftigt) dvs min mand skal til at have fri i tide og utide for at køre (tage bussen vil stadig betyde at han skal tage fri for jeg kan ikke nå tilbage og hente unger, samtidig vil han skulle hente mig i nærmeste større by, for komme helt hjem med bus er ikke muligt efter kl 16)... det har vi ikke råd til, og da slet ikke hvis vi skal miste de 4000 om måneden kommunen syntes vi skal (FP) Så lige hvordan den skal krejles ved jeg ikke, nu må vi se om det er en kommunen tager til sig og vælger at gøre noget ved (helt sikkert ikke, det koster penge, puhe ha) Min egen læge kan jo ikke gøre så meget, altså godt at han anbefaler GRATIS hjælp (det er jeg uden tvivl berettiget til sagde han... skyyyynt *gg*) men så længe jeg ikke kan komme i nærheden af det rent praktisk så kan egen læge heller ikke gøre en pind.

Men jeg er overrasket over at man bliver så død af sådan en samtale, vi brugte 5 kvarter, jeg havde enlig fin energi sys jeg, men da hovedet ramte hovedpuden.... føj, oven i sov jeg over mig her til morgen, mere end det, jeg har sovet næsten 12 timer, ikke at det er unormalt (når jeg kan komme til det i weekenderne) men det her har været med en telefon der har forsøgt at vække mig og 3 unger der har randt og "forstyret" mig rigtig meget (hvor må det have været frustrerende at de ikke kunne vække mor) Når jeg sover over mig, plejer jeg nok at vågne når ungerne vækker mig (ikke at det sker særlig tit, men det hender da) så det var lidt flovt at ringe på i børnehaven og sige, heldigvis viste de godt at jeg skulle til den samtale i går, men alligevel. Jeg er stadig helt grioky i knolden... gad vist hvor længe der går før det går over?

Nej jeg har ingen spørgsmål, trængte bare til at læsse af *s*

[Huldra]

jeg har ikke så mange kommentarer, er heller ikke helt klar i bøtten for tiden.. men jeg tænkte på om ikke man kan få sådan en lægedims til at komme til dig privat, hvis det er at du kan holde til privat besøg..
jeg tænker sådan en lægedims har da nok en kæmpemercedes eller lign, og gps så han kan finde vej.. eller hvad med betalt taxikørsel..

det var lige en kort tanke jeg fik...

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Huldra

jeg har ikke så mange kommentarer, er heller ikke helt klar i bøtten for tiden.. men jeg tænkte på om ikke man kan få sådan en lægedims til at komme til dig privat, hvis det er at du kan holde til privat besøg..
jeg tænker sådan en lægedims har da nok en kæmpemercedes eller lign, og gps så han kan finde vej.. eller hvad med betalt taxikørsel..

det var lige en kort tanke jeg fik...

Bare det at der er et ord er mig fint *ss* (dejligt så er det da blevet læst, det jeg har brug for *gg*)

Humm det er i hvert fald værd at undersøge... Men taxi til mig, kræver at nogen vil betale ... men noget i den stil jeg selv tænkte, hvis såfremt kommunen er med på den, hvilket jeg tvivler meget stærkt på at de er, igen det koster penge, og jeg skal helst bare læsses ud på det billigste sidespor... også selv om at det ind til nu har kostet dem mange gange mere, at forsøge det, end det ville at have lyttet på mig fra starten af.... men sådan er det jo

[Enteneller]

Ja det er hårdt at gå til psykiater og få lavet special læge erklæringer, det er jo lige som at gå til eksamen og man skal jo helst score top karakter til ens fordel første gang så jeg kan da godt forstå at du er smadret og så med 3 børn at se til, det magtede jeg ikke.

Jeg har selv lige fået konstateret ADHD og har en masse angst, da jeg var på rigshospitalet i torsdags for at få lavet min erklæring til ftp. have psykiateren været på hjemme besøg forinden, så det vil jeg da tro at du også kan få arrangeret. Både pga. distancen og besværlighederne i det, men der er jo heller ikke nogen grund til at provokere din angst yderligere.

