Hvor længe skal man kæmpe for at få en afklaring?

[Tassi]

Der kan man bare se. Sagsbehandler har skrevet i konklusion at du vurderes til ingen restarbejdsevne at have, og så alligevel får du afslag

Forhåbentlig kan erklæringen fra lægen gøre det. Hvad er dit næste træk nu?

[Sannepil]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Der kan man bare se. Sagsbehandler har skrevet i konklusion at du vurderes til ingen restarbejdsevne at have, og så alligevel får du afslag

Forhåbentlig kan erklæringen fra lægen gøre det. Hvad er dit næste træk nu?

Jeg er nu ved at klage til kommunen og har i den forbindelse indhentet skrivelser til min fordel fra Bomi/revacentret, speciallæge i psykiatri, min egen læge, det sted hvor jeg var i selv arbejdsprøvningen samt skrevet til dem hvorfor det de siger ingen mening giver.

Håber bare at det hjælper.

Hilsen Sannepil

[steine]

Krydser fingre for dig og håber det hjælper.

Oprindeligt indsendt af Sannepil

Ja, de mener i teamet at min arbejdsprøvning ikke er god nok da jeg ikke kunne arbejde nok.
De vil at jeg skal op i timer, men jeg kan ikke klare de 6 timer jeg skal være der og det er hvad arbejdsprøvningen sagde.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg kan ikke klare flere timer og heller ikke endnu en arbejdsprøvning mere.
Hilsen

Sanne Pilgaard

Det kan altså kun være kommunal logik det der he he

Man søger pension til en borger fordi der ikke er nogen arbejdsevne tilbage og man giver afslag fordi borgeren ikke kom nok op i timer.. øøhhh hvis man kunne piske borgeren op i timer så var der jo ingen grund til at indstille til pension...

[Sannepil]

Dette er hvad de skrev i mit afslag på fp.

D. 14.03-2011 fik jeg så afslag hvor de skriver:

Begrundelse:
Solrød Kommunes job og socialcenter vurderer, at der ikke er dokumentation for, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Vi vurderer, at arbejdsprøvningen af din arbejdsevne på BOMI ikke har givet tilstrækkelig dokumentation for dit funktionsniveau i forhold til arbejdsniveau.

Derudover er der lagt vægt på dine oplysninger om, at du valgte at få det trejde barn efter bilulykken samt at du har påpeget, at du har fokus på at, dine børn skal være din karriere. Solrød Kommunes job og socialcenter vurderer endvidere, at der er diskrepans mellem dit funktionsniveau under arbejdsprøvningen og de daglige opgaver at passe 3 børn.

Afslutningsvis fremgår det af sagen, at du og din familie bor i eget hus og at din mand er udearbejdende.


Jeg er ved at stykke et klagebrev sammen som jeg skal op med på kommunen, men mangler nogen til at sige om jeg har skrevet nok eller om der er noget jeg mangler.

Begrundelse for at, klage.