Held og lykke med det hele, jeg var også dopet flere dage efter jeg var til møde, det tog 2 timer og det havde jeg "frygtet" og havde spurgt til en briks hvor jeg ville ligge mig hvis det blev "for meget". Man evler jo konstant om sig selv og sit liv, og det jo også en hård omgang hvergang.

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Ja det er hårdt at gå til psykiater og få lavet special læge erklæringer, det er jo lige som at gå til eksamen og man skal jo helst score top karakter til ens fordel første gang så jeg kan da godt forstå at du er smadret og så med 3 børn at se til, det magtede jeg ikke.

Jeg har selv lige fået konstateret ADHD og har en masse angst, da jeg var på rigshospitalet i torsdags for at få lavet min erklæring til ftp. have psykiateren været på hjemme besøg forinden, så det vil jeg da tro at du også kan få arrangeret. Både pga. distancen og besværlighederne i det, men der er jo heller ikke nogen grund til at provokere din angst yderligere.

Held og lykke med det hele, jeg var også dopet flere dage efter jeg var til møde, det tog 2 timer og det havde jeg "frygtet" og havde spurgt til en briks hvor jeg ville ligge mig hvis det blev "for meget". Man evler jo konstant om sig selv og sit liv, og det jo også en hård omgang hvergang.

Ungerne så jeg ikke så meget til bagefter, de blev læsset af hos mine forældre (vi havde bare lige 2 timers kørsel til og fra psykken) og vi kørte først der fra da den yngste var segnefærdig, dvs min moaar tog det tunge slæb, de store så flimmer i bilen hele vejen hjem og dejsede så snart tænderne var børstet, så de var til at overkomme *gg*

Du har nok ret når du siger at man bruger en god potion energi på at: Det her skal bare side lige i skabet.

Jo man snakker meget om sig selv, men jeg syntes faktisk ikke det var så slemt, sikkert fordi jeg blev aflastet af at manden var der, jeg fik et par gange besked på at lukke aret (på en ordentlig måde naturligvis *s*) for nu var det altså min mand der blev spurt. Samtidig, kunne han hjælpe med de ord jeg tabte, og jeg kunne lige kigge for lige at... er det helt tosset det jeg lukker ud, det var helt sikkert en hjælp. Men jeg tror nu også psykken fik en del ud af at spørge manden i stedet for mig, det giver ligesom noget andet at få nogle normale øjne på.
Det ville under alle omstændighedder max have taget 1½ time, vi havde ikke mere tid, har altså en flok unger vi skulle have hjem i seng i ordentlig tid, og han ville ikke ligge det bare 30 min tidligere, så måtte det jo bare være sådan, men sys nu tiden fløj af sted, helt sikkert en gevinst at han var så behagelig.

Du skriver dopet... jeg er ikke helt med på hvad du mener? med medicin eller??? I så fald tager jeg slet ikke medicin, af flere årsager *gg* jeg føler ikke behov for det i hverdagen (hvilket sikkert stammer fra at jeg aldrig har fået den rette vejledning, og derfor slet ikke får den rette dosis, samtidig er jeg slet ikke begejstret for medicin, jeg er langt mere til de mere naturlige metoder, oven i skal man jo huske at tage stadset *lol* *shy*) der til ammer jeg, så pt. er det slet ikke en mulighed Lægedimren grinede, hold da op det er jo ligesom negerbørnene de bliver også ammet til de er 10, ja ja nu er hun altså "kun" 1½ men bort set fra det *gg*

[Enteneller]

Hej LUM,

Nej jeg mente såmænd heller ikke at det lige var medicinen du skulle være dopet af, men samtalen i sig selv og den konstante koncentration bruger man også kræfter på.

Jeg har svært ved at se hvori dine problemer står. Du er mor til 3 endda en på 1½, det kræver jo rigtigt meget. Du lyder som en meget ressource stærk person, hvad er dine lidelser ? Er der ADHDén i sig selv eller følgevirkninger af denne ?.

Lidt interessant, for fleksjob måtte da være noget for dig hvis det kunne lade sig gøre, måske bare 15 timer om ugen, vil du ikke kunne klare det ? Bare et spørgsmål. Har du iøvrigt overhovedet angst i forbindelse med din ADHD ?

Mvh. EE

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej LUM,

Nej jeg mente såmænd heller ikke at det lige var medicinen du skulle være dopet af, men samtalen i sig selv og den konstante koncentration bruger man også kræfter på.