1. Det er løgn og latin at jeg har sagt at jeg ønsker at mine børn skal være min karriere, men jeg har derimod sagt at da jeg ikke længere kan arbejde går jeg mere op i min børn da jeg ikke har hobbyer da jeg ikke kan tåle ret meget.
Jeg bliver nødt til at være den der køre mine børn i skole og henter dem for min mand skal tjene penge så vi kan få mad til vores familie.
Jeg sover 2 gange om dagen, kl. 9.00 når jeg har afleveret mine børn og igen kl. 13.00 så jeg kan holde til at hente dem igen og det til trods for at jeg henter og bringer og gør alt andet i bil.
Mine børn går ikke hjemme, men går i skole og bagefter på SFO og klub og min mindste går i vuggestue og så er de hjemme kl. 15.00 – 15.30 hvor jeg er alene med dem til kl. ca. 16.00 hvor min mand kommer hjem og hjælper til, da jeg jo netop ikke kan klare det alene.
2. Min mand er udearbejdende da i jo har taget mine sygedagpenge fra mig så derfor er der kun ham til at tjene til føden.
3. De jeg kørte galt mistede jeg rigtig meget, men det har jeg lært at leve med, for ellers ville jeg ende med at blive et bittert menneske.
4. I har sendt mig ud i så mange ting igennem de sidste 6 år og det i ikke forstår, er at ligegyldig hvor mange ting i sender mig ud i så bliver det ikke bedre.
5. Jeg har kronisk hovedpine, hyppig migræne, rygsmerter, skuldersmerter og nakkesmerter, dagligt og de smerter, går ikke væk bare fordi i sender mig ud i endnu en arbejdsprøvning.
6. I skriver også at jeg ikke burde kunne passe 3 børn, men nu er mine børn jo 10,7 og 2,5 år og sunde og raske og ikke handicappet, så jeg skal ikke bære rundt på dem, made dem, vaske dem og mange andre ting, for det kan de godt selv.
Min mindste på snart 3 år kan selv tage tøj på, det er altid hendes far der bader hende, børster tænder på hende, går med hende på toilettet og rigtig mange andre ting, så det ikke belaster mig.
Min mor har flekstid og kan derfor selv bestemme hvornår hun møder og går, bare hun på en måned har nok timer og hun har hjulpet rigtig meget når jeg f.eks. har været for dårlig til at hente eller passe mine børn har hun købt ind for mig, passet børnene og hentet dem.
Hun har tit passet mig når det hele var sort og jeg ikke kunne klare mere så har hun klaret det.
Min mand var den af os der stod op om natten når min mindste vågnede, det var også ham der gik med hende i armene til hun sov for det kan jeg ikke klare efter ulykken.
Efter nætter hvor han har været oppe med den lille har han stadig gået på arbejde om morgnen, for det var han nødt til.



Mangler jeg at tilføje noget?
Jeg har vedlagt en skrivelse fra min læge som også skriver at det ikke nytter noget at blive ved at sende mig i arbejdsprøvning, da resultatet vil blive det samme.

Kan man godt selv klage eller er det bedre at der er en advokat ind over eller lignende?

Hilsen

Sannepil

[Enteneller]

Hej Sannepil,

Jeg husker ikke hele din sag, men du er nødt til at gøre opmærksom på den lægefaglige dokumentation i din sag der påpeger varig lidelse, og varig nedsat erhvervsevne i ethvert erhverv, samt ingen behandlings muligheder. Dette er jo et must for ftp.

Var det din sbér der indstillede dig ? Dette kunne jo så fremhæves ligeså.

At have en kyndig advokat på, der kender til ens sag er jo altid godt, men vent og se om der ikke kommer noget lign. herpå K10

Endvidere ville jeg passe på med at skrive noget som "løgn og latin", og det har "I jo været skyld i". Pas på for det drukner i det faglige i din sag og det vil de blot tage som om at du er blevet bitter.

[Vovse]

Jeg har lige læst dit indlæg i den anden tråd, så nu er jeg mere med.

Det er altså en anke du er ved at skrive og ikke en klage.

Først vil jeg lige sige/skrive (på baggrund af nogle ting i den anden tråd), at jeg er enlig mor til 2, og har været det i mange år, og jeg fik altså tilkendt fp.

Det er meget vigtigt, at du, i din anke, er meget saglig og holder et pænt sprog, hold dig til fakta.

Det er meget muligt, at jeg har læst om din arb.prøvning, men jeg husker det ikke.
Som udgangspunkt er det en meget stor fordel hvis man, i en arb.prøvning, har haft et nogenlunde stabilt fremmøde, har været samarbejdsvillig og har gjort hvad man kunne, og så har skrevet en udførlig dagbog.

Hvis du har det, så er det de ting du skal benytte i din anke.

Noget med, at:

"Jeg er uforstående over afslaget på min pensions-ansøgning, for, som det også fremgår af min dagbog (vedlagt i kopi), har jeg virkelig gjort alt hvad jeg kunne for at øge min arbejdsevne, bl.a. har jeg tilsidesat mange ting herhjemme og overladt mange ting til min mand, men alligevel gjorde arb.prøvningen, at mine smerter øgedes massivt i perioden og længe efter.
Bl.a. er jeg meget uforstående overfor hvor kommentaren om, at "mine børn er min karriere" kommer fra, da det ikke er noget jeg har sagt.

Derudover vil jeg påpege, at mine 2 ældste børn er meget selvhjulpne og meget af arbejdet omkring den yngste står min mand for.
Og, som jeg tidligere har oplyst til min sagsbehandler, har min mor været en meget stor hjælp for min familie til trods for, at hun også selv går på arbejde.
Uden hendes hjælp havde vi på ingen måde kunnet få tingene til at hænge sammen.

Set i bakspejlet ville jeg nok have valgt anderledes, m.h.t. at få vores yngste barn, hvis jeg dengang havde vidst hvad fremtiden ville bringe, men jeg havde aldrig, i min vildeste fantasi, forestillet mig, at bilulykken ville få så store følger for hele min tilværelse."

Måske er der noget af det jeg her har skrevet, som du kan bruge, du skal selvfølgelig rette i det, så det der står er i overensstemmelse med sandheden.

Som andre er inde på, så er kommunen bedøvende ligeglade med, om du og din mand har indrettet jer, så det er dig der henter og bringer børnene.
Hvis nu, at du røg på sygehuset (babu babu, du ved), så ville din mand jo være nødt til, at få tingene til at hænge sammen.

I pressede situationer (som det jo er når den ene part er syg, og er i arb.prøvning) kan man være nødt til, at gå på kompromis med sine idéer og idealer.

[popiae]

Vovse har et godt bud på klagen.

Er din ressourceprofil korrekt lavet, med de rigtige oplysninger?
Hvordan ser dine helbredsoplysninger, og div afprøvninger af arbejdsevne, samt den samlede vurdering.

Er der noget fra selve dokumenterne der bør fremhæves, gør du også dette i klagen med citater, feks, konklusioner fra arbejdsprøvninger, samt de lægelige konklusioner.
med dette kan du således danne modvægt til, deres vildledning af at det skal handle om dine børn og jeres familieliv iøvrigt.

Tilkendelse af pension skulle gerne være den samlede vurdering, herunder især din arbejdsevne, og at dette kan bakkes op af de lægelige dokumenter.
Så vil faktum om du havde 1 eller 10 børn jo være ganske urelevant.

VH Popiae

[Sannepil]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Jeg har lige læst dit indlæg i den anden tråd, så nu er jeg mere med.

Det er altså en anke du er ved at skrive og ikke en klage.

Først vil jeg lige sige/skrive (på baggrund af nogle ting i den anden tråd), at jeg er enlig mor til 2, og har været det i mange år, og jeg fik altså tilkendt fp.

Det er meget vigtigt, at du, i din anke, er meget saglig og holder et pænt sprog, hold dig til fakta.

Det er meget muligt, at jeg har læst om din arb.prøvning, men jeg husker det ikke.
Som udgangspunkt er det en meget stor fordel hvis man, i en arb.prøvning, har haft et nogenlunde stabilt fremmøde, har været samarbejdsvillig og har gjort hvad man kunne, og så har skrevet en udførlig dagbog.

Hvis du har det, så er det de ting du skal benytte i din anke.

Noget med, at:

"Jeg er uforstående over afslaget på min pensions-ansøgning, for, som det også fremgår af min dagbog (vedlagt i kopi), har jeg virkelig gjort alt hvad jeg kunne for at øge min arbejdsevne, bl.a. har jeg tilsidesat mange ting herhjemme og overladt mange ting til min mand, men alligevel gjorde arb.prøvningen, at mine smerter øgedes massivt i perioden og længe efter.
Bl.a. er jeg meget uforstående overfor hvor kommentaren om, at "mine børn er min karriere" kommer fra, da det ikke er noget jeg har sagt.

Derudover vil jeg påpege, at mine 2 ældste børn er meget selvhjulpne og meget af arbejdet omkring den yngste står min mand for.
Og, som jeg tidligere har oplyst til min sagsbehandler, har min mor været en meget stor hjælp for min familie til trods for, at hun også selv går på arbejde.
Uden hendes hjælp havde vi på ingen måde kunnet få tingene til at hænge sammen.

Set i bakspejlet ville jeg nok have valgt anderledes, m.h.t. at få vores yngste barn, hvis jeg dengang havde vidst hvad fremtiden ville bringe, men jeg havde aldrig, i min vildeste fantasi, forestillet mig, at bilulykken ville få så store følger for hele min tilværelse."

Måske er der noget af det jeg her har skrevet, som du kan bruge, du skal selvfølgelig rette i det, så det der står er i overensstemmelse med sandheden.