Jeg har svært ved at se hvori dine problemer står. Du er mor til 3 endda en på 1½, det kræver jo rigtigt meget. Du lyder som en meget ressource stærk person, hvad er dine lidelser ? Er der ADHDén i sig selv eller følgevirkninger af denne ?.

Lidt interessant, for fleksjob måtte da være noget for dig hvis det kunne lade sig gøre, måske bare 15 timer om ugen, vil du ikke kunne klare det ? Bare et spørgsmål. Har du iøvrigt overhovedet angst i forbindelse med din ADHD ?

Mvh. EE

Man må gerne spørge *ss*

ADHD´en er mit største prob, det er sjovt nok hjemmefronten der halter. Nu har jeg ikke haft børn mens jeg havde job, men af hvad jeg kan se går de 2 ting bare ikke op, jeg bliver alt for drænet af bække dele,m der til er der jo en hytte der skal passes, før hen skulle jeg kun passe for mig, mens jeg nu skal passe for 4½ (ca)
Jeg er den stille hyper, altså jeg sidder og vipper med fødderne bider negle osv osv stille aktivitet, jeg mister overblikket, er lyd følsom, ikke stille lyd at ungerne fx sidder og hygger med at tegne og sidder og sludre røre mig ikke, men fx emhætten, den er = stress.. jeg er nok nærmere larm-følsom, og så den der irriterende en med at jeg ikke fanger hvornår festen slutter (non-verbalt sprog) det er nok der hvor jeg er tydeligst ADHD, i hvert fald det der irritere mig mest *gg* ud over de sædvanlige typiske symptomer.
Et andet meget stort prob er at jeg har angst hovedsageligt når det kommer til kommunen, jeg står totalt af, selv de sædvanlige opfølgnings breve kan jeg ikke tåle, så der er bare ingen kommunikation med mig direkte, jeg kan ikke.

Jeg har også angst, eller angst er et stort ord, men nærmere kraftig nervøsitet med nye- mange mennesker spise med mennesker jeg ikke kender (sammen med mange mennesker er svært, men jeg kan godt, det har jeg før ikke kunnet, faktisk så længe jeg kan huske) nyt jeg er alene om fungere altså heller ikke rigtigt. Det sjove er at med nyt, er der overhovedet intet så snart jeg er med beredskabet ude, eller dvs udlevere mad, er jeg ikke så begejstret for, nogle dage beder jeg om at slippe helt, men det er også det eneste hvor der skal tages hensyn til mig, i beredskabet, jeg er død 1 2 dage efter en 6-8 timers dag, og en weekendøvelse kræver 3-4 dage.

Så har jeg fysiske skavanker dårlige knæ, som i det daglige ikke genere mig, jeg skal bare huske ikke at løbe gå for meget på forkerte trapper (afstanden mellem trinene) løfte tunge ting for meget (alm slæben rundt på den yngste er ikke noget prob, en morsyg dag kan mærkes) Så har jeg bækkenløsning der gælder det sammen som med mine knæ, + jeg ikke må feje eller støvsuge mere end de 40 kvm jeg nupper her hjemme, efter sådan en omgang kan det mærkes. Spændings hovedpine, men det kommer altså lige jævnt lige meget hvad jeg foretager mig, jeg har det lige så ofte nu som da jeg arbejdede, og som jammen alt tid, det er 1 gang hver til hveranden år, jeg må stå af pga det, ellers kan 900 mg ibrufen + 2 alm panodiler tage det.
Når jeg skriver det kan mærkes, betyder det at jeg ikke behøver tage smertetillende, men at det er der hvor min krop siger "nu stopper du, hvis du ikke vil få så ondt at du skal ligge på langs de næste 3 dage"
Beredskabet... det er store tunge ting vi arbejder med, fx laver vi mad til 1500 personer (vi kan lave til 5000 fordelt på 4 gryder, vi laver bare sjældent mere end til 1500 i hver ellers er det ikke til at bakse med) det er tunge løft, meget gåen og ståen på "sjove" overflader (nogle gange en ujævn hulret græsplæne andre gange en asfaltvej) Men så længe jeg bruger de hjælpemidler vi har og overholder div arbejdsmæssige bestemmelser (altid 2 om en termospand, osv osv) er det altså ikke værre end at jeg liiige skal bruge 1 2 dage (efter 6-8 timer) hvor huset må stå til, dvs det er kun det aller mest nødvenige jeg får klaret, mens jeg mentalt har meget mere energi... det er det der med at komme lidt væk fra hverdagens trummerum