Som andre er inde på, så er kommunen bedøvende ligeglade med, om du og din mand har indrettet jer, så det er dig der henter og bringer børnene.
Hvis nu, at du røg på sygehuset (babu babu, du ved), så ville din mand jo være nødt til, at få tingene til at hænge sammen.

I pressede situationer (som det jo er når den ene part er syg, og er i arb.prøvning) kan man være nødt til, at gå på kompromis med sine idéer og idealer.

Jeg er uforstående over afslaget på min pensions-ansøgning, for, som det også fremgår af min ressourceprofil (se side 3 i ressourceprofilen under omstillingsevne), har jeg virkelig gjort alt hvad jeg kunne for at øge min arbejdsevne, men det var bare ikke muligt, bl.a. har jeg tilsidesat mange ting herhjemme og overladt mange ting til min mand, men alligevel gjorde arbejdsprøvningen, at mine smerter øgedes massivt i perioden og længe efter, samt at jeg begyndte at pådrage mig infektioner da mit immunforsvar ikke kan holde til det.
Bl.a. er jeg meget uforstående overfor hvor kommentaren om, at "mine børn er min karriere" kommer fra, da det ikke er noget jeg har sagt, jeg har blot sagt at da jeg ikke kan ret meget mere og har måttet opgive mange ting, har jeg nok gjort mere for at mine børn skal stråle. For hvis de har et glimt i øjet, så er der da noget, jeg stadig kan. Jeg har i en alder af dengang 24 år opgivet meget af det sociale liv jeg havde da jeg ikke kunne klare at komme ud på samme måde som før, på grund af larm, lys og smerter. I mange år efter ulykken levede jeg på tanken om, at der nok snart kom en vidunderpille som ville fjerne alle mine smerter, men på et af de mange kurser, jeg har været på, lærte jeg at erkende, at jeg nu havde mange begrænsninger, men at det ikke betød at jeg ikke kunne noget andet med mit liv end at sørge over, at jeg ikke længere kunne arbejde.

Derudover vil jeg påpege, at mine 2 ældste børn er meget selvhjulpne og meget af arbejdet omkring den yngste står min mand for.
Og, som jeg tidligere har oplyst til min sagsbehandler, har min mor og far været en meget stor hjælp for min familie til trods for, at min mor også selv går på arbejde.
Uden deres hjælp havde vi på ingen måde kunnet få tingene til at hænge sammen.
(Se side 6 i ressourceprofilen under ressourcer.)
Jeg er den, der kører mine børn i skole i bil, for jeg ville ikke kunne klare det uden bil.
De dage, hvor jeg ikke kan komme ud af sengen, er det min mand, der sørger for at køre dem eller min mor, som så møder senere for at kunne køre dem og ligeledes hente dem igen efter SFO og vuggestue.

Min mand var den af os, der stod op om natten, når vores yngste vågnede, det var også ham der gik med hende i armene til hun sov, for det kan jeg ikke klare efter ulykken.
Efter nætter hvor han har været oppe med vores yngste, er han stadig gået på arbejde om morgnen.
Jeg sover 2 gange om dagen bare for at klare mig igennem, og det er også når min mand er der til at passe børnene f.eks. i weekenden, for hvis ikke jeg sover, får jeg migræne.
Jeg kan ikke slippe for min kroniske hovedpine, men jeg kan mindske min migræne ved at slappe af og sørge for at sove 2 gange om dagen.
Jeg er uforstående overfor hvorfor jeg har været sendt ud i diverse ting uden at I lytter til den konklusion både min egen læge, psykiater Lars Dalgaard og arbejdsprøvningen vi Bomi viser.
Som jeg har skrevet tidligere, så er det min mand, der står for alt på hjemmefronten når jeg er i arbejdsprøvning, for jeg kan ingenting klare hjemme, når jeg er i arbejdsprøvning og til trods for, det er jeg stadig mødt op.

Mine børn går ikke hjemme, men går i skole og bagefter på SFO og klub og min mindste går i vuggestue og så er de hjemme kl. 15.00 – 15.30 hvor jeg er alene med dem til kl. ca. 16.00 hvor min mand kommer hjem og hjælper til, da jeg jo netop ikke kan klare det alene.


Vi bor i eget hus og min mand går rigtig nok på arbejde, men hvorfor skulle han gå hjemme, når han ikke er syg?