Jeg holder på at hvis jeg får lov til at gøre tingene på min måde (opstarts fase) og der bliver fundet noget jeg kan holde til, vil jeg uden de store problemer kunne nuppe 12-15 timer pr uge, og med tiden også komme længere op. Kommunen er ikke enig, fordi en trænings fase vil koste tid og tid er penge, og fordi det på alle leder og kanter er mange gange billigere for dem at give FP. Kontanthjælp har de forsøgt, uden held, så må de jo vælge det næst billigste.
Ved at fleksvisitere vil der være en periode hvor jeg skal blive hvor jeg er ydelsesmæssigt der næst vil den stå på en besparelse (fra nu) på 1400 om måneden (ledighedsydelse) Mens de ved at give FP vil spare ca 4000 om måneden + spare trænings perioden (jeg mister de 3000 i ydelse og yderlig 1000 pga mandens indtægt)

"alle" er meget jammen så kan du jo BARE få dig et skånejob på FB, men det er jo nøjagtigt det jeg ikke bare lige kan, jeg skal stadig bruge en trænings periode, jeg skal stadig have støtte, en støtte jeg ikke vil få. FP er det nemmeste og billigste for kommunen.

[Enteneller]

Hej Lum,

All right, så er jeg lidt mere med. Vil kommunen ikke afprøve dig i forhold til fleks ? Det kan de vel ikke nægte ?. Der er jo ofte diverse skåne hensyn i fleksjob og dine kunne jo være hvor meget du max må være med til at bære og hvor lang tid du må arbejde ad gangen !!. Arbejdsprøvningen er jo som regel 3 mdr. og på den tid kan må nå at planlægge meget med en arbejdsuge på 15 timer. Kommunen får da også refusion fra staten til en flekser og det gør de jo ikke på en førtidspensionist ! .

Kan du ikke arbejdsprøves der hvor du er mhb. på fleksjob, hvis det altså er det du vil og de evt. gerne vil have at du bliver ?.

Husk kun at udsætte dig for hvad du magter, men måske kan medicering af adhdén også hjælpe dig et langt stykke.

Held og lykke.

Mvh. EE

[LUM]

Jeg stod i lære som industrislagter, med 40 timers uge, måtte stoppe pga knæene, enlig en længere historie i sig selv, men helt kort: Da knæene begyndte at knirke for meget gik jeg selvfølgelig til mester, som var troalt afvisende, jeg forsøgte nogle gange og kom med forslag til at lette mine knæ, så som stol min egen måtte at jeg måtte tage elevatorene (det var FY! for lærlinge, og endnu mere fy da vi skiftede til den mester jeg her fortæller om) men han var værgen til at hugge eller stikke i, forsøgte så med øverste chef, men med lige så lidt held, og blev så enig med mig selv om at jeg altså ikke var der for at havne på en FP med totalt nedslidt krop som 30-årig, og langtids sygemelde mig. Jeg blev dengang opereret i det ene knæ, det er en streng (alle har) som sætter sig i klemme, den blev klippet over, og er vokset sammen = det er det samme som før, de kan godt klippe igen, men den vil vokse sammen igen, det kan jeg så blive ved med til der skal et nyt knæ til. Men SÅ meget sys jeg altså heller ikke jeg døjer, når bare jeg husker på at mærke hvornår knæet siger stop så er generne ved OP langt større/værre end de er ved at leve med det som det er.

Kommunen har forsøgt at arbejdsprøve mig, men der var det ligesom gået skævt.Jeg gider ikke gengive det hele (du vil heller ikke gide læse så meget du vil ikke blive færdig foreløbig *gg*) men via løgne tvang osv osv (ja du kender historien når du ser rundt om her på siden) lykkedes det dem at skubbe mig der ud hvor jeg ikke kan tale i tlf med dem, ikke modtage breve, ikke møde personligt, ikke noget som helst bare det lugter af kommune (bort set fra beredskabet) Det er så slemt at selv det at få besøg af en landmåler, bestilt af kommunen får mig til at stå af.
Jeg sætter mig simpelthen med angstanfald, jeg sider bare og ryster, rokker, hjertet galopere, forsøger jeg at stå kan jeg ikke mærke mine ben, svimmel klump i maven... hvis jeg ikke vist bedre ville jeg tro jeg skulle dø (jeg ved heldigvis bedre)
Kommunen ikke vil godtage, at jeg har/får det sådan, hvilket bare gør det hele endnu værre, for ville de det ville muligheden for at jeg kunne kæmpe mig nogen lude ud af det også være til stede, i stedet tror de at det bare er at tvinge mig... de tror vel at jeg spiller. De vil ikke godtage partsrepensentant (det findes ikke påstår de, og forvaltningsloven lyver... godt så) Det værste er at der flere gange har fået af vide at jo mere de gør af det "sjov" jo længere væk skubber de mig, jo værre gør de det bare.

De forsøgte at arbejdsprøve mig, altså med tvang hvad ellers, med det resultat at jeg besvimede af angst på vejen ind til formødet. Jeg deltog, lægen på stedet skældte min daværende sagsbehandler ud og sagde at hun ikke var rigtig klog, og at de altså selv er skyld i at de værgen kan til eller fra med mig, når det er på den måde de behandler mig. Desværre "glemte" sagsbehandler lige at indføre den del i sagsagterne... typisk ikke?

Hende jeg har nu er... jammen ak for H... nå men hun fik da gennemført at hun partu ville have et personligt møde, det fik hun så, om end hun havde fået af vide at hun godt kunne droppe det, for jeg kan ikke, hvad hun så fik ud af at se giraffen side med et angstanfald i en bil ved jeg ikke, ud over at få bekræftet at jeg altså ikke spiller (bekræftet af min læge der aldrig har set noget ligende, det er altså ikke bare, når det er) men absolut ikke det hun kom efter.

Det mest åndsvage af det hele, er næsten at: Jeg var på barsel med den yngste, den fik jeg ikke lov at holde i fred, jeg var ellers begyndt at... nu er jeg ved at have det så godt at jeg vil have en god chance for at kæmpe med (eller mod er det jo) angsten, hvis for fanden da bare nye sagsbehandler, var villig til at lade mig kæmpe, det gik godt af fløjten da hun ligesom ikke ville acceptere min barsel, og efter omgangen med at hun partu ville møde mig personligt samt nægtelse af aktindsigt, hendes forsøg på at tilsidesætte forvaltningsloven, osv... nu har jeg helt opgivet, jeg gider ikke forsøge at slippe af med den angst mere, nu har jeg brugt de sidste snart 3 år på at få dem til at fatte at de er nød til liiige at lade mig få lov, så skal det nok komme, kun med den stik modsatte reaktion fra deres side, nu gider jeg ikke, det nytter ikke når det kun går den ene vej, og nu er det altså bare for sent hvis de kommer i tanke om at de måske godt gider, hjælpe til med at jeg kommer ud over den angst, alligevel, for det gør jeg ikke længere, de skal i hvert fald vise mere end bare alm good vill, før jeg gider orke forsøge at tage kampen op (men det var de sørme også blevet advaret om ville ske hvis de blev ved)

Arbejdsprøve mig vil de sagtens kunne komme til, men det vil blive på min måde, ikke på deres, havde de grebet chancen da den var der, ville jeg kunne have strukket mig efter dem, det kan jeg ikke nu (længere) dvs de holder sig MEGET langt væk, jeg skal end ikke kunne lugte at de har været der (altså jeg er godt klar over at de er nød til at være inde over, de skal bare ikke være der samtidig med mig) og de er død og pine tvunget til at vælge noget jeg kan gå med på, og der har de pt 2 mulighedder, den ene bedre end den anden og den bedste er muligvis også passeret, fordi de ikke har gidet hive fingren ud af ørekanalerne noget før, folk gider ikke vente på de får snøvlet sig sammen (klart nok)
Jeg har gennem tiden haft en del forslag, men ikke en eneste gang har man gidet høre mig til ende, dirkte med arbejdsprøvning har jeg fået lov at nå at sige 3 ord... Det er for dyrt og tager for lang tid... øhe ved du overhovedet hvad det var jeg ville??? og hvis nu de på det tidspunkt ikke havde afvist, så kunne jeg have været fleksvisiteret for lææææænge siden.

Den sagsbehandler jeg har, hun blev vist lidt skuffet... jeg skulle bare lige sige at jeg er åhe så dårlig til egen læge så kunne jeg få FP i morgen (næsten da) ork det var bare en form-sag, nemt at få i gennem. Sådan meget... det er jo det folk ønsker, bare at gå og trille tommelfingre og få penge stoppet i bukselommen. Men sådan er jeg altså bare ikke, jeg ved jeg kan lave noget, jeg ved jeg er for god til FP, det vil simpelthen være at tage gas på alm skatteydere at takke glad ja, specielt når jeg har en bekendt som har måtte kæmpe en meget meget sej kamp for at få hans FP, han var bestemt aaaalt for god han (ifg samme kommune) kan ikke en gang gå 1 km, stik mig 10 km det vil genere mig en høstblomst at gå, giv min FP til ham i stedet for, og giv mig hans fleks, det vil være mange gange mere fornuftigt.

Jeg NÆGTER at gøre mig dårligere end jeg er, og da slet ikke bare for at gøre mig til en form-sag, jeg vil havne på den rette hylde basta slut, det kan så godt være at jeg i sidste ende må give efter og affinde mig med FP, måske det i sidste ende viser sig at det bare er der jeg skal være, er det, det, vil jeg ikke havne der fordi det er den nemme og billige løsning, men fordi loven siger at jeg SKAL, fordi den siger at jeg ikke hører til andre steder... er det sådan det ender, så vil jeg også acceptere det med tiden, ind til det er bevist, holder jeg altså på der skal stiles efter fleks.

[Enteneller]

Kære Lum,

Jeg kan sagtens forstå at du vil have et fleksjob, hvem vil ikke det ?. Jeg har måtte indse at ftp. er bedst for mit helbred pt. og så må vi se om det lykkedes.

Såfremt du ønsker at visiteres til fleks er du altså nødt til at løsne lidt op over for kommunen, det er jo dem der skal visitere dig til det i sidste ende. Jeg var som tidl. nævnt i 2 arbejdsprøvninger og det var ikke meget jeg så til kommunens folk derude. Det var nærmere mig der skulle hive fat i dem. Virksomhedskonsulenten kom kun forbi 2 gange, da det startede og da det sluttede. Det var mig selv der sammen med arbejdsgiveren aftalte skånebehov henad vejen og ved møde med min sagsbehandler i slutningen af afprøvning evaluerede vi på hvordan det var gået, hvad jeg oppe på af timer og om det passede godt til mit liv som sådan.

Det var hårdt at komme i arbejdsprøvning i starten for det er lidt skræmmende, det hele komme ligesom i perspektiv. Først aftalte jeg med arbejdsgiveren at jeg bare kom om morgenen og så gik jeg når jeg ikke kunne "klare" mere. Det holdt slet ikke. Så prøvede jeg at se på hvornår det passede at møde mig bedst. Det var kl. 9.00 når ungerne var kommet i skole og man lige havde siddet og sundet sig lidt. Så fandt jeg frem til at jeg skulle have ca. 20 min. pause hver time og kunne arbejde max. 2 timer om dagen.

Desværre kom det ikke til at hænge sammen i længden, men det var faktisk en meget god måde at vise hvad man kunne klare. I starten troede man jo at man kunne det hele og det gjorde virksomheds konsulenten også, de er jo normale og kan klare "alt". Dog viste mine begrænsninger sig hen ad vejen.

Du kan sikkert også undervejs finde ud af hvordan du vil have det, en at mine skånehensyn er fx. at jeg skal bo tæt på arbejde for jeg har ikke bil og mine ressourcer vil hurtigt være opbrugt hvis der er for langt. Men du er nødt til at gå i kommunikation omkring en arbejdsprøvning og prøve at samarbejde med kommunen, det er kun i sidste ende dem der kan visitere did til fleksjob.

Held og lykke med det.

EE