Jeg kan ikke forstå, at når Bomi jo netop skriver at jeg faktisk har gjort hvad jeg kunne, at i så siger det modsatte. (Se side 3 i ressourceprofilen under omstillingsevne, samt side 4 i ressourceprofilen undervurdering af ressourcer )
Bomi skriver endvidere i sin afsluttende udtalelse at jeg ikke kan klare mere og at det går ud over mit helbred (Se side 4 i ressourceprofilen undervurdering af ressourcer.)

I ressourceprofilen skrives der jo både fra Psykiater Lars Dalgaard og Min egen læge samt hovedpineklinikken at min helbredsmæssige tilstand er dårlig og at det ikke kan forbedres.
(Se side 8 i ressourceprofilen)

Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vælger at se på Psykiater Lars Dalgaards lægeskøn som han jo faktisk skrotter efter at han har set og talt med mig.
Han har faktisk lavet en vurdering som klart viser at lægeskønnet ikke passer ind.
Hans vurdering siger klart at min smerteproblematik er reel.

Jeg har været en uge om at skrive denne anke og har fået hjælp til at læse min ressourceprofil ordentligt igennem ( min mand har læst den højt for mig) og min mor har skrevet dette ind for mig efter hvad jeg har sagt.

At jeg skal blive ved med at kæmpe, gør ikke mit liv nemmere og jeg må tilstå at jeg har svært nok ved at klare hverdagen som den er.
Det hele ville være nemmere med en brækket arm, for det er til at vise frem, svære er det med min sygdom for hovedet er ikke til at åbne og der er jo netop derfor jeg har været til alle disse undersøgelser og arbejdsprøvninger, men hvis i så stadig vælger ikke at se realiteterne i øjnene er det svært for mig at gøre mere.

Hvad synes du vovse?

Nu har jeg prøvet at skrive den lidt om, men en del hjælp fra familien.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Sannepil

Jeg er uforstående over afslaget på min pensions-ansøgning, for, som det også fremgår af min ressourceprofil (se side 3 i ressourceprofilen under omstillingsevne), har jeg virkelig gjort alt hvad jeg kunne for at øge min arbejdsevne, men det var bare ikke muligt, bl.a. har jeg tilsidesat mange ting herhjemme og overladt mange ting til min mand, men alligevel gjorde arbejdsprøvningen, at mine smerter øgedes massivt i perioden og længe efter, samt at jeg begyndte at pådrage mig infektioner da mit immunforsvar ikke kan holde til det.

Er der noget fra en læge, der understøtter denne "påstand" (jeg kunne ikke lige finde et bedre ord, undskyld)?

Bl.a. er jeg meget uforstående overfor hvor kommentaren om, at "mine børn er min karriere" kommer fra, da det ikke er noget jeg har sagt, jeg har blot sagt at da jeg ikke kan ret meget mere og har måttet opgive mange ting, har jeg nok gjort mere for at mine børn skal stråle. For hvis de har et glimt i øjet, så er der da noget, jeg stadig kan. Jeg har i en alder af dengang 24 år opgivet meget af det sociale liv jeg havde da jeg ikke kunne klare at komme ud på samme måde som før, på grund af larm, lys og smerter. I mange år efter ulykken levede jeg på tanken om, at der nok snart kom en vidunderpille som ville fjerne alle mine smerter, men på et af de mange kurser, jeg har været på, lærte jeg at erkende, at jeg nu havde mange begrænsninger, men at det ikke betød at jeg ikke kunne noget andet med mit liv end at sørge over, at jeg ikke længere kunne arbejde.

Derudover vil jeg påpege, at mine 2 ældste børn er meget selvhjulpne og meget af arbejdet omkring den yngste står min mand for.
Og, som jeg tidligere har oplyst til min sagsbehandler, har min mor og far været en meget stor hjælp for min familie til trods for, at min mor også selv går på arbejde.
Uden deres hjælp havde vi på ingen måde kunnet få tingene til at hænge sammen.
(Se side 6 i ressourceprofilen under ressourcer.)
Jeg er den, der kører mine børn i skole i bil, for jeg ville ikke kunne klare det uden bil.
De dage, hvor jeg ikke kan komme ud af sengen (hvis det er "på grund af smerter", så skriv det) , er det min mand, der sørger for at køre dem eller min mor, som så møder senere for at kunne køre dem og ligeledes hente dem igen efter SFO og vuggestue.

Min mand var den af os, der stod op om natten, når vores yngste vågnede, det var også ham der gik med hende i armene til hun sov, for det kan jeg ikke klare efter ulykken.
Står der nogen steder noget om hvad der sker hvis du gør det (altså konsekvensen for dig)?
Ellers synes jeg, at du lige skal skrive nogle få ord om det.

Efter nætter hvor han har været oppe med vores yngste, er han stadig gået på arbejde om morgnen. Denne synes jeg du skal slette, det er ikke din mand det handler om.
Jeg sover 2 gange om dagen bare for at klare mig igennem, og det er også når min mand er der til at passe børnene f.eks. i weekenden, for hvis ikke jeg sover, får jeg migræne.
Jeg kan ikke slippe for min kroniske hovedpine, men jeg kan mindske min migræne ved at slappe af og sørge for at sove 2 gange om dagen.
Jeg er uforstående overfor hvorfor jeg har været sendt ud i diverse ting uden at I lytter til den konklusion både min egen læge, psykiater Lars Dalgaard og arbejdsprøvningen vi Bomi viser.
Som jeg har skrevet tidligere, så er det min mand, der står for alt på hjemmefronten når jeg er i arbejdsprøvning, for jeg kan ingenting klare hjemme, når jeg er i arbejdsprøvning og til trods for, det er jeg stadig mødt op.
Skriv lidt om hvorfor du ikke kan noget derhjemme når du er i arb.prøvning, om det f.eks. er p.g.a. hovedpine.

Mine børn går ikke hjemme, men går i skole og bagefter på SFO og klub og min mindste går i vuggestue og så er de hjemme kl. 15.00 – 15.30 hvor jeg er alene med dem til kl. ca. 16.00 hvor min mand kommer hjem og hjælper til, da jeg jo netop ikke kan klare det alene.


Vi bor i eget hus og min mand går rigtig nok på arbejde, men hvorfor skulle han gå hjemme, når han ikke er syg?

Jeg kan ikke forstå, at når Bomi jo netop skriver at jeg faktisk har gjort hvad jeg kunne, at i så siger det modsatte. (Se side 3 i ressourceprofilen under omstillingsevne, samt side 4 i ressourceprofilen undervurdering af ressourcer )
Bomi skriver endvidere i sin afsluttende udtalelse at jeg ikke kan klare mere og at det går ud over mit helbred (Se side 4 i ressourceprofilen undervurdering af ressourcer.)

I ressourceprofilen skrives der jo både fra Psykiater Lars Dalgaard og Min egen læge samt hovedpineklinikken at min helbredsmæssige tilstand er dårlig og at det ikke kan forbedres.
(Se side 8 i ressourceprofilen)

Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vælger at se på Psykiater Lars Dalgaards lægeskøn som han jo faktisk skrotter efter at han har set og talt med mig.
Han har faktisk lavet en vurdering som klart viser at lægeskønnet ikke passer ind.
Hans vurdering siger klart at min smerteproblematik er reel.

Jeg har været en uge om at skrive denne anke og har fået hjælp til at læse min ressourceprofil ordentligt igennem ( min mand har læst den højt for mig) og min mor har skrevet dette ind for mig efter hvad jeg har sagt.
Skriv lidt om hvorfor din mor har skrevet det for dig, om det f.eks. er p.g.a. hovedpine ell.a.

At jeg skal blive ved med at kæmpe, gør ikke mit liv nemmere og jeg må tilstå at jeg har svært nok ved at klare hverdagen som den er.
Det hele ville være nemmere med en brækket arm, for det er til at vise frem, svære er det med min sygdom for hovedet er ikke til at åbne og der er jo netop derfor jeg har været til alle disse undersøgelser og arbejdsprøvninger, men hvis i så stadig vælger ikke at se realiteterne i øjnene er det svært for mig at gøre mere.

Hvad synes du vovse?

Nu har jeg prøvet at skrive den lidt om, men en del hjælp fra familien.

Jeg er kommet med nogle få kommentarer, men i det store og hele ser det godt ud.
Ja, det tager tid og kan være hårdt, at skrive sådan en anke, men der må man fokusere på det man håber på, at få ud af det